Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen

Præsentationer af emnet: "Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen"— Præsentationens transcript:

1 Pædagoger og børn leger sammen – alle sammen
Stig Broström Konference 10. juni 2014 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv – i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialog Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

2 Hvad er leg? 95 definitioner
Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Hvad er leg? Webster’s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990

3 Legetyper Callios beskriver legens væsen og opstiller fire legetyper:
Kamp og konkurrence Vovestykke, risiko Kaos-leg, vildskab og bevægelse Sammenfattes i Risikofyldt leg Imitation – social dramatisk leg, rolleleg Caillois, 1958; Rasmussen, 1992; Sandseter, 2010

4 Risikofyldt leg Definition
Risikofyldt leg rummer spændende og udfordrende former for fysisk leg og involverer usikkerhed og risiko for fysisk skade Store højder Hurtig fart Farlige redskaber Farlige episoder Voldsom kropslig udfoldelse At forsvinde og blive væk Sandseter, 2010

5 Risikofyldt leg I vuggestuen
Både kropslig aktivitet alene og sammen med andre børn Fysiske bevægelser, rytmiske gentagelser Tumle, kravle, hoppe, løbe efter hinanden Vilde lege Gerne med høj lyd

6 Yderligere legetyper Genstandsrettet leg - konstruktionsleg
Rolle i handling (imitation) Rolle leg, social fantasileg (identifikation) Regelleg Rammeleg Rollespil Corsaro role play (person) fantasy play (ting). Gadamar Ruud s 33; Leontjev overgangslege; andre legeteorier se Trageton

7 Genstandsrettet leg Undren, nysgerrighed
Undersøge genstandes funktioner og form Nyder gentagelse Sortere Manipulere, bygge Opdager at være årsag til handling Den voksne stiller genstande til rådighed Skaber fælles opmærksomhed Leger borte-tit-tit (Valsener/Vos, co-construction)

8 Genstandsrettet leg Fortsat fokus på konkrete objekter, men opmærksom på hvad de kan bruges til og hvilken betydning de har Små børn leger ved siden af hinanden (brug for flere ens genstande, fx flere kaffekander) De voksne skal støtte barnets intention

9 Genstandsrettet leg Børn leger hele tiden
Eksperimenterer, kaster en genstand, lytter, kaster Leger med vand og dyr Leg ved måltidet Singer,2013 Trommer ved bordet, slår skeen på glasset, ”laver musik” Singer, 2013 ”Gruppeglæde”, en 2-årig banker på en sofa, fire børn følger op Løkken, 2000

10 Konstruktionsleg Genstandsrettet leg fører til konstruktionsleg
Fra modellervoks, puslespil, Lego-arbejde og til store anlægsarbejder på legepladsen

11 Rolle-i-handling (før-rolleleg)
Efterligner hvad de voksne gør: putter dukken i seng, laver mad, rører rundt i kaffen, køre bil, går på arbejde, Imitation, ikke identifikation Konstruerer små narrative forløb, fortællinger

12 Rolle-i-handling (før-rolleleg)
Typisk ”lave mad” Barnet hælder kaffe i koppen, vand i gryden Den voksne smager på kaffen, siger ahh eller måske ohh har du sukker til kaffen? Eller spørger om maden snart er færdig, om den er varm osv Den voksne styrker barnets oplevelse af meningsfulde handlinger Den voksne bringer nye dimensioner ind

13 Rolleleg Vælger legetema Fordeler roller
Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres – fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) Formulerer et plot ⇨ Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986

14 Plot Leg er et narrativt forløb: Begyndelse – midte – slutning
Plottet defineres som refleksionen over bestemte handlinger, begivenheder og relationer fra det omgivende liv og virksomhed, som børnene udtrykker i leg Leg er et narrativt forløb: Begyndelse – midte – slutning Harmoni – uro – ny harmoni Elementer: Personer, sted, roller, handlinger Markova & Zaporozhetz, 1983 – i Elkonin, 1988

15 Rolleleg Rollen; identifikation Gengiver relationerne mellem rollerne
Små børn udfolder hele legehandlingen, større børn forkorter handlingerne med sproget Går ind og ud af rollen Begynder at forstå reglerne bag rollerne Elkonin, 1988; Bateson, 1972 Rasmussen, 1992 (social fantasileg)

