Hjerte og kredsløb 2 19. November 2013.

Præsentationer af emnet: "Hjerte og kredsløb 2 19. November 2013."— Præsentationens transcript:

1 Hjerte og kredsløb 2 19. November 2013

2 Blodtrykket Hjertets cyklus: De to blodtryk: Sammentrækning: systolen
Divaen/Afslapning: diastolen De to blodtryk: Systolisk: højt, pumpetryk Diastolisk: lavt, pausetryk

3 Blodtrykket Afhænger af: Minutvolumen (L blod/minut)
Modstand i blodkarrene (total perifer modstand) Blodtrykket er derfor: Minutvolumen x modstand Måles i mm Hg (kviksølv) med en manchet på overarmsarterien.

4 Ændring af blodtrykket
Ændring af minutvolumen Minutvolumen = frekvens x slagvolumen Fx højere puls. Fra hvile til løb… Belastning af trænet/utrænet hjertemuskulatur Modstand i blodkarrene Fx kontraktion, specielt i arteriolerne

5 For højt/lavt blodtryk?
WHO: forhøjet blodtryk 160/96 Hjerteforeningen: 140/90 Netdoktor: 140/90 For lavt: ? OK, hvis ingen sundhedsskadelige symptomer.

6 Måling af blodtryk Med en manchet:
Manchetten pumpes op til der lukkes af for overarmsarterien. Trykkes lettes langsomt, til man kan høre den første bankelyd (systolisk tryk) Trykkes lettes langsomt til bankelyden forsvinder (diastolisk tryk) Middeltryk: vil ligge tættere på det diastoliske tryk.

7 Måling af blodtryk

8 Det vasomotoriske center
Blodtrykkets størrelse For højt, for lavt? Indhold af ilt og kuldioxid For meget, for lidt? Impulser fra højere centre i CNS Angst, ro? Tilpasning: Parasympatiske tråde fra vagus-nerven Sympatiske tråde til hjerte, glatmuskulatur i blodkar samt hormondannelse i binyremarven (adrenalin).

9 Det vasomotoriske center
Informationer indhentes ved trykreceptorer på aortabuen + starten af halsarterie. Der findes også kemoreceptorer, der måler udsving af ilt/kuldioxid. Beskeden sendes til det kredsløbsregulerende center i den forlængede rygmarv. Her vurderes blodtrykket, blodets indhold af ilt og kuldioxid, impulser fra CNS. Nerve vagus sender parasympatiske tråde til hjertet og regulerer hjerterytmen. Symaptiske nervetråde via ganglion sørger for at regulere blodtrykket (karsammntrækning af arterioler) + regulere minutvolumen (slagvolumen x frekvens). De sympatiske tråde påvirker også dannelsen af adrenalin (+ lidt noradrenalin) fra binyrerne. Og direkte til binyrerne.

10 Det vasomotoriske center
Hvad ændres der på? Hjertets minutvolumen (frekvens x slagvol.) Øget/sænket blodtryk Øget/sænket gennemblødning af væv Kontraktion af blodkar Øget/sænket modstand perifert Øget/sænket gennemblødning (lokalt)

11 Det vasomotoriske center
Hvordan ændres der? Hvad sker der i kroppen? Parasympatikus: tilpasning til hvile, fordøjelse Sympatikus: tilpasning til aktivitet, flugt Blodkar omkring tarmene udvides, mens andre får deres trukket sammen. Blodkar omkring tarmene trækkes sammen. Blodkar i lemmer + hjerte udvides. Øget minutvolumen.

12 Det autonome nervesystem
Ikke pensum til kommende eksamen. Al stimulation til det autonome nervesystem bruger acetylcholin som transmitter hen til ganglierne. Ganglier er en samling nervecelle kroppe, udenfor det centrale nervesystem (CNS). For den sympatiske del ligger ganglierne tæt på CNS og for det parasympatiske system tættere på målcellerne. Det symaptiske nervesystem bruger adrenalin og noradrenalin fra ganglier og hen til målgruppen. Det parasympatiske nervesystem bruger acetykcholin hele vejen.

13 Eksempel på reaktion Hjertets trykreceptorer registrerer for lavt BT Besked sendes til det vasomotoriske center Aktiviteten øges i det sympatiske nervesystem Minutvolumen stiger (= slagvolumen x puls) Resultat: Blodtrykket stiger Samme reaktion ses om kemoreceptorerne registrerer for lavt iltindhold eller for højt kuldioxidindhold i blodet. Stimuli fra hjernebarken + fra det limbiske system, vil også øge sympatikus stimuleringen.

14 Kredsløbet og temperaturreguleringen
Vores temperaturregulering sker ved enten: Udvidelse af blodkar: varme afgives til huden og der opstår rødme. Sammentrækning af blodkar: varme holdes tilbage samt den smule blod der er i karrene, bliver grundigt afiltet og huden får en blålig farve (cyanose).

15 Blodkar Fra hjertet Til hjertet Arteriolen er under 1 mm
Venolen er under 1 mm Størrelse af aorta: Kvinder 3,1cm ± 4mm Mænd 3,4cm ± 4mm

16 Fra arterie til vene Blodet bliver enten sendt via det kapillære netværk Eller via anastomoser Anastomose Undtagelsen til ovenstående er hjertet, der kun har det kapillære netværk. Arteriole Venole Kapillært netværk

17 Arterier Fører blod fra hjertet.
Er helt glatte indvendig, glatmuskulatur som mellemlag og yderst bindevæv. Udvides under trykket fra systolen, hvorefter de trækker sig sammen igen og presser blodet videre ud i kroppen.

