To fortællinger til mellemtrinet

Præsentationer af emnet: "To fortællinger til mellemtrinet"— Præsentationens transcript:

1 To fortællinger til mellemtrinet
Litteraturpædagogik ud fra teksterne

2 Program fredag To fremlæggelser fra praktikken (ca.45 min.)
Arbejde i teams med ”Hos regnormene” og ”Drengen der gik over gevind” (ca. 50 min.) Den litteraturpædagogiske praksis med og omkring teksterne – med udgangspunkt i den procesorienterede tilgang (TIH) Oplæg og øvelser (ca. 60 min.) Frokost Gruppearbejde – skitser til undervisning med teksterne (lægges på studienet) (ca. 30 min.) Kickstart på filmproduktionen i næste uge – vi formulerer rammer/ regler for jeres film (ca. 45 min.) God weekend!

3 Arbejde i teams Alle har forberedt en analyse hjemmefra
Holdet deles ind i teams med ca. 4 i hver (fase 1) Teammedlemmerne præsenterer analysen for de andre i teamet – 1 starter og de andre tager over, supplerer… (20 min.) (fase 2) Teamet samler en fælles analyse, som de vil præsentere for et andet team (10 min.) (fase 3) Teamene går sammen med et andet team – ét teammedlem præsenterer en samlet analyse af teksten for det andet teams medlemmer (15 min.)

4 Den lærerfaglige analyse
Én definition: ”Den lærerfaglige analyse og fortolkning er den analyse og fortolkning som indgår i lærerens faglige forberedelse.” Er den hensigtsmæssig?

5 Den lærerfaglige analyse
Thomas Illum Hansen i ”Procesorienteret litteraturpædagogik: Synlig sammenhæng mellem den lærerfaglige analyse og den litteraturpædagogiske praksis Hvis praksis skal være flerstemmig og åbent fortolkende, må: Den lærerfaglige analyse ikke være mesterfortolkninger eller ideallæsninger Den lærerfaglige analyse og karakteristik af teksten finde og fremhæve de træk ved teksten der kan skabe en flerstemmig fortolkningsproces

6 Den lærerfaglige analyse
Den procesorienterede litteraturpædagogik som beskrevet af TIH er ikke en ”anything goes” tilgang. Læreren skal tværtimod have et godt overblik over teksten, have foretaget en udtømmende analyse – dog hele tiden med blik for den litteraturpædagogiske praksis (jf. ”Stjernebilleder, b.1 s.48)

7 Tekstens under- og overbestemthed
”Tekster er på én gang under- og overbestemt. Underbestemt fordi litteraturens tomme pladser og ubestemthedssteder kalder på læserens udfyldning og fortolkning. Overbestemt fordi litteraturen fastholder og synliggør menneskelige erfarings- og forståelsesmønstre ved at væve ting, handlinger og stemninger tæt sammen i det fiktive univers. Tilsammen udgør de to bestemmelser litteraturens pædagogiske potentiale.”

8 Overbestemthed i ”Weekend på motel Paradis”
”…ligner hinanden”, ”…uden at lukke op for tænderne”, ”…ville tilsyneladende have, at jeg skulle have den bolle”, ”…hårdt bump og puffede …”, ”…så ikke på koppen da hun skænkede”, ”…tomme glasagtige udtryk”, ”så hun tværs igennem mig”, ”…som gelé”, ”…hendes stive blik”, ”…marcipanhvide hud”, ”Spis nu. Det er dejligt vejr i dag”, ”…samme tonefald”, ”…luften var søvndyssende”, ”…i gåsegang”, …tasker svingede i takt”, ”Blikket var hverken ondt eller venligt”, ”…iskoldt, mørkeblåt glasperleblik”, ”Potentielt materiale”, ”…giftiggrøn”

9 Underbestemthed i ”Weekend på motel paradis”
Hvordan ligner servitricerne blomkål? Hvorfor kunne Hp tænke sig sine forældre lidt i baggrunden, når nu de slet ikke indgår i teksten? Hvad er ”blomkålsmenneskene”, hvis de hverken er mennesker eller robotter? Hvordan får forskningsfolkene fat i ”menneskeligt materiale? Er det gener eller DNA de skal bruge? Hvordan skal det forstås at ”de tager sig godt af alle, som stiller sig til rådighed”? Er den ”…mærkelige affaldsbunke” døde kålhovedmennesker?

