Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Anvendelse af SCID-II til diagnosticering af personlighedsforstyrrelser Aarhus d. 18. - 19. juni & 20. september 2012 John Toft psykolog, specialist og.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Anvendelse af SCID-II til diagnosticering af personlighedsforstyrrelser Aarhus d. 18. - 19. juni & 20. september 2012 John Toft psykolog, specialist og."— Præsentationens transcript:

1 Anvendelse af SCID-II til diagnosticering af personlighedsforstyrrelser Aarhus d juni & 20. september 2012 John Toft psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Psykoterapeutisk Klinik Aalborg Psykiatriske Sygehus, Afd. Syd Psykiatrien i Region Nordjylland 1

2 Program Baggrundsviden om Personlighedsforstyrrelser (PF) Kategorielle vs dimesionelle tilgange til personlighed og psykopatologi (klinisk anvendelse og begrænsninger) The ”big five”; NEO-PI-R; DAPP; DSM-IV & ICD-10. PF og Borderline Personality Disorder (BPD) Prævalens, ætiologiske faktorer/udvikling af psykopatologi Neurobiologiske data Tilknytning, mentalisering og affektregulering SCID-II Instrumentets opbygning og manual Det indledende interview Det semistrukturerede interview Diagnostiske kriterier Cluster A (Videorating) Cluster B (Videorating) Cluster C 2

3 Hvad er personlighed Kan også kaldes karakter. En persons faste mønstre af psykiske egenskaber, reaktioner og handlemåder. Dette mønster formes under opvæksten og kendetegner personen resten af livet, selvom det ændres noget f.eks. gennem modning. Temperament: Livfuldhed Følsomhed Humør Spontanitet

4 Personlighed ”.. Personlighed refererer til en integration af alle menneskets psykologiske funktioner, der gør individet i stand til at tilpasse sig omgivelserne, knytte relationer, fungere autonomt, arbejde, være kreativ i ens interesser”. (Kernberg)

5 Velfungerende personlighed Har en realistisk opfattelse af sig selv Har en grundlæggende tillid til sig selv og andre Kan indgå i nære relationer uden at miste sig selv eller overskride andres grænser Udviser stabilitet og fleksibilitet i sin funktionsmåde Kan tilpasse sig realistisk til omverdenens krav Opretholde en passende balance mellem nærhed og distance

6 Personlighedsforstyrrelse En forstyrret personlighedsstruktur. En variant/forstærkning af almindelige personlighedstræk, som er så ufleksible, at de skaber problemer og forringer personens evne til at klare hverdagen og medfører stort besvær og er en pine for personen. Personen har indgroede og problemskabende mønstre i sit forhold til og opfattelse af både omgivelserne og sig selv.

7 Ved personlighedsforstyrrelse ”.. Ses en signifikant reduktion, restriktioner i kapaciteten til at tilpasse sig, have intime relationer, fungere autonomt, arbejde, være kreativ etc”. (Kernberg)

8 Personlighedsforstyrrelse Personer med personlighedsforstyrrelse har mindre tendens til at søge professionel hjælp end andre med psykiske lidelser, fordi personlighedstræk ofte opleves som en del af én selv (ego-synton). Høj co-morbiditet: Øget sårbarhed og risiko for symptomlidelser (ptt. Søger ofte behandling for f.eks. depression, angst, misbrug, spiseforstyrrelser etc.).

9 Diagnosen personlighedsforstyrrelse WHO - ICD – 10 World Health Organization International Classification of Diseases, 10. udgave 1992 Indført i Danmark DSM – IV Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4th ed.

