Vingstedcentret 14. november2011 Hvornår bliver rusmidler et problem og for hvem?

Præsentationer af emnet: "Vingstedcentret 14. november2011 Hvornår bliver rusmidler et problem og for hvem?"— Præsentationens transcript:

1 Vingstedcentret 14. november2011 Hvornår bliver rusmidler et problem og for hvem?

2 Indhold Hvad er misbrug Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug ”Tæt på” forklaringer Ungdoms-identitet Forældrene Vennerne De sociale indsatser: ”Én svale gør ingen sommer – 12 samtaler gør ingen stoffri”

3 Misbrug

4 Misbrug DSM-IV Et dårligt tilpasset brugsmønster af et eller flere rusmidler, som fører til en klinisk signifikant funktionsnedsættelse, manifesterende sig ved én (eller flere) af følgende kendetegn inden for en 12 måneders periode: (1) Tilbagevendende indtagelse af et eller flere rusmidler medfølgende manglende evne til at indfri betydelige forpligtigelser på arbejdet, i skolen eller i hjemmet (f.eks. gentaget fravær eller ringe arbejdspræstation relateret til indtagelse af rusmidlet(erne); rusmiddelrelateret fravær, suspendering eller bortvisning fra skole; forsømmelse af børn og familie/ husstand). (2) Tilbagevendende brug af et eller flere rusmidler i situationer, hvor det er fysisk farligt (f.eks. at køre bil eller betjene en maskine, mens man er hæmmet af rusmidlet(erne). (3) Tilbagevendende rusmiddelrelaterede juridiske problemer (f.eks. Anholdelse for rusmiddelrelateret forstyrrelse af offentlig ro og orden). (4) Fortsat indtagelse af et eller flere rusmidler på trods af varige eller tilbagevendende sociale eller interpersonelle problem forårsaget af dette/ disse rusmidler (f.eks. konflikter med ægtefælle om konsekvenser af beruselse, fysiske slagsmål).

5 Hverdagsforståelsen ”Et tilbagevendende forbrug, der afstedkommer fysiske, psykiske og/eller sociale problemer”

6 Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug?

7 ”Langt væk” og ”tæt på” forklaringer ”Langt fra” forklaringer ”Tæt på” forklaringer Gener Foster Fødsel Tidlige opvækst Omsorgssvigt Overgreb/traumer Opdragelse Andet Goodness of fit Marginalisering Mobning Faglige kompetencer Koncentrations- problemer Venne selektion Venne- socialisering Ungdoms-uddannelse Arbejde Selekterede miljøer Fritid Kæreste Tidlige skoletid Forældre og søskende (stedforældre, plejefamilie) Præ- teenage 10-12 Teenage Venner M I S B R U G…………………… Selvforståelse/undgdoms-identitet Familie-støtte/rum- melighed/monitorering

8 Ungdoms-identitet Familien Vennerne Tæt på forklaringer

9 Overordnede model Ekskluderet Inkluderet Integreret Marginaliseret Ung Selvopfattelse Identitet

10 Unge i samfundet

11 Ungdoms-identitet

12 Ungdom Så længe man er under 22, har man en følelse af, at en afgrund nærmer sig. Det har næsten hver eneste teenager, og derfor tænker alle, at de ikke bliver ældre end 19, inklusive mig. Man kan slet og ret ikke gøre sig en forestilling om, at man skal blive en del af det, som man som ung ser med skepsis på, uden at få selvmordstanker (Helene Hegeman, tysk teenager forfatter).

13 Ungdomsgraf 1

14 De 4 identiteter Stabil/ental Ustabil/flertal Den anden/de andre Individet Jeg-identitetPerson-identitet Sociale-identitetKollektive-identitet

15 De 4 identiteter Stabil/ental Ustabil/flertal Den anden/de andre Individet Jeg-identitetPerson-identitet Sociale-identitetKollektive-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. ”Identitets-kernen”

16 De 4 identiteter Stabil/ental Ustabil/flertal Den anden/de andre Individet Jeg-identitetPerson-identitet Sociale-identitetKollektive-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten (et fænomen som selvtillid hører herunder) Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. ”Identitets-kernen”

17 De 4 identiteter Stabil/ental Ustabil/flertal Den anden/de andre Individet Jeg-identitetPerson-identitet Sociale-identitetKollektive-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten

18 De 4 identiteter Stabil/ental Ustabil/flertal Den anden/de andre Individet Jeg-identitetPerson-identitet Sociale-identitetKollektive-identitet Det sociale grundlag den unge er ”bygget-ind-i” (f.eks. nationalitet, race og religion) Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig).

