Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser Om præsuppositioner og implikaturer i tekstanalysen

2 A A R H U S U N I V E R S I T E T 2 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser  I. Kommunikation  II. Det sagte  III. Det forudsatte  IV. Det underforståede  V. Bedrag og Humbug

3 A A R H U S U N I V E R S I T E T 3 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 I. Kommunikation  Kommunikation består i at afsenderen udfører bestemte handlinger der som tale kan høres, eller hvoraf spor som skrift kan ses af modtagerne, der opfatter at de tæller som fælles repræsentationer af noget andet - som information om noget andet end selve handlingerne.

4 A A R H U S U N I V E R S I T E T 4 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Kommunikation  Efter den epokegørende artikel af Paul Grice (1975) om Logic and conversation har det været helt almindeligt at tale om im- plicature som det der også kommunikeres i Bs replik i følgen- de samtale. A står og roder under kølerhjelmen på sin bil midt på en gade. Til B, som kommer hen og ser på det, siger hun:  A: - Jeg er løbet tør for benzin  B: - Der er en tank henne om hjørnet.

5 A A R H U S U N I V E R S I T E T 5 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Kommunikation  Meningen med ordene der indgår i Bs replik, er vel a). Men B kommunikerer også b) til A.  a) ‘Der ligger en tankstationstation kort henne ad den første vej til højre i bilens køselsretning’  b) ‘På denne tankstation kan man hente benzin’  Grices argument er at hvis B vidste at tankstationen var lukket, ville han ikke have sagt at der var en tank, og hvis han havde vidst at den var åben, ville han have sagt at A kunne hente benzin der, og derfor kan A slutte sig til at hun antagelig kan hente benzin på tanken. Denne information, som modtageren kan slutte sig til, kalder Grice for implicature. Jeg foreslår at dette oversættes til dansk som underforståelse.

6 A A R H U S U N I V E R S I T E T 6 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Kommunikation  Hvis man tager den mundtlige situation som den grundlæggende, kan man skelne mellem  1) det der udtales (også kaldet det eksplicitte),  2) det der siges med det udtalte (også kaldet eksplikaturen eller den kodede mening), og  3) det der uudtalt kommunikeres med det der siges, herunder både det der kaldes forudsættelse (presupposition), og det der kaldes underforståelse (implicature).

7 A A R H U S U N I V E R S I T E T 7 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Kommunikation  På den anden led kan man skelne mellem  a) de informationer som afsenderen forudsætter for at kommunikationen af det udtalte kan komme i stand, og  b) de informationer som netop fremsættes som dem det er formålet med kommunikationen at modtagerne opfatter.  Det giver så seks typer af information:  benævnelser, omsagn, det benævnte, det omtalte, det forudsatte og det underforståede.

8 A A R H U S U N I V E R S I T E T 8 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Kommunikation

9 A A R H U S U N I V E R S I T E T 9 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 II. Det sagte  1/ Da jeg for tyve Aar siden var i Wien,« 2/ begyndte hun, 1/ »var der en smuk, blaaøjet Dreng, som gjorde stor Furore der ved at danse paa Line med tilbundne Øjne. 3/ Han dansede med vidunderlig Kunst og Ynde, 4/ og der var ingen Bedrag med i Spillet, eftersom Bindet om hans Øjne altid blev knyttet af en blandt Tilskuerne. 5/ Hans Optræden var Sæsonens store Sensation, 6/ og der blev sendt Bud efter ham, for at han skulle danse for Kejseren og Kejserinden, Ærkehertugerne og hele Hoffet. 7/ Den store Øjenlæge, Professor Helmholz, var til Stede; 8/ Kejseren havde ladet ham tilkalde, fordi hele Verden talte om Problemet Clairvoyance. 9/ Men midt under Forestillingen rejste Professoren sig i det største Oprør og raabte: 10/ »Deres Majestæt, Deres Kejserlige Højheder. Dette Nummer er Humbug.«  11/ »Det kan umulig være Humbug,« 12/ sagde Hoflægen. 13/ »Jeg har med egen Haand bundet Bindet om Drengens Øjne.«  14/ »Det er Humbug fra Ende til anden,« 15/ hævdede den store Professor harmdirrende, 16/ » denne Dreng er født blind.««  Karen Blixen: Syndfloden over Norderney fra Syv fantastiske Fortællinger 1935

10 A A R H U S U N I V E R S I T E T 10 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Det sagte  Det sagte (som også kan kaldes eksplikaturen) kan defineres på følgende måde:  Det sagte er informationer om benævnte genstande og omtalte forhold som modtagerne - for at kunne tage stilling til udsagnets sandhedsværdi - uddrager alene af det udtalte og dets kontekst, på grundlag af kendskab til sprogets regler og leksikon.

11 A A R H U S U N I V E R S I T E T 11 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Det sagte  Denne tydeliggørelse (udvikling eller eksplicitering) af hvad der siges med det udtalte, består af fire operationer:  1) modtagerne må fastlægge hvad de udtalte benævnelser (bestemte nominaler og adverbialer) henviser til (deres referencer),  2) entydiggøre (monosemiere) de leksikalske størrelser og de syntaktiske konstruktioner,  3) indsætte (enrichment) de informationer som er udeladt ved ellipse, og  4) uddrage de logiske følger (implikationer) af selve udsagnet som er nødvendige.