10 Åbenhed og lukkethed ”Gode tekster” er hverken for åbne eller for lukkede. Der skal være noget at holde sig ved, samtidig med, at teksten skal besidde en grad af åbenhed, der kan stimulere en flerstemmig fortolkningsproces.

11 Den litteraturpædagogiske praksis (TIH)
Ind i værkets verden Inden for værkets verden Ud af værkets verden

12 4 slags spørgsmål til teksten og til eleverne
Lukkede spg. Specifikke spg Generelle spg. Åbne spg.

13 Lukkede og specifikke spørgsmål
Ofte brugt som kontrolspørgsmål Eks. Hvilken farve slips havde manden på? Har dog sin berettigelse i undervisningen: Nogle elever har brug for at gå fra det lukkede til det mere åbne (overvågning af egen læseforståelse) Lukkede og specifikke spørgsmål kan åbne for fortolkningen Eks.: Hvad nu hvis slipsets farve har en helt særlig symbolsk betydning for teksten som helhed Individuelt: Formuler 5 lukkede og specifikke spørgsmål til den tekst, I har analyseret til i dag Parvist: del med hinanden, hvor I redegør for jeres valg af spørgsmål

14 Generelle og lukkede spørgsmål
Kritisable spørgsmål, da generelle udsagn omkring teksten kræver fortolkning Der er sjældent kun ét gyldigt svar på et generelt spørgsmål Eks.: Hvad er budskabet i novellen ”Malles ark”? Mulige generelle og lukkede spørgsmål til dagens tekster?

15 Generelle og åbne spørgsmål
Såkaldte autentiske spørgsmål – fortolkningsspørgsmål Er ikke nemme at stille, da de ofte bliver for åbne Eks.: ”Hvad synes I om historien” Kan med fordel stilles konkluderende i slutningen af et forløb omkring en tekst, hvor der tages udgangspunkt i elevernes iagttagelser i teksten Eks.: ”Hvad synes I om slutningen, hvor Malle bliver begravet sammen med arken?” Her kan eleverne anlægge forskellige perspektiver, der sammenfatter deres arbejde med teksten Individuelt: Formulér 3-5 generelle og åbne spørgsmål til den tekst, I har analyseret til i dag Parvist: Stil spørgsmålene til hinanden og vurder, om de tillader forskellige perspektiver til at komme frem

16 Specifikke og åbne spørgsmål – til tekstens underbestemthed
Specifikke spørgsmål til de tomme pladser, teksten rummer Eks.: ” Hvorfor kunne HP tænke sig sine forældre lidt i baggrunden, når nu de slet ikke indgår i teksten?” Individuelt: Formuler 5 specifikke og åbne spørgsmål til tekstens underbestemthed Fang en makker: Stil spørgsmålene til makkeren og drøft kort, hvordan spørgsmålene kan åbne for fortolkningen af teksten

17 Specifikke og åbne spørgsmål – til tekstens overbestemthed
Eks. ”Hvad betyder det, at Malle og soldaterne har store fødder? Eller ”Hvilken betydning har det at slipset er blåt og ikke rødt?” Obs. faren ved disse spørgsmål kan være, at eleverne ikke kan/ vil følge den symbolske fortolkning, eller at eleverne bliver forført til at overfortolke – her er det afgørende at finde belæg for symbolske tolkninger i teksten Individuelt: Formulér 2-3 åbne og specifikke spørgsmål til tekstens overbestemthed

18 Elevorienterede spørgsmål og elevernes egne spørgsmål
Erfaringsspørgsmål: ”Hvordan ville du have handlet, hvis du var Malles ven?” Har I hørt om nogen, der har begået selvmord?” Obs. husk filmen med ”Engelbert H”, hvor elevernes erfaringsverden kom til at overskygge tekstens potentiale for nye erkendelser hos eleverne Elevernes egne spørgsmål Tekniske spørgsmål – fortæller, komposition, handling, personer, miljø, temaer… At stille relevante spørgsmål er ikke helt nemt! Er det?

