I den senere latinske oversættelse blev det kaldt CAUSA FINALIS.

Præsentationer af emnet: "I den senere latinske oversættelse blev det kaldt CAUSA FINALIS."— Præsentationens transcript:

1 I den senere latinske oversættelse blev det kaldt CAUSA FINALIS.
Aristoteles Det er denne fremtidsrettede stræben, der forklarer tingenes udfoldelse. I den senere latinske oversættelse blev det kaldt CAUSA FINALIS. FAIR USE NOTICE: This site may contain copyrighted material the use of which has not been specifically authorized by the copyright owner. The material is made available in an educational effort to advance understanding of scientific issues. I believe this constitutes a 'fair use' of any such copyrighted material as for instance provided for in section 107 of the US Copyright Law. See Skolen i Athen 1. Fortsat fra Skolen i Athen 4.

2 Aristoteles Det er naturligvis ikke den eneste slags forklaring, som vi bruger, når vi skal forstå verden. Jeg opregnede selv 3 andre, som også er hentet direkte ud af common sense. Causa Finalis Causa Formalis Causa Materialis 4. Causa Efficiens

3 Aristoteles Lad mig forklare det med Sokrates’ død som eksempel.
Lad os tage forklaringerne bagfra. Causa Finalis Causa Formalis Causa Materialis 4. Causa Efficiens Så I filmen, hvor jeg var på jagt efter et af de forsvundne manuskripter? Note: Langt fra alle Aristoteles’ skrifter har overlevet til vor tid. Eksemplet er hentet fra et af de skrifter, som vi aldrig har hørt om.

4 Aristoteles Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi han drak skarntydesaft.

5 Aristoteles Værsgo.

6 Dette svar henviser til den virkende årsag eller Causa Efficiens.
Aristoteles Dette svar henviser til den virkende årsag eller Causa Efficiens. Man bruger denne forklaring, når man vil forklare en effekt ud fra en umiddelbart forudgående hændelse.

7 Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Aristoteles Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates? Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi skarntydesaft indeholder et giftigt alkaloid.

8 Aristoteles Føj, hvor det smager!

9 Dette svar henviser til den materielle årsag eller Causa Materialis.
Aristoteles Dette svar henviser til den materielle årsag eller Causa Materialis. Man bruger denne forklaring, når man vil forklare en effekt ud fra tingenes stoflige natur.

10 Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Aristoteles Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates? Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi han efter atheniensisk lov var stillet for rådsforsamlingen og efter dens regler blev dødsdømt. Man kan faktisk sige, at det var paragrafferne, der fik ham, for i virkeligheden var der ingen, der for alvor ville ham til livs.

11 En fri borger må følge statens love og regler.
Aristoteles En fri borger må følge statens love og regler.

12 Dette svar henviser til den formelle årsag eller Causa Formalis.
Aristoteles Dette svar henviser til den formelle årsag eller Causa Formalis. Man bruger denne forklaring, når man vil forklare en hændelse ud fra, hvordan tingene er organiseret eller regelsat.

13 Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates?
Aristoteles Hvis vi spørger: Hvorfor døde Sokrates? Vil et korrekt og oplysende svar være: Fordi han ønskede at bevise en pointe og bevidst fravalgte både at foreslå en mildere straf og at flygte, som ellers var sædvane og forventet.

14 Nej, jeg har et højere ærinde.
Aristoteles Nej, jeg har et højere ærinde. Flygt, Sokrates!. Flygt!

15 Dette svar henviser til den finale årsag eller Causa Finalis.
Aristoteles Dette svar henviser til den finale årsag eller Causa Finalis. Man bruger denne forklaring, når man vil forklare noget ud fra et bagvedliggende motiv, der sigter mod fremtiden.

16 Aristoteles De fire forklaringsmåder er ikke ens, men de er alle nyttige og oplysende. Vi bruger dem alle til dagligt, når vi skal forstå og forklare, hvad der sker.

