Sprogvurdering Risikofaktorer Typer af sprogvurdering Socialministeriets sprogvurderingsmateriale.

Præsentationer af emnet: "Sprogvurdering Risikofaktorer Typer af sprogvurdering Socialministeriets sprogvurderingsmateriale."— Præsentationens transcript:

1 Sprogvurdering Risikofaktorer Typer af sprogvurdering Socialministeriets sprogvurderingsmateriale

2 Indhold Introduktion Risikofaktorer Typer af sprogvurderinger
Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 Risikofaktorer Typer af sprogvurderinger Socialministeriets sprogvurderingsmateriale: Krav til materialet Hvad testes? Opbygning Gennemgang af materialet

3 Indhold Hvad er praksis i jeres dagtilbud? Hvilke børn sprogvurderes?
Hvilket sprogvurderingsmateriale anvendes? Hvordan foregår sprogvurderingen i praksis? Hvordan inddrages forældrene?

4 Introduktion: Hvorfor sprogvurdere?
For at finde børn der har brug for sproglig støtte Sproglig udvikling er afgørende for: Barnets personlige, kognitive og sociale udvikling Læsefærdigheder Læring i det hele taget Senere uddannelse og samfundsmæssig deltagelse

5 Introduktion: Hvorfor sprogvurdere?
Samfundsmæssige krav Redskab til pædagogisk kvalitetsudvikling (ét af syv redskaber i den Faglige kvalitetsudvikling ( Samfundsmæssige krav om dokumentation: Politikere, forvaltning og borgere ønsker oplysninger om den faglige kvalitet Lovgivningsmæssige krav Børn der formodes at have brug for sprogstimulering skal sprogvurderes i treårsalderen Alle børn, der ikke er i dagtilbud, skal sprogvurderes Alle børn i børnehaveklassen skal sprogvurderes

6 Risikofaktorer Ny opgave i dagtilbud Hvad skal pædagogen se efter?
Pædagogen skal udvælge de børn, der skal sprogvurderes Hvad skal pædagogen se efter? Pædagogen skal vælge ud fra ”sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering” (Dagtilbudsloven §11, stk. 1)

7 Risikofaktorer Hvordan identificerer I på nuværende tidspunkt de børn, der skal sprogvurderes? Overvej i to minutter enkeltvis Diskutér derefter med jeres sidemand i fem minutter Opsamling i plenum

8 Risikofaktorer Hvad er risikofaktorer?
Det er de faktorer, som man kan have fokus på, når man skal identificere de børn, der har brug for sproglig støtte. Hvad siger forskningen om risikofaktorer? Der er ikke nogen entydige risikofaktorer Der er nogle faktorer, som udgør en risiko nogle gange, men ikke altid. Ved brug af indikatorer eller en præscreening vælger man altid både for mange børn (falsk positive) og for få børn (falsk negative) Det største problem: man overser børn, der har brug for hjælp i deres sprogudvikling!

9 Risikofaktorer Hvad gør man i praksis?
Sprogvurderer alle børn eller sprogvurderer ved den mindste mistanke Ser på hele barnet og på så mange faktorer som muligt Sikrer sig, at man tager stilling mht. alle børn Inddrager forældrene

10 Risikofaktorer Hvilke risikofaktorer har været undersøgt?
Tidligere identificeret sprogforsinkelse Køn Sprogproblemer i familien Sociale og adfærdsmæssige faktorer Familiens socioøkonomiske status, inkl. morens uddannelse Tosproget baggrund

11 Risikofaktorer 1. Tidligere identificeret sprogforsinkelse
Et barn kan være i risiko for at udvikle sproglige problemer, hvis barnet tidligere er blevet identificeret med sproglige problemer. Jo flere problemer, jo større sandsynlighed for sproglige problemer senere Fordrer at barnet har været sprogvurderet, før det fylder 3 år Relativ stor risiko (40-77%), men mange børn (60-23%) har ikke sproglige problemer senere og mange børn udvikler først sproglige problemer, når de bliver ældre. Børns sproglige udvikling er dynamisk og uforudsigelig. Barnets tidligere sproglige udvikling er derfor ikke en sikker identifikationsfaktor, og den forudsætter, at barnet er blevet sprogvurderet, før det er fyldt 3 år, hvilket meget få børn i praksis er.

