Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

MØDETS PROGRAM 1./2. TIME Retninger inden for humanistisk videnskabsteori Analytisk videnskabsteori Fænomenologi Fænomenologisk analyse - eksempel 3. TIME.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "MØDETS PROGRAM 1./2. TIME Retninger inden for humanistisk videnskabsteori Analytisk videnskabsteori Fænomenologi Fænomenologisk analyse - eksempel 3. TIME."— Præsentationens transcript:

1 MØDETS PROGRAM 1./2. TIME Retninger inden for humanistisk videnskabsteori Analytisk videnskabsteori Fænomenologi Fænomenologisk analyse - eksempel 3. TIME Kulturvidenskab, Humaniora - grundbegreber Hermeneutik Forståelsesbegreb Forståelsesmetode Øvelse

2 HUMAN-/KULTURVIDENSKAB
Ved humanvidenskab skal der forstås alle videnskaber der beskæftiger sig med mennesket som et med bevidsthed og handlingsevne udrustet væsen der skaber samfundssystemer og meningsfulde artefakta.

3 BEVIDSTHED (gentagelse, (Lübcke 1996, 55))
…ordet har fået tre hovedbetydninger, 1. 'b.' som samlebetegnelse for de forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. bevidsthedstilstande (mentale akter), sansedata (dvs. primitive sanseindtryk såsom lyst/smerte el. oplevelsen af lys/mørke), perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger), erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger, følelser (had/kærlighed, frygt, osv.), og stemninger (vemod, angst., osv.) og tænkning (forstand, fornuft).

4 BEVIDSTHED forts. 2. 'b.' som betegnelse for de meninger, teorier el. synspunkter, som knytter sig til et bevidst væsen. 3. Endelig benyttes 'b.' som et andet ord for selvbevidsthed, dvs. min b. (eventuelt min viden) om min egen b. (el. situation).

5 Bevidsthed – verden, mening
En af de vigtigste problemstillinger indenfor humanistisk videnskabsteori er forholdet mellem bevidsthed og virkelighed eller verden. Mening – humanioras vigtigste begreb – kan opfattes som relation mellem bevidsthed og verden. Mening har at gøre med hvordan vi oplever og forholder os til verden. Vi bliver bevidst om verden gennem de informationer vi sanser (opfanger) om det der foregår omkring os.

6 Verden ifølge Lübcke 1996, 445 (eng. world, universe; fr. monde, univers; gr. kosmos; lat. mundus, universum; ty. Welt, Weltall, Universum). 1. I astronomisk forstand er v. d.s.s. universet, dvs. vort solsystem som en del af mælkevejssystemet og alle de stjerne- og planetsystemer, der ligger uden for dette. 2. Da universet ikke kan gøres til genstand for en erfaring (el. for en endelig serie af erfaringer), er v. if. Kant en såk. regulativ ide (et grænsebegreb), der leder vore erfaringer, men som ikke selv svarer til noget erfarbart. 3. Ofte tales om 'fysikkens v.' el. 'biologiens v.', idet ordet 'v.' her betegner en bestemt værensregion.

7 Verden 4. I traditionel fil. benyttes ordet 'v.' som bet. for summen af (el. indbegrebet af) alle ting. 5. Den unge Wittgenstein vender sig i Tractatus (1) og (11) imod denne betydning, idet han i stedet taler om, at ’verden er alt, hvad der er tilfældet’, og ’v. er summen af kendsgerninger, ikke af ting’, …. 6. Hos Leibniz og i moderne modallogik (bl.a. hos Kripke) tales om mulige verdener og mulig-verdenssemantik (eng. possible world-semantics).

8 LIVSVERDEN Begrebet livsverden går tilbage til I. Kant og G. Simmel og bruges af Husserl som begreb for den forvidenskabelige verdenserfaring i modsætning til videnskabens teoretisk formidlede verdensopfattelse (jf. Mittelstraß 1996). Hos Husserl tales om, at livsverdenen (ty. die Lebenswelt) er konstituerende for den abstrakte, fysiske verden, som kendes fra naturvidenskaberne. Ordet 'livsverden' betyder dels (a) rækken af sansbare genstande og dels (b) dette sansbare genstandsområdes struktur Bemærkning: livsverden i Husserls forstand kan opfattes som oplevelsesverden, dvs. ikke en bevidsthedsuafhængig, objektiv, men en (af et menneskeligt subjekt) oplevet verden.