17 Aristoteles Da videnskaben på en måde er en systematisk forlængelse af common sense, bruger vi også disse forklaringer her. Men af forklaringerne er Causa Finalis selvfølgelig den vigtigste, hvis vi virkelig skal forstå naturens udfoldelse.

18 Hvad der gælder for egetræet
Aristoteles Hvad der gælder for egetræet gælder for alle naturens ting. Og samfundets. De stræber efter realisering.

19 Aristoteles Det er altså et grundlæggende princip i verden, at tingene stræber mod at realisere et mål. Og når målet er opfyldt, så gentager det hele sig.

20 Aristoteles Altså: Aktualisering Gentagelse i et evigt kredsløb.
Altså lidt ligesom årets kredsløb.

21 Aristoteles Som bønder har vidst til alle tider
så bevæger vi os igennem årets evige kredsløb fra høst til høst. Og høsten er netop tingenes naturlige realisering.

22 Aristoteles Det er det, der er baggrunden for den gamle naturreligion, der i lammene, kornet og vinen så guden Dionysos, der hvert år ved høsttid ofrede sig for menneskene… Værsgo! – spis mig og drik mig af hjertens lyst! Jeg er tilbage! … for derefter efter vinterens dvale at genopstå. Ja, så holder vi fest! Tak!

23 Aristoteles Egentligt ganske smukt, når man tænker over det.
Og i hvert fald at foretrække for alt det vrøvl om den olympiske kongefamilie, der senere blev indført. Egentligt ganske smukt, når man tænker over det.

24 Aristoteles Og i hvert fald at foretrække for alt det vrøvl om den olympiske kongefamilie, der senere blev indført.

25 Det forstår sig, at han blev anklaget for ugudelighed!
Aristoteles Det forstår sig, at han blev anklaget for ugudelighed!

26 Aristoteles Men der er både mindre og større kredsløb end året.
Dagen, f.eks., hvor vi står op og går til hvile efter at have opfyldt dagens opgaver.

27 Aristoteles Eller generationerne, der følger efter hinanden.
Verden kan på den måde forstås som kredsløb inden i hinanden, hvor hvert kredsløb prøver at realisere sin bestemmelse.

28 Aristoteles Historien selv kan opfattes som et kæmpe kredsløb, der forsøger at realisere sig selv og opfylde sin sande bestemmelse. Og når den er nået frem til sit mål, så begynder den simpelthen forfra. Men her må vist foreligge en misforståelse. Det forekommer mig at være en rigtig god idé. Verdensåret kalder jeg det.

29 Ja, hvad skulle den ellers gøre?
Hvad siger du? Begynder historien forfra? Det må man da formode. Vil det sige, at vi skal leve en gang til?

30 Jamen, det er jo sjælevandring?
Hej! Sjælevandring er der ingen tvivl om. Jeg har selv skrevet, at dyr er blevet til ved genfødslen af mænd, der ikke studerede filosofi og derved mistede tænkeevnen. Jamen, det er jo sjælevandring? Gys!

31 Hvordan er den mand egentlig blevet så berømt?
Ja, Platon, og at kvinder er blevet til ved genfødsel af mænd, der har været feje og uretfærdige. Og at fugle er blevet til ved genfødslen af mænd, der har været lettroende nok til at studere himmelen med deres sanser. Hvordan er den mand egentlig blevet så berømt?

32 Ja, uendeligt mange gange til, må man formode.
Nej, det er ikke lige sådan. Vil det sige, at Sokrates skal drikke skarntydesaft en gang til? Ja, og hvad med mine nyresten? Historien gentager sig præcist som før. Klamt!

33 Dit afskedsselskab var en af de største oplevelser i mit liv!
Noget attraktivt er der nu ved den idé, Sokrates. Jeg ved snart ikke…

34 …at denne gentagelsesteori ikke har stået tidens prøve.
Jeg iler med at sige… Det er nok paven igen!