12 A A R H U S U N I V E R S I T E T 12 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Det sagte  I 1/: Da jeg for tyve Aar siden var i Wien,« 2/ begyndte hun,  må modtagerne fastlægge at jeg og hun begge henviser til ‘frøken Malin Nat-og-Dag’, og at for tyve Aar siden henviser til ‘året 1815’.  Entydiggørelse er nødvendig, både af leksikalske størrelser og af syntaktiske konstruktioner: i  1/... en smuk, blaaøjet Dreng  må læserne afgøre om blaaøjet betyder ‘med blå øjne’, eller ‘naiv’ (NDO). Eftersom det er sideordnet med smuk er det ‘med blå øjne’ der falder en først ind, men ‘naiv’ spiller bestemt med i opfattelsen af drengen (og det er nok også fortællerens hensigt), og i en sætning som  De måtte kun tale fransk når lærerinden var der,  må modtagerne beslutte sig til om det betyder ‘kun når lærerinden var der, måtte de tale fransk’, eller ‘når lærerinden var der, måtte de kun tale fransk’.

13 A A R H U S U N I V E R S I T E T 13 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Det sagte  I 3/ Han dansede med vidunderlig Kunst og Ynde,  må modtagerne indsætte at han med stor ynde dansede ‘på linen’ og ikke ‘vals på gulvet’ eller ‘ud af teatret’. Som bevægelsesverbum kræver danse at det er kendt hvor eller hvorhen dansen foregår eller bevæger sig. Her er det udeladt ved ellipse fordi det står i det foregående.  I 16/ » denne Dreng er født blind.«  Må man uddrage den logiske implikation at når det er sandt ‘at drengen er blind’, så er det også sandt ‘at drengen ikke kan se’.  Og det er det vel også i  1/ »var der en smuk blaaøjet Dreng, som gjorde stor Furore der ved at danse paa Line med tilbundne Øjne;  også her er det en implikation ‘at drengen ikke kunne se hvor linen var, når han havde bind for øjnene’. Det er jo dette der vagte furore.

14 A A R H U S U N I V E R S I T E T 14 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 III. Forudsættelse

15 A A R H U S U N I V E R S I T E T 15 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  forudsættelser (som ikke omtales under dette navn af Grice) kan defineres således:  Forudsættelsen er de informationer som afsenderen ved sine leksikalske og syntaktiske valg signalerer at modtagerne må tage for givet for at forstå det sagte i sammenhæng med hvad de allerede har som baggrundsviden - det der falder uden for en eventuel nægtelses virkeområde.

16 A A R H U S U N I V E R S I T E T 16 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Som regel signaleres forudsættelser af leksikalske størrelser, fx præsupponerer afsenderen ved alle overgangsprædikater at førtilstanden var tilfældet da overgangen satte ind.  Med 9/ Men midt under Forestillingen rejste Professoren sig i det største Oprør og raabte...  præsupponerer afsenderen ‘at professoren før dette sad ned’, hvad modtagerne ellers ikke har fået at vide

17 A A R H U S U N I V E R S I T E T 17 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Et kendt eksempel på forudsættelser er følgende spørgsmål:  Hvornår er De holdt op med at tæve Deres kone?,  hvor Deres kone forudsætter at ‘modtageren er gift’, holdt op med forudsætter at ‘modtageren har gjort det’, og Hvornår forudsætter at ‘modtageren er holdt op’; det eneste sagte i denne sætning er således ‘Modtageren bedes oplyse tidpunktet’.  I dette tilfælde kan man godt forestille sig at det faktisk ikke ér givet for modtageren, det som afsenderen signalerer at han skal tage for givet, nemlig at han er holdt op, at han har tævet konen og at han har en kone. I så faldt kan det kaldes møveri,(bullying, Harder & Kock 1976) eller, hvad jeg synes er en bedre betegnelse: pådutning.

18 A A R H U S U N I V E R S I T E T 18 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Mange siger at ordet vide præsupponerer det som vides. Med en sætning som  Professoren vidste at drengen var født blind  forudsætter afsenderen ‘at drengen var født blind’, og med sætningen  Hoflægen vidste ikke at drengen var født blind  forudsætter afsenderen også ‘at drengen var født blind’. Det kan således bruges som en prøve på forudsættelse at forudsatte informationer både forudsættes af en fremsat og af den samme benægtede sætning.

19 A A R H U S U N I V E R S I T E T 19 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Det har været indvendt mod denne prøve at den ikke gælder altid, og at forudsættelser kan annulleres:  Hvis hoflægen havde vidst at drengen ikke var blind, havde hans replik været meningsfuld  præsupponerer ikke ‘at drengen ikke var blind’; det er imidlertid ikke en alvorlig indvending, for hvis- sætningen fremstiller en hypotetisk situation hvor drengen faktisk ikke er blind, og vidst præsupponerer i denne situation stadig ‘det der vides’.)

20 A A R H U S U N I V E R S I T E T 20 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Nogen har også kaldt det forudsættelse at afsenderen nøjes med at bruge pronominer og ellipser når sætningen siges i en situation hvor disse formuleringer er tilstrækkeligt tydelige til at modtagerne kan fastlægge deres betydning i den omtalte verden. Jeg foreslår i modsætning hertil at ordet forudsættelse  reserveres til de informationer som er uudtalte, dvs. at hverken bestemte nominaler, fx Kejseren og kejserinden, eller at- sætningen efter vide, kaldes forudsatte, men (i min terminologi) benævnte.

