Digital Kultur Mobil.

Præsentationer af emnet: "Digital Kultur Mobil."— Præsentationens transcript:

1 Digital Kultur Mobil

2 I dag Mobility: beyond the gadget
Mobile Media (og ungdom): kommunikation + det sociale (Gitte Stald) Tekst-guides

3 Mobility?

4 mobile development

5

6 Mobile: in touch for the first time
I am of Bangladeshi origin and can relate from first hand experience the dramatising effect mobile communications have had. The three biggest barriers to owning a phone in Bangladesh (cf: most other developing countries) was 1) Prohibitive entry cost 2) Time taken to for installation 3) Appling quality of line. To overcome the first two factors, you would often have to bribe a telephone company official and we all have experienced cracking cross calls when we have phoned countries far away! So what was brilliant about the cell phone is that it overcomes the 3 key issues in the market. And that is even before you get to the major benefit of cell phones which is mobility. My grandmother, a wonderful woman is, illiterate (as are much of her generation). Her children are scattered all over the world. She yearns to keep in touch with them. So the sons all got together, bought her a cell phone and keep $100 on her talk time. She knows that if she presses the green button followed by 1, she gets son in New York, press no 2 = 2nd no son in London. Press 3 and she gets son no 3 in Dubai. And press no 4 and she gets daughter in London. No 5 is reserved for me, her grandson (link)

7 meanwhile, in our world...

8 Gitte Stald: Mobile Medier, Mobile Unge
Undersøgelser: 15-24årige danskere eft. 2004: Survey / 343 deltagere / baggrundsviden kvalitative interviews / 48 deltagere forår 2005: Re-interview af 5 deltagere forår 2006: Survey / 629 deltagere / baggrundsviden kvalitative interviews / 20 (10 nye, 10 fra 2004) gymnasiestile / 43: Mobilen og mig Observationer af mobilbrug i offentlige rum STALD, Gitte. “Mobile Identity: Youth, Identity, and Mobile Communication Media." Youth, Identity, and Digital Media. Edited by David Buckingham. The John D. and Catherine T. MacArthur Foundation Series on Digital Media and Learning. Cambridge, MA: The MIT Press, –164. (bland andet…)

9 Parents usually don’t know how important a tool the mobile has become in young people’s lives. They only think about the communicative function, not the social meaning. (sixteen-year-old girl) The girl who is quoted above expresses an immediate understanding of the mobile phone’s dual, but interdependent qualities for young people. One quality is the communicative function, which is facilitated by the technological device: it is about the mobile as a tool and a channel for the exchange of information. The other quality is the social meaning, which develops from the communication. Rich Ling describes the mobile phone as being doubly articulated, that is, it is a physical device but it is also a medium through which we communicate and through which we maintain social contact. In short, the meaning of the mobile goes beyond its practical function. (Stald, 2007:1) Digital kultur / Gitte Stald

10 Mobile muligheder Mobiltelefonen = det mobile digitale medie er det bærbare, håndholdte, personlige medie, der kombinerer mulighederne for mange anvendelser: Kommunikation – telefon, sms, mms, (chat), billeder Information – downloads, hukommelse, kommunikation, radio Underholdning – ”medfødte” spil, downloadede spil mm, vittigheder, ikoner, lyde/ringetoner, musik, personligt udseende, jokes, billeder/fotos Praktisk redskab – adressebog, notesbog, kalender/hukommelse, ur, vækkeur/alarm, fotoapparat, videokamera, GPS, monitorering Mobilen som ”citizen tool” / borgerredskab Diverse avancerede tjenester Adress book – social network Diary/memory – time-manager Watch – temporal organizer + control Alarm clock – alert independent of location KONVERGENS CROSSMEDIA Digital kultur / Gitte Stald 10

11 Målgruppen - omsætning
Alt i alt har telefonen betydet meget for mit liv, jeg har fået nemmere kontakt med omverdenen og er blevet afhængig af at have den som en hjælper i min dagligdag. Den har også gjort den rejsende buisnessman mulig. Spørgsmålet er bare om den har berøvet os væres mulighed for at være ”offline” (Dreng, 16 år) Figur 14. Sammenligning mellem anvendelse af mobiltelefonens funktioner i 2004 og 2006. Digital kultur / Gitte Stald 11

12 Medier og mobilitet - betydning
personligt medium allestedsnærværende selvfølgelighed adgang stadig tilstedeværelse konstant opdatering (f.eks. information + socialt/kulturelt) ingen ”tomme” øjeblikke frigørelse fra tid/sted-bindinger redskab til mikro-koordinering af hverdagslivet omsætningshastighed sikkerhed kontrol overvågning samfund/borgerskab Adress book – social network Diary/memory – time-manager Watch – temporal organizer + control Alarm clock – alert independent of location Digital kultur / Gitte Stald 12

13 Børn, unge og mobilen – er det specielt interessant?
Mange lighedspunkter mellem voksnes og børns/unges mediebrug og kommunikationsmåder Børn/unge er meget forskellige, også ift mediebrug (alder, køn, gruppe, interesser, behov, muligheder) Samtidig bruges kommunikationsmidlerne til at afgrænse en praksis og kultur, der markerer ’ikke-voksen’ praksis og kultur, ’fri-zone’ Der er en stor grad af refleksivitet hos de yngste danskere og også selvrefleksivitet samt humor/ironi/satire Digital kultur / Gitte Stald 13