35 Han skrev i ’Gudsstaten’ fra 400-tallet…
”Lad os f.eks. se på Platon ud fra denne teori. Han underviste sine elever i Athen … i en skole, der kaldtes ’Akademiet’. Men ikke nok med det - i utallige århundreder i fortiden med umådeligt lange men endelige mellemrum har den samme Platon, den samme by, den samme skole og de samme elever optrådt igen og igen; og de vil ligeledes igen og igen dukke op i utallige fremtidige århundreder.” Det afgørende brud med antikkens fornemmelse af god tid kom med Augustin.

36 ”Jeg gentager: Himmelen forbyde, at vi skulle nære denne tro
”Jeg gentager: Himmelen forbyde, at vi skulle nære denne tro. For ’Kristus døde én gang for alle vore synder’ ”Lad os f.eks. se på Platon ud fra denne teori. Han underviste sine elever i Athen … i en skole, der kaldtes ’Akademiet’. Men ikke nok med det - i utallige århundreder i fortiden med umådeligt lange men endelige mellemrum har den samme Platon, den samme by, den samme skole og de samme elever optrådt igen og igen; og de vil ligeledes igen og igen dukke op i utallige fremtidige århundreder.”

37 ”Lad os f. eks. se på Platon ud fra denne teori
”Lad os f.eks. se på Platon ud fra denne teori. Han underviste sine elever i Athen … i en skole, der kaldtes ’Akademiet’. Men ikke nok med det - i utallige århundreder i fortiden med umådeligt lange men endelige mellemrum har den samme Platon, den samme by, den samme skole og de samme elever optrådt igen og igen; og de vil ligeledes igen og igen dukke op i utallige fremtidige århundreder.” ”Jeg gentager: Himmelen forbyde, at vi skulle nære denne tro. For ’Kristus døde én gang for alle vore synder’ og ’opstanden fra de døde skal han aldrig dø igen’.”

38 ”Vore teoretikere fortjener, tror jeg, følgende vers, ’De ugudelige skal vandre i en cirkel’ – ikke fordi deres liv vender tilbage i de omløb, som de tror på, men fordi deres vildfarelse, deres falske lære, går i ring.” ”Jeg gentager: Himmelen forbyde, at vi skulle nære denne tro. For ’Kristus døde én gang for alle vore synder’ ”Lad os f.eks. se på Platon ud fra denne teori. Han underviste sine elever i Athen … i en skole, der kaldtes ’Akademiet’. Men ikke nok med det - i utallige århundreder i fortiden med umådeligt lange men endelige mellemrum har den samme Platon, den samme by, den samme skole og de samme elever optrådt igen og igen; og de vil ligeledes igen og igen dukke op i utallige fremtidige århundreder.” og ’opstanden fra de døde skal han aldrig dø igen’.”

39 Ja, men det var på grund af videnskaben
Ja, ja. Men uden min lære var der ikke opstået universiteter i middelalderen. Videnskaben, ja. Ja, men det var på grund af videnskaben Av min arm!

40 Aristoteles Hvordan kan man nu vide, hvad en tings sande natur eller form er? Lad mig sige lidt om videnskaben. Det kan man naturligvis kun ved at følge tingen i dens udvikling og se, hvor den udvikler sig hen. Så har man formen eller væsensbestemmelsen.

41 Aristoteles Det vil sige ved empirisk iattagelse og beskrivelse af naturens processer.

42 Aristoteles Det gik jeg selv i gang med.
Mine naturhistoriske studier var omfattende.

43 Manden i dykkerklokken skal forestille Alexander.
Aristoteles Manden i dykkerklokken skal forestille Alexander. Sejt! Her er en middelalderillustration af mine marinbiologiske undersøgelser.

44 I det hele taget var mit zoologiske arbejde ret godt.
Aristoteles I det hele taget var mit zoologiske arbejde ret godt. Ikke mindst når man tænker på, at jeg var den første på området og måtte begynde på hel bar bund.

45 Aristoteles Jeg studerede og blotlagde ved egne dissektioner præcist anatomien hos blæk-sprutter, krebsdyr og mange andre hvirvelløse havdyr.

