Arbejdsgruppen vedrørende den teoretiske uddannelse, forskningstræning og brug af færdighedslaboratorier i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Uddannelse.

Præsentationer af emnet: "Arbejdsgruppen vedrørende den teoretiske uddannelse, forskningstræning og brug af færdighedslaboratorier i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Uddannelse."— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsgruppen vedrørende den teoretiske uddannelse, forskningstræning og brug af færdighedslaboratorier i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Randi Beier-Holgersen, PKL

2 Medlemmer Birte Obel, Sundhedsstyrelsen, formand
Randi Beier-Holgersen, Danske Regioner Lars Høj Christensen, Danske Regioner Karsten Bech, Danske Regioner Helle Søholm Andersen, Lægeforeningen Lone Susanne Jensen, Lægeforeningen Marianne Thastum Vedsted, Lægeforeningen Karen Lindorff Larsen, Lægevidenskabelige Selskaber Doris Østergaard, Lægevidenskabelige Selskaber Jakob Ousager, Syddansk Universitet Andreas Lundh, Videreuddannelsesregionerne Peder Charles, Videreuddannelsesregionerne Lars Rasmussen, Videreuddannelsesregionerne Finn Damgaard Pedersen, Sundhedsstyrelsen Thomas Clement, Sundhedsstyrelsen, sekretær

3 Opdeling af gruppens arbejde
Generelle kurser: Peder Charles, Doris Østergaard, Læ- geforeningen melder tilbage. Specialespecifikke kurser: Randi Beier-Holgersen, Karsten Bech, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. ”Forskningstræning”: Jakob Ousager, Karsten Bech,Andreas Lundh, Karen Lindorff Larsen, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. ”Færdighedslaboratorier”: Lars Høj Christensen, Randi Beier- Holgersen, Karen Lindorff Larsen, Doris Øster-gaard.

4 Miniprojektbeskrivelser
Generelle kurser: Peder Charles, Doris Østergaard Mini-projektet skal indeholde og afdække: Kort sammendrag af anbefalinger vedr. de generelle kurser fra Speciallægekommissionens betænkning Redegørelse for kursernes udvikling siden Speciallægekommissionens betænkning (dataopsamling via mail til uddannelsesregionerne og deres kursusholdere) Oversigt over hvordan kurserne er implementeret i de 3 uddannelsesregioner med vægt på forskelligheder i både form og indhold og med redegørelse for koordination og erfaringsudveksling mellem uddannelsesregionerne (dataopsamling via mail til SST og uddannelsesregionerne og deres kursusholdere samt indhentning af (aktuelle) kursusbeskrivelser og -programmer fra samme med beskrivelse af undervisningsmetoder) Oversigt over og gennemgang af reviews af kurserne med vægt på konklusioner og anbefalinger (dataopsamling via mail til SST og uddannelsesregionerne og deres kursusholdere)  Oversigt over og gennemgang af forsknings- og udviklingsprojekter vedr. kurserne (dataopsamling via mail til SST og uddannelsesregionerne og deres kursusholdere)  Redegørelse for hvilken målstyring, undervisningsmetoder, kursusevaluering, kompetencevurdering og metoder til ajourføring af indhold, der aktuelt anvendes i forbindelse med kurserne (dataindsamling via spørgeskema til kursusholdere) Konklusion og anbefalinger, herunder redegørelse for om vi har fået det speciallægekommissionen anbefalede, redegørelse for evt. senere afvigelser fra anbefalingerne samt anbefalinger til fremtidig udvikling af de generelle kurser.

5 Materialer: Speciallægekommissionens betænkning Speciallægekommissionens betænkning § 10 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007, Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Generelle kurser i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsens Vejledning, Sundhedsstyrelsens Vejledning Oplysninger fra SST og de regionale videreuddannelsesråd om gennemførte reviews af kurserne, f. eks. ”Review af LAS- kurserne”, efteråret 2009, fra Region Nord

6 Specialespecifikke kurser: Randi Beier-Holgersen, Karsten Bech, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. Fase 1 Opklarende spørgsmål til hovedkursuslederne for alle specialer vedr. indhold, lærings- og evalueringsstrategier. Fase 2: Analyse af de indsamlede data: Kan vi beskrive hvordan ændringen af de specialespecifikke kurser er foregået frem til i dag? Fase 3: Hvordan kommer vi videre hvad angår indhold i kurserne men også omkring de pædagogiske principper?