10 Generelle kriterier for personlighedsforstyrrelser Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder: Ens erkendelser eller holdninger Ens følelser Ens kontrol over egne behov og impulser Ens forhold til andre mennesker

11 Generelle kriterier for personlighedsforstyrrelser Adfærden gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig Adfærden går ud over patienten eller andre Varighed siden barndom eller adolescens Ikke følge af anden psykisk lidelse Ikke organisk årsag

12 Personlighedstræk - ”The big five” (MaCrae & Costa) Neuroticisme (”Nervøsitet”) Følelsesmæssig tilpasning og stabilitet i modsætning til mistilpasning og labilitet Ekstroversion (Udadvendthed) Omfang af og intensitet i forholdet til andre mennesker, aktivitetsniveau, behov for stimulering og evnen til at glæde sig. Åbenhed for nye indtryk Drejer sig om at søge æstetik og/eller intellektuel stimulation, samt tolerance og interesse for det ukendte Venlighed Social indstilling og spænder fra høj grad af tolerance og venlighed til fjendtlighed Pligtopfyldenhed/samvittighedsfuldhed Dimension for graden af selvdisciplin, initiativ og motivation i målrettet adfærd. 12

13 Kategorielle vs dimensionelle opfattelser af personlighed og psykopatologi Typiske kategorielle modeller: De diagnostiske klassifikationssystemer (DSM-IV og ICD-10) Semi-strukturerede interviews (f.eks. SCID-II) Dimensionelle modeller: ”The big five” - en personlighedsteori om træk Udbredt anvendelse klinisk og organisatorisk med NEO PI-R personlighedstesten DAPP (Diagnostic Assessment of Personality Pathology) 13

14 Fakta om personlighedsforstyrrelser Vedvarende uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og oplevelsesmåder (:langvarige). Viser sig ved gennemgribende unuancerede og utilpassede reaktioner, der medfører alvorlige personlige og interpersonelle problemer. Reaktionerne afviger fra de, der forventes og accepteres i kulturen. Høj co-morbifitet: Øget sårbarhed og risiko for symptomlidelser (ptt. søger ofte behandling for f.eks. depression, angst, misbrug, spiseforstyrrelser etc.). Ca. 50% af alle personlighedsforstyrrede ptt. opfylder kriterierne for mere end en PF. Selvmordsforsøg og selvdestruktiv adfærd i øvrigt er hyppig blandt ptt. med BPD - mindst 75% forsøger selvmord - det lykkes for ca. 10% at begå selvmord. (dilemma ved indlæggelse, p.g.a. suicidalrisiko!) Selvmordsforsøg og selvdestruktiv adfærd i øvrigt er hyppig blandt ptt. med BPD - mindst 75% forsøger selvmord - det lykkes for ca. 10% at begå selvmord. (dilemma ved indlæggelse, p.g.a. suicidalrisiko!) John Toft

15 Forekomst, typiske forløb og omkostninger 10 forskellige PD – tre hovedkategorier (DSM-V: 2013: 6) PD udvikles typisk i opvækst/tidlige ungdomsår, forværres og behandles i 20 – 30 års alderen, herefter gradvis forbedring 2/3 af personer med BPD ender med at have et rimeligt velfungerende liv – lærer at ”leve med” vanskelighederne (undgår intime relationer osv). Tegn på betydelig hurtigere (x7) bedring ved nyere, intensive, fokuserede og langvarige (1 – 2 år) behandlingsmodeller Især evidens for behandling af BPD og Avoidant PD Høj drop-out rate og ringere udbytte af standardiserede metoder til symtomtilstande 15

16 Prævalens af PD blandt befolkningen i Oslo (N=2,053) Personality Disorder Present Prevalence Paranoid2.4 % Schizoid1.7 Schizotypal0.6 Antisocial0.7 Borderline0.7 Histrionic2.0 Narcissistic0.8 Avoidant5.0 Dependent1.5 Obsessive-Compulsive2.0 Torgersen, Kringlen, Cramer; 2001

17 DSM-IV Personality Disorders Cluster A ”The odd cluster” Cluster B ”The dramatic cluster” Cluster C ”The anxious cluster” Schizotypal Paranoid Schizoid Borderline Antisocial Histrionic Narcissistic Compulsive Avoidant Dependent 17

18 18 ICD-10: Forstyrrelser af personlighedsstrukturen Paranoid personlighedsstruktur Skizoid Dyssocial Emotionel ustabil personlighedsstruktur Impulsiv type Borderline type Histrionisk Tvangspræget Ængstelig/evasiv Dependent Anden specifik forstyrrelse af PS Narcissistisk (henvisning til DSM-IV) Passiv-aggressiv Uspecificeret.. 18John Toft 2009