21 A A R H U S U N I V E R S I T E T 21 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Konjunktioner og adverbier kan også forudsætte informationer; fx præsupponerer men at der er modsætning mellem det der kommer før og det der kommer efter:  Tjeneren er neger, men velsoigneret  præsupponerer således  ‘at der er modsætning mellem at være neger og at være velsoigneret’.  I et eksempel som dette lyser forudsættelsen op fordi det ikke blot ikke er givet, det som afsenderen signalerer skal tages som givet, men også en pådutning af antagelser som modtagerne overhovedet ikke kan acceptere.

22 A A R H U S U N I V E R S I T E T 22 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Hvis de påduttede informationer hverken er givne eller kontroversielle, er resultatet kun forvirring:  Den kvinde, der blev fundet i Fredericia centrum sent fredag aften, er nu identificeret. Hun er en 28-årig tysker, der kommer fra en institution i Hamborg. Den retarderede kvinde blev fundet i en rundkørsel ved Norgesgade ved 23- tiden fredag aften, men hun har intet sprog.  Politiken 8.4.2003 I side 6.

23 A A R H U S U N I V E R S I T E T 23 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Her er det præsupponeret at der er modsætning mellem  ‘det at blive fundet i en rundkørsel’ og  ‘det ikke at have noget sprog’.  Dette er for mig hverken givet eller kontroversielt, og jeg opfatter det nærmest som en formuleringsfejl.  (Der er antagelig sket det at redaktionessekretæren har klippet det sidste af artiklen væk for at få plads; der kan have stået: så man kan ikke finde ud af hvordan hun er kommet frem til rundkørslen i Fredericia.  Og det kan man egentlig godt ræsonnere sig til.)

24 A A R H U S U N I V E R S I T E T 24 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse Metaforer er en effektiv måde at overbevise om kontroversielle ting på ved at forudsætte dem. I Ekstra Bladet 12.3.1986 stod der med store typer på forsiden:

25 A A R H U S U N I V E R S I T E T 25 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Da der i en overskrift på forsiden af en avis ikke er nogen kontekst som giver tekstuel relevans, er valget af POLITIK - isotopien ikke indlysende; det viste sig når man læste længere nede i teksten at der var tale om at statsminister Poul Schlüter havde udskiftet 6 ministre med seks andre mennesker:  Seks ministre faldt i nat for Poul Schlüters massakre på sit kabinet... Danmark vågner i dag op til i alt ni nybesættelser af ministerposter....  Dette var sikkert en klog og fornuftig politisk manøvre, men bladet vurderede altså at det var groft gjort, grusomt og hensynsløst.

26 A A R H U S U N I V E R S I T E T 26 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006

27 A A R H U S U N I V E R S I T E T 27 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  MINISTERMASSAKRE.  I KRIGS -isotopien opfattes minister- som ’at et stort antal forsvarsløse personer dræbes på grusom vis’,  og i POLITIK -isotopien opfattes -massakre som ‘afskedigelse’.  POLITIK-ISOTOPI: MINISTER # ‘afskedigelse’  KRIGS-ISOTOPI ‘person’ # MASSAKRE

28 A A R H U S U N I V E R S I T E T 28 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Men dette er faktisk pådutning, for vurderingen,  ’at det var grusomt gjort’,  er uudtalt forudsat,  meddelelsen er at det er sket.  Læserne kan kun begribe henvisningen til den omtalte situation (’at statsministeren har udskiftet nogle ministre’), hvis de accepterer den forudsatte vurdering der ligger i den metaforiske betegnelse (’at det var groft og grusomt gjort’).

29 A A R H U S U N I V E R S I T E T 29 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Denne læsernes prisgivelse til afsenderens manipulation, er meget præcist beskrevet ved en metafor af Kierkegaard:  Naar en Hai vil gribe sit Bytte, da maa den kaste sig om paa Ryggen, da dens Mund sidder paa dens Bug; den er mørk paa Ryggen, sølvhvid under Bugen. Det skal være et herligt Syn, at se denne Afvexling i Farve; den skal stundom blinke saa stærkt, at det næsten gjør ondt i Øiet, og dog forlyster det at see derpaa.  Søren Kirkegaard: Johannes Climacus eller De Omnibus Dubitandum est. En Fortælling. Indledning. Papirer IV B 1.

30 A A R H U S U N I V E R S I T E T 30 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  Som beskrevet er den almindeligste alternation i beskrivelse af sociale forhold at regulerende mentale foregange beskrives som materielle. I andre tekster er det andre alternationer der dominerer, og nogle alternationer er uundgåelige i alle tekster (de døde metaforer):  a) forhold i tid beskrives som forhold i rum,  b) mentale og sociale forhold beskrives som materielle forhold (reifikation),  c) essentielle foregange beskrives som materielle (personificering),  d) fysiske ting, planter og dyr beskrives som mennesker (besjæling).