46 Aristoteles Jeg beskrev kyllingers embryologiske udvikling.

47 Aristoteles Jeg foretog en skelnen mellem hvaler og delfiner på den ene side og fisk på den anden.

48 Aristoteles Jeg beskrev, hvordan nogle hajer fødte levende unger.

49 Jeg beskrev de forskellige maver hos drøvtyggerne.
Aristoteles Jeg beskrev de forskellige maver hos drøvtyggerne.

50 Jeg studerede biernes sociale organisation.
Aristoteles Jeg studerede biernes sociale organisation.

51 Aristoteles Alt i alt ikke så værst.
Og meget mere, som sikkert vil trætte jer at høre. Gode anmeldelser gav det også. ”Sammenlignet med Aristoteles var Buffon og Cuvier rene skoledrenge.” Charles Darwin

52 …besluttede jeg at tage udgangspunkt i min udforskning af naturen.
Aristoteles …besluttede jeg at tage udgangspunkt i min udforskning af naturen. Jeg lavede også en god systematisk psykologi, som formentlig er den første almenpsykologi i verden. Da jeg havde studeret alt, hvad der tidligere var skrevet, som det jo var min metode, uden at jeg rigtigt kom nogen vegne… Det var slet ikke let, må jeg sige. ”At få fat I noget pålideligt om psyken er helt igennem og på enhver måde det vanskeligste af alt.”

53 Tillige har kun levende legemer del i sjælens egenskab.
Aristoteles Når det kommer til stykket befinder studiet af sjælen – som omfatter alle mulige legemlige tilstande – “sig allerede inden for naturforskerens felt.” Så begyndende med den mest almene egenskab ved levende ting opbyggede jeg min psykologiske taksonomi. Den mest almene egenskab er næring, uden næring fandtes der ikke levende ting. Tillige har kun levende legemer del i sjælens egenskab.

54 Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.
Næring er ”sjælens første og mest almene evne, i kraft af hvilken alle levende ting har liv.” Det omfatter følgende. Nemlig, ”det som næres…”

55 ”…og det som nærer.” Det vil sige føden.
”…det hvorved det næres…” Det hvorved det næres Det som nærer Det som næres Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

56 Som man ser imødekommer det Causa Finalis’ teleologiske mønster.
Her har vi målet som potentialitet. Og her har vi målet som aktualitet. Det hvorved det næres Det som nærer Det som næres Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

57 …psyke er derfor simpelthen de levende skabningers form.
At virkeliggøre deres iboende potentialitet og opfylde deres natur er, hvad former gør, vil man huske… ”Det som nærer er den primære sjæl; det som næres er legemet, som har denne sjæl; og det, som det næres ved er næringen,” eller føden. Det hvorved det næres Det som nærer …psyke er derfor simpelthen de levende skabningers form. Det som næres Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

58 Man kan læse om det i De Anima ii, 4.
Det hvorved det næres Det som nærer Det som næres Man kan læse om det i De Anima ii, 4. Altså, for at forstå de levende ting må man forstå dette sæt. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

59 Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.
Alle levende skabninger har denne den mest almene psyke; det er i kraft af den, de er levende. Alle har del i den, selv planter. Men ikke alle levende skabninger er planter. Dyr, for eksempel, har særlige egenskaber, som skal holdes for sig. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

60 Y Alle dyr: Lokomotion og perception.
Vil man gøre rede for lokomotion, må man naturligvis påberåbe sig en evne til konation eller begær. Det som næres Det hvorved det næres Jeg er ikke sikker på, at jeg har fået dette helt på plads; det virker simpelt, men man kan let lade sig narre. De har for eksempel lokomotion. Det som nærer Det vil sige, at de bevæger sig selv for at nå deres føde. Det gør planter ikke. De er fastsiddende. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

61 Det hader jeg, som bekendt.
Dyr har også sansning og perception, uden disse var lokomotionen ikke meget bevendt, men perception er en hård nød at knække. Hvad der synes at ske i perceptionen er, at formen forlader det stof, som den tilhører. Det hader jeg, som bekendt. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