19 Ind i værkets verden Ethvert tekstvalg må bero på lærerens kendskab til elevernes faglige viden og kunnen! Forventningsopgaver – elevernes forventningshorisont skal aktiveres Eks. ved at lade eleverne associere på titlen, den ydre komposition, genren, temaet Baggrundsviden – supplement til elevernes forforståelse, der kan være baggrundsviden, der er nødvendig før læsningen Den umiddelbare læsning – elevernes oplevelse skal have lov til at fylde

20 Inde i værkets verden Refleksion over den umiddelbare læsning – åbne/ lukkede og specifikke spørgsmål Ekspressive arbejdsformer der reproducerer værkets verden – rollespil, stilleben, kollager, billeder, kostumer produceres… Refleksion over værkets verden – bl.a. tekniske spørgsmål, spørgsmål til tekstens underbestemthed, fortolkningsniveau Meddigtningsopgaver der reflekterer tekstens underbestemthed – eks. den varme stol, dagbogs- eller brevskriverier, skrive videre på teksten, alternative slutninger

21 Inde i værkets verden Meddigtningsopgaver der reflekterer tekstens overbestemthed - Lade eleverne digte videre på tekstens symbolik Analytiske opgaver – alternativ eller supplement til tekniske spørgsmål Eks. a) sporjagt: find alt der har med krig, soldater og store støvler at gøre i ”Malles ark” eller b) ordne- og sorteringsopgaver: klip teksten i stykker i forhold til tiden i teksten, eller synsvinkler og c) stilistiske og grammatiske opgaver: omskriv fra en stil til en anden, lad eleverne finde karakteristiske ord, sætningskonstruktioner m.m. Øvelse: Hurtigskrivning: Omskriv begyndelsen på Jeff Matthews ”Hallality” til en anden stil (10 min.) Læs for hinanden 2 og 2 – diskuter forskellen ift. stil

22 Inde i værkets verden Sammenfatning af værkets verden
Lærerens forbilledlige fortolkning Ekspressive arbejdsformer der omskaber og gendigter værkets verden – eks. lade eleverne genskrive/ genfortælle ”Hos Regnormene” ud fra morens eller farens synsvinkel

23 Ud af værkets verden Hvad kan vi nu bruge denne tekst til? Erfarings- og overførselsspørgsmål skal skabe en perspektiverende samtale om tekstens almene udsagn. Kontekstualiserende opgaver, hvor samfundet, elevernes liv, forfatteren, menneskets almene levevilkår… inddrages

24 Opgave i grupper Skitsér en litteraturpædagogisk praksis med udgangspunkt i ”Hos Regnormene” eller ”Drengen der gik over gevind” I skal formulere undervisningsmål i forbindelse med jeres praksis Hvis ikke vi har tid, er dette en opgave til studiegrupperne

25 Procesorienteret litteraturpædagogik i perspektiv
Thomas I. Hansen: ”et konstruktivt samspil mellem den værkorienterede analyse og den læserorienterede undervisning er litteraturundervisningens største udfordring” (s.16) forfatterorienteret biografisme Værkorienteret Nykritikken Strukturalisme Fænomenologien (Thomas I. Hansen) receptionsæstetikken læserorienteret Reader-respons teorier

26 Procesorienteret litteraturpædagogik i perspektiv
Hvad betyder det? elevernes forforståelser og lærerens faglighed skal mødes Konstruktivisme Fænomenologi Det må ikke gå os som lægen hvor operationen lykkedes, men patienten døde (jf. Thomas I. Hansen)

27 Filmproduktion – stikord
Forproduktion, produktion og efterproduktion Regler/ rammer på holdet – hvad vil vi? Tema, filmens længde (eks. max. x-antal indstillinger) Kortfilmens 7 parametre (Richard Raskin) Forpligtende gruppearbejde Deadline Filmfestival