31 A A R H U S U N I V E R S I T E T 31 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  a) tid som rum:  F1/ Døgnet # rundt udkæmpes der drabelige slag i vores krop; H9/ Han var gammel og havde ikke fulgt med # tiden; Q.vii1/Valg # på vej i Kenya; S14/ Freden # kommer nærmere; 39/ Gøg og nattergal # før aftenkaffen; Z14/ når de kommer... # i de voksnes rækker;

32 A A R H U S U N I V E R S I T E T 32 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  b) det mentale og sociale som materielt:  G 5/ omgåelse # af frihandelsaftalerne; O3/Det rummer måske # nøglen; Q.i.1/Jørgen Grys forsvar for # materialismen (31. okt.) har genoplivet # den gamle filosofiske debat; Q.ix.3/ Jordbær er søde/ Du # ligeså; Q.vi.3/ Kenyas præsident, Daniel Arap Moi, opløste i går # landets parlament; R.i.3/ Glistrups # gennembrud; 4/ Pia Kjærsgaards # fremstormen. # Begge bevægelser.. der går dybt ned i # befolkningen...S7/ Gammel kærlighed # ruster ikke; V1/Harmen # når nye højder.

33 A A R H U S U N I V E R S I T E T 33 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  c) det essentielle som materielt:  G1/ De økonomiske argumenter for dybtgående # integration i EF # er meget tynde; 9/ F.eks. skal afgiften på en pakke cigaretter # sænkes med et beløb af størrelsesordenen 9 kr. R.i3/de historiske # tråde; S20/ værdier # ved at smuldre; 28/ skatte-#-smæk; Q.vii1/Valg # på vej i Kenya; S14/ Freden # kommer nærmere;;

34 A A R H U S U N I V E R S I T E T 34 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelse  d) Fysiske ting, planter og dyr som mennesker:  F1/ Døgnet rundt udkæmpes der drabelige slag # i vores krop; 6/når en af immunsystemets ædeceller støder på # en fjende; 12/ Det er antigenerne, 13/ # en slags kemiske fingeraftryk, som # fortæller immunforsvaret, at der er fjendtlige organismer i kroppen; J5/ Rankerne # krøb over taget...; 16/ Træerne groede i haven, # som de havde lyst til...K 4/ hvor grumme # storme # stred i mørket, L2/et ildsprudende Bjerg i Skovene, med sit sorte # arrede Hoved ovenud af Skyerne, 3/ ved dets # Fod voksede der Palmer; 14/det er Gunung Api der # blotter sig for Firmamentet og lader det se sin Størrelse. 15/Og Stjernerne # spreder sig ud i lysende Hærskarer for ham,

35 A A R H U S U N I V E R S I T E T 35 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 IV. Underforståelse

36 A A R H U S U N I V E R S I T E T 36 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 IV. Underforståelse  Det underforståede (konversationel implikatur)  Grice’s implicature, som jeg altså foreslår på dansk kaldes underforståelse, kan defineres således:  Underståelser er de uudtalte informationer som modtagerne må slutte sig til for at det sagte skal have optimal relevans på baggrund af kommunikationssituationen, det forudsatte, deres interesser og deres baggrundsantagelser.

37 A A R H U S U N I V E R S I T E T 37 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  Optimal relevans vil sige at afsenderen ved ytringen af sætningen garanterer at det sagte er den korteste formulering af hele sandheden om emnet (relativt til modtagernes interesser i kommunikationen).  A: - Jeg er løbet tør for benzin  B: - Der er en tank henne om hjørnet.  Her er det med Bs replik garanteret at det er hele sandheden om det emne som er relevant for modtageren, dvs. at B ikke ved om den er åben eller ej, men kun at den er der; så må A slutte sig til at hun antagelig kan hente benzin der.

38 A A R H U S U N I V E R S I T E T 38 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  Sandheden af underforståelser kan - i modsætningen til sandheden af det forudsatte - normalt annulleres af afsenderen ved benægtelse efter at de er kommunikeret. B kan sagtens sige:  B:- Der er en tank henne om hjørnet. Men jeg er bange for at den ikke har åbent.

39 A A R H U S U N I V E R S I T E T 39 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  Underforståelser er altid involveret i et ræsonnement, enten som præmis eller som konklusion. I Eksemplet med den velsoignerede tjener er underforståelsen konklusionen. Her kommer et eksempel hvor det er præmissen der er underforstået. To universitetslærere møder hinanden på gangen:  A: - Hvor skal du hen?  B: - Til institutmøde?  A: - Jamen mødet er jo kun for de forskningsaktive.

40 A A R H U S U N I V E R S I T E T 40 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  Her løber ræsonnenemtet således:  Institutmødet er kun for de forskningsaktive medarbejdere  {Du er ikke forskningsaktiv}  Ergo: Du skal ikke med til mødet  Konklusionen, er i og for sig udtalt, nemlig med ordet Jamen, så her er det alene præmissen der er underforstået. At den er fornærmende har ikke noget med dens relevans at gøre.  Underforståelser kan være bevidste og fornærmende som Jammen mødet er kun for det forskningsaktive, eller de kan for afsenderen være ubevidste og symptomatiske.

41 A A R H U S U N I V E R S I T E T 41 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  I en bog med børns skriblerier kan kan se følgende eksempel:  Den første tand kommer i munden.  Her er ræsonnementet noget i retning af:  Den første tand kommer i munden  {De andre tænder kommer andre steder, fx på knæet}  {Ergo: den første tand er den vigtigste og bedste}

42 A A R H U S U N I V E R S I T E T 42 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  Uden på en pakke italiensk lasagne kunne man på dansk læse:  Denne lasagne er forkogt. Den skal ikke koges i 20 minutter i letsaltet vand  Det er her underforstået ‘at den skal koges i 20 minutter i fuldsaltet vand’. Var meningen at den slet ikke skal koges, ville den optimalt relevante formulering være: Den skal ikke koges.