7 ”Færdighedslaboratorier”: Lars Høj Christensen, Randi Beier-Holgersen, Karen Lindorff Larsen, Doris Østergaard. Formål: beskrive eksisterende færdighedstræningsfaciliteter undersøge målbeskrivelsernes anbefaling/henvisning til færdighedslaboratorier belyse evt regionale variationer i brug af færdighedslaboratorier beskrive forskellige niveauer af færdighedstræning: 1) Afd. 2) Sygehuse 3)Færdighedslaboratorier vurdere fremtidige behov

8 Metode: Opgave A: Fortegnelse over færdighedslaboratorier i DK i 2011
Opgave B: Henvendelse til den daglige leder af alle færdighedslaboratorier Opgave C: Henvendelse til kursusledere af de specialespecifikke kurser: (SST) Opgave D: Henvendelse til PKL i Kirurgi, Anæstesi, Gynækologi, Kardiologi, Radiologi, Pædiatri, Infektionsmedicin (Altså 3 spørgeskemaer pr speciale: RBH tager Øst, LR Syd, KLL Nord) Opgave E: undersøge målbeskrivelsernes anbefaling/henvisning til færdighedslaboratorier

9 ”Forskningstræning”: Jakob Ousager, Karsten Bech,Andreas Lundh, Karen Lindorff Larsen, Marianne Thastum Vedsted, Lone Jensen. Delmål i redegørelse for forskningstræningen i speciallægeuddannelsen: Kort opsamling af intentioner og konkrete anbefalinger fra Speciallægekommissionens betænkning Kort redegørelse for udviklingen fra betænkningen til SSTs retningslinjer fra 2005 Kort redegørelse for forskningstræningens organisation, form og indhold i de enkelte uddannelsesregioner og specialer Beskrivelse af typer af forskningsprojekter i de enkelte uddannelsesregioner og specialer Oversigt over eksisterende evalueringer af forskningstræningen, herunder afklaring af i hvilken grad der foreligger evaluering af opnåelse af læringsmål Perspektivering til forskningstræning i postgraduat lægeuddannelse i sammenlignelige lande Litteraturstudie af tilrettelæggelse af forskningstræningskurser Sammenfatning med påpegning af forskningstræningens styrker og svagheder, hvordan-gik-det-med-intentionerne-i-betænkningen, og måske forslag til forbedringer eller forudsætninger for bedre/fortsat kvalitet i forskningstræningen

10 Processen i korte træk Forskningstræningsgruppen skaber sammen med SST- arbejdsgruppen klarhed om, hvad der skal rapporteres om, og med hvilken grundighed. Nærværende mini-projektbeskrivelse er første skridt. Efter mødet i SST 23/2 revideres projekt-beskrivelsen til sin endelige form. Forskningstræningsgruppens medlemmer løfter hver sin del af opgaven, jf ansvarsfordelingen nedenfor. Deadline for første, foreløbige version af de enkelte dele: Møde i SST 30. marts. Sammenfatning og anbefalinger gemmes til senere. Endelige versioner af afsnittene foreligger inden sommerferien, hvor de samles af gruppens tovholder. Kort efter sommerferien: Forskningstræningsgruppen mødes for diskussion af konklusioner og anbefalinger. Herefter sammenskrivning og aflevering til SST-gruppen.

11 Skabelonen Indhold 1 Introduktion (max ½ side) 2 Resumé (½ - 1 side)
1 Introduktion (max ½ side) 2 Resumé (½ - 1 side) 3 Anbefalinger (om relevant 1-2 sider) 4 Perspektivering (1-2 sider) 5 Baggrund - og evt. internationale erfaringer og evidens 6 Metode 6.1 Lovgrundlag 6.2 Organisering af arbejdet 7 Resultater 8 Konklusion 9 Referenceliste 10 Bilagsfortegnelse