18 Store og små arterier Aorta + de større arterier er meget elastiske. Arterioler + små og mellemstore arterier er meget muskuløse. Modstandskar: meget tynde arterioler med kun ét lag muskelceller. Kan lukke helt af for karret. Epitelceller Elastin Glat muskulatur Bindevæv Arterier er opbygget efter behov. Aorta + de store arterier skal modstå meget tryk og er derfor elastiske. Arterioler + små og mellemstore arterier skal reagere på input fra det sympatiske nervesystem (kontrahere), derfor meget muskulatur. Epitelceller

19 Modstandskar Har glat muskelvæv omkring blodkarret. Ved sammentrækning lukkes der helt af for gennemløbet.

20 Kapillærnetværket Er forbindelsen mellem arterier og vener.
Formål med det tynde netværk: at nå ud til alle afkroge af kroppen. opnå en stor overflade på et lille areal. tyndt nok til udveksling mellem blod og væv De tyndeste kapillærer består kun af ét lag endotelceller.

21 Kapillærnetværket På én millimeter, kan der ligge 140 kapillærkar ved siden af hinanden. De røde blodlegemer er 6 – 8 μm samt meget elastiske. Blodceller Alveolære celler (lunge) Indvendig i alveolen Iltet blod til hjertet Hvor tyndt er det så egentlig? De Afiltet blod fra hjertet Plasma De mindste blodkar (7 μm)

22 Passage fra kapillær til/fra væv
Små stoffer passerer via spalterne mellem endotelcellerne (parakapillært) Fedtopløselige stoffer diffunderer igennem endotelcellerne (diffusion) Anden passage sker gennem endotelet via endocytose eller eksocytose (aktiv transport, kræver ATP)

23 Diffusion Ilt diffunderer fra et højt tryk over i et lavere. Kuldioxid diffunderer på samme måde.

24 Parakapillært kredsløb
Beskriver den stadige strøm af væsker mellem kapillærer og vævsvæsker. Væsken trækker ilt og næringsstoffer med over i vævet. Når væske suges op igen, medbringes kuldioxid og affaldsstoffer.

25 Anastomoser Shunt-kar mellem små arterier/arterioler og vener/venoler. Midtvejs mellem arteriedelen og venedelen er karvæggen fortykket, hvilket gør, at der kan lukkes for gennemløb. Anastomose Arteriole Venole Anastomoserne lukkes ned, når der er brug for blod ud til vævet. Dvs. ved aktivitet eller afgivning af varme, opvarmning af koldt væv. Kapillært netværk

26 Påvirkning af anastomosen
Nervestimulation, fx varme/kulde Neurohormon fra binyremarven. Karudvidende stoffer: kuldioxid og mælkesyre. Histamin: Karudvidende øget gennemløb (rødme) Øget gennemtrængelighed mere væske i vævet

27 Vener Tyndere karvæg end arterierne, primært fordi trykket er lavere. Ved kapillæret: 10 mg Hg (kviksølv) Lige før hjertet (vena cava): 0 mg Hg

28 Vener Inderste lag: endotel Mellemlag: glat muskulatur Yderst: bindevæv Epitelceller Veneklap Elastin Glat muskulatur Bindevæv Bogen skriver at vener kan indeholde ca. 50% af blodet.

29 Vener og blodtryk Vener kan også trække sig sammen ved stimuli, fx fra det sympatiske nervesystem. Gælder især de indre organer. Sammentrækningen flytter blodvolumen over i arterierne, hvilket så kan modvirke et pludseligt blodtryksfald. Stimuli kommer især fra noradrenalin og indholdet er % højere i blodet, når man står op, frem for ligger ned.

30 Sympatikus: adrenalin vs. noradrenalin
Hjertemuskulatur Blodkar (glatmuskulatur) Organer Øger minutvolume Karudvidende (kranspulsåre) Karsammentrækkende Hjertemuskulatur Blodkar (glatmuskulatur) Øger minutvolume Karudvidende (kranspulsåre) Karsammentrækkende karudvidende

31 Venepumpen Funktion: at føre blodet tilbage til hjertet. Består af: Muskelpumpe og thoraxpumpe - samt veneklapper især i arme og ben, der sørger for at ensrette strømmen.

32 Muskelpumpen

33 Thoraxpumpen Følger vejrtrækningen: Ved udånding, hæves mellemgulvet og er dannes undertryk i bughulen. Undertrykket suger venøst blod op fra benene. Ved indånding, sænkes mellemgulvet og undertrykket opstår i brysthulen og blodet suges herop. Samtidig vil der dannes et overtryk i bughulen, der også presser blodet opad.

34 Portalåresystemet Samler venøst blod fra spiserører + alle organer i maveregionen, undtagen nyrerne. Blodet er næringsrigt. Indeholder to kapillærnet: Fra mavesæk, tarme, milt, bugspytskirtel og spiserør. Inde i selve leveren.

35 Leverens blodforsyning
Til leveren: Venøst blod fra andre organer via portalvenen. Arterielt blod fra leverarterien. Fra leveren: Levervenen.

36 De vigtigste arterier

37 De vigtigste arterier Mellemgulv Arterier til mavesæk, bugspytkirtel,
12-fingertarm Binyrer Milt Leverarterie Milt arterien Nyre arterie Nyre arterie Kønsorganer Tyktarm + tyndtarm De vigtigste arterier Tyktarm Bækken Under mellemgulvet Ben Bækken

38 De vigtigste vener