14 Mobilen - Det særlige er især:
integration i hverdagslivet intensitet og eksponering omsætningshastighed betydning i sociale relationer/interaktion mobilitetsgrad samt frihed og frigørelse kontrol og sikkerhed intensivering af sproglig udvikling/koder/ritualer interaktiv/innovativ/kreativ brug integration som ”citizen tool” mikrokoordinering intimitet og nærhed dokumentation Digital kultur / Gitte Stald 14

15 potentialer og problemer
kommunikation information underholdning  kontakt og forbindelse  netværk  mobilisering  crossmedia anvendelse  nærhed  sjov og  kreative muligheder  redskab (alarm, ur, kalender mm)  dokumentation  frihedsgrader  sikkerhed stress  stadig at være på  stadig ”kontrol”  hastighed  økonomi  (teknologi) koncentration  stadige afbrydelser kontrol / mistillid overvågning mobilisering uselvstændiggørelse tilstedeværelse mobning normer for opførsel Digital kultur / Gitte Stald 15

16 Den uundværlige mobil - livlinen
Vi elsker disse tingester og vi hader dem. Når de ringer klokken 3 om natten, og når deres vækkeur ringer klokken 6 om morgenen, når hende kællingen, som burde være din veninde, ringer for at komme med en lam undskyldning og når kæresten slår op over en sms, fordi han har fundet noget bedre, så er det noget lort, men hvad skulle vi gøre uden? Man får et helt personligt forhold til denne ting og ud fra hvem man lige har snakket med, skifter hele din opfattelse af telefonen. Efter et skænderi over telefonen, kaster man den fra sig og snakker hverken med telefonen eller personen, som var skyld i dette anfald, i et stykke tid. Efter en sød sms fra en man meget godt kan lide, sidder man og nusser for denne skønne lille ting, som har gjort det hele muligt. (Pige 16 år) Personligt ville jeg ikke have det så godt, hvis jeg mistede mit simkort. Faktisk ville jeg 10 gange heller miste min mobil end mit simkort, da det er der, man har alle de vigtige ting. (Dreng 16 år) Digital kultur / Gitte Stald 16

17 Altid på  stress Samtidig er det også en stressfaktor at ens venner også hele tiden kan få fat på en. Det medfører at man (konstant) skal tage stilling til en masse ting. F.eks. hvad man skal på fredag osv. For at få en sund mobilkultur tror jeg det er betydeligt at man får en måde hvorpå det ikke kræves at være offentlig tilgængelig alle tider på dagen. At man får nogle klare restriktioner hvor folk har tid til at slukke for mobilen, computeren, og logge helt af. Så vi ikke ender med at stress bliver en national sygdom. (Pige 16 år) Digital kultur / Gitte Stald 17

18 Overvågning Derfor endte det med at jeg kom af med den igen, og så besluttede jeg mig for at gå i ”mobil-cølibat”, jeg boykottede simpelthen mobiler i mange år. Udover mine barndomstraumer, kunne jeg heller ikke lide mobilen, fordi at jeg følte den berøvede mig min frihed. En ting er at man kan blive forstyrret der hjemme, men skulle man nu ikke kunne gå ude på gaden uden også at blive ringet op konstant? Fordelen ved en mobil er vel, at man kan slukke den hvis man ikke har lyst til at snakke, men jeg følte ikke behov for at snakke overhovedet, når jeg gik ude på gaden. Desuden følte jeg mig på en eller andet måde stadig overvåget, selvom den var slukket. Digital kultur / Gitte Stald 18

19 (Følelsen af) tilstedeværelse
Det irriterer mig f.eks. enormt meget, at mine veninder sidder og sms’er konstant, når jeg er sammen med dem. Det føles som om, at de kun er sammen med mig fysisk. Psykisk er de et helt andet sted. Mobilen er for dem det kæreste eje, og nogen gange er jeg næsten overbevist om at hvis det stod til dem, kunne de leve med at det eneste sociale netværk de havde, var det der foregik over mobiltelefonen. Det mener jeg er i overkanten. (Pige 16 år) Når man var sammen med hende og prøvede at føre en samtale, var hun overhovedet ikke nærværende. Det var ikke som om man sad to veninder og talte, men at der var en tredje tilstede; hendes mobil og hvem den nu repræsenterede på givet tidspunkt. Dette gav en afstand i vores venskab når vi tilbragte tid sammen, men til gengæld følte man sig tæt på hende ligeså snart man var den der skrev eller ringede til hende. I bund og grund repræsenterer en mobil en person man har kontakt med uden at være samme sted. (Pige 16 år) Digital kultur / Gitte Stald 19