9 Livsverden Bemærkning 2: som andre fænomenologiske begreber skal ’livsverden’ ikke misforstås som den verden et bestemt subjekt faktisk oplever, men som generel (væsens-)struktur af alle mulige subjekters mulige oplevelser af det der kan blive genstand for en oplevelse. Bemærkning 3: det interessante ved begrebet livsverden er at det er forbundet med forsøget at finde frem til en oprindelig form for meningsdannelse.

10 (LIVS)VERDEN forts. BI.a. for at overvinde dette skel søger den yngre Heidegger at præge et begreb om v. som det, hvori mennesket … lever, idet verden er den betydningssammenhæng (ty. Bedeutsamkeit el. Bewandtnisganzheit), som jeg lever i, idet jeg omgås med alt det værende 'i verden'. Hos den ældre Heidegger og hos Gadamer er verden det betydningsspillerum, inden for hvilket jeg er i stand til at udlægge det værende …. Se horisont.

11 HANDLING ifølge (Lübcke 1996, 166)
(eng. action, act; fr. action, acte; gr. praxis, poiesis; lat. actio, facinus; ty. Handlung, Tat) Begrebet 'h.' anvendes hovedsageligt ved beskrivelser af personers adfærd og tjener til at skelne mellem, hvad en person gør, og hvad der blot hænder for el. sker med personen. Således påpeger Aristoteles (i Poetikken), at når vi betragter noget som en h. og ikke som en blot og bar hændelse el. bevægelse, så indebærer det, at vi betragter det pågældende som et udtryk for noget bagvedliggende, der har form af en mere el mindre bevidst hensigt el. mening hos personen.

12 HANDLING forts. Et centralt tema i den nyeste fil. diskussion omkring h.sbegrebet har været spørgsmålet, om en h. kan årsagsforklares på samme måde som hændelser i øvrigt (jf. forklaring, årsag). Forholder den handlendes motiv el. grund sig til handlingen på samme måde, som f.eks. opvarmningen af et stykke metal (årsag) forholder sig til det samme metalstykkes påfølgende udvidelse (virkning)? Medens dette har været hævdet af ikke mindst fil. i den empiristiske tradition, er det blevet benægtet af fil. i den fænomenologiske tradition, f.eks. Sartre, samt af visse analytiske fil. under inspiration af den senere Wittgenstein. Nogle moderne filosoffer der har beskæftiget sig med handlingsbegrebet: Davidson, Dray, Hart, Melden, v. Wright, Winch.

13 Kausalitet, handling, mening
Handlingsbegrebets betydning for humanistisk videnskabsteori ligger i handlingens midterstilling mellem bevidsthed og verden. Handling er en bevidst-gøren hvad vi oplever om verden. Bevidsthed er en gøren sig bevidst hvad vi oplever, dvs. hvordan verden virker på os.

14 Forskel mellem årsags- og meningssammenhænge eksempler
MENING: Julia er et voksent menneske af hunkøn – Julia er en kvinde. ÅRSAG: Julia er en kvinde og har haft samleje med Romeo – Julia er gravid. MENING: Min Mitsubishi er en bil. Biler er køretøjer. Min Mitsubishi er et køretøj. ÅRSAG: Bilen stødte ind i muren fordi bremserne var defekte. MENING: Romeo opfattede Julias blik som et kærlighedstegn. ÅRSAG: Fordi Romeo troede Julia var død tog han livet af sig.

15 HORISONT (Lübcke 1996, 192) Hos Husserl betyder ordet 'h.' dels rækken af de genstande, som jeg ikke er rettet imod*, men som jeg kan vende mig imod og erkende, og dels væsensstrukturen i en sådan h.. I moderne hermeneutik (Heidegger, Gadamer, o.a.) er en h. lig rækken af de underforståede begreber og teorier, som farver min udlægning af det værende og den verden, jeg befinder mig i. Min h. er således en del af min forforståelse. *dvs. rækken af de genstande som jeg ikke intenderer (ikke er i fokus af min bevidsthed) på et givet tidspunkt, men som jeg kan intendere på et andet tidspunkt.