43 A A R H U S U N I V E R S I T E T 43 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underfortsåelse  I mange tilfælde er der både forudsættelser og underforståelser på spil i de eksempler som er bemærkelsesværdige.  I eksemplet  Tjeneren er neger, men velsoigneret  er det, som beskrevet, præsupponeret at der er modsætning mellem ‘at være neger’ og ‘at være velsoigneret’, men det er underforstået ‘at derfor kan vi godt spise på denne restaurant’, for det er ved konstruktioner med men underforstået at det er modsætningens andet led der har relevans som en præmis i ræsonnementet. Den der havde sagt:  Tjeneren er velsoigneret, men neger,  havde været en endnu større racist, og konklusionen havde været: ‘derfor kan vi ikke spise på denne restaurant’.

44 A A R H U S U N I V E R S I T E T 44 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  Eksaminanden kommer ind til eksamensbordet, får sit spørgsmål, og siger så til eksaminatoren mens censoren sidder og hører på det:  Det spørgsmål har vi ikke aftalt at jeg skulle have  Her er der brugt nægtelse og modsætningsfokus (ved at objektet er sat i sætningens fundament).  Med nægtelsen underfortås det at modtageren (eksaminatoren) må have troet at de havde aftalt det spørgsmål (siden der er grund til at benægte det).  Og med modsætningsfokus underforstås det at modsætning- erne til de to led modsætningsvis gælder: ’et andet spørgsmål havde de aftalt’

45 A A R H U S U N I V E R S I T E T 45 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelse  En gang da jeg eksaminerede i underforståelser, og en student skulle gøre rede for netop dette eksempel, forklarede hun det udmærket, og fik derfor 10. Hun var den sidste der skulle eksamineres, så bagefter satte censor og jeg og studenten os hen og fik en øl i cafeteriet. Studenten havde tidligere købt en bog af mig, men ikke betalt de 50 kr. som vi havde aftalt. Midt under den afslappende ølskæmt, trak hun en 50- kroneseddel frem og sagde til mig:  Du har jeg holdt din del af aftalen, så værsgo!  Hun burde have haft 11.

46 A A R H U S U N I V E R S I T E T 46 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelser i tekstlæsning  Læs følgende indledning til en novelle:  Cand. Phil.Thorvald Petersen sprang let ned fra en anden Klasses Waggon og “satte af” med en vis gymnastisk Dygtighed paa Perronens Brædegulv. Thorvald Petersen kunde ikke andet end være i godt Humør. For første gang i ti Aar skulde han gjæste sin Fødeby...  Sophus Schandorf: ”Kommissionæren” i Fortællinger 1901

47 A A R H U S U N I V E R S I T E T 47 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Man kan nu som læser med lidt overvejelse let svare på følgende spørgsmål om den situation der omtales i teksten:  Hvor gammel er Thorvald Petersen cirka?  Han er antagelig i slutningen af tyverne.  Hvor velhavende er Thorvald Petersen?  Han er hverken rig eller fattig.  Hvorfor havde Thorvald Petersen ikke gæstet sin fødeby i ti år?  Fordi han rejste til København da han skulle studere, og ikke har haft råd til at tage hjem siden. Han må jo nemlig være holdt op med at studere, siden han efter 10 år ikke har en embedseksamen.  Hvad lever han mon af?  Han er antagelig privat huslærer; som cand. phil. kan han ikke få et embede.

48 A A R H U S U N I V E R S I T E T 48 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelser: Princippet om relevans  Alle disse ræsonnementer kan man som læser kun lave hvis man har tillid til at forfatteren har formuleret oplysningerne med optimal relevans, dvs. således at de  ikke er stærkere end nødvendigt for genkendelighed,  ikke svagere end tilstrækkeligt for relevans.  Fx signalerer cand. phil., som er en eksamen og ikke et embede, at manden ikke har noget embede, for hvis han havde haft det, ville forfatteren have skrevet det.  På den anden side er oplysningen tilstrækkelig til at være relevant, fx ved at antyde at han gerne vil have et embede.

49 A A R H U S U N I V E R S I T E T 49 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelser i tekstlæsning  Hvorfor var det ’let’ Thorvald Petersen sprang ned fra vognen, og ’med en vis gymnastisk dygtighed’ han satte af?  Fordi han var i godt humør.  Hvorfor var Thorvald Petersen i godt humør?  Fordi han skulle gæste sin fødeby igen efter ti år.  Hvorfor satte det ham i godt humør at han skulle gense sin fødeby?  Fordi han længes efter at se sine barndomsvenner og alle de gamle steder igen – altså romantisk nostalgi.

50 A A R H U S U N I V E R S I T E T 50 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelser i tekstlæsning  Ved ræsonnementer over forudsættelser og underforståelser på grundlag af formuleringerne i teksten, kan og vil man som læser også inddrage svarene på disse spørgsmål i sin helhedsforståelse af teksten:  Hvor gammel er Thorvald Petersen cirka?  Hvor velhavende er Thorvald Petersen?  Hvorfor havde Thorvald Petersen ikke gæstet sin fødeby i ti år?  Hvad lever han mon af?  Hvorfor var det let Thorvald Petersen sprang ned fra vognen, og med en vis gymnastisk dygtighed han satte af?  Hvorfor var Thorvald Petersen i godt humør?  Hvorfor satte det ham i godt humør at han skulle gense sin fødeby?

