Forskningsformidling – hvem, hvad og hvorfor

Præsentationer af emnet: "Forskningsformidling – hvem, hvad og hvorfor"— Præsentationens transcript:

1 Forskningsformidling – hvem, hvad og hvorfor
Bente Klarlund Pedersen Centre of Inflammation and Metabolism Rigshospitalet University of Copenhagen

2 forskningsformidling?
Hvorfor forskningsformidling?

3 Den egocentriske Jeg har brug for profilering
for at rejse penge til mine projekter

4 Den officielle ”Det er samfundet, der betaler
forskningen – det er rimeligt at vi fortæller skatteborgerne, hvad pengene går til”

5 Den missionske Der er forskningsresultater, der er
så vigtige at de simpelthen må ud til befolkningen

6 Den politiske Samfundet har brug for forskning – det er vigtigt at
befolkningen får et positivt forhold til forskning

7 forskning – det er vigtigt at befolkningen får et positivt
Samfundet har brug for forskning – det er vigtigt at befolkningen får et positivt forhold til forskning Der er forskningsresultater, der er så vigtige at de simpelthen må ud til befolkningen ”Det er samfundet, det betaler forskningen – det er rimeligt at vi fortæller skatteborgerne, hvad pengene går til”

8 Forskningsformidlingens Pendul
Smudsigt Lav prestige Nødvendigt Høj prestige

9 Letvægterforskere, uden international gennemslagskraft kan opnå berømmelse og stjernestatus i offentligheden. Der er mange eksempler på forskere, der har publiceret deres resultater i dagspressen førend de har været igennem det videnskabelige peer-review system.

10 Det er vigtigt at bevare en sund skepsis, når forskere primært formidler egne videnskabelige resultater.

11 - ”Snart siger eksperterne det ene og snart det andet!”

12 ”Først siger de, at sukker ikke feder – så siger de, at det gør det alligevel, og nu passer det heller ikke”

13 At en historie kan formidles betyder ikke at den skal formidles.

14 Forskningsformidling behøver ikke være snævert relateret til egne data.

15 Forskningsformidling til den brede befolkning bør tage udgangspunkt i, hvad der er væsentligt for befolkningen.

16 Sundhedens ulidelige ulighed
1960 2011 Usund Sund

17 Sundhedens ulidelige ulighed
1960 2011 Kort uddannelse Lang uddannelse Usund Sund

18 I DK er fysisk inaktivitet den næsthyppigste årsag til død.
Fysisk inaktive personer dør 5 år før personer, der er fysisk aktive.

19 FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling - 2003
Læger Fysioterapeuter Sygeplejersker Kommunalpolitikere Nationalpolitikere 50 høringspartere

20 Initiativer i kommunerne vedrørende fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling (Motion på Recept)

21 FYSISK AKTIVITET – Gravide
Sundhedsstyrelsen udarbejdede retningslinjer 2004

22 FYSISK AKTIVITET – Børn 2005
Sundhedsstyrelsen udarbejdede retningslinjer 2004

23 Det Nationale Råd for Folkesundhed - 2005
Skabe debat om folkesundheden Rådgive ministeren In-put til Strukturreformen

24 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020.

25

26 KRAM-undersøgelsen

27 Brøndby Albertslund Frederiksberg Gentofte Rudersdal Furesø

28 Frederiksberg Brøndby/Albertslund

29 At skabe opmærksomhed Postkort Plakater KRAM-bussen Bannere

30 - som brand – en stor succes

31 KRAM-boder KRAM-cafeer KRAM-politikker

32 Stort set alle kommuner har nedskrevet en KRAM-politik – en KRAM-handleplan

33 Lov om Forebyggelsesfonden
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

34 Fonden har tre hovedformål
Forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange Sikre bedre genoptræning og rehabilitering Bekæmpe rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og fedme

35 Forebyggelseskommissionens anbefalinger blev bygget omkring

36

37 Jeg oplever, at jeg som forskningsformidler læner mig op ad min professortitel og mit CV.
Dermed kan jeg udtale mig med en anden tyngde end jeg kunne, da jeg var yngre.

38 Jeg udtaler mig i overskrifter, når det er det, der skal til – jeg siger aldrig bevidst noget, der er forkert, men det er på den anden side heller aldrig ”helt rigtigt”

39 ”Hellere Fed og Fit end Slank og Sløv”

40 -effekt på ”tidlig død”
Sløv Fit Slank Fed Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

41 Hellere Fed og Fit end Slank og Sløv
Stevens J et al Int J Obes Relat Metab Disord 2004; 28(11):

42 KRAM dig 14 år yngre

43 Combined Impact of Health Behaviours and Mortality in Men and Women Khawt KT et al. PLoS Med Jan 8;5(1):e12 [Epub ahead of print]

44 At være en stemme i sundheds-junglen

45 Forskningsformidlingens Pendul
Ude af kurs Smudsigt Lav prestige Nødvendigt Høj prestige

46 Forskningsformidling med stjernestatus
Når Videnskabsministeriet arrangerer Forskningens Døgn, hvor forskere nomineres til prisen som ved en anden Oskaruddeling, så låner vi fra en Hollywood kultur.

47 Forskningsformidling med stjernestatus
Når skal svare på spørgsmål som ”Hvad er din livret?” ”Hvilken er din yndlingsfilm?”

48 Forskningsformidling med stjernestatus
Synes du kronprinsessen dufter godt?

49 Forskningsformidling med stjernestatus
så er det udtryk for en manglende anerkendelse af forskernes kultur. Det må være muligt at være folkelig uden at skulle være plat.

50 Forskningsformidling med stjernestatus
Der er nok behov for, at der fortælles forskerlivshistorier Men forskere behøver ikke at stille op til ”Vild med Dans” eller udstilling af privatlivet.

51 Forskningsformidling med stjernestatus
Journalist: ”Når du planlægger din forskning, så tænker du vel på formidlingsaspektet?”

52 Forskningsformidling med stjernestatus
Veluxfonden: ”Lad os sige at du kunne få en bevilling på 10 millioner kroner – hvad ville du så bruge dem på? Din egen grundforskning eller forskningsformidling?”

53 Det er en fare, hvis forskningsformidling bliver en opgave i sig selv hvis tanken om hvad, der kan give overskrifter får indflydelse på valg af forskningsprojekter en forskningsformidler er først og fremmest forsker

54 Niels Bohr virkede han utrætteligt for at skabe forståelse for behovet for et åbent internationalt samarbejde omkring atomenergi.

55 Det er ikke noget nyt, at forskeren tager ansvar for samfundets udvikling - og det skal vi som stand blive ved med!

56 Forskningsformidling er i sit inderste væsen at opfatte som translationel viden eller ”at være i samfundet”.