16 HERMENEUTIK Definition
Hermeneutik = df. fortolkningskunst; forståelseslære (Lübcke 1996, 184) HERMENEUTIK = ÅNDSVIDENSKABERNES ORGANON* = FORSTÅELSESKUNST (Schleiermacher, Dilthey) eller FORSTÅELSESMETODE *’organon’ betyder på græsk ’organ’ eller ’værktøj’ og blev brugt som navn for Aristoteles logik. Schleiermacher og Dilthey var altså den opfattelse at hermeneutik skulle være humanioras specifikke logik.

17 HERMENEUTIK forts. udlægning/interpretation
Udlægning = df. (eng. interpretation; fr. interprétation; ty. Auslegung) 1. Den proces, som vi gennemgår på vejen til forståelsen af en mening. 2. Resultatet af en sådan forståelsesproces. (Lübcke 1996, 438) Interpretation = df. 1. Fortolkning, tydning, udlægning. 2. Metodisk reguleret udlægning. 3. I moderne logik bet. for semantisk fortolkning af udtrykkene i et formelt system. (Lübcke 1996, 217)

18 HERMENEUTIK forts. forståelse, erkendelse, mening
Forståelse = df. ”indsigt i meningen med noget” (Lübcke 1996, 136) eller erkendelse af mening” (Lübcke 1996, 291) Erkendelse (viden) = df. sand, begrundet overbevisning (Lübcke 1996, 116) ’Mening’ har ifølge Lübcke 1996 noget med ”sprogets forhold til virkeligheden og bevidstheden” at gøre.

19 mening mening består generelt i
at kunne identificere en oplevelse/information med andre oplevelser (genstandserkendelse) at kunne underordne en oplevelse under en type af lignende oplevelser (prædikation: Egenskab(ting), Relation(ting1, …, tingn ) = erkendelse af sagforhold), at kunne forbinde flere sagforhold med hinanden til et sammenhængende (meningsfuldt) kompleks af sagforhold (erkendelse af struktur, system, historie).

20 meningsformer meningsformer: epistemisk mening,
æstetisk (sanselig) mening, praktisk (instrumentel) mening, etisk (kulturel) mening.

21 Epistemisk mening Epistemisk/kognitiv mening: en oplevelse O får epistemisk eller kognitiv mening for en bevidsthed B, hvis B kan forarbejde O til mulig viden (= sand, begrundet mening). Fx er kommunikatorerne i en kommunikations-situation nødt til at erkende de elementer og forstå de begivenheder i situationen som er nødvendige for at kommunikation kan finde sted. I en sproglig kommunikation er det nødvendigt at kommunikatorerne forstår hinandens sprog (dvs. hvad det anvendte sprogs meningsbærende elementer og strukturer - ord, fraser, sætninger, tekster - betyder).

22 Æstetisk mening æstetisk mening: vores oplevelser/sansninger udløser følelser (behagelig/ubehagelig) der i forbindelse med epistemiske meninger forarbejdes til værditilskrivelser (vurderinger). Følelser/emotioner spiller en vigtig rolle i handlingsmotivationen; de oversætter så at sige information til handlingsenergi. Følelse har med en persons indstillinger/holdninger at gøre. Holdninger kan opfattes som fastlåste følelser. I en kommunikations-situation skal for kommunikatorerne være de rigtige følelser (psykiske energibetingelser: motiver) til stede for at kommunikation kan finde sted. Hvilken æstetisk mening en situation for et menneske har viser sig tit i hans/hendes non- og paraverbale ytringer (ansigtsudtryk [jf. personernes ansigtsudtryk på øvelsesbilledet], kropsholdning, intonation, sprogmelodi).