20 Tilstedeværelse Selv eksperterne fortæller os, at vi bliver mere ensomme af at være tilgængelig 24 timer i døgnet. Men som jeg ser på tingene, er det slet ikke således - i hvert fald ikke i mit tilfælde. Jeg føler mig tættere på alle mine venner ved at kunne bare lige ringe eller skrive en besked. Det gør det nemmere, steder hvor du ikke kan se dine venner at alligevel have den samme kontakt. En af de bedste tider, at have en mobil er når man har kæreste på. For så kan man skrive sammen hele tiden om, at man elsker hinanden og at man glæder sig til at se hinanden igen osv. (Pige 16 år) - Fysisk tilstedeværelse i samme rum - Følelsen af tilstedeværelse i virtuelt rum - ”Absent presence” – synlig tilstedeværelse i eet rum men psykisk tilstedeværelse i et andet - Etablering af privat rum omkring sig i ”offentligt” rum  inklusion/eksklusion Digital kultur / Gitte Stald 20

21 Normer for opførsel Men det kan også gå galt, og man kommer til ønske at man ikke havde en mobil og har lyst til at smide den ud. Det er når personen bestemmer sig for at slå op med en og personen ikke tør at se dig mens hun/han siger det. (Pige 16 år) Det irriterer mig f.eks. enormt meget, at mine veninder sidder og sms’er konstant, når jeg er sammen med dem. Det føles som om, at de kun er sammen med mig fysisk. (Pige 16 år) - forstyrrelse af f2f situationer - larm i offentligt rum - indsigt i andres samtaler - nogle emner kræver f2f tilstedeværelse eller opringning Digital kultur / Gitte Stald 21

22 Opsamling - problemer stress sociale forventninger kontrol overvågning
manglende tilstedeværelse mobning Digital kultur / Gitte Stald 22

23 Opsamling - potentialer
sociale netværk livline mikrokoordinering fatisk kommunikation = at være i forbindelse intimitet og nærhed kontrol og sikkerhed kontrol frihed/frigørelse dokumentation sociale normer kreativitet/brugergenereret indhold Digital kultur / Gitte Stald 23

24 give us a break!

25 What if your mobile dissappeared?
What does it mean to you? When do you really really need it?

26 Tekst-guides Green & Caronia

27 Til næste uge lÆS Goldsmith, Jack and Wu, Tim Who Controls the Internet? Illusions of a Borderless World. Oxford: OUP, pp , Alle skal maile mig en opdateret title og/eller problemformulering fra jeres opgaver. Deadline: Søndag aften. Så kan jeg lave nogle ”writing-groups” som skal give hinanden lidt feedback til øvelsesgang.

28 bibliography Castells, Manuel et al (eds)(2007): Mobile Communication and Society. A Global Perspective. Boston Mass.: MIT Press. Fortunati, Leopoldina (2003): “The Mobile Phone & Democracy: an Ambivalent Relationship”, in Kristóf Nyirì (ed.): Mobile Democracy. Essays on Society, Self and Politics. Vienna: Passagen Verlag. Haddon, Leslie (2000): ‘Social Consequences of Mobile Telephony’.  Gergen, Kenneth J.(2002): “The Challenge of the Absent Presence”, in J.E.  Katz & M.A. Aakhus (eds.): Perpetual Contact. Mobile Communication, Private Talk, Public Performance. Cambridge: Cambridge University Press. Geser, Hans (2004), Towards a Sociological Theory of the Mobile Phone, Release 3.0, Ito, Mizuko et al (Eds): Personal, portable, pedestrian: Mobile Phones in Japanese Life. MIT Press 2005. Jarnerö, Dan, Daniel Folkesson, Per Flensburg (2003): “Can Mobile Communication Make Democracy More Available?”, in Kristóf Nyirì (ed.): Mobile Democracy. Essays on Society, Self and Politics. Vienna: Passagen Verlag. Kasesniemi, Eija-Liisa (2003):, Mobile Messages. Young People and a New Communication Culture. Tampere: Tampere University Press. Katz,.E. & M.A. Aakhus (eds.) (2002): Perpetual Contact. Mobile Communication, Private Talk, Public Performance. Cambridge: Cambridge University Press. Ling, Rich, Birgitte Yttri, Ben Anderson, Deborah DiDuca (2003): “Mobile Communication and Social Capital in Europe”, in Kristóf Nyirì (ed.): Mobile Democracy. Essays on Society, Self and Politics. Vienna: Passagen Verlag. Ling, Rich (2004): The Mobile Connection. The Cell Phone’s Impact on Society. San Francisco: Morgan Kaufmann Publishers. Rheingold, Howard (2002): Smart Mobs. The Next Social Revolution. Cambridge, MA: Basic Books. Stald, Gitte (2007): ‘Mobile Identity: Young Danes, identity, and mobile communication media’, in David Buckingham (ed.): Identity and Digital Media. New York: The MacArthur Foundation Series on Digital Media and Learning. Boston Mass.: MIT Press   Stald, Gitte (2007):  ‘Mobile Monitoring. Aspects of risk and surveillance and questions of democratic perspectives in young people’s uses of mobile phones’, in Peter Dahlgren (ed.) Young Citizens and New Media:  Learning for Democratic .New York & London: Routledge. Weilenmann, Alexandra (2003): Doing Mobility. Gothenburg: Gothenburg Studies in Informatics.