51 A A R H U S U N I V E R S I T E T 51 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Teksten fortsætter imidlertid således:  Cand. Phil.Thorvald Petersen sprang let ned fra en anden Klasses Waggon og “satte af” med en vis gymnastisk Dygtighed paa Perronens Brædegulv. Thorvald Petersen kunde ikke andet end være i godt Humør. For første gang i ti Aar skulde han gjæste sin Fødeby...  ja, det var just ikke d e t, som glædede ham... men han kom der i det behagelige ærinde at hæve en Arv paa fem hundrede Daler.  Sophus Schandorf: ”Kommissionæren” i Fortællinger 1901

52 A A R H U S U N I V E R S I T E T 52 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelser i tekstlæsning Lokkeduer, blindgyder og omslag  Læserne må her annullere noget af det de tidligere har ræsonneret sig til på grundlag af forudsættelser og underforståelser i teksten.  Dette omslag (peripeti) i læsernes forståelsesproces er planlagt af forfatteren og er karakteristisk for skønlitteratur.  Forfatteren har kalkuleret med at visse sproglige træk, som lokkeduer, forfører læserne til at drage konklusioner som ikke er holdbare, og  afslører dernæst for læserne at det er en blindgyde de ved deres ræsonnementer er kommet ind i.  Simon Borchmann 2005: Funktionel tekstteori og fiktivt fortællende tekster med refleksiv funktion. RUC forlag

53 A A R H U S U N I V E R S I T E T 53 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Underforståelser i tekstlæsning: Plot og pointe  Tekster med lokkeduer, blindgyder og omslag tilhører en stor del, men ikke alt, af det man kan kalde skønlitteratur: vittigheder, kriminalhistorier og de fleste noveller. Lokkeduer, blindgyder og omslag er hovedbestanddelen af det man kalder plot, og hænger uløseligt sammen med begrebet pointe

54 A A R H U S U N I V E R S I T E T 54 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser  Forskellen på forudsættelse og underforståelse kan opsummeres således:  1. Underforståelser kan, men forudsættelser kan ikke benægtes.  2. Forudsættelser udløses af leksikalske størrelser og grammatiske konstruktioner hver gang de anvendes; underfortsåelser udløses af sætningsinformationernes relevans i konteksten og situationen.  3. Forudsættelser peger bagud mod modtagernes baggrundsviden, underforståelser peger fremad mod opfyldelse af modtagernes interesser

55 A A R H U S U N I V E R S I T E T 55 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser  1. Forudsættelser er de informationer som forudsættes, og som derfor falder uden for en eventuel nægtelses virkeområde: Han vidste at hun kom forudsætter ’at hun kom’, og han vidste ikke at hun kom forudsætter også ’at hun kom’.  Underforståelser er derimod informationer der falder inden for nægtelsens virkeområde, og som let kan annulleres med en tilføjelse: Det spørgsmål har vi ikke aftalt at jeg skulle have – for vi har slet ikke aftalt noget spørgsmål.

56 A A R H U S U N I V E R S I T E T 56 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser  2. Forudsættelser udløses af leksikalske størrelser (og grammatiske konstruktioner). Hver gang afsenderen bruger ordet vide er det forudsat at at-sætningen der er objekt for vide, er sand. Det er en del af betydningen af ordet vide at objektet er forudsat. Ordet men forudsætter hver gang det bruges, modsætning mellem det der står før og det der står efter.  Underforståelser udløses ikke af leksikalske størrelser, men af ytringens relevans i kommunikationssituationen. Afsenderen benægter kun en sætning, hvis afsenderen har grund til at antage at modtageren tror det der benægtes: det er mere naturligt at sige hvalen er ikke en fisk end katten er ikke en fisk. Med brugen af ordet men underforstår afsenderen at konklusionen afhænger af det der står efter, og ikke af det der står før: lidt men godt betyder altså at det er godt selv om det er lidt

57 A A R H U S U N I V E R S I T E T 57 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser  3. Forudsættelser peger tilbage. Hvis modtagerne på forhånd ikke har sætningens forudsættelser som baggrundsviden, må de lade som om de har dem, hvis de vil have forudsætninger for at forstå det følgende.  Underforståelser peger fremad. Hvis modtagerne ikke kan forstå relevansen af en sætning, må de finde på noget der giver sætningen relevans i forhold til afsenderen hensigt med teksten. Ellers har de spildt tiden.

58 A A R H U S U N I V E R S I T E T 58 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser  Ved metaforer er der både forudsættelser og underforståelser på spil. Ved eksemplet MINISTERMASSAKRE er det forudsat at MASSAKRE ikke skal tages for pålydende, men må i kontekat af danskeministre betyde ’afskedigelser’, mens det er underforstået at afskedigelse af dem var ’et grusomt overgreb på forsvarsløse mennesker’.