12 Risikofaktorer 2. Barnets køn
Drenge udviklinger sproget en smule senere og har lidt større risiko for sproglige vanskeligheder end piger. Der er dog en tendens til at overfortolke forskellen: Pædagoger og forældre henviser oftere drenge til udredning for sproglige problemer end piger og konsekvensen er at man finder flere drenge end piger med sproglige forsinkelser at man overser nogle af pigerne. Barnets køn er ikke en sikker risikofaktor, men man skal være opmærksomhed på at man ikke overvurderer drengenes og undervurderer pigernes sproglige problemer at der altid er store individuelle forskelle at køn kun er en af mange faktorer og en usikker indikator at man uanset køn og udviklingstrin skal sprogvurdere ved den mindste mistanke

13 Risikofaktorer 3. Sprogproblemer i familien
Hvis der er sprogvanskeligheder i familien, er der en risiko for at børnene får de samme eller lignende problemer. Forbehold: Både arv (genetik) og miljø påvirker sproget. Det betyder, at børn, der er arveligt disponeret for sproglige problemer kan kompensere for dem via miljøet miljøet i andre tilfælde kan medføre sproglige forsinkelser uden der er nogen arvelig disposition. Endelig er det også vigtigt at fremhæve, at børn overordnet kan udvikle sproglige problemer uden at være arveligt disponeret for det. Det anbefales at tale med forældrene om sprogproblemer i familien, da det kan have en betydning, men det er ikke en sikker indikator, eller den eneste indikator for sprogproblemer.

14 Risikofaktorer 4. Sociale og adfærdsmæssige faktorer
Der er påvist en vis sammenhæng mellem sproglige problemer og sociale og adfærdsmæssige problemer, men overordnet er konklusionen, at der ikke er en tæt forbindelse mellem sproglig forsinkelse og sociale problemer, fordi det langt fra er alle børn med sproglige problemer, der også har sociale eller adfærdsmæssige problemer. det langt fra er alle børn med sociale eller adfærdsmæssige problemer, der har sproglige problemer. Desuden er der en stor spredning i reaktioner, og de kan have mange andre årsager end sproglige vanskeligheder, men nogle børn med sproglige problemer kan dog i nogle tilfælde udtrykke frustration på grund af vanskeligheder med at kommunikere med andre børn. blive indesluttede pga. kommunikationsvanskeligheder, have problemer med at sætte sig ind i andres perspektiver have problemer med forhandling og konfliktløsning have færre venskaber og venskaber af ringere kvalitet, være mindre fortrolige med andre og mindre populære hos andre Den social adfærd er dog ikke nogen sikker indikator på sprogproblemer, men skal tages med i betragtning.

15 Risikofaktorer 5. Socioøkonomiske faktorer
Socioøkonomisk status defineres både som økonomiske ressourcer (SES) og morens uddannelsesniveau Der er en lille sammenhæng mellem dårlige økonomiske forhold og børns sproglige udvikling hos mindre børn, men ingen sammenhæng hos ældre børn, og der er stor individuel variation. Der er en lille sammenhæng mellem børns sproglige udvikling og morens uddannelsesniveau, og den sammenhæng bliver stærkere, efterhånden som børnene bliver ældre. Sammenhængen skyldes samtalens kvalitet: Mødre med en høj uddannelse opfordrer deres børn til at deltage mere aktivt i samtalen, de bruger flere forskellige ord og sætter flere ord på det, som barnet oplever. Mødre med lav eller ingen uddannelse er mindre interaktive og bruger et mindre varieret sprog. Konklusion: Hvis man anvender socioøkonomiske faktorer, vil man langt fra finde alle børn, og man vil vælge mange børn ud, som ikke vil få sproglige problemer. Det er dog en god idé alligevel at være ekstra opmærksom på børn, hvis forældre har dårlige økonomiske vilkår og/eller ingen eller lav uddannelse, da der er en øget risiko for disse børn.

16 Risikofaktorer 6. Tosproget baggrund
Børn der vokser op i tosprogede hjem scorer dårligere i sprogtest end børn, der er opvokset i etsprogede hjem, MEN det skyldes ikke deres tosprogethed. Det skyldes, at det tager længere tid at lære to sprog end ét sprog nogle tosprogede har lært dansk i kort tid nogle grupper af tosprogede har en dårlig socioøkonomisk og uddannelsesmæssig baggrund. Mindre gode danskkundskaber er ikke det samme som sproglige vanskeligheder. I PISAs læsetest er der ikke forskel på etsprogedes og tosprogedes læsefærdigheder, hvis de to grupper har en ensartet økonomisk og uddannelsesmæssig baggrund. Konklusion: Barnets tosprogede baggrund er aldrig i sig selv en risikofaktor i forhold til sproglige problemer.

