Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sara Mosberg Iversen, MA Opsamling I Medier og Kommunikation, F2005.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sara Mosberg Iversen, MA Opsamling I Medier og Kommunikation, F2005."— Præsentationens transcript:

1 Sara Mosberg Iversen, MA Opsamling I Medier og Kommunikation, F2005

2 Sara Mosberg Iversen, MA Program Kommunikation som transmission Kommunikation som produktion og udveksling af mening - Herunder en gennemgang af ”Encoding/decoding” Diskursanalyse

3 Forretningsudvikling Projektklynge 4-ugers perioden maj 2005 Undervisere: Nicolai Seest, David Madie (Start-up Company) og Jørgen Staunstrup my.ITU>Course base>Project Cluster: Business development of start up enterprisesy.ITUCourse base Kontakt Jørgen Staunstrup: jst@itu.dk / 7218 5307jst@itu.dk Information og matchmaking d. 21/4 kl. 14 – 15:30 3A01 Vil du vide mere om start og udvikling af din egen virksomhed er her et godt tilbud.

4 Sara Mosberg Iversen, MA To grundlæggende forståelser Kommunikation er transmission af budskaber. Kommunikation er produktion og udveksling af mening.

5 Sara Mosberg Iversen, MA Afsender – modtager modellen afsender  budskab  modtager  støj

6 Sara Mosberg Iversen, MA Tekster om kommunikation som transmission Shannon & Weaver (1949): A Mathematical Model of Communication -Handler først og fremmest om teknisk kommunikation, men forfatterne mener, at den kan bruges generelt, og den er (af andre) blevet udbygget til også at handle om menneskelig kommunikation. Horkheimer & Adorno (1944/1996): “Kulturindustri: Oplysning som massebedrag” -Fokuserer først og fremmest på kulturindustrien. Deres syn på kommunikation kommer kun til udtryk indirekte.

7 Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation som transmission Den kommunikerende: er afsenderen, som retter et budskab mod en modtager. Det der kommunikeres: er budskabet, og afsenderens mening er indeholdt i budskabet. Den kommunikationen er rettet imod: er modtageren, som mere eller mindre ufiltreret afkoder og indoptager budskabets mening. Der er fokus på enten: effektivitet og akkuratesse. eller: magtmisbrug og forførelse.

8 Sara Mosberg Iversen, MA En model med betydning i centrum Tekst (budskab) Producer Læser Referenceramme/kodesystem Mening

9 Sara Mosberg Iversen, MA Tekster på kurset Fiske (1990): ”Communication, Meaning, and Signs” -Om semiotik i Pierce og Saussures tradition Hall (1980): “Encoding/decoding” -En overgang fra en transmissionspræget forståelse til en mere konstruktionspræget forståelse

10 Sara Mosberg Iversen, MA Kommunikation som meningsproduktion og - udveksling Mening er altid noget, som konstrueres i en given historisk, social og kulturel kontekst. Den der kommunikerer har ingen garanti for, at budskabet afkodes efter ønske. Teksten har ikke nogen mening i sig selv, men kun i forhold til en læser i en given kontekst. Den fælles referenceramme synliggøres yderligere. Magtfulde institutioner, grupper og personer har stadig en vis magt til at definere en dominerende læsning i kraft af deres indflydelse og udbredelse i et samfund. Men der er mulighed for ”modlæsninger”.

11 Sara Mosberg Iversen, MA Hvad determinerer kommunikationen? Teknologi? (Teknologisk determinisme) Økonomi? (Marxisme) Dybe strukturer? (Strukturalisme) Det sociale? (Konstruktionisme)

12 Sara Mosberg Iversen, MA Encoding/decoding Stuart Hall ser (masse)kommunikation i en marxistisk ramme – dvs. en tilgang hvor man opfatter økonomien som den determinerende faktor. Men han gør delvist op med denne økonomiske determinisme, idet han mener, at der også er andre faktorer på spil i kommunikationen.

13 Sara Mosberg Iversen, MA Massemediernes produktionscirkel Hændelser, ideer og meninger gøres til medieprodukter, fx når der skabes nyheder. Produktet = en given mediediskurs (noget, der er blevet til sandhed) Produktion = fra begivenhed til nyhed Cirkulation = fx gennem avis, tv, radio Distribution/konsumption = den enkelte borger ”forbruger” Diskursen fx gennem avislæsning, tv-kigning Reproduktion = diskursen bliver en del af den generelle videns- ramme, som den enkelte trækker på og bliver evt. cirkuleret igen.

14 Sara Mosberg Iversen, MA Mediekonsumentens rolle Medieforbrugeren er på én gang både ”afsender” og ”modtager”, fordi den enkelte er medskaber, medopretholder eller modkæmper i forhold til strukturer og hændelser, som siden formes til mediediskursen. I den grad, at modtageren tækker på andre koder og forståelses- rammer end afsenderen bliver forholdet asymmetrisk og dermed umuliggøres den ønskede transmission. Modtageren bliver i stedet for en, der konstruerer mening af diskursen.