19 John Toft F60.0 Paranoid personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte 4 eller flere af følgende: 4 eller flere af følgende: 1. Overfølsomhed for nederlag og afvisning 2. Tendens til at bære nag 3. Mistroiskhed og mistydningstendens 4. Stridbarhed og rethaveriskhed 5. Ubegrundet jalousi 6. Selvhenføringstendens med øget selvfølelse 7. Optagethed af ”konspirations”-forklaringer

20 John Toft F60.1 Skizoid personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte 4 eller flere af følgende: 4 eller flere af følgende: 1. Almen ulystbetoning 2. Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning 3. Nedsat evne til at udtrykke følelser 4. Indifference overfor ros og kritik 5. Ringe seksuel interesse 6. Soloaktiviteter foretrukne 7. Optagethed af introspektion og fantasier 8. Manglende interesse for venskab og fortrolighed 9. Manglende situationsfornemmelse

21 John Toft F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte 3 (eller flere) af følgende: 3 (eller flere) af følgende: 1. Grov ligegyldighed overfor andres følelser 2. Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser 3. Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre 4. Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel 5. Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inklusiv straf 6. Bortforklarings – og udadprojektionstendens

22 John Toft F60.3 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur Karakteriseres ved en udtalt tendens til at handle impulsivt og uden hensyntagen til konsekvenserne. Humøret er uberegneligt og lunefuldt. Der er tilbøjelighed til følelsesudbrud og manglende evne til at styre affektudladninger, og tendens til stridbar og konflikt-søgende adfærd, særligt når impulsive handlinger hindres eller bremses. Karakteriseres ved en udtalt tendens til at handle impulsivt og uden hensyntagen til konsekvenserne. Humøret er uberegneligt og lunefuldt. Der er tilbøjelighed til følelsesudbrud og manglende evne til at styre affektudladninger, og tendens til stridbar og konflikt-søgende adfærd, særligt når impulsive handlinger hindres eller bremses. Der skelnes mellem to typer: Der skelnes mellem to typer: Den impulsive type, som overvejende karakteriseres af følelsesmæssig instabilitet og manglende impuls-kontrol, og Den impulsive type, som overvejende karakteriseres af følelsesmæssig instabilitet og manglende impuls-kontrol, og Borderlinetypen, som yderligere karakteriseres af usikkerhed med hensyn til selvopfattelse, livsmål og indre valg, af intense og ustabile forhold til andre mennesker og af en tendens til selvdestruktiv adfærd, herunder suicidalhandlinger og – forsøg. Borderlinetypen, som yderligere karakteriseres af usikkerhed med hensyn til selvopfattelse, livsmål og indre valg, af intense og ustabile forhold til andre mennesker og af en tendens til selvdestruktiv adfærd, herunder suicidalhandlinger og – forsøg. De to typer angives ved et fjerde ciffer: De to typer angives ved et fjerde ciffer:

23 John Toft F60.30 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type. Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte Mindst 3 af følgende, heraf altid (2): Mindst 3 af følgende, heraf altid (2): 1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt 2. Stridbarhed, især ved impulsfrustration 3. Affektlabilitet, eksplosivitet 4. Manglende udholdenhed 5. Ustabilt og lunefuldt humør

24 24 Psykolog John Toft Borderline Diagnosen DSM-IV Et gennemgående mønster af ustabile relationer, selvbilleder og følelser og udtalt impulsivitet i forskellige situationer så som (mindst 5): Hektiske forsøg på at undgå forladthed på real og forestillede plan Ustabile relationer svingende mellem idealisering og devaluering Identitets forstyrrelse: ustabilt selvbillede og selvfølelse Impulsivitet der er potentielt selvskadende Tilbagevendende selvmords adfærd, trusler eller selvskadende adfærd Affektiv ustabilitet Kronisk følelse af tomhed Uhensigtsmæssig, intens vrede og besvær med at kontrollere vrede Forbigående, stress relaterede paranoide forestillinger og dissociative symptomer