16 Regelleg Disse lege er kendetegnet af, at det ikke mere er rollerne og situationen, der er fastlagt, men reglerne og opgaven Legens motiv ligger stadig i processen, men legeprocessen er bestemt af opgaven Ved ettagfat fx gælder det ikke blot om at løbe hurtigt, men også om ikke at blive fanget Leontjev, 1977

17 Rollespil Kombination af rolleleg og regelleg, følelser og kognition
Roller Regler Plot Spillets ramme Spilleder (game master) Rollespil i folkeskolen, 2009 af Felicia Bech Mortensen og Morten Lykke 

18 Rammeleg – æstetisk leg og play world
Børn og pædagoger skaffer sig fælles oplevelser Disse danner grundlag for beslutning af et legetema Børn og pædagoger planlægger legen sammen Udvikler og konstruerer et legemiljø, konteksten, rammen Børnene og pædagogerne leger sammen over tid Rammelegen er mere målrettet og organiseret end rollelegen Ikke kun ”lege for at lege”, men lege noget bestemt; motivet bevæger sig mere i retningen af legens resultat Rammeleg: Stig Broström, 1992; 1995 Æstetisk leg: Gunilla Lindqvist, Högskolan i Karlstad, 1995 Play World: Baumer, Ferholt & Lecusay UCLA, San Diego, 2005

19 Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten
Elkonin, 1980; Sutton-Smith, 1986 En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972

20 Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten
Broström, 1995 Begrebet ramme En fælles ramme, en imaginær legesituation, konteksten En psykologisk ramme der inkluderer og ekskluderer: hvad der er med i legen og hvad der ikke hører til Bateson, 1972; Leontjev, 1977 Rammeleg

21 Rammeleg

22 Leg og virkelighed Der er altid en spænding mellem leg og virkelighed
Vigtigt at markere grænsen mellem legeverden og den virkelige verden Selv småbørn har bevidsthed herom De er klar over at de bare leger hund og mor De kan (nu og da) både være på legens inderside og yderside Ariel, 2092 En 3 årig kan sige ”nu vil jeg være mig selv”

23 Gode legemiljøer Afskærme legemiljøer for ikke at aflede koncentration og opmærksomhed Indrette store rum til bevægelsesleg, løse materialer og faldunderlag Lave borde til genstandsrettet leg Materialer og møbler til rolleleg, køkken, hus med dør Genstande og legetøj opstillet indbydende

24 Pædagogens støtte til børns rolleleg
Inspirerer og motiverer til et fælles tema - skaffe næring til legen Påtage sig en rolle – fokus på de mellemmenneskelige relationer Launer 1968 Involverer sig følelsesmæssigt Får dialoger til at opstå Bidrager til en dramatisk spænding Hjælper med at skabe et plot Holder legen i gang, finder på nyt hvis den er ved at gå i stå Pentti Hakkarainen m.fl. 2013

25 Dialogisk læsning og leg
Første oplæsning foregår uden afbrydelser Anden og tredje oplæsning – dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser Herefter lege og tegne Whitehurst, 1992; Whitehurst m.fl., 1994; Baumer m.fl., 2005; Broström, 2010

26 Dialogisk læsning med børn
Ordforrådet øges De kommunikative og narrative færdigheder øges Evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988, Whitehurst et al 1994 Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Whitehurst, Epstein et al. 1994 Sociale kompetencer Mary Fonden

27 Mary Fondens LæseLeg Mary Fondens pilotprojekt viser, at dialogisk læsning gør børnene dygtige til at kommunikere – og det er i sidste ende afgørende for at kunne blive et aktivt medlem af børnegruppen og få anerkendelse, hvilket ligger i tråd med Mary Fondens grundtanke om, at alle har ret til at høre til. . de Lopez & Clasen (2012) Følgeforskning i tilknytning til implementering af LæseLeg

28 Dialogisk læsning med børn
Forskning viser, at børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger styrkes, når oplæsningen efterfølges af: Børns rolleleg, voksnes fællesleg med børn Genfortælling og egen historiefortælling Æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

29 Narrativ virksomhed At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet – og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det – gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012; Broström, 2012

30 Leg bidrager til (læring og) udvikling – nye strukturer
Overvindelse af egocentricitet Fra billed- til begrebsmæssig tænkning Fra umiddelbar handlen til bevidst handlen, dvs. fra: handling, sprog, tænkning til tænkning, sprog, handling Fantasi Social kompetence Selvstændighed Kommunikationskompetence Kropsbeherskelse Elkonin, 1988; Broström, 1995; Knutsdotter, 2009

31