Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultatet er baseret på interviews med danskere mellem 15-65 år gennemført.

Præsentationer af emnet: "Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultatet er baseret på interviews med danskere mellem 15-65 år gennemført."— Præsentationens transcript:

1 Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultatet er baseret på interviews med danskere mellem 15-65 år gennemført af The Nielsen Company. Nordisk MarketMonitor: (2545) i 1997, (2803) i 1999, (2441) i 2002, (2700) i 1. kvartal i 2004, (2713) i 1. kvartal 2006 og (2719) i 1. kvartal 2008.

2 Indhold side  Holdning til sukker 1997-2008 3-12 - Holdning til sukker 2008 – inddelt efter Body Mass Indeks (BMI)  Forbrugsfrekvens af sukkersødede produkter 2008 13-19 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI)  Holdning til hvad produkter er sødet med og køb af lightprodukter 20-27 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI)  Vægtudvikling 1997-2008 og interesse for egen sundhed 28-36 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI)  Motionsvaner 2008 – inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) 37-40

3 Holdning til sukker 1997-2008

4 % Helt eller delvis enig i udsagnet Holdning til sukker 1997-2008 Stadig flere er enige i, at sukker giver energi. Andelen, der mener, at sukker er tomme kalorier, er øget fra 42% i 1997 til 60% i 2006, men er dog uændret fra 2006 til 2008 Kilde: The Nielsen Company. Baseret på interview med danskere mellem 15-65 år. Nordisk MarketMonitor: 2545 i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2002, 2700 i 1 kvartal 2004, 2713 i 1 kvartal 2006 og 2719 i 1. kvartal 2008.

5 % Helt eller delvis enig i udsagnet Holdning til sukker 1997-2008 Der har været en svag stigning for hver måling blandt dem, som er enige i, at sukker giver huller i tænderne fra (81%) i 1997 til (87%) i 2006. Mens halvdelen af befolkningen i 2006, var enige i, at børn ikke bør få sukker er dette tal steget til 60 % i 2008. Kilde: The Nielsen Company. Baseret på interview med danskere mellem 15-65 år. Nordisk MarketMonitor: 2545 i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2002, 2700 i 1 kvartal 2004, 2713 i 1 kvartal 2006 og 2719 i 1. kvartal 2008.

6 % Hvidt sukker er kemisk bleget Helt eller delvis enig i udsagnet Holdning til sukker 1997-2008 Sukker er vanedannende Spiser sukker med dårlig samvittighed Det er okay at spise alle de søde sager, man har lyst til 31% tror, at sukker er kemisk bleget, et fald fra 40% i 2006. Fra 1997 til 2008 er der en stigning blandt dem, som mener at sukker er vanedannende, og særligt fra 2006 til 2008 er de sket en markant stigning fra 31% til 41%. Andelen som spiser sukker med dårlig samvittighed, er også steget til nu at udgøre en trediedel af befolkningen. Samtidigt mener færre end i 1997, at det er okay, at spise alle de søde sager, som man har lyst til. Kilde: The Nielsen Company. Baseret på interview med danskere mellem 15-65 år. Nordisk MarketMonitor: 2545 i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2002, 2700 i 1 kvartal 2004, 2713 i 1 kvartal 2006 og 2719 i 1. kvartal 2008.

7 % Sukker feder Helt eller delvis enig i udsagnet Holdning til sukker 1997-2008 Fedt feder mere end sukker Sukker forbrændes før fedt Størstedelen af befolkningen ved - og en stigende andel i 2004 og 2006, men et lille fald fra 2006 til 2008, at sukker kan bidrage til overvægt, og over halvdelen ved også, at kulhydrater/sukker forbrændes før fedt. Men der er færre som ved, 52 % i 2008 mod 79 % i 1997, at fedt feder mere end sukker. Kilde: The Nielsen Company. Baseret på interview med danskere mellem 15-65 år. Nordisk MarketMonitor: 2545 i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2002, 2700 i 1 kvartal 2004, 2713 i 1 kvartal 2006 og 2719 i 1. kvartal 2008.

