Lektion 22 – Nødmeldinger og nødsignaler

Præsentationer af emnet: "Lektion 22 – Nødmeldinger og nødsignaler"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 22 – Nødmeldinger og nødsignaler
På søen er der langt til den nærmeste hjælp. Ulykker og uheld sker og du skal derfor være godt forberedt på dette. Dit fartøj skal have det korrekte og nødvendige sikkerhedsudstyr afhængig af den planlagte sejlads og du skal vide hvordan du handler i forskellige nødsituationer og anvender dit sikkerhedsudstyr. Skibsføreren kan stilles til ansvar og straffes. Sker der en skade eller en ulykke til søs, kan skibsføreren blive stillet til ansvar – og i alvorlige tilfælde blive straffet. På havet er selv dét at udvise dårligt sømandskab en lovovertrædelse. Som skibsfører gælder det derfor om at have en god praktisk kunnen, teoretisk viden og indsigt i søens uskrevne love. Skibsføreren skal også sikre, at skibet er vedligeholdt, så det er i sødygtig stand. Skibet skal også være forsikret. © Dragør Navigationsskole

2 Nødmeldinger Når man er i nød, kan man bruge radio, lyd, lys eller andre visuelle signaler til at fortælle andre, at man har brug for øjeblikkelig hjælp. Man taler om en nødsituation (nødmeldingen ”Mayday” på maritim VHF-radio kanal 16), når der er overhængende fare for skib og besætning (tab af menneskeliv eller store værdier). Det er skibets fører eller besætning , som afgør om der er tale om en nødsituation. Opstår der en nødsituation, kan man tilkalde hjælp og assistance med forskellige nødsignaler.  Husk du skal have ”VHF certifikat for fritidssejlere”, hvis du har en maritim VHF radio i dit fartøj. Man skelner også i graden af, hvor hurtig hjælpen er påkrævet. ”Pan-Pan” (på VHF kanal 16) (”ilmeldinger” på dansk) "haster" en grad mindre end nødmeldinger, hvor nødråbet ”Mayday” anvendes (øjeblikkelig/hastende hjælp er påkrævet). Hvis der er tale om uheld og ulykker, hvor der IKKE er umiddelbar er fare for tab menneskeliv eller tab af større værdier, er der ikke tale om en nødsituationen og man må derfor ikke misbruge nødmeldinger eller ilmeldinger til at påkalde sig assistance. Man kan i disse situationer bruge sin mobiltelefon, VHF-radio m.m. for at få assistance. Man kan også anvende hvide og grønne lyskugler som ”opmærksomhedssignaler” for at komme i kontakt med nærliggende fartøjer for at få assistance. © Dragør Navigationsskole

3 Nødmeldinger Eksempler på nødmelding, ilmelding og almindelig assistance: Et motorstop eller flækket sejl er IKKE en nødsituation . Du kan ankre op (ankeret er en del af sikkerhedsudstyret!!) og selv forsøge afhjælpe situationen (få gang i motoren, rigge nødsejl til, aftale bugseringsassistance m.m.). Hvis du er gået i stå tæt på en kyst og med pålandsvind og dit anker ikke kan holde båden fordi vind og sø (bølger) tiltager, kan situationen ændrer sig til en ildmelding ”Pan-Pan”eller nødmedling (Mayday). Men stadig kun hvis der er fare for tab af menneskeliv eller større værdier. Hvis du er ombord i en jolle eller mindre båd og du sikkert kan vade i lande på lavt vand, er du heller ikke i en nødsituation (heller ikke selv om din jolle går tabt – er et forsikringsanliggende). Hvis du er i en større båd og vurdere, at grundstødningen vil medføre, at du selv, besætning og passagerne (f.eks. børn) ikke kan komme sikkert i land pga. vanddybden, bølgernes højde og kraft, m.m. skal du iværksætte en ilmelding eller en nødmelding. Ved ilmelding kan du måske vente på hjælp indenfor en time/timer, ved nødmelding skal hjælpen øjeblikkelig frem i løbet af minutter. Mand overbord Falder et besætningsmedlem overbord en lys sommerdag, er dette ikke anledning til nød- eller ilmelding (du kan samle ham/ hende op). Falder besætningsmedlemmet overbord en mørk vinternat (og du ikke kan se ham/hende), skal der øjeblikkelig iværksættes nødmelding!! © Dragør Navigationsskole

4 Nødsignalerne Du kan signalere hjælp på 4 forskellige måder:
Lyd: 1. Ved uafbrudt brug lydgiver (tågehorn, fløjte, klokke, grydelåg eller en anden lydgiver). 2. SOS med lyd (hvilken som helst lydgiver). Signalet består af tre korte, tre lange og tre korte toner. 3. Kanonskud eller andre knaldsignaler med et minuts mellemrum. Lys: 4. Røde nødraketter, røde håndblus og orange røgblus er alle nødsignaler. 5. Flammer om bord (flammer i balje eller tønde om bord - pas på brandfaren). 6. SOS med lys fra hvilken som helst lyskilde. Signalet består af tre korte, tre lange og tre korte blink. Visuelt: 7. Ved at hæve og sænke armene langsomt ud til siden signalerer man nød. 8. Et firkantet flag sammen med en kugle betyder nød. Man kan både placere kuglen over og under flaget. Har man ikke en kugle og en firkant, kan man bruge genstande med samme form - f.eks. en skjorte og en spand. 9. November Charlie med flag (efter den internationale signalbog). Radio: 10. Det radiotelefoniske nødsignal MAYDAY, over VHF kanal 16, er et af de mest kendte nødsignaler. 11. VHF med DSC (Digital Selective Call), som er et opkaldssystem, der virker via VHF-kanal 70. Man aktiverer DSC ved at trykke på en knap, der automatisk sender en nødmelding til alle skibe og stationer, der bruger DSC. Kombineret med GPS, bliver ens position på havet også sendt med nødmeldingen. Opkald med DSC bør følges op på kanal  Radio SOS-signal, som består af tre korte, tre lange og tre korte toner. Man kan sende SOS på mange forskellige måder, f.eks. med en radio. © Dragør Navigationsskole

5 Nødsignaler Der er ikke præcis lovgivning for omfanget af nødsignaler og pyroteknik du skal have ombord som fritidssejler. Men nedenstående kan du se hvad der som minimum anbefales af pyroteknik (nødsignaler) ombord i en fritidsbåd, alt efter hvor du sejler: Sejlads under land 2 røde nødblus 2 orange røgblus Kystsejlads 2 røde nødraketter 2 røde nødblus 2 orange røgblus Sejlads på åbent hav 4 røde nødraketter 4 røde nødblus 2 orange røgblus © Dragør Navigationsskole

6 Repetition nødsignaler
Nødraketter/nødblus Nødraketter eller nødblus er i de fleste tilfælde lettest at observere. Hvor meget pyroteknisk udstyr, der bør være i et fartøj, afhænger dels af dets størrelse, og dels af hvilket farvand, man færdes i. I Danmark findes intet lovkrav herom, men EU-anbefalingerne, der fremgår af skemaet, kan tjene som vejledning for, hvad der under forskellige sejladsformer som minimum bør være om bord i et fritidsfartøj. Sejlads under land 2 røde nødblus 2 orange røgblus Kystsejlads 2 røde nødraketter 2 røde nødblus 2 orange røgblus Sejlads fri af kysten 4 røde nødraketter 4 røde nødblus 2 orange røgblus