62 Det er kun tudsens form, ikke dens stof, som modtages.
Så jeg følte mig nødtvungen til denne konklusion: ”Den perceptive evne er i sin potentialitet sådan som perceptionens genstand er i sin aktualitet.” Det er kun tudsens form, ikke dens stof, som modtages. …men man kan ikke sige, at tudsen er blevet overført til den perciperende evne… Tudsens perciperede form er identisk med tudsens aktuelle form… …jeg mener, man har ikke en faktisk tudse inde i sit øje! Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

63 Potentiel form-modtager. Aktualitet nået.
Man kunne sige, at den er et stykke blankt papir, eller en tabula rasa… Det er naturligvis i kraft af denne åbne potentialitet, at man kan have empirisk iagttagelse og videnskab. Det betyder, at den perceptive evne er en særlig form – psyke, om man vil – som har det potentiale at påtage sig en given perceptuel tings form, som den bliver påvirket af. …så længe man husker, at den ikke i virkeligheden er ligesom papir. Den er ude på at realisere sin potentialitet, som enhver anden psykisk evne. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

64 Y Højere dyr: xxx Forestillingsbilleder, drøm og fantasi.
Når vi taler om psykiske evner, findes der i dyreriget mange flere end lokomotion og perception. Tag for eksempel de højere dyr… …de har deres egne unikke evner… …er de berettigede til deres eget trin på stigen. …og selv om jeg ikke har gjort så meget ud af dem, som jeg muligvis burde… Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

65 Det er ganske forklarligt.
Forestillingsevne er evnen til at fremkalde billeder af ting, som ikke faktisk er der. Jeg tror, at billeder er noget, vi oplagrer efter sansningen, noget beslægtet med erindring. Så selv om billedmaterialet sandsynligvis har sit udspring i tidligere sanse-perception, så er forestillen forskellig fra og må skelnes fra sanseperception. Det er ganske forklarligt. ”Hvad der sker i disse tilfælde kan sammenlignes med hvad der sker, når kastevåben bevæger sig i rummet. For i disse tilfælde fortsætter bevægelsen også efter, at der ikke længere er kontakt med det, som satte bevægelsen i gang.” Y Højere dyr:xxx Forestillingsbilleder, drøm og fantasi. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

66 Dagdrømmen og fantaseren kan forklares på lignende måde.
Drømme er et underfuldt og velkendt eksempel på dette, blot er glidningen her endnu mere udtalt. Dagdrømmen og fantaseren kan forklares på lignende måde. For når vi sover om natten, ”på grund de sansers inaktivitet og deres uformåenhed til at realisere sig…” ”Vi må formode, at ligesom de små strømhvirvler, der uophørligt dannes i floder, er de sensoriske bevægelser hver især en kontinuerlig proces, som ofte forbliver hvad den var fra starten, men som også ofte brydes til andre former ved sammenstød med forhindringer.” ”…fødes bevægelserne i sanseperceptionens hovedkvarterer og folder sig ud dér, efterhånden som forstyrrelsen fortoner sig”, den forstyrrelse vi møder i det vågne liv. Y Højere dyr:xxx Forestillingsbilleder, drøm og fantasi. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

67 Har dyr forestillingsbilleder og drømme?
Nuvel, selvfølgelig ”findes de ikke hos myrer eller bier eller larver.” Men for en opmærksom iagttager af naturen, som mig selv, forekommer det forstokket at frakende de højere dyr disse egenskaber. Det er ikke i disse evner vi skal finde den afgørende forskel på mennesker og dyr. Y Højere dyr:xxx Forestillingsbilleder, drøm og fantasi. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