8  Flere har dårlig samvittighed, når de spiser sukker.  Markant flere mener, at sukker er vanedannende, selvom flere viden- skabelige rapporter bl.a. det tidligere Motions- og Ernæringsråds rapport "Sukkers sundhedsmæssige betydning" konkluderer, at det kan man ikke påvise udfra eksisterende undersøgelser. Rapporten findes på: www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/Sukkerrapport_www.pdf  Relativt højt vidensniveau i befolkningen mht. at sukker bidrager til overvægt, og at kulhydrater/sukker forbrændes før fedt. Men stadig færre ved, at fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker pr. gram, og derfor bidrager mere til overvægt end sukker. Hovedpunkter

9 Holdning til sukker 1997-2008 fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

10 % Helt eller delvis enig i udsagnet Holdning til sukker 2008 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) Godt 50% i alle vægtgrupper ved – undtagen de undervægtige spinkle, at fedt indeholder mere energi end sukker, og at sukker forbrændes før fedt. Over 70 % i alle vægtgrupper ved også, at sukker bidrager til overvægt. Kilde: The Nielsen Company. Baseret på interview med danskere mellem 15-65 år. Nordisk MarketMonitor: 2545 i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2002, 2700 i 1 kvartal 2004, 2713 i 1 kvartal 2006 og 2719 i 1. kvartal 2008.

11 % Helt eller delvis enig i udsagnet Omkring 33% i alle vægtgrupper mener, at sukker er vanedannende. Betydelig flere svær overvægtige spiser sukker med dårlig samvittighed, og 57 % af dem mener, at sukker generelt er skadende for helbredet. Holdning til sukker 2008 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) Kilde: The Nielsen Company. Baseret på interview med danskere mellem 15-65 år. Nordisk MarketMonitor: 2545 i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2002, 2700 i 1 kvartal 2004, 2713 i 1 kvartal 2006 og 2719 i 1. kvartal 2008.

12 Hovedpunkter  Det er især de svær overvægtige, som spiser sukker med dårlig samvittighed, men der er også en stor andel i de andre vægtgrupper, som får dårlig samvittighed.  Jo mere man vejer, desto højere er andelen, som er enig i, at sukker generelt er skadeligt for helbredet.  Der er lige stor uvidenhed i alle vægtgrupper om, at fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker, og derfor bidrager mere til overvægt end sukker.

13 Forbrugsfrekvens af sukkersødede produkter 2008

14 SodavandSlikposer Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år. Pladechokolade Ispinde/vaffelis Saftevand Slik og pladechokolade er tilsyneladende danskernes foretrukne sukkersødede produkter, 24% siger, at de spiser slikposer mindst én gang om ugen, men andelen er faldet fra 2006, her spiste 33% slik mindst en gang om ugen. Ligesom andelen af, som drikker sodavand mindst 1 gang om ugen er faldet fra 24% i 2006 til 13% i 2008. Analyse tallene for 2006 findes også på www.perspektiv.nu

15 Forbrugsfrekvens af sukkersødede produkter 2008 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

16 Forbrugsfrekvens for sukkersødet sodavand - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) NormalvægtigUndervægtig/spinkel Moderat overvægtig Svær overvægt Omkring 10-15% i alle vægtgrupper – undtagen de svær overvægtige drikker sodavand mindst én gang om ugen eller oftere. De samme vægtgrupper har i forhold til analyse tallene fra 2006, skåret ned på frekvensen af indtag. Den tendens synes tilsyneladende ikke, at gælde de svær overvægtige, hvor dem som drikker sodavand en gang om ugen eller oftere ligger uforandret i forhold til 2006 på 21 %. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at tallene kun forholder sig til frekvens ikke mængde. Analyse tallene for 2006 findes også på www.perspektiv.nu Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