19 Oplevelse af psykiske problemer, n=588 Liv Sidste 30 dage DrengePiger DrengePiger n=407n=181 p.værdi. n=407n=181 p.værdi. Depresssion42,5%65,7%.000000 19,7%37,6%.000003 Angst41,5%64,1%.000000 23,1%45,9%.000000 Koncentrationsprobl.75,9%81,8% ns 66,3%74,0% ns Hallucinationer43,0%54,7%.009 18,4%38,1%.000000 Aggressiv adfærd65,8%73,5% ns 39,3%50,3%.01 Skadet andre/vold63,9%64,1% ns 22,9%26,5% ns Medicin mod psykiske prob.17,7%27,6%.006 12,3%17,1% ns Selvmordstanker31,2%64,6%.000000 6,9%29,8%.000000 Selvmordsforsøg11,3%42,5%.000000 1,7%6,6%.002 Selvskade23,3%62,4%.000000 4,7%14,9%.00002 Traume symptomer29,2%53,6%.000000 15,2%38,1%.000000 Psykiatriske diagnose13,5%17,7% ns

20 Stofforbrug, n=588 TriedUsed month Substances lifetime before admission Début Alcohol 97,8% 72,7%12,2 Alcohol 13+ days before admission Cigarettes96,4%93,7% 12,0 Cannabis95,2%77,7%13,3 Amphetamine69,3%30,3%15,0 Cocaine55,2%16,5%15,0 Ecstasy51,2%13,2%14,8 Sedatives, tranquillizer, sleeping medicine36,8%11,6%14,5 Opioids15,2%2,5%14,7 Central stimulants (CS)*36,5% Other than alcohol or cannabis43,5% Number of substances 2,4 * Amphetamine, cocaine and ecstasy

21 Kvantitativ og kvalitativ Familien

22 Dage kontakt Ekskluderet Far: 30,6% Mor: 11,7% Far: 23,6% Mor: 16,0% Far: 14,2,% Mor: 20,0% Far: 31,5% Mor: 52,3,0% 1-7 dage 8-20 dage Mindst 21 dage

23 Støtte Far: 30,0% Mor: 16,0% Far: 31,9% Mor: 33,8% Far: 38,1% Mor: 50,2,0% Ingen støtte En del støtte Meget støtte Eksempel: 19 dage hash 14 dage hash 10 dage hash Inte- greret Margina- liseret

24 Forklaringer på fortsat marginalisering ’Sørens’ fortælling præget af, at han har et temmelig anstrengt forhold til sin stedmor, men også til sin far, som han oplever, altid tager stedmoderens parti. Dette betyder at ’Søren’ ikke oplever nogen støtte fra sin far, og at han ikke føler sig hjemme i sit eget hjem, hvorfor han isolerer sig fra resten af familien. Jette: ”Hun bliver så ked af det, hvis jeg gør et eller andet, jeg ikke skal. Jeg vil egentlig bare have, at det er noget, som jeg ved, og som hun ikke kender til. Hun bliver jo dobbelt så ked af det, som jeg gør” Thomas: ”Min far havde lidt et billede af en søn, der skulle være frisk og arbejde meget. Vi boede på et nedlagt landbrug, så der skulle ordnes en helt masse, men det var virkelig ikke noget for mig, for jeg er ikke til det der håndværkerhalløj” Peter: ”Jeg kan huske der, da mig og min papfar, vi skændtes de første gange […] der støttede min mor kun ham, og ikke mig i noget som helst, jeg sagde. Det syntes jeg ikke om. Jeg har ikke kunnet lide ham siden. Jeg synes han er et dumt svin, og jeg siger det til ham, hver gang vi diskuterer”

25 Oplevelse af integration Materielle/uddannelses-mæssige ressourcer ingen garanti for integration Forklaringer på positive forandringer kendetegnet ved… den unge har indset, at en forandring af egen uhensigtsmæssige (truende eller aggressive) adfærd er nødvendig, hvis deres position i familien skal forbedres familien (moderen, faderen eller begge) har ændret sig i positiv retning, hvilket har givet mere rum til den unge i familien den unge i dag i højere grad end tidligere har mod på og lyst til at forholde sig åbent og involvere én eller begge forældre i sin livssituation det er lykkedes for den unge at tolke positive konsekvenser ind i en ellers barsk opvækst, og dermed at tillægge denne opvækst konstruktiv betydning.

26 Vennerne

27 Vennernes og de unges forbrug af stoffer Af de unge der deltager i denne undersøgelse har… 77 % nære venner som har et forbrug af hash. 52 % har nære venner, der tager centralstimulerende stoffer. De unge er altså inkluderet i venne-systemer som i meget høj grad præget af et forbrug af illegale stoffer.

28 Venner og forbrug af stoffer Interviewees use, days last month Interviewees friends useAlcoholCannabisCS* No use 2,77,90,6 Rare 3,48,31,0 Sometimes 4,910,62,8 Often 6,314,94,5 Very often 11,116,95,8 p.level.0000 Table 3. 562 adolescents living at home or outside home use of substances compared with their closest friends use of same substances. * Kruskal-Wallis ANOVA and median test.