23 Praktisk mening man forstår kun hvad meningen med en situations forskellige elementer og begivenheder er, hvis man ved, hvad de kan bruges til. Hvad en ting er – hvilken epistemisk mening den har for en bevidsthed – hænger ikke kun sammen med, hvilke følelser den udløser, men også hvad den kan bruges til. Ting, men også personer kan hjælpe mig at opnå bestemte (handlings)mål eller kan være ubrugelige/skadelige mhp. dette mål. En del af en situations praktiske mening er situationselementer-nes sociale funktion og betydning (fx inden for institutioner). Personer spiller en social rolle og har en social betydning for hinanden (fx i forbindelse med magtforhold).

24 Etisk mening Hvad mennesker gør, har konsekvenser for dem og for andre
mennesker, måske også andre, ikke-menneskelige levende væsener og hele miljøet. En handlings etiske mening eller værdi ligger i dens bidrag til at forbedre eller forværre livsbetingelserne for miljøet og handlingsbetingelserne for aktørerne i det menneskelige samfund. I interaktions- og kommunikationssituationer udlægger vi det der bliver gjort eller sagt, også mhp. dets moralske betydning.

25 eksempel Mennesker demonstrerer mod Irak-krigen på gaden i København. En ung mand står der med et amerikansk flag og demonstrerer hans indforståelse med krigen. En forbigående antikrigsdemonstrant spytter ham i ansigtet. Er det moralsk forsvarligt?

26 HERMENEUTIK Definitioner (Lübcke 1996, 132)
Forforståelse = df. ”den forudgående forståelse, som leder udlægningen af meningen med en tekst eller noget andet meningsfuldt” (Forståelses)horisont = df. ”I moderne hermeneutik (Heidegger, Gadamer, o.a.) ... lig rækken af de underforståede begreber og teorier, som farver min udlægning af det værende og den verden, jeg befinder mig i. Min h. er således en del af min forforståelse.

27 HERMENEUTISK CIRCEL 1. I klassisk hermeneutik. fra ca svarer den h. c. til et forhold mellem en meningshelhed og en meningsdel i en tekst. 2. Hos Schleiermacher (og senere hos historicisterne og Dilthey) er den h. c. identisk med forholdet mellem en del af en persons bevidstheds- el. handlingsliv og hans liv, sociale miljø el. hist. epoke taget som en helhed. 3. Hos Heidegger og Gadamer er den h. c. forholdet mellem den konkrete deludlægning af noget og den forståelseshelhed (meningshorisont), som udlægningen befinder sig indenfor .

28 HERMENUETISK CIRKEL ifølge A. Næss 1974, 102
Den nyere tyske hermeneutikk har fra oldtidens veltalenhetslære overtatt reglen at man må forstå en helhed ud fra dens deler og delene ut fra helheten. Reglen kalles gjerne ’den hermeneutiske sirkel’, og kan presiseres i forskjellige retninger. En av de første som konsentrerte oppmerksomheten om en slik regel, den tyske teolog Schleiermacher ( ), fremholder f.eks. at dette forholdet mellom del og helhet finder vi igjen i ordets forhold til setningen, som i sin tur er analogt med setningens forhold til en tekst, dette er igjen analogt med tekstens forhold til en forfatters samlete produksjon, og dette igjen med forholdet mellom den samlete produksjon og en litterær genre eller kategori av skrifter. Helheten tenkes altså som gestalter, ikke mekansiske helheter. ’Summen’ av meningen av ordene udtgjør ikke setningens mening, ’summen’ av setningenes ikke tekstens.

29 Hermeneutisk cirkel som metode
Hvordan kan man bruge den hermeneutiske cirkel som metode? Dvs. hvordan kommer man fra forståelsen af element/del til forståelsen af dets/dens sammensætning med andre elementer/dele; fx forstå enkelte ord – SOL, SKINNE – og deres sammensætning – SOLEN SKINNER. Overgangen (videnstransformation!) har at gøre med forviden/forståelseshorisont. I eksemplet består den både i en leksikalsk viden om ordenes betydning og en grammatisk viden om ordbøjning, ordklasser, deres funktion indenfor sætningsled og ordstilling samt de grammatiske formers semantiske betydning. Dertil kommer en kulturpræget forviden i form af typiske anvendelsessituationer (frames, scripts) indenfor en bestemt kultur. Når det drejer sig om billeder så må forståelseshorisonten omfatte genkendelige billedelementer (ikoner) og mønstre af sådanne – fx en gul cirkel med nogle stråleformede gule linjer fra periferien = en skinnende sol.