59 A A R H U S U N I V E R S I T E T 59 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 V. Bedrag og humbug

60 A A R H U S U N I V E R S I T E T 60 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Bedrag og humbug  I historien om linedanseren sker der flere ting: Sætningen  4/ og der var ingen Bedrag med i Spillet, eftersom Bindet om hans Øjne altid blev knyttet af en blandt Tilskuerne  må der skulle gennemføres følgende ræsonnement:  {Hvis drengen selv bandt bindet for øjnene, kunne han binde det så han alligevel kunne se ud gennem det.}  Drengen bandt ikke bindet for øjnene  Ergo: {Drengen kunne ikke se ud gennem bindet}

61 A A R H U S U N I V E R S I T E T 61 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Bedrag og humbug  (Man lægger mærke til at dette ikke er ikke er en gyldig syllogisme, men en modus tollens ponendo.  Ordet Bedrag, som betyder ‘det at handle uhæderligt og vildledende’(NDO,ODS), må her entydiggøres til ‘det at knytte et bind for øjnene sådan at man alligevel kan se ud gennem det’.  Og det er underforstået ‘at det er sværere - og derfor et større artistnummer - at gå på line hvis man ikke se, end hvis man kan se.’

62 A A R H U S U N I V E R S I T E T 62 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Bedrag og humbug  Men det er også ved ytringen af sætningen underforstået  ‘at en blandt tilskuerne knyttede bindet for drengens øjne for at han ikke skulle kunne se’,  og dette forudsætter igen  ‘at drengen kunne se, (nemlig hvis han ikke havde bind for øjnene)’.  Og det er denne forudsættelse af en underforståelse som bliver benægtet i pointen:  Denne Dreng er født blind.

63 A A R H U S U N I V E R S I T E T 63 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Bedrag og humbug  Dermed ser man at ordet Humbug kommer til at betyde noget andet end Bedrag, som jo har betydningen ‘at handle uhæderligt og vildledende’.  Humbug kommer til at betyde ‘at det er humbug hvis man foregøgler folk at de kan forhindre en blind i et se’.  Humbug er således underforståelse af noget usandt.

64 A A R H U S U N I V E R S I T E T 64 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Øvelse  Øvelse til Præsupposition og underforståelse:  Find i de to følgende tekster eksempler på hvad der er forudsat og hvad der er underforstået. Inddrag også semantisk analyse af ord og af metaforer.  Det kan ikke betale sig at finde alle forudsættelser og alle underforståelser, for de fleste af dem er trivielle. Prøv derfor at finde de ikke-trivielle forudsættelser (markeret med … > ).

65 A A R H U S U N I V E R S I T E T 65 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  1/ Guder og jætter  2/ Der var engang en verden som blev styret af nogle højere væsener 2b/ der kaldte sig aser, og 2c/ som menneskene dyrkede som guder (3/ de havde ikke andre guder dengang). 4/ Aserne var nemlig større og stærkere end menneskene, 5/ og de havde den guddommelige egenskab at de aldrig blev ældre, hvor gamle de så end blev. 6/ Selv påstod de at de havde været til fra verdens begyndelse, ja, at de selv havde skabt verden og menneskene med. 7/ Det var der naturligvis ingen mennesker der kunne huske, 8/ så de vidste ikke bedre end at tro hvad aserne - guderne - sagde.  9/ Der var også nogle andre væsener der var endnu større end guderne og som kaldte sig kæmper eller hellere jætter. 10/ De kunne også blive meget gamle, 11/ men de kunne ikke blive ved med at holde sig unge og døde derfor til sidst. 12/ Jætterne påstod at de havde været der før aserne, ja at hele verden oprindelig var deres, og at aserne havde taget den fra dem og lavet den om.

66 A A R H U S U N I V E R S I T E T 66 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  1/ Guder og jætter  2/ Der var engang en verden  højere = guddommelige (ikke større)>  væsener 2b/ der kaldte sig  det har vi nu>  4/ Aserne var nemlig større  { "@context": "http://schema.org", "@type": "ImageObject", "contentUrl": "http://images.slideplayer.dk/8/2324944/slides/slide_66.jpg", "name": "A A R H U S U N I V E R S I T E T 66 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  1/ Guder og jætter  2/ Der var engang en verden  højere = guddommelige (ikke større)>  væsener 2b/ der kaldte sig  det har vi nu>  4/ Aserne var nemlig større 

67 A A R H U S U N I V E R S I T E T 67 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  og stærkere end menneskene, 5/ og de havde den guddommelige egenskab  >de var ikke guder >  at de aldrig blev ældre, hvor gamle de så end blev.  >modsigelse: gammel betyder 1) livskraftig 2) antal levede år >  6/ Selv  >andre sagde noget andet>  Påstod  I kan godt selv regne det ud>  ingen mennesker der kunne huske, 8/ så de vidste ikke bedre  >betyder ’at tro’>  end at tro  >gentagelse: overtro>  hvad aserne - guderne  >aser og guder er ikke det samme>  - sagde.