68 Y Menneske: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund.
Aristotle Y Menneske: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. Lad mig her nøjes med at nævne den menneskelige fornuft. Politik, kultur, handel, historie, erkendelse, som I meget vel ved. Mennesker har en ligelig andel i de psyker som er opregnet her, men mennesker har også særlige egenskaber, som definerer dem som mennesker. ”Kend dig selv”, som der står skrevet over indgangen til Oraklet i Delfi! Jeg definerer mennesket som et Zoon politicon, det vil sige et dyr, som kun kan realisere sit potentiale i et samfund. Y Højere dyr:xxx Forestillingsbilleder, drøm og fantasi. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

69 Aristotle Tænk blot på de ting, som matematikerne tænker på!
Men i tænkningen opfatter og dømmer vi om mangfoldige sære ting, som næppe kunne kaldes stoflige eller sanselige. Y Menneske: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. Fornuft, eller tænkning, ville være ret umuligt uden sproget; det kræver en vis grad af forestillingsevne; og det hat meget til fælles med sanseperception, men er mere aktivt. Det svære er at lodde, hvad tankens genstand i grunden er. Ved sanseperception er det let at udpege kilden til det perciperede. Det findes derude som stoflige genstandes aktuelle former. Y Højere dyr:xxx Forestillingsbilleder, drøm og fantasi. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

70 Aristotle Når nu så mange af mine arbejder er gået tabt, håber jeg minsandten, at dette ikke er blandt de overlevende! Det får én til at forundres over tænkeevnens potentiale – og hermed også dens natur – og oprigtigt talt… DET ER DET, ARISTOTELES! Jeg ved ikke, om jeg skulle holde mund med dette… Y Menneske: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. …men jeg puslede faktisk med nogle notater, hvor jeg afprøvede forestillingen om hvorvidt den rationelle sjæl - Nous, kaldte jeg den – kunne være ulegemlig og uforgængelig og have et evigt liv. …det får næsten en til at sympatisere med Platons ideer! Y Højere dyr:xxx Forestillingsbilleder, drøm og fantasi. Y Alle dyr: Lokomotion og perception. Y Alt liv: Indtage næring, vokse og formere sig.

71 Nej. Og det skulle du tage og være glad for.
Det er din spøg, er det ikke? Hvis ikke det var for dine skriverier om Nous, var du aldrig nogensinde kommet med på mit billede! Det sætter sagen i et noget andet lys, gør det ikke? Det skulle jeg mene.

72 Aristoteles Nå, som jeg sagde, ”at få fat I noget pålideligt om psyken er heltigennem og på alle måder det sværeste af alt.”

73 Men i det mindste fik jeg gode anmeldelser.
Aristoteles ”Aristoteles’ De Anima, kernen i den græske systematiske psykologi, er en fremragende præstation. Her er en højtudviklet og smukt integreret række psykologiske beskrivelser og tillige, hvad der er nok så bemærkelsesværdigt, en model, som har holdt op til vor egen tid. Yderligere er det på ingen måde en overdrivelse at sige, at trods mængden af data, ophobet af psykologer gennem århundrederne, har vi endnu ikke indhentet Aristoteles.” Kantor. Men i det mindste fik jeg gode anmeldelser.

74 Aristoteles Athens eksplosive udvikling til handelsimperium var uden historisk sidestykke… Når vi taler om mennesket som et Zoon politikon, bør jeg også nævne, at jeg foretog undersøgelser i socialvidenskab og lavede økonomisk-teoretiske analyser.

75 Aristoteles Det var jeg selvfølgelig nødt til at studere.
…en lige så abstrakt størrelse som det matematiske objekt, og på enhver måde lige så mystisk! …og alt var knyttet sammen af penge…

76 Jeg fik også rimelige anmeldelser!
Aristoteles Anmeldelse: Aristoteles ”Aristoteles’ fortjeneste som økonomisk tænker ligger i det forhold, at han som den første etablerede nogle politisk-økonomiske kategorier og i et vist omfang påviste deres indbyrdes sammenhæng. Hvis vi sammenligner Aristoteles’ ’økonomiske system’, bestående af de forskellige fragmenter, med de første fem kapitler af Adam Smiths Nationernes Velstand og første del af første bind af Karl Marx’ Kapitalen, finder vi en forbløffende sammenhæng i tankegangen.” Anikin. Jeg fik også rimelige anmeldelser!