25 John Toft F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte 4 (eller flere) af følgende: 4 (eller flere) af følgende: 1. Dramatiseringstendens, teatralsk holdning, overdrevne følelsesudtryk 2. Suggestibilitet 3. Overfladisk og labilt følelsesliv 4. Spændings- og opmærksomhedssøgende adfærd 5. Pseudo-seduktivitet 6. Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne

26 John Toft F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte 4 (eller flere) af følgende: 4 (eller flere) af følgende: 1. Tendens til tvivlen og overforsigtighed 2. Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler eller skemaer 3. Overdreven perfektionisme 4. Skrupuløs samvittighedsfuldhed 5. Overdreven præstationstrang 6. Overdreven pedanteri og konventionalitet 7. Rigiditet og stivsindethed 8. Kontrolleringstendens over for andre

27 John Toft F60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte 4 eller flere af følgende: 4 eller flere af følgende: 1. Udbredt ængstelighed og anspændthed 2. Mindreværdsfølelse 3. Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer 4. Tilbageholdenhed overfor andre ved usikkerhed på forhåndsaccept 5. Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed 6. Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning

28 John Toft F60.7 Dependent personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte 4 eller flere af følgende: 4 eller flere af følgende: 1. Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre 2. Underordningstendens overfor personer, der er afhængige af 3. Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af 4. Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke at kunne klare sig selv 5. Overdreven frygt for at blive ladt alene 6. Begrænset evne til at træffe dagligdags beslutninger uden kraftig støtte

29 John Toft F60.8 Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen Generelle kriterier for F60 opfyldte Generelle kriterier for F60 opfyldte Opfylder ikke B-kriterierne for F60.0-7, Opfylder ikke B-kriterierne for F60.0-7, Inkluderer: Inkluderer: Nacissistisk Personlighedsstruktur Passiv-aggressiv Personlighedsstruktur Der er ikke anført kriterier for disse 2 former, da deres kliniske status anses for uafklaret i ICD-10. Hvis man alligevel ønsker at anvende disse kategorier tilrådes det at følge DSM-IV´s diagnosekriterier. Endelig er der mulighed for at anvende: F60.9 Forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret

30 SCID-II - diagnosticering af personlighedsforstyrrelser

31 SCID-II Structural Clinical Interview for DSM-IV Axis II Personality Disorders Struktureret klinisk interview til DSM-IV, Axis II personlighedsforstyrrelser 31

32 SCID-II Der foreligger en række assessment instrumenter til personlighedsforstyrrelser, som for de flestes vedkommende enten tager udgangspunkt: i de diagnostiske klassifikationer en begrebsmodel som har en trækteoretisk tilgang til personligheden eller er baseret på en generel psykopatologisk teori. 32

33 SCID-II Et brugbart diagnostisk system for personligheds- forstyrrelser har som krav, at det omfatter det spektrum af personlighedsforstyrrelser som ses i den kliniske praksis. Systemet skal være empirisk baseret og muliggøre reliable og valide diagnoser. Diagnoserne skal være relativt distinkte fra hinanden og være udtryk for en sammenhængende teoretisk konstruktion. 33

34 Personlighedsforstyrrelse A. Et vedvarende mønster af oplevelser og adfærd som afviger betydeligt fra de kulturelle forventninger. Dette mønster manifesterer sig på to eller flere af følgende områder: 1. Kognition (måden man oplever og fortolker sig selv, andre og begivenheder) 2. Affekter (rækkevidde, intensitet, labilitet og hensigtsmæssigheden af det følelsesmæssige reaktion) 3. Interpersonelle forhold 4. Impulskontrol B. Det vedvarende mønster er ufleksibelt og gennemgribende over en bred række personlige og sociale situationer C. Det vedvarende mønster fører til klinisk signifikante problemer og forringelse i sociale, arbejdsmæssige og andre betydende funktionsområder D. Mønstret er stabilt og af lang varighed hvor begyndelse kan spores til ungdom eller tidlig voksen alder E. Det vedvarende mønster kan ikke bedre forklares som udtryk for eller følge af anden psykisk sygdom. F. Organisk ætiologi kan udelukkes 34

