Internettet og de nye medier

Præsentationer af emnet: "Internettet og de nye medier"— Præsentationens transcript:

1 Internettet og de nye medier

2

3 En ny medieret social morfologi:
Arbejde, rekreation, uddannelse, regering. Netværk som en social såvel som en tekstuel kategori. Beskriv og kortlæg dine sociale netværk og relater dem dernæst til din mediebrug. (ca. 10 min.) 3

4 Internettets historie
Fra Den kolde krig til Web 2.0 ARPANET: the Advanced Research Project Agency, 1969 – USA’s forsvarsministerium, 1958 Packet-switching teknologi: telekommunikations-transmission

5 Internettets historie
Standardiserede kommunikationsprotokoller, 1973 1983: opdeling af ARPANET i MILNET til militære formål og ARPANET til forskning Begyndelsen af 1990’erne: gateways mod betaling, Internettet kommercialiseredes

6 Internettets historie
Et globalt netværk af computernetværk med tilføjelse af nye knudepunkter Græsrødder: BBS: bulletin board system, slutningen af 1970erne

7 Each colour on this Opte map represents a region:
North America, blue; Europe/Middle East/Central Asia/Africa, green; Latin America, yellow; Asia Pacific, red; Unknown, white. (Image: Opte.org)

8 Internettets historie
Aktører: Det militære kompleks: kommunikation og hemmeligholdelse Forskning: vidensdeling Det kommercielle: transaktioner Græsrødder: populisme og demokrati

9 Internettets historie
Stadig: dobbelthed og spænding: offentlig rolle og kommercielt nyttigt og privat brug Internettet som gave eller som vare Panoptikon, overvågning og censur

10 Internettets historie
Stadig: dobbelthed og spænding: Post-industrielle informationssamfund: Information på nettet, der er uden gatekeepers, er ikke information, men råmateriale til information. Validering mangler. Samme form, nyt indhold på website. Forældreløse websider. Geografiløse informationer Sidestilling af gamle mediers officielle og legitime websites med personlige websites. En søgemaskine dækker kun ca. 20% af nettet.

11 Internettets historie
Stadig: dobbelthed og spænding: Nettet understreger en postmoderne epistemologisk krise: produktionen af viden ud fra informationer. Grunden til den epistemologiske krise er topografisk eller narrativ: nettet er et netværk. Det enkelte element er linket. En information vil aldrig være færdigdannet, og nye informationer vil virke tilbage på den.

12 Det nye agora: Et ny offentlig plads med udveksling af nyheder, informationer og varer. Ytringsfriheden hører med. Varekøbsforhandlinger, men en offentlighedsform. På nettet overskrides Habermas’ offentlighedsområder konstant.

13 Det nye agora: Varen og gaven: en grundlæggende dobbelthed for Internettet. Historisk har nettet været en gave: fri udveksling og bortgivning af informationer og forskning. Freeware, shareware, downloading, cheats, musik, copy-paste-muligheden. Biblioteket Uddannelsesinstitutioner

14 Det nye agora: Gavenaturen har forsinket den økonomiske udvikling af nettet. Killer-applikationen: pornografi har udviklet nettet til en markedsplads fra de tidlige 90’ere. Nu er det rejser, hotelværelser, boliger, bøger, e-banker, aktier etc. B2B og B2C Publikumsvaren: at tælle et publikum: Hits, cookies, databaser.

15 Reception: Engagementsmodaliteter:
Surfing – browsing (gå på opdagelse i en forretning), flaneur – søgemaskiner Læser: downloade Bruger: producere Uploade: reception bliver til produktion Sammensmeltning af arbejde og ikke-arbejde, information og underholdning – som en del af en ny økonomi.

16 Nettet og identitet Kommunikation med virkelige mennesker online
Forskel fra tv. Måske ikke forskellig fra den realistiske roman. Forskellig fra reality tv.

17 Nettet og identitet Kulturel produktion: læser og forfatter og karakter sammensmelter med teknologien. Kulturteoriens sofistikerede betydningsproducerende publikum bliver tekstproducerende.

18 Nettet og identitet Sammensmeltning af arbejde og ikke-arbejde, information og underholdning – som en del af en ny økonomi.