29 Støtte/konflikt venner og forbrug af stoffer De unge oplever de får mere støtte fra vennerne end fra deres forældre og at forholdet til vennerne er vigtigere for deres velbefindende end forholdet til forældrene. Støtte fra nære venner og stofmisbrug er betydeligt mere komplekst end det var tilfældet for forældrene. Der bør skelnes mellem… Gamle (barndoms) venner Gode (prosociale) venner Stofvenner Høj grad af støtte kan ses i tæt sammenhæng med et større forbrug af rusmidler, hvis de venner der støtter har et misbrug af rusmidler – og modsat. Ofte er de ikke-misbrugende venner ”gamle” som de værdsætter særligt højt.

30 Min ”bedste” ven ’Carsten’, der stadig har et hashmisbrug fortæller at hans bedste ven, som han har kendt siden han var barn, betyder ”det hele. Han får min hverdag til at gå ordentligt”. ’Sheema’ fortæller, at hun via sine barndomsvenner har forbindelse til ’det gode liv’: ”De har levet deres liv som de gode, og har holdt sig fra stofferne, men er blevet ved med at snakke med mig, hvilket har gjort, at når jeg var sammen med dem, så tog jeg ingen stoffer. ’Simon’ fortæller om sine barndomsvenner, at ”de betyder meget for tilliden. Der har jeg nogle jeg kan stole på, og komme tilbage til, hvis der er et eller andet”.

31 Stofvennerne 1 ’Louise’ fortæller at de mennesker, hun troede var hendes venner da hun var i et misbrug, slet ikke er hendes venner alligevel. Hun opdagede at ”det eneste vi havde tilfælles var stofferne, og druk, og bare at være påvirket. Det var det eneste, vi snakkede om” ’Kim’ fortæller, at det var fællesskabet med kammeraterne, han ”havde sværest ved at slippe, da man kom ud af det. Alle ens venner var bare væk […] Det har nok været det værste. Det er det der gør, at man tænker, at man nogle gange vil tilbage. At man altid har nogle at være sammen med, og lave noget sammen med.” ’Bjarke’ fortæller, at det siden han mødte de venner han har nu, er ”gået opad med kriminaliteten, biltyverier, bilindbrud, tyverier, vold og sådan noget. Det var da jeg blev 16, hvor jeg flyttede ud til ’Ballerup’ med en kammerat, så rykkede man jo lidt op i systemet”.

32 Stofvennerne 2 Relationen til stofvennerne beskrives som præget af manglende tillid; en gruppe, hvor man ikke kan stole på hinanden, fordi samværet netop er centreret omkring hash/stofbrug frem for egentlig interesse for hinanden. Stofvennerne beskrives af mange som et fællesskab, hvor følelsen af at være en socialt integreret og central deltager i høj grad afhænger af den unges forbrug af hash/stoffer. Forbruget kan sådan set siges at være den unges ’adgangsbillet’ til en central position i dette fællesskab.

33 Sammenfatning

34 De sociale indsatser ”Én svale gør ingen sommer - 12 samtaler gør ingen stoffri”

35 Klassisk behandlings-effektmål Misbrugs- behandlings- center Misbrug før Misbrug efter

36 System-effekt: Eksempel på person Mor + stedfar uden støtte Misbrugs- behandlings- center Arbejde Teknisk skole ’Stof- venner’ Egen læge Psykiater Hjælp til bolig Ungdoms- pension Fængsel Bande Sports- klub Kæreste Politi/ SSP UNG Psykisk Adfærd Rusmidler

37 Det ’gode’ forløb Mor + stedfar med støtte Misbrugs- behandlings- center I lære +Grund- kursus ’Stof-venner’ + stoffri venner Egen læge Psykiater Skaffer bolig Egen lejlighed Fængsel Bande Sports- klub Kæreste Politi/ SSP UNG Psykisk Adfærd Rusmidler

38 Det ’dårlige’forløb Mor + stedfar uden støtte Misbrugs- behandlings- center Arbejde Special- skole ’Stof- venner’ Egen læge Psykiater Social_ forvaltning Ungdoms- pension Fængsel AK81 Sports- klub Stofmisbru- gende kæreste Politi/ SSP UNG Psykisk Adfærd Rusmidler

39 De unge vil gerne; forældrene vil gerne; alle vil gerne have det ”normalt”; alle vil gerne have ro – men ressourcerne blandt alle involverede er ofte få. De sociale indsatser fejler isoleret set sædvanligvis ikke noget – der anvendes gode metoder af samvittighedsfulde voksne. Men den samlede indsats hænger ikke samme. Konklusion