35 SCID-II DSM-IV Axis I: Clinical Disorders Axis II: Personality Disorders Axis III: General Medical Conditions Axis IV: Psychosocial and Enviromental Problems Axis V: Global Asessment of Functioning ICD-10 F00-09: Organiske psykiske lidelser F10-19: Misbrug F20-29: Skizofreni, skizotypi, paranoide psykose F30-39: Affektive sindslidelser F40-49: Nervøse og stress-relaterede tilstande F50-59: Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser F60-69: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd F70-79: Mental retardering F80-89: Psykisk udviklingsforstyrrelser F90-98: Forstyrrelser opstået i barndom eller ungdom 35

36 F60-69: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen F61 Forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden type F62 Non-organisk personlighedsændring F63 Vane- og impulshandlinger (patologiske) F64 Kønsidentitetsforstyrrelser F65 Seksuelle afvigelser F66 Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser F68 Andre forstyrrelser af personlighedsstruktur og adfærd F69 Forstyrrelse af personlighedsstruktur og adfærd, uspecificeret 36

37 F60 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen F60.0 Paranoid personlighedsstruktur F60.1 Skizoid personlighedsstruktur F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur.30 Emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type.31 Emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type F60.4 Histronisk personlighedsstruktur F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur F60.6 Ængstelig personlighedsstruktur F60.7 Dependent personlighedsstruktur F60.8 Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstruktur F60.9 Forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret F61.0 Blandet type

38 Personlighedsforstyrrelser (personality disorders) 652 Paranoid personlighedsforstyrrelse 656 Skizoid personlighedsforstyrrelse 659 Skizotypal personlighedsforstyrrelse 664 Antisocial personlighedsforstyrrelse 668 Borderline personlighedsforstyrrelse 673 Histrionisk personlighedsforstyrrelse 676 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse 680 Evasiv personlighedsforstyrrelse 684 Dependent personlighedsforstyrrelse 687 Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse 691 Personlighedsforstyrrelse NOS

39 Personlighedsforstyrrelser ICD-10 F60.0 Paranoid personlighedsstruktur F60.1 Skizoid personlighedsstruktur F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur (impulsiv og borderline type) F60.4 Histrionisk personlighedsstruktur F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur F60.6 Ængstelig personlighedsstruktur F60.7 Dependent personlighedsstruktur F60.8 Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstruktur F60.9 Forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret F61.0 Blandet type DSM-IV 652 Paranoid personlighedsforstyrrelse 656 Skizoid personlighedsforstyrrelse 659 Skizotypal personlighedsforstyrrelse 664 Antisocial personlighedsforstyrrelse 668 Borderline personlighedsforstyrrelse 673 Histrionisk personlighedsforstyrrelse 676 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse 680 Evasiv personlighedsforstyrrelse 684 Dependent personlighedsforstyrrelse 687 Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse 691 Personlighedsforstyrrelse NOS

40 Personlighedsforstyrrelser ICD-10DSM-IV Paranoid personlighedsstrukturParanoid personlighedsforstyrrelse Skizoid personlighedsstrukturSkizoid personlighedsforstyrrelse Skizotypisk sindslidelseSkizotypal personlighedsforstyrrelse Dyssocial personlighedsstrukturAntisocial personlighedsforstyrrelse Emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type Borderline personlighedsforstyrrelse Emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Histrionisk personlighedsstrukturHistrionisk personlighedsforstyrrelse Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstruktur Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Tvangspræget personlighedsstrukturObsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse Ængstelig personlighedsstrukturEvasiv personlighedsforstyrrelse Dependent personlighedsstrukturDependent personlighedsforstyrrelse Forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret Personlighedsforstyrrelse NOS