17 Risikofaktorer Opsummering:
Børn, der har sproglige problemer tidligt i deres udvikling, har kraftig forøget risiko for vedvarende sproglige problemer. Børn, hvor der er konstateret sprogproblemer i familien, har en lille forøget risiko for også selv at få sproglige problemer Børn med sociale/adfærdsmæssige problemer har en lille forøget risiko for sproglige problemer Børn med lav socioøkonomisk status har en lille forøget risiko for sproglige problemer Tosprogethed er aldrig en risikofaktor i sig selv

18 Risikofaktorer Konklusion:
Der er sammenhænge mellem risikofaktorer og sprogproblemer, men sammenhængene er ikke stærke nok til, at de kan anvendes til at identificere børn, der skal sprogvurderes. Ved at fokusere på en eller flere af risikofaktorerne risikerer man at overse mange børn med sproglige problemer, og at børn uden sproglige problemer henvises til sprogvurdering. Den mest effektive måde at finde børn med sproglige forsinkelser eller problemer på er ved at sprogvurdere alle børn. Alternativt skal man være opmærksom på alle børn, inddrage forældrene i overvejelserne og sprogvurdere alle børn, hvor det pædagogiske personale har den mindste mistanke om mulige sproglige forsinkelser.

19 Risikofaktorer Afsluttende øvelse
Drøft i grupper, hvordan I i praksis vil udvælge de børn, der skal sprogvurderes: Hvordan og hvornår skal det afgøres og hvem skal afgøre, hvilke børn der skal sprogvurderes? Hvordan vil I sikre, at I tager stilling mht. alle børn og alle faktorer? Hvordan vil I inddrage forældrene?

20 Typer af sprogvurdering

21 Typer af sprogvurdering
Man vurderer overordnet børns sproglige udvikling af tre grunde: Screening: vil finde børn, der har sproglige problemer via en screening Afdækning: vil beskrive børns sproglige kompetencer mere deltaljeret som grundlag for en målrettet sprogpædagogisk indsats Evaluering: vil vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats Man kan vurdere et barns sproglige udvikling på to måder: Barnets vurderes i forhold til andre børns aldersvarende udvikling Barnets vurderes i forhold til sin egen individuelle udvikling

22 Typer af sprogvurdering
Tre typer af test 1. Standardiserede normrefererede test Bruges til screening og afdækning Er afprøvet på en relevant population af en passende størrelse Vurderer de enkelte børns sproglige udvikling ud fra normen for, hvad der er en (empirisk baseret) normal aldersvarende udvikling Giver et øjebliksbillede Kan indeholde standardiserede tjeklister, der anvendes til at registrere børns sproglige færdigheder, sådan som de udfolder sig i de naturlige omgivelser De kan også udfyldes af forældre Fx Socialministeriets sprogvurderingsmateriale

23 Typer af sprogvurdering
Tre typer af test 2. Kriteriebaserede test Bruges til afdækning og evaluering Måler ud fra barnets egen udvikling Kan ikke vurdere om barnets udvikling er alderssvarende Kan følge faste procedurer ved måling, men gør det ofte ikke Måler barnets sprog ud fra de naturlige omgivelser

24 Typer af sprogvurdering
Tre typer af test 3. Observation Kan kun bruges til evaluering og anvendes derfor kun til vurdering af effekten af en konkret sprogpædagogisk indsats.

25 Typer af sprogvurdering
Diskussion i plenum Hvad er formålet med sprogvurdering? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige typer af sprogvurdering?

26 Socialministeriets sprogvurderingsmateriale

27 SM´s sprogvurderingsmateriale
Om Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Krav til materialet Begrænsninger Hvad testes? Opbygning Gennemgang af materialet

28 Krav til materialet Skal kunne anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i børnehaveklassen: Tilpasset vurdering af børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen (+ klassetest) Let at anvende Så pålideligt som muligt Skal kunne bidrage til en mere målrettet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole

29 Krav til materialet Vurderingen skal være ensartet, valid og pålidelig: Minimere brugen af subjektive vurderinger Undgå items som er afhængige af familiens socioøkonomiske status, struktur eller kulturelle/etniske baggrund Skal måle det samme hver gang og samme barn skal score det samme uanset om det testes af den ene eller den anden pædagog, i det ene eller det andet dagtilbud, i den ene eller den anden kommune Normrefereret: fastsættelse af såvel alders- som kønsspecifikke normer (normalfordeling) Grundig afprøvning (fx at opgaverne ikke er for svære eller for nemme, ikke misforstås og lign.)