15 Sara Mosberg Iversen, MA ”Reality exists outside language, but it is constantly mediated by and through language: and what we can know and say has to be produced in and through discourse. Discoursive ’knowledge’ is the product not of the transparent representation of the ’real’ in language but of the articulation of language on real relations and conditions. Thus there is no intelligible discourse without the operation of a code.” Stuart Hall

16 Sara Mosberg Iversen, MA Naturliggjorte koder Hall mener, at forskellen mellem denotation og konnotation kun er rent analytisk. Vi forholder os stort set altid til tegn, fordi vores erfaringer medieres gennem sproget og andre kulturelle koder, der angiver deres betydning. Halls pointe er, at også det denotative niveau er påvirket af ideologi, men her er betydningen bare så fastlåst, at vi opfatter det som naturligt. Dvs. på det denotative niveau er der ikke længere kamp om diskursen.

17 Sara Mosberg Iversen, MA Forskellige læsninger ”Misforståelser” af en tekst er ofte udtryk for alternative læsninger. Læsninger: den foretrukne, (læseren ser diskursen som sand) den forhandlede, (læseren ser principielt diskursen som sand men er ikke enig i den pga. lokale forhold) den direkte oppositionelle, (læseren er ikke enig i den sandhed,diskursen fastlægger)

18 Sara Mosberg Iversen, MA Diskurs (Fra Diskursanalyse) ”[…] en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstår verden (eller et udsnit af verden) på.” Diskursanalyse er derfor optaget af, hvordan ”sandheden” om verden konstitueres gennem vores sprogbrug og kommunikation. Der findes en del forskellige diskursanalytiske tilgange, men de bygger alle mere eller mindre på et socialkonstruktionistisk idegrundlag – dvs. ideen om, at vi konstruerer sandheden om verden gennem vores sociale interaktioner. Diskursanalyse i dens forskellige udtryk er i høj grad inspireret af den franske filosof og poststrukturalist Foucault’s tænkning.

19 Sara Mosberg Iversen, MA Om viden og sandhed Vi erfarer verden (og dermed sandheden om den) gennem vores kategorier, som ikke er naturlige men historisk og kulturelt funderede. Vores viden og forståelse af verden er konstrueret. Den skabes og opretholdes gennem sociale processer. Sandheden er dermed ikke noget objektivt, men en størrelse der hele tiden er i forandring. Forskellige diskurser objektiviserer forskellige ideer om verden, og fremstiller dem dermed som sande.

20 Sara Mosberg Iversen, MA Om magt Magt er ifølge Foucault spredt i sociale praksisser, og magt er ikke kun en understrykkende faktor. Magt kan også være produktiv, fordi den skaber muligheder ved at definere nogle handlinger som ønskelige, mens andre ikke er det. Fx kriminalitet. Magt og viden forudsætter hinanden. Magt stadfæstes i diskursen – dvs. magtfuldhed er bl.a. at vinde den diskursive kamp om, hvordan verden skal beskrives.

21 Sara Mosberg Iversen, MA Om sproget ”Sproget er ikke bare en kanal, hvorigennem information om underliggende sindstilsande og adfærd formildes eller fakta om verden kommunikeres. Sproget er derimod en ’maskine’, der konstituerer den sociale verden.” Fra Diskursanalyse Diskursanalyse bygger videre på semiologiens ide om at forholdet mellem tegnet og dets betydning er arbitrært. Derfor henter tegnet ikke sin betydning fra ”virkeligheden”, men fra dets relation til de andre tegn i systemet. Sproget bliver ikke opfattet som en uforanderlig struktur, men som en system, der hele tiden er under forandring.

22 Sara Mosberg Iversen, MA Nogle begreber (Laclau og Mouffe) Diskursen forsøger at fremstå som en totalitet, som den objektive sandhed ved at udelukke alle andre mulige betydninger. Nodalpunkter = de fikspunkter indenfor en given diskurs, som betydningen kredser om (fx politik, hvor det kan være enten økonomi, magt eller retfærdighed). Flydende begreber = begreber i en diskurs, som er særligt åbne for forskellige betydningstillæggelser – de tegn forskellige diskurser kæmper om retten til at definere. Momenter = tegnene i en diskurs, som får betydning via deres forskellighed fra hinanden. Elementer = tegn, som endnu ikke har fået deres betydning endeligt fastlagt i diskursen. Diskursen søger closure ved at forvandle elementer til momenter

23 Sara Mosberg Iversen, MA Læs mere Marianne W. Jørgensen og Louise Philips: Diskursanalyse som teori og metode Vivien Burr: An Introduction to Social Constructionism


Download ppt "Sara Mosberg Iversen, MA Opsamling I Medier og Kommunikation, F2005."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google