41 Personlighedsforstyrrelser DSM-IVSCID-II Evasiv personlighedsforstyrrelse Dependent personlighedsforstyrrelse Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse Passiv-aggressiv personlighedsforstyrrelse Depressiv personlighedsforstyrrelse Paranoid personlighedsforstyrrelse Skizotypal personlighedsforstyrrelse Skizoid personlighedsforstyrrelse Histrionisk personlighedsforstyrrelse Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Borderline personlighedsforstyrrelse Antisocial personlighedsforstyrrelse Uspecificeret

42 SCID-II Paranoid personlighedsforstyrrelseMistillid og mistænksomhed Skizoid personlighedsforstyrrelseAfsondrethed og begrænset følelsesmæssig udtryk Skizotypal personlighedsforstyrrelse Manglende kapacitet til nære relationer og kognitive og perceptuelle forstyrrelser Antisocial personlighedsforstyrrelse Manglende empati, udnyttelse og krænkelse af andre Borderline personlighedsforstyrrelse Ustabilitet Histrionisk personlighedsforstyrrelse Overdreven emotionalitet og opmærksomhedsøgen Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Behov for beundring og manglende empati Evasiv personlighedsforstyrrelseUndgåelse Dependent personlighedsforstyrrelse Passiv afhængighed Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse Overoptagethed af ordentlighed, perfektionisme og kontrol

43 SCID-II De sære Paranoid personlighedsforstyrrelseMistillid og mistænksomhed Skizoid personlighedsforstyrrelseAfsondrethed og begrænset følelsesmæssig udtryk Skizotypal personlighedsforstyrrelseManglende kapacitet til nære relationer og kognitive og perceptuelle forstyrrelser De dramatiske Antisocial personlighedsforstyrrelseLigegyldighed og krænkelse af andre Borderline personlighedsforstyrrelseUstabilitet Histrionisk personlighedsforstyrrelseOverdreven emotionalitet og opmærksomhedsøgen Narcissistisk personlighedsforstyrrelseBehov for beundring og manglende empati De ængstelige Evasiv personlighedsforstyrrelseUndgåelse Dependent personlighedsforstyrrelsePassiv afhængighed Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse Overoptagethed af ordentlighed, perfektionisme og kontrol

44

45 SCID-II 1. Spørgeskema 2. Indledende interview 3. Interview 4. Diagnosticering

46 1.Spørgeskemaet Screening (kan udelades) Høj sensitivitet (få falsk negative) men lav specificitet (”mange” falsk positive) (Ekselius et al., 1994) Andre spørgeskemaer kan også anvendes som screening. Tager ca. 20 minutter Instruktion: Personlighedsspørgsmål (min. 5 år) Dobbelt negativer (6,60,64,65,80,85)

47 2. Indledende interview Formål: overblik og refleksions/mentaliseringsevner Evne til at beskrive sig selv og relationer Ændring af personlighed (egosyntone vs egodystone) Anvendes i interview Vi får et indledende indtryk af både et personligheds- diagnostisk mønster og egnethed til psykoterapi

48 3. Interviewet Udgangspunkt i deres svar: ”Du har svaret ja til”. Man scorer ikke svaret men kriterierne. De fleste kriterier er knyttet til et spørgsmål, men enkelte har flere fx identitetsforstyrrelse. Som regel er der også opfølgende spørgsmål – eksemplificere. Stil supplerende spørgsmål i det omfang det er nødvendigt for at vurdere kriteriet.

49 3.Interviewet Kategorier: ”?”: ved begrundet mistanke som hverken kan be- eller afkræftes på nuværende tidspunkt. ”1”: Trækket er fraværende ”2”: Subtærskel dvs. ikke gennemgribende, stabilt eller patologisk nok ”3”: Trækket er tilstede

50 3.De generelle kriterier Vedvarende (tid) min. 5 år: (”kan du huske hvornår du begyndte at have det sådan?”) Gennemgribende (kontekst) (på tværs af situationer og mennesker) Patologisk (adfærden skal være ekstrem i forhold til den givne kultur) Forårsage lidelse/maladaptivt: (mulige problemer)

51 4. Diagnosticeringen Kategorialt (antallet af kriterier er opfyldt) Dimensionalt (positive kriterier for hver diagnose, uagtet af tærskel) Feedback kan gives umiddelbart i forlængelse af interviewet, eller senere.