17 Forbrugsfrekvens for slikposer - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) NormalvægtigUndervægtig/spinkel Moderat overvægtSvær overvægt I forhold til analyse tallene for 2006, er forbrugsfrekvensen af slikposer faldet i alle vægtgrupper. I 2006 var der mellem 30-42 % i alle vægtgrupper, som spiste slik mindst én gang om ugen eller oftere. Hvor der var flest blandt de undervægtige/spinkle 42 %, mens der var færrest blandt de svær overvægtige 30 %. I 2008 er tallet faldet til mellem 21-24 % i alle vægtgrupper, der spiser slik en gang om ugen eller oftere. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at tallene kun forholder sig til frekvens ikke mængde. Analyse tallene for 2006 findes også på www.perspektiv.nu Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

18 Anvendelsesfrekvens for pladechokolade inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) NormalvægtigUndervægtig/spinkel Moderat overvægtigSvær overvægtig Forbrugsfrekvensen af pladechokolade falder tilsyneladende med, at vægten stiger. Man skal dog være opmærksom på, at der er en tendens til, at især overvægtige underrapporterer deres indtag af sukker- og fedtholdige produkter. I forhold til analyse tallene for 2006, er forbrugsfrekvensen af pladechokolade steget i alle vægtgrupper. I 2006 var der mellem 11-24 % i alle vægtgrupper, som spiste pladechokolade mindst én gang om ugen eller oftere. Hvor der var flest blandt de undervægtige/spinkle 24 %, mens der var færrest blandt de svær overvægtige 11 %. I 2008 er tallet steget til mellem 16-35 % i alle vægtgrupper, der spiser chokolade mindst en gang om ugen eller oftere. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at tallene kun forholder sig til frekvens ikke mængde. Analyse tallene for 2006 findes også på www.perspektiv.nu Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

19 Hovedpunkter  Slik og chokolade er de sukkersødede produkter, som forbruges hyppigst i alle vægtgrupper.  I forhold til 2006 har der været et fald i frekvensen for indtaget af slik og sodavand.  Mens frekvensen for indtag af chokolade har været stigende.  Det er vigtigt, at være opmærksom på, at tallene kun forholder sig til frekvens ikke mængde. Analyse tallene for 2006 findes også på www.perspektiv.nu

20 Holdning til sukker og sødemidler og forbrug af produkter med sødemidler 2006-2008 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

21 Betyder det noget for dig, hvordan det du spiser og drikker er sødet? - Udvikling 2006-2008 % Der er stort set lige mange, som forsøger at undgå enten produkter med sukker eller sødemidler, men i forhold til 2006, er der flere som både forsøger at undgå produkter, med sukker og sødemidler, men færre siger, at det ikke spiller nogen rolle, hvordan produkter er sødet. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

22 Forsøger at undgå produkter med sukker - udvikling 2006-2008 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) % I forhold til 2006, er der en stigning i alle vægtgrupper blandt dem, der forsøger at undgå sukker – også blandt de undervægtige spinkle, som ikke behøver at reducere kalorieindtaget. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

23 % I forhold til 2006, er der den største stigning blandt dem, der forsøger at undgå sødemidler – hos de undervægtige/spinkle og normalvægtige. De undervægtige/spinkle forsøger altså både, at undgå sukker og sødemidler. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år. Forsøger at undgå produkter med sødemidler - udvikling 2006-2008 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI)

24 Spiser eller drikker ofte lightprodukter med sødemidler - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) % Hverdag indtil 1-2 gange om ugen Jo mere man vejer, desto oftere spiser eller drikker man produkter sødet med sødemidler. Adfærdsmønstret blandt svær overvægtige og normalvægtige er stort set uforandret mellem 2006 og 2008, mens der har været en reduktion blandt moderat overvægtige og undervægtige/spinkle. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

25 Betyder det noget for dig, hvordan det du spiser og drikker er sødet 2008? – inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) % Flest blandt de overvægtige forsøger at undgå produkter, der indeholder sukker, men flest undervægtige og normalvægtige forsøger at undgå produkter, der indeholder sødemidler. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