77 Aristoteles Har jeg nævnt logikken? O.K. Ja!

78 Jeg tror, at jeg kan finde nogle flere anmeldelser.
Aristoteles Jeg lagde også grundstenene til videnskaber som fysik, og …. jo, meteorologi, metafysik, poetik, retorik, etik. Forstod han overhovedet læren om den gyldne middelvej, som han selv docerede? Jeg tror, at jeg kan finde nogle flere anmeldelser. DET BEHØVES IKKE!

79 Nej, da. Selvfølgelig kan vi stoppe, hvis I ikke har nogen spørgsmål?
Kære Aristoteles, det er vældigt lærerigt, men gør det noget, hvis vi stopper nu? Nej, da. Selvfølgelig kan vi stoppe, hvis I ikke har nogen spørgsmål? Ham i starten med hatten, er han ikke forudindtaget til fordel for Aristoteles? Jeg formoder, at I er blevet overbevist? Jo, og det i den grad!

80 Ja, vi kan bare begynde igen, når I er klar.
Jo tankevækkende var det, men lige nu drejer det sig om, at Xenophon skal tisse. Ja, vi kan bare begynde igen, når I er klar. Vi siger selv til. Tak, Sokrates.

81 Det er selvfølgelig ikke uden grund, at jeg har anbragt Platon og Aristoteles i centrum af mit billede i Det Sixtinske Kapel.

82 Den katolske kirkes lære er, udover Bibelen, baseret på den afrikanske biskop Sct. Augustins lære.

83 Augustin var - via den hellenistiske kultur fra Romer-riget – neoplatoni-ker. Ad den vej kom Platon til at spille en stor rolle i Kirkens verdensbillede.

84 I hvert fald indtil 1200-tallet, hvor Thomas af Aquinas gennemførte en filosofisk revolution i kirken.

85 Det, han gjorde, var at indføre Aristoteles’ lære – tilpasset selvfølgelig – som fundament for kirkens lære.

86 Hvorfra fik han i øvrigt fat i Aristoteles?

87 Fire årsager, siger du? Aristoteles havde været ukendt i Europa, men i den mere civiliserede og lærde muslimske kultur var han blevet studeret og holdt i ære.

88 Ikke mindst havde den lærde Averöes i 1100-tallet lagt grunden til et dybtgående og værdifuldt studie af den aristoteliske filosofi, der kom europæerne til gode.

89 Averöes er i øvrigt malet med på billedet.
Det er ham der-ovre med tur-banen.

90 Jeg hedder nu altså Ibn-Rushd, men det kunne de åbenbart ikke sige.
Averöes er i øvrigt malet med på billedet. Jeg hedder nu altså Ibn-Rushd, men det kunne de åbenbart ikke sige. Det er ham der-ovre med tur-banen.

91 På den måde blev Aristoteles grundlaget for europæisk tænkning, afbrudt i ny og næ af platonikere, i næsten 400 år.

92 Dette skabte forudsætningerne for den senere videnskabelige revolution.

93 Hvor Platon var en ret himmelvendt teoretiker, der var Aristoteles en empirisk orienteret naturforsker.

94 Forskellen har jeg illustreret i billedet.
Se på Platons håndstilling. Og se så på Aristoteles håndstilling! Fikst, ikke?

95 Giv tid, giv tid! Faktisk kom Aristoteles til at inspirere så meget til naturstudier, at det blev hans egen undergang som den uovertrufne lærdomsautoritet.

96 Det kom også til at gå ud over Ptolemæus, der står med jordkloden nederst i billedet.

97 Tal ikke om det!

98 Men det er alt sammen en anden historie!

99 Hvis man er vildt nysgerrig efter Aristoteles rolle i middelalderhistorien, så kan man springe til Det skæve Tårn 7 – Om Universaliestrien, ellers…. Slut på Skolen i Athen