52 SCID-II. Nødvendige positive kriterier

53 SCID-II Konstruktion Konceptualisering Instrumentalisering

54 Borderline personlighedsforstyrrelse (konstruktion) Et gennemgribende mønster af ustabilitet i interpersonelle forhold, selvopfattelse og affekter samt markant impulsivitet med start i den tidlige voksenalder og tilstede i en række sammenhænge som angivet ved fem (eller flere) af følgende punkter

55 Borderline personlighedsforstyrrelse (konceptualisering) 1. Desperate anstrengelser på at undgå at blive svigtet eller forladt i virkeligheden eller i fantasien. 2. Mønster med ustabile og intense interpersonelle forhold kendetegnet ved en svigen mellem ekstremer af idealisering og nedvurdering 3. Identitetsforstyrrelse: markant og vedholdende ustabil selvopfattelse eller selvfornemmelse 4. Impulsivitet på mindst to områder, som er potentielt selvskadende (fx forbrug, sex stofmisbrug, hensynsløs kørsel, ædeflip). (NB: inddrag ikke suicidal adfærd eller selvmutilerende adfærd dækket af punkt (5).) 5. Gentagne tilfælde af suicidal adfærd, gestus eller trusler eller selvmutilerende adfærd 6. Affektlabilitet, som skyldes en markant stemningsreaktivitet (fx intens episodisk dysfori, irritablitet eller angst, der som regel varer nogle få timer og sjældent mere end nogle få dage) 7. Kronisk følelse af tomhed 8. Upassende, intens vrede eller vanskeligheder ved at kontrollere vrede( fx hyppige udslag af temperament, konstant vrede, gentagne tilfælde af fysiske slagsmål) 9. Forbigående, stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative symptomer

56 Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering) 91. [som du har sagt] Har dine forhold til folk, du virkelig holder af, mange ekstreme op- og nedture. Fortæl mig om det. (har der været tidspunkter, hvor du mente, at de var alt, hvad du ønskede dig, og andre tidspunkter, hvor du mente, at de var forfærdelige ? Hvor mange forhold har du haft af den slags?) ( 2) et mønster med ustabile og intense interpersonelle forhold kendetegnet ved en svigen mellem ekstremer af idealisering og nedvurdering 3= enten eet langvarigt forhold eller adskillige kortvarige forhold, hvor det svigende mønster indtræffer mindst to gange ? 1 2 3

57 Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering) 92. [Som du har sagt] Har du lige pludselig ændret fornemmelse af, hvem du er, og hvor du er på vej hen. Giv mig nogle eksempler på det. 93. [Som du har sagt] Ændrer din fornem-melse af, hvem du er, sig ofte dramatisk. Fortæl mig noget mere om det. 94. [Som du har sagt] Opfører du dig forskelligt over for forskellige mennesker i forskellige situationer, så du somme tider ikke ved, hvem du egentlig er. Giv mig nogle eksempler på det. (Har du det tit sådan?) 95. [Som du har sagt] Har der været masser af pludselige skift i dine mål, karriereplaner, religiøse overbevisninger osv. Fortæl mig noget mere om det ( 3) Identietsforstyrrelser: markant og vedholdende ustabil selvopfattelse eller selvfornemmelse. [NB: inddrag ikke normal pubertær usikkerhed] 3=erkender karaktertrækket ? 1 2 3

58 Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering) 100 [Som du har sagt] Føler du dig ofte tom indvendig. Fortæl mig noget mere om det. 104 [Som du har sagt] Bliver du, når du er meget stresset, mistænksom over for andre eller føler dig i særlig grad trængt ud Fortæl mig om det ( 7) Kroniske følelser af tomhed 3=erkender karaktertrækket (9) Forbigående, stressrelaterede paranoide forestillinger eller svære dissociative symptomer 3=adskellige eksempler, som ikke optræder udelukkende under en psykotisk forstyrrelse eller en affektiv forstyrrelse med psykotiske træk ? 1 2 3