30 Begrænsninger Ingen test måler alt Sprogvurdering er en stikprøve
Måler kun det der testes Testen kan udføres forkert (fx hvis man hjælper barnet eller ikke har læst vejledningen grundigt nok) Måler ikke barnets naturlige sprogbrug: man kan ikke det samme i en testsituation som i mere afslappede opgivelser. Det er derfor ikke alle barnets kompetencer, der afdækkes Påvirket af barnets dagsform Ikke sandheden, men et redskab til at støtte barnets sprogudvikling

31 Hvad testes? Børns sprog vurderes indenfor sproglige dimensioner, som har betydning for  udviklingen af talesproget læse- og skriveforudsætninger Begge dele peger frem mod senere læsekompetencer, som opdeles i afkodning at forbinde lyd og bogstav læseforståelse at forstå indholdet i en tekst

32 Hvad testes? Fire forskellige overordnede dimensioner:
1. Produktivt talesprog Talesproglige udtryksfærdigheder i forhold til: ordforråd sproglig kompleksitet (grammatik – fx ords endelser - og sætningsopbygning) narrative former (at kunne fortælle historier) udtale af sproglyde (kun 3-årige) 2. Receptivt talesprog Den del af talesproget der omfatter sprogforståelse: ords betydning i sig selv ords betydning i forskellige sammenhænge Handler om: Udvikling af talesprog Udvikling af senere læseforståelse

33 Hvad testes? Fire forskellige overordnede dimensioner:
3. Lydlig opmærksomhed Færdigheder i forhold til afkodning: kendskab til bogstavernes lyde rim kendskab til bogstavernes navne og udseende evne til at identificere skrevne ord 4. Kommunikative kompetencer Færdigheder i at kunne bruge sproget i samarbejde og samtale med andre: stille spørgsmål fastholde et emne give plads til at andre kan komme til orde Handler om: Læse- og skriveforudsætninger Afkodning Sociale færdigheder

34 Hvad testes? Opsummering og eksemplificering 4 sproglige dimensioner:
Produktivt talesprog (se videoeksempel: LINK) Receptivt talesprog (se videoeksempel: LINK) Lydlig opmærksomhed (se videoeksempel: LINK) Kommunikative kompetencer

35 Hvad testes? Øvelse Se videoklippet og noter eksempler på brugen af sproglige dimensioner: Produktivt talesprog Receptivt talesprog Lydlig opmærksomhed Kommunikative kompetencer LINK til videoklip

36 Opbygning Oversigt over materialer Materiale til test med børnene
Registreringsskemaer Forældre (pædagogen udfylder, hvis forældrene ikke kan) Pædagoger Vejledningsmateriale og vejledningsvideoer MEGET VIGTIGT at læse vejledningen grundigt Støttemateriale Inspirationsmateriale Resultatrapporter

37 Opbygning Resultatet It-systemet udregner barnets sproglige profil og placerer barnet i en af tre følgende indsatsgrupper. Særlig indsats (5%) Det anbefales, at dagtilbuddet henviser disse børn til nærmere talepædagogisk udredning. Fokuseret indsats (5-15 %) Det anbefales, at denne gruppe af børn modtager en målrettet sproglig indsats i dagtilbuddet. Generel indsats (85%) Disse børn vurderes til at have et alderssvarende sprog, men det anbefales, at de tilbydes en generel sprogpædagogisk indsats.

38 Opbygning Sproglig profil – eksempel

39 Gennemgang af materialet
Sprogvurdering Gennemgang af materialet

40 Hvem tester hvad? Produktivt talesprog Lydlig opmærksomhed
(forældre uden barnets deltagelse) Ordforråd Ords endelser Sproglig kompleksitet (sætningsopbygning kun 3-årige) (pædagogen med barnets deltagelse) Historiefortælling Udtale af sproglyde (kun 3-årige) Lydlig opmærksomhed Rim Skelnen af sproglyde Bogstavkendskab Hurtig navngivning (kun inden skolestart og børnehaveklassen) Receptivt talesprog (pædagogen med barnets deltagelse) Sprogforståelse Kommunikative kompetencer (pædagogen uden barnets deltagelse) Kommunikative strategier Kompensatoriske strategier (hvad gør barnet, når der er noget sprogligt, som det ikke forstår) Særligt om tosprogede Vurderes som etsprogede I tilfælde af lav score laves en særlig test af barnets ordforråd på modersmålet, der kan vise, om barnet har sproglige problemer eller kun er forsinket i sin udvikling af dansk.

