Tilsidesættelsen af krigsomkostningerne: Best case ‘historier’ & worst case realiteter Krig & offentlighed, AU 11.4.2014 Gorm Harste Institut for Statskundskab.

Præsentationer af emnet: "Tilsidesættelsen af krigsomkostningerne: Best case ‘historier’ & worst case realiteter Krig & offentlighed, AU 11.4.2014 Gorm Harste Institut for Statskundskab."— Præsentationens transcript:

1 Tilsidesættelsen af krigsomkostningerne: Best case ‘historier’ & worst case realiteter Krig & offentlighed, AU 11.4.2014 Gorm Harste Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

2 Fejltagelsens politiske mytologi Den Kolde Krig rummede en altdominerende Almagt Efter dens afslutning fik vinderne af supermagtskonfrontationen paradoksalt nok langt MINDRE magt Men nogle troede de fik MERE magt Specielt fordi militærmagt blev ”revolutioneret” med ”Revolution in Military Affairs (RMA)” Det paradoks førte til fejlslutninger og tro på aktivistiske muligheder (fx ”Clausewitz is out, IT is in”, 1995)

3 Carl von Clausewitz’ advarsler (1832) Krige er som kamæleoner Krige er fyldt med friktion Alle planer braser sammen Kriges tyngdepunkt forskydes Krige bliver altid langt dyrere (fx 100 gange) end planlagt; jf Stiglitz: The Three Trillion Dollars War Kriges humane omkostninger udgør worst case Worst case bliver tilfældet; ikke (politikernes) best case

4 Carl von Clausewitz’ krigsteori 1 Den abstrakte krig: Kampen om den substantielle dimension: - hvad er territorier, grænser, ressourcer? Kampen om den sociale dimension: - hvem er fjender og hvem er allierede Kampen om den tidslige dimension: - hvornår begynder krige, kulminerer, og afsluttes? (”krigstider og fredstider”)

5 Carl von Clausewitz’ krigsteori 2 Den virkelige krigs tyngdepunkts-forskydninger: Substansen forskydes til opslidning af A. finanser (kredit- og finanskriser) og B. psyke hos krigsveteraner (post-traumatisk stress) (i værste fald som A+B = sult) Den sociale kamp forskydes fra kombattanter til civile, pårørende samt den offentlige opinion Krigen trækkes i langdrag og kampen drejer sig om bæredygtighed i kampstyrke (problem for besættelsesmagt)

6 III. Vækst i militær, finansiering og statslig organisation, fra 1500-1820 (aktuelt i dag) Y = Mængde soldater og officerer Mængde bureaukrater Skat & Krigsgæld Krigsgæld Z = Logistik (garnison, flåde) professionalisering Skatter krigsinvaliders omkostninger (krigens lange skygger) 1570 1720 X = Tid

7 Humane omkostninger Overreaktion: 3000 dræbte 11/9 vs 170.000 i Irak + overdødelighed; + NN + overdødelighed i Afghanistan Millioner af traumatiserede Hvad traumatisering betyder, har vi ingen fornemmelse af i dansk politik! Vi er grænseløst naive! PTSD blandt krigsveteraner, ca. 800.000 i USA DK: mindst 15% når meningsløsheden i krigene går op for veteranerne (fx 5000 i 40 år, der bør have fx gns 50% invalideringsstøtte af 350.000)

8 Myten om politisk styring af krig Det politiske system: Fortæller at det kan styre sig selv, ved at fortælle hvordan det kontrollerer vold og krig via det militære organisationsssystem Det militære organisationssystem: officerers hierarkiske korpsånd hhv soldaters korpsånd Krigens selvreferentielle funktionssystem

9 Philip Smith: Why War? 2005 Jeffrey Record: Wanting War, 2010 Hvorfor gå ind i Irak: Fordi vi kunne! (RMA) Eksemplet Colin Powell 5.2.2003 + Militært-industrielt kompleks: Dansk logistikindustri skulle tjene penge (containertransport) + Naivitet, best case historier om kontrol Spin om offentlige fortællinger: Dramatisering (apokalypse) vs afdramatisering (fortrængninger)

10 Filosofiske kommentarer Ludwig Wittgenstein: ”Hvorom man ikke kan tale derom må man tie” (1922) Immanuel Kant (1795); Jürgen Habermas: Beslutninger om intervention SKAL diskuteres offentligt før, under og efter!

11 Tak for opmærksomheden!