59 Borderline personlighedsforstyrrelse (instrumentalisering) …may be troubled by chronic feelings of emptiness. Easily bored, they may constantly seek something to do …During periods of extreme stress, transient paranoid ideation and dissociative symptoms (e.g. depersonalization) may occur, but these are generally of insufficent severity and duration to warrant an additional diagnosis.. …some individuals develop psychotic-like symptoms( e.g. hallucinations, body-image distorsions, ideas of reference, and hypnagogic phenomena). (DSM-IV manual) Instead of repression, their means of defence consist in a temporal splitting of the self that excludes past and future as dimensions of object constancy, bonding, commitment, responsibilty and guilt. The temporal fragmentation of the self avoids the necessity of tolerating the threatening ambiguity and uncertainty of interpersonal relationships. The price, however, consists in a chronic feeling of inner emptiness caused by the inability to integrate past and future into the present and thus establish a coherent sense of identity. Fuchs T: Fragmented Selves, Psychopathology, 2007

60 60 Tak for jeres opmærksomhed! Yderligere kontakt:

61 Litteraturliste (I) Allen, J.G., Fonagy, P. & Bateman, A.W. (2008): Mentalizing in Clinical Practice. American Psychiatric Publishing, Washington, DC. Assessmentmetoder – Håndbog for psykologer og psykiatere (2006). Red. Elsass, P, Ivanouw, J m.fl. Dansk Psykologisk Forlag. Bateman, A. & Fonagy, P. (2006): Mentalization-Based Treatment of Borderline Personality Disorder. Oxford: Oxord University Press. Diagnostic and Statistical Manual for Mental Disorders. 4. ed. DSM-IV- TR (2000). American Psychiatric Association. First, M. B., Gibbon, M., Spitzer, R.L., Williams, J., & Benjamin, L.B.: SCID-II Struktureret Klinisk Interview til DSM-IV Axis II Personlighedsforstyrrelser. American Psychiatric Press, Dansk oversættelse: Syddansk Universitets-forlag,

62 Litteraturliste (II) Jørgensen, C.R. (2009): Personlighedsfortyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderlinelidelse. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. Karterud, S. et. al. (2003): Day Treatment of Patients with Personality Disorders: Experiences from a Norweigan Treatment Research Network. Journal of Personality Disorders, 17(3), Karterud, S. Et al. (2010): Personlighetspsykiatri. Gyldendal Norsk Forlag. Karterud, S. & Bateman, A. (2011): Mentaliseretbaseret terapi. Manual og Vurderingsskala. Individuel version. Hans Reitzels Forlag. Paris J: (2008): Treatment of Borderline Personality Disorder – a Guide to Evidence-Based Practice. Guilford Press, USA. Petersen B, Toft J, Christensen NB, Foldager L, Munk-Jôrgensen P, Lien K & Valbak K: Outcome of a psychotherapeutic programme for patients with severe personality disorders. Nordic J of Psychiatry (2008). Vol.62.No.6, pp (7). 62

63 Litteraturliste (III) Petersen, B., Toft, J., Christensen, N.B., Foldager, L., Munk- Jørgensen, P., Windfeld, M., Frederiksen, C. & Valbak, K. (2010): A 2-year follow-up of mentalization-oriented group therapy, following day hospital treatment for patients with personality disorders. Personality and Mental Health. Sperry, L. (2003): Handbook of Diangnosis and Treatment of DSM-IV- TR Personality Disorders. (2. ed.), Brunner-Routledge. New York. Young, J.E. (2003): Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser – en skematafokuseret tilgang. Hans Reitzels Forlag. Young, J.E. (2003): Schema Therapy – A practitioner´s guide. The Guilford Press. USA. 63

64 Planlagt revisison af DSM-IV (DSM-V i 2013) Forlag til revision af DSM-V med 6 personlighedsforstyrrelser, link til APA´s hjemmeside: Disorders.aspx 64


Download ppt "Anvendelse af SCID-II til diagnosticering af personlighedsforstyrrelser Aarhus d. 18. - 19. juni & 20. september 2012 John Toft psykolog, specialist og."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google