41 Samlet oversigt over tests (– se den visuelle tekst)

42 Opbygning testdel Struktur Inden du går i gang Evt. øvelser Testen
Beskrivelse af testen Det skal du bruge Sådan gør du Scoring Evt. øvelser Testen

43 Eksempel på deltest Produktivt talesprog: Ordforråd
Udføres af forældrene, der – i en liste med 100 ord inddelt i forskellige kategorier – krydser de ord af, som de har hørt deres barn sige uanset barnets udtale

44 Eksempel på deltest Produktivt talesprog: Ords endelser
Udføres af forældrene, som krydser af, hvor ofte de har hørt deres barn bruge den anvendte endelse (fx bil-er): Ikke endnu – Nogle gange – Ofte – Altid

45 Eksempel på deltest Historiefortælling - barnet fortæller historier ud fra billeder Siger noget om barnets evne til at fortælle en historie og om sproglig kompleksitet Udføres af pædagogen, som krydser af, i hvor høj grad barnet kan fortælle en sammenhængende historie ud fra modeleksempler Pædagogen vælger det modeleksempel, som ligger tættest på barnets fortælling

46 Eksempel på deltest Historiefortælling (fortsat) Modeleksempler:
Intet svar Enkelte navneord Fx en dreng eller ballon eller en dreng og en ballon Sætninger (mindst et navneord + et udsagnsord): Fx drengen går med en ballon Fx han flyver med ballon Sætning, der starter med eller indeholder (og) så/nu Fx drengen holder ballonen i hånden, og så går han en tur Sætning, der indeholder som/der Fx der er en dreng, der går en tur med en ballon Sætning, der starter med eller indeholder fordi Fx drengen går en tur med sin nye ballon, fordi han er glad for den

47 Eksempel på deltest Historiefortælling (fortsat)
Videoeksempel fra vejledningen: LINK

48 Eksempel på deltest Receptivt talesprog: Sprogforståelse
Udføres af pædagogen Børnene testes for deres forståelse af udsagnsord og overbegreber Pædagogen beder barnet om at udføre en række handlinger (fx ’Put fisken op i glasset’) at pege på det billede, der svarer til det, pædagogen siger (fx ’Peg på bygningen’) Videoeksempel fra vejledningen

49 Eksempel på deltest Lydlig opmærksomhed: Skelnen af sproglyde (inden skolestart) Udføres af pædagogen Pædagogen læser et ord op for barnet og beder barnet sige, hvordan det lyder, når en del af ordet fjernes. Fx ’Sig ’malebog’ uden at sige ’male’. Barnet skal sige ’bog’. Fx ’Sig banen uden ba’. Barnet skal sige ’nan’ Videoeksempel fra vejledningen: LINK

50 Eksempel på deltest Kommunikative kompetencer: Kommunikative strategier Udføres af en pædagog, der kender barnet godt. Pædagogen udfylder ud fra viden om barnets reaktioner og adfærd i forskellige dagligdags situationer. Barnets reaktioner og adfærd skal vurderes ud fra fire niveauer, om reaktioner og adfærd forekommer 'aldrig', 'sjældent', 'ofte' eller 'altid’ Fx Du fortæller barnet om en spændende oplevelse, du havde i går. Barnet fastholder en længere samtale om emnet ('aldrig', 'sjældent', 'ofte' eller 'altid’)

51 IT-systemet ER PÅ VEJ…. 

52 Generelt om sprogvurdering
En sprogvurdering er et øjebliksbillede af barnets sproglige niveau Barnet har naturligvis en masse andre kompetencer og det er vigtigt at fastholde, at barnets samlede score kun fortæller noget om barnets kompetencer inden for de sproglige dimensioner, der vurderes. Et barn kan ikke i dumpe en sprogvurdering Resultatet af en sprogvurdering viser, om et barn har samme sproglige niveau som jævnaldrene med samme køn, eller om barnet har brug for hjælp til at nå det samme sproglige niveau. Undlad at hjælpe barnet. Læs vejledningen grundigt

53 Spørgsmål? Spørgsmål?