68 A A R H U S U N I V E R S I T E T 68 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  9/ Der var også nogle andre væsener der var endnu større end guderne og som kaldte sig kæmper eller hellere jætter. 10/ De kunne også  { "@context": "http://schema.org", "@type": "ImageObject", "contentUrl": "http://images.slideplayer.dk/8/2324944/slides/slide_68.jpg", "name": "A A R H U S U N I V E R S I T E T 68 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  9/ Der var også nogle andre væsener der var endnu større end guderne og som kaldte sig kæmper eller hellere jætter.", "description": "10/ De kunne også 

69 A A R H U S U N I V E R S I T E T 69 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  13/Nu boede jætterne i de yderste egne ved verdenshavet i et kæmpeland som hed Udgård. 14/Udgård bestod mest af klipper og ødemarker og tætte skove, 15/og jætterne levede af fiskene i vandet og dyrene i skoven, 16/for der var ikke frugtbar jord i Udgård. 17/Det frugtbare land lå midt i verden, i Midgård, 18/som guderne havde givet menneskene. 19/Menneskene dyrkede jorden og havde dyr på græs, 20/de ofrede jordens frugter og dyr til guderne, og det levede guderne af.  21/ Midt i Midgård havde guderne bygget deres egen borg, Asgård, på en stor slette, Idasletten, 22/ som var omgivet af høje bjerge. 23/ Det var således meget svært at komme op til guderne. 24/ Guderne selv plejede at køre ned og op ad regnbuen, når de skulle ud og hjem. 25/ Der, hvor regnbuen nåede Asgård, havde vagtguden Heimdal sin bolig. 26/ Han kunne se hundrede mile frem og hundrede mile tilbage og høre græsset gro, 27/ og jætterne kunne ikke komme bag på ham. 28/ Hvis de kom, ville han blæse i et vældigt horn, gjallerhornet, som kunne høres over hele verden. 29/ Men han blæste kun i det, hvis der virkelig var fare på færde, 30/ for når man hører så skarpt som Heimdal, får man ondt i ørerne af så høje lyde.  Villy Sørensen: Ragnarok. En gudefortælling, 1982.

70 A A R H U S U N I V E R S I T E T 70 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  1/ Gunung Api  2/ Der stod et ildsprudende Bjerg i Skovene, med sit sorte arrede Hoved ovenud af Skyerne, 3/ ved dets Fod voksede der Palmer; 4/ det var i de varme Aartusinder med endnu evig Sommer før Istiden.  5/Om Dagen sender Vulkanen en Røgstøtte op i Himlen, uhyre Dampe som blander sig med de øverste Skytinder, milehøjt oppe, 6/ men om Natten ulmer den som et blodigt Svælg der gaber over Jorden, 7/ og stundom slynger den Flammer og gloende Sten op efter Maanen. 8/ Det er Gunung Api, den store Tordner, Jordskælvets og Ildens Fader.

71 A A R H U S U N I V E R S I T E T 71 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  1/ Gunung Api  2/ Der stod  præteritum = fortid  et ildsprudende  >bjerget er som en drage>  Bjerg  >fortælleren er et primitivt menneske>  i Skovene  bjerget er som et dyr>  ovenud af Skyerne,  3/ ved dets Fod  >bjerget er som et dyr>  voksede der Palmer;

72 A A R H U S U N I V E R S I T E T 72 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  4/ det var i de varme Aartusinder  >fortælleren er nutidig, med panoramisk bagudsyn>  med endnu  fortælleren er datidig>  Sommer før Istiden  >fortælleren er nutidig>.  5/Om Dagen sender  præsens= generisk hvergangtid  Vulkanen  >fortælleren er et moderne videnskabeligt menneske>  en Røgstøtte op i Himlen, uhyre Dampe som blander sig med de øverste Skytinder, milehøjt oppe, 6/ men om Natten ulmer den som et blodigt Svælg  >vulkanen er som en drage>  der gaber  >vulkanen er som en drage>  over Jorden,

73 A A R H U S U N I V E R S I T E T 73 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  7/ og stundom slynger  >vulkanen er som en drage>  den Flammer og gloende Sten op efter Maanen. 8/ Det er Gunung Api  >minder påfaldende om Ginnungagab som er urkløften i den nordiske mytologi>,  den store Tordner  >fortælleren er et primitivt menneske>,  Jordskælvets og Ildens Fader  >fortælleren er et primitivt menneske>.

74 A A R H U S U N I V E R S I T E T 74 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006  9/Aldre igennem staar han der i luftig Ensomhed og tygger paa Ilden i sit Indre, med en Rystelse og en underjordisk Dundren nu og da, som om Bjerget morer sig ganske solo. 10/Kun sjældent lader Gunung Api sig se, 11/han omgiver sig med en Skyverden for at være ene, hyller sig i Dunst og slumrer.  12/I stjerneklare Nætter hænder det at Gunung Api slaar Mulmet fra sit Ansigt og blæser aske i Afgrunden, svaler Krateret og sit Lavabryst i Æteren, 13/en vældig Kegle tegner sig da i Natten med Foden udspændt over den halve Synskreds og Toppen stræbende op mod Zenith, 14/det er Gunung Api der blotter sig for Firmamentet og lader det se sin Størrelse. 15/Og Stjernerne spreder sig ud i lysende Hærskarer for ham, 16/Mælkevejen svæver og vender sig under Nattehimlens øverste Lofter, 17/op går Maanen og er rund, hæver sin blege Skive som en Sejler i Natten, 18/Syvstjernen lufter sit duggede Spind i det Høje, 19/langsomt drejer hele Himlen sig og stiller sin Straaleglans til Skue fra alle Sider.  Johannes V. Jensen: Den lange Rejse. Det tabte Land (1938) 1944.


Download ppt "A A R H U S U N I V E R S I T E T 1 Nordisk Institut Ole Togeby, Forudsættelser og underforståelse Skriftlig fremstilling E 2006 Forudsættelser og underforståelser."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google