26 Årsager til køb af sodavand/saft med sødemidler 2008 -inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) % Den hyppigste årsag til at købe sodavand/saft med sødemidler blandt alle vægtgrupper er, at de indeholder færre kalorier. Den næst hyppigste årsag er, at de ikke vil tage på – også blandt de undervægtige/spinkle Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

27 Hovedpunkter  Der er stort set lige mange, som forsøger at undgå enten produkter med sødemidler eller sukker. I forhold til 2006 har der været en stigning både blandt dem, der forsøger at undgå enten produkter med sødemidler eller sukker.  Færre siger i 2008, at det ikke spiller nogen rolle, hvordan produkter er sødet.  Det er særligt de overvægtige, der vil undgå produkter med sukker, men stigningen i forhold til 2006 er jævnt fordelt på alle vægtgrupper.  Det er særligt de undervægtige og normalvægtige, der vil undgå sødemidler, og de står også for den største stigning i forhold til 2006.  Særligt overvægtige spiser eller drikker produkter med sødemidler, men også en stor andel af normalvægtige og spinkle vælger lightprodukter, de hyppigste årsag i alle vægtgrupper er først og fremmest for at spare på kalorierne, og at undgå at tage på – også blandt de undervægtige/spinkle.

28 Udvikling i vægtfordeling 1997-2008 og interesse for egen sundhed

29 % Udvikling i vægtfordeling 1997-2008 - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) Kilde: ACNielsen. Baseret på interview med danskere mellem 15-65 år. Minerva: 2545 i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2002. Nordisk MarketMonitor : 2700 i 1 kvartal 2004, 2713 i 1 kvartal 2006 og 2719 i 1. kvartal 2008. Der ses en stigning i andelen af moderat overvægtige og et fald af normalvægtige fra 1997-2006, og et fald i normalvægtige i samme periode. BMI værdierne er udregnet på basis af selvrapporteret højde og vægt blandt de adspurgte. Derfor er tallene usikre.

30 % Interesse for hvad der er sundt og usundt 2006-2008 Der er en stigning i interessen for, hvad der er sundt og usundt fra 2006-2008. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

31 % Interesse for hvad der er sundt og usundt - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) Ca. 80 % af befolkningen er enten ret eller meget interesseret i, hvad der er sundt og usundt – men andelen er størst blandt de undervægtige og normalvægtige. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

32 Nævn de fem forhold (hyppigste 5 af 23 mulige) du synes er vigtigst for din sundhed? Uanset om de adspurgte siger, at de interesserer sig for, hvad der er sundt og usundt eller ej, synes flest blandt begge grupper, at det er vigtigst for sundheden, ikke at ryge, være fysisk aktiv, spise mere frugt og grønt, samt at begrænse fedtindtaget i maden og brødet. I 2006 var det de samme områder, som flest syntes var vigtigst for sundheden, men prioriteringen var en anden. Rygning er gået fra en 5. plads til en 1. plads, og at være fysisk aktiv er gået fra en 3. plads til en 2. plads. Måske fordi, det er nye tiltag, da de fleste allerede prøver at spise mere grønt og spare på fedtet. % Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

33 % Nævn de fem forhold (hyppigste 5 ud af 23 mulige), som du synes er vigtigst for deres sundhed Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor. Baseret på 2441 interview i 2002, 2700 i 2004, 2713 i 2006 og 2719 2008. I forhold til de øvrige år, er der nu flest, der synes, at det er vigtigt for deres sundhed, at undlade at ryge og at være fysisk aktiv. At spise mere frugt og grønt, begrænse fedtstoffet i maden og på brødet er dog fortsat også vigtigt, synes de fleste. Mens stadig færre synes, at det er vigtigt for sundheden, at spise mange kulhydrater i form af kartofler, ris og pasta.