30 FORSTÅELSE ifølge Gadamer (Gadamer 1990, 265)
’Forståelse’ betyder (på tysk) ikke kun den i videnskaberne udøvede erkendelsesmæssig udrettede forståelse, men også en praktisk kunnen. Hvis man ikke ’forstår at læse’, så betyder det at man ikke ’kan læse’. Begge betydninger har dog noget til fælles. I begge meningsretninger ligger der en erkendelse, en viden-besked om noget. Tekstforståelse er en forstående kaste sig selv ud i retning af en mening, der ”implicerer den alsidige mulighed for at udlægge, opdage sammenhænge, drage slutninger osv. hvori i tekstforståelsens område netop består denne viden-besked”.

31 Bemærkning Gadamer antyder her en sammenhæng mellem teoretisk viden og praktisk viden: man forstår (teoretisk) hvad man (praktisk) kan håndtere. Man kan også sige det sådan: Forståelse er ikke kun en oplevelse, men en aktivitet Man forstår en ytring, en tekst eller en handling hvis man tager den til sig og bearbejder den. Ytringen i og for sig siger ingenting, kun dens bearbejdelse mhp. ens forståelseshorisont giver mening.

32 FORSTÅELSE ifølge Gadamer forts.
”Forståelse af et udtryk betyder i sidste ende ikke kun den umiddelbare opfattelse af det der ligger i udtrykket, men er en oplukning (Aufschluss) af det lukkede indre … der bevirker, at man nu kender dette lukkede.” (l.c.) Ordets betydningshistorie siger at ’forståelse’ oprindeligt betyder ’at repræsentere en sag (causa) ved retten’. Det forudsætter nemlig, siger Gadamer, ”at man forstår sin sag eller behersker den i en sådan grad at man kan forsvare den mod modpartens indvendinger og kan gøre sin egen retsopfattelse gældende.” (l.c.)

33 TEKSTFORSTÅELSE nogle principper ifølge Gadamer
for at kunne forstå en tekst skal man (jf. Gadamer 1990, 271) undgå vilkårlige indfald og (ubeviste) indskrænkende tankevaner lade sagen selv bestemme (’sagen selv’ er her en tekst der på sin side handler om bestemte sager/ting/objekter) holde gennem hele udlægningsprocessen blikket fast på sagen mod alle forstyrrelser der dukker op undervejs altid lave et udkast om hele tekstens mening så snart der viser sig en første mening i teksten (en første mening dukker kun op fordi man læser teksten ud fra bestemte forventninger mhp. dens mening) dvs. lave nogle for-udkast som hele tiden skal revideres, tilpasses, præciseres, erstattes osv. mhp. nye meninger der dukker op jo længere man kommer ind i teksten

34 TEKSTFORSTÅELSE forts. hermeneutisk objektivitet
dvs. man skal passe på at man ikke bliver vildledt af forudfattede meninger der ikke står deres prøve over for ’sagen selv’ prøve at opnå objektivitet gennem bekræftelse af ens for-forståelse, dvs. dens udarbejdelse i konfrontation med sagen selv (dvs. objektivitet = bekræftet forforståelse) undgå vilkårlighed (forståelse bliver kun til egentlig forståelse hvis den anvendte for-forståelse ikke er vilkårlig)

35 TEKSTFORSTÅELSE forts.
dvs. man skal ikke interpretere en tekst direkte ud fra sin egen for-forståelse, men skal i stedet for afprøve dens legitimitet … og gyldighed (det samme gælder mhp. ens egen sprogforståelse hvis det drejer sig om fremmedsproglige tekster eller tekster fra en anden tid. I disse tilfælde skal man) prøve at forstå teksten ud fra tidens, forfatterens eller den fremmede kulturs sprogbrug