19 Nettet og identitet Kommunikationsteknologier rekonstruerer (dele af) selvet og dets verden : Bøger / tv, eller telegrafen / mobiltelefoner. Medieteknologier er hybrider: de er både dele af selvet og et medie til at bære det. Den sociale (og medierede) konstruktion af virkeligheden.

20 Kommunikation Internettet ophæver traditionelle grænser mellem tre slags kommunikation: interpersonel (én-én) massekommunikation (én-mange) ”computing” (mange-én) plus: mange-mange

21 Kommunikation De gamle kommunikationsformer forsvinder sandsynligvis ikke, men tilpasser sig. F.eks. i form af: niche-publikummer (narrowcasting) mere service genbrug i nye medier (on-line radio og tv og aviser) Interpersonel kommunikation: erstatter face2face, udbygger svage bånd

22 Web 2.0   En ny brugeradfærd og en ny forretningsmodel

23 Web 2.0 --> Web 1.0 Web 2.0 mp3.com Napster Britannica Online
Wikipedia personlige hjemmesider blogging domæne-navnsspekulation søgemaskine-optimering udgivelse deltagelse CMS - content management systems wikis hypertekstfoldere (taxonomi) tagging ("folksonomi")

24 Web emergens Web 2.0 princippet: servicen bliver bedre, jo flere mennesker der bruger den. Den kollektive og organiske vækst, hvor bruger efter bruger opretter sites. Den kritiske brugermasse: eBay, hvor man vurderer, rater, skaber en identitet, Den narcissistiske peergruppe er medieret i Myspace og Arto, jo flere venner, jo bedre. Amazon hviler på brugerengagement

25 Wikipedia og viden Wikipedia: oplysningstidens encyklopædisters demokratiske projekt: Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciencesdes arts et des métiers, er omsider opfyldt gennem Wikipedia

26 Wikipedia

27 Wikipedia Menneskelig viden har tre grene: hukommelse, fornuft og fantasi. Forløber for det borgerlige samfund og den franske revolution. Viden kan forbedre verden. Wikipedia hviler på tillid. Enhver bruger kan blive forfatter og redaktør, og Habermas ideelle symmetriske og fornuftige diskurs kan virkeliggøres gennem Edit-funktionen. Folkonomy – tagging med keywords, f.eks. ved uploadede billeder.

28 Wikipedia og det postmoderne?
Jean-François Lyotard: La Condition postmoderne: rapport sur le savoir, 1979 Le Postmoderne expliqué aux enfants, 1982

29 Wikipedia og det postmoderne?
Jean-François Lyotard: The dialectics of Spirit, the hermeneutics of meaning, the emancipation of the rational or working subject, or the creation of wealth (p. xxiii) 29

30 Wikipedia og det postmoderne?
Jean-François Lyotard: We no longer have recourse to the grand narratives – we can resort neither to the dialectic of Spirit nor even the emancipation of humanity as validation for post-modern scientific discourse. But as we have just seen, the little narrative [petit récit] remains the quintessential form of imaginative invention, most particularly in science. p. 60 30

31 Wikipedia og det postmoderne?
Postmodern art, media and literature can be characterized by intertextuality as the narrative mode, and the postmodern period can be characterized by the death of the grand narratives as proclaimed by Jean-François Lyotard in The Postmodern Condition: A Report on Knowledge (1979). The grand narratives such as religions, ideologies and the enlightenment project have been substituted by the small, local narratives, e.g. love of one’s family. Pastiche is intertextual in its very form as it is a recreation of an earlier text. In the postmodern pastiche the older text (the hypotext) may reflect one of the bygone grand narratives, yet its new postmodern version may reflect a local narrative, so that the two enter into a dialogue in the pastiche. This is for instance the case with Francis Glebas’ "Pomp and Circumstance"- the seventh segment in Fantasia 2000 from 1999, in which the grand religious narrative of the Deluge is merged with the local narrative of personal love, personified in Donald Duck and Daisy. Though the grand narratives may be dead as ontological frames, they can here in the pastiche narrative regain some of their ontological strength when the local narratives are confronted by them in this narrative way. 31

32 De sociale medier Web 2.0: brugergenerede relationer
Virtuelle fællesskaber Det sociale web: fora (Facebook), fildeling (YouTube), blogs (Twitter), handel (eBay), vidensdeling (Wikipedia), onlinemultiplayerspil (WoW).