34 % Nævn de 5 vigtigste forhold for din sundhed (hyppigste 5 af 23 mulige) - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) Alle vægtgrupper synes, at undlade at ryge er vigtigst for sundheden. Især de undervægtige/spinkle synes, at det er vigtigt, at spise mere frugt og grønt, samt at være mere fysisk aktiv. Jo mere man vejer, desto mindre er andelen, der synes, at fysisk aktivitet er vigtigt for sundheden. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

35 % Udover de fem vigtigste forhold for sundheden synes alle vægtgrupper – og især de undervægtige/spinkle, at det vigtigt at undgå fastfood, mens de undervægtige/spinkle ikke i samme udstrækning som resten af vægtgrupperne synes, at det er vigtigt at spare på sukkeret. Nævn de 5 vigtigste forhold for din sundhed (næst hyppigste 5 af 23 mulige) - inddelt efter Body Mass Indeks (BMI) Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

36 Hovedpunkter  Der er en stigning i antallet af moderat overvægtige siden 2002, samt et svagt fald i andelen af normalvægtige fra 2002 til 2006, mens udviklingen for stort set alle vægtgrupper har været stabil fra 2006 til 2008. BMI værdierne er udregnet på basis af selvrapporteret højde og vægt blandt de adspurgte. Derfor er tallene usikre.  Omkring 70 % af befolkningen interesserer sig for, hvad der er sundt og usundt.  I 2008 er det hyppigste svar for, hvad der er vigtigst for sundheden: Undgå rygning, være fysisk aktiv, spiser mere frugt og grønt, begrænse fedtstoffet og på brødet. Mens stadig færre synes, at det er vigtigt, at spise mange kulhydrater.  Flere end i 2002 mener, at det er vigtigt for deres sundhed at begrænse sukkerindtaget. Der er dog stort lige mange, som forsøger at undgå enten produkter med sødemidler eller sukker i forhold til 2006.

37 Motionsvaner 2008 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

38 Hvilken type motion dyrker du? Hverdag indtil en gang om ugen % Ud af 30 mulige motionsformer er cykling den mest populære. 40% af befolkningen cykler mindst én gang om ugen. I 2006 var tallet 30%. Men det er stadig over 50% af befolkningen, der aldrig deltager i de andre motionsformer. Tallene for 2006 findes også på www.perspektiv.nu Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

39 Motionsvaner fordelt efter Body Mass Indeks (BMI) Hverdag indtil en gang om ugen % Cykelture er stadig den motionsform, som har størst tilslutning i alle vægtgrupper. I forhold til 2006, er der 10 % flere, der cykler en gang om ugen eller oftere i alle vægtgrupper. Derudover, har der været en stigning i jogging, især blandt de normalvægtige, samt en stigning til tilslutningen til fitness, her er det især både blandt de undervægtige/spinkle og normalvægtige. Kilde: The Nielsen Company, Nordisk MarketMonitor, 1. kvartal 2008. Baseret på 2719 interviews med danskere mellem 15-65 år.

40  Stadig flere mener, at sukker kan bidrage til overvægt, men færre er enige i, at fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker pr. gram, og dermed feder mere.  Stadig flere får dårlig samvittighed, når de spiser sukker. Det gælder især blandt de svær overvægtige.  Flere tror, at man kan blive afhængig af sukker, til trods for at flere videnskabelige rapporter - både nordiske og internationale - har konkluderet, at det kan ikke konkluderes ud fra de eksisterende videnskabelige studier.  Vægten har betydning for holdningen til, hvad der er vigtigst for egen sundhed. Overvægtige fokuserer især på at spare på fedtet, mens de ikke i samme udstrækning som resten af vægtgrupperne synes, at fysisk aktivitet er vigtigst for deres sundhed.  Færre end tidligere spiser bevidst flere kulhydrater, men flere end tidligere synes, at det er vigtigt for deres sundhed, at begrænse sukkerindtaget. Der er dog stort lige mange, som forsøger at undgå enten produkter med sødemidler eller sukker i forhold til 2006. Hovedpunkter