36 FORSTÅELSESSTADIER (jf. Føllesdal e.a. 1999, 94 f)
udlægning/fortolkning anvendelse

37 FORSTÅELSESSTADIE 1 forståelse er forståelse af
forfatterens/senderens hensigt forfatterens mening: tankerne som forfatteren ønsker at udtrykke tekstens mening for en given modtagergruppe (i reglen: den gruppe teksten/diskursen er rettet imod)

38 FORSTÅELSESSTADIE 2 2. udlægning =
formidle forståelsen (fra 1. stadium) til nutidige modtagere, dvs. ”oversætte” eller ”tilpasse” forfatterens/tekstens/ diskursens mening til et publikum med en nutidig forståelseshorisont

39 FORSTÅELSESSTADIE 3 3. anvendelse =
anvende den forståede mening af teksten/diskursen på vores egen tid og situation (hvad har teksten at sige os i dag?)

40 FORTOLKNINGENS FORUDSÆTTELSER
sprogkundskab: (hvor godt) forstår jeg tekstens/ diskursens sprog (modersmål, fremmedsprog, fagsprog)? viden om tekstens/diskursens art (sprog-handlings-former, retorik-former): er teksten logisk/etisk/patetisk; faktabeskrivende, fiktiv, ironisk, humoristisk, alvorlig; fremsættende, spørgende, bydende? viden om forskelle mellem den situation hvor(når) teksten blev til og modtagerens situation: kulturforskelle, tidsforskelle?

41 ØVELSE: prøv at forstå, udlægge og anvende nedenstående tekst mhp
ØVELSE: prøv at forstå, udlægge og anvende nedenstående tekst mhp. hvilken ”sag” teksten drejer sig om; fra hvilken tid teksten stammer; hvilken kultur den tilhører; hvad teksten fortæller om dens forfatter (tid, samfundslag, holdninger, personlighed, køn m.fl.  Da kom Laura, Konen, styrtende derud, saa gusten som en gammel Avis. ”Hvad skete der?” raabte hun, ”hvor er han, hvor er han?” ”Her, min Pige,” svarede Smeden og slog til Flasken, saa den hoppede paa Ambolten. Inde fra den lød en svag Jamren. Smeden opdagede, at hans Kone ikke stod op mere. Hun var saa blød i Polstringen, at hun kunde falde omkuld, uden at man hørte det. Hun lukkede øjnene op og strakte de runde Arme mod Smeden, og det tør siges, at ret mange Mandfolk havde ikke staaet for det. "Om Forladelse, Jonatan," hviskede hun, "om Forladelse. Og Tak fordi du har frelst mig." "Naa?" sagde Smeden, "nu kryber man nok til Korset. Men nu maa du have det saa godt en lille Tid. Se nu her!" Saa slog han igen paa Flasken og sagde: "Skaf mig min pæne Frakke, og det lidt gesvindt." Og straks stod han med den.

42 Men Konen rejste sig op paa Knæene, hun tiggede og tryglede og ødelagde helt sin smukke Frisure: "Jonatan, Jonatan, vil du aldrig tilgive mig?" "Det ordner sig nok," svarede Jonatan, "men nu faar du Tid til at tænke det hele godt igennem, og der bliver vel et og andet, du kan rette. Men skynd dig nu ind og smør mig en Skæppe Mad og puds mine Støvler. Jeg skal nemlig ud paa en længere Rejse." Da Smeden havde ordnet sig, tog han Flasken i Lommen og gik indenfor paa Kroen. Her snakkede han længe med Andreas Kromand, som lovede at se efter hans Ejendom og passe alt i hans Aand. Og med højt Mod forlod Jonatan op paa Morgenen sin Hjemby, der nu skulde til at vaagne fra den vilde Rus til de værkende Tømmermænd. Kun den retvise Kromand anede, hvor Smeden skulde hen. Men ingen af dem kunde forudse, at Høsten skulde gaa, Bladene falde og Vinteren lide, inden han fik Ende paa sin vidtløftige Rejse.


Download ppt "MØDETS PROGRAM 1./2. TIME Retninger inden for humanistisk videnskabsteori Analytisk videnskabsteori Fænomenologi Fænomenologisk analyse - eksempel 3. TIME."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google