Hvordan kan undersøgelser af patientoplevet kvalitet medvirke til at øge kvaliteten? Afdelingsleder Morten Freil Kvalitetstræf kostforplejningen, 2006.

Præsentationer af emnet: "Hvordan kan undersøgelser af patientoplevet kvalitet medvirke til at øge kvaliteten? Afdelingsleder Morten Freil Kvalitetstræf kostforplejningen, 2006."— Præsentationens transcript:

1 Hvordan kan undersøgelser af patientoplevet kvalitet medvirke til at øge kvaliteten?
Afdelingsleder Morten Freil Kvalitetstræf kostforplejningen, 2006

2 Oplægget Hvorfor spørge patienterne om deres oplevelser?
Hvorfor spørge patienterne om kost og ernæring? Hvordan inddrages patientperspektivet i undersøgelser? Hvordan gøres undersøgelser handlingsorienterede? Hvad siger undersøgelser af patientoplevelser om kvaliteten?

3 Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet
Øget krav om kvalitet Skift i patienternes holdning til pleje- og behandlingspersonalets rolle Brugere er mindre autoritetstro Stigende ønske om medinddragelse Samarbejde mellem fagpersoner og patienten Kvalitet defineres (også) af brugerne, ikke blot et professionelt anliggende Større indflydelse og ansvar til brugerne

4 Enheden for Brugerundersøgelser
Undersøgelser af patientoplevelser Landsdækkende undersøgelse (LUP) – Sygehusniveau Tværamtslige undersøgelser – Afdelings- og ambulatorieniveau Amtslige undersøgelser – Afdelings- og afsnitsniveau Nordisk undersøgelse af patientoplevelser Lokale undersøgelser på sygehuse og sygehusafdelinger

5 Enheden for Brugerundersøgelser
Udviklingsprojekter med fokus på særlige temaer Patienters oplevelser i overgange mellem sektorer (POPS) Patienters oplevelser af fejl Patienters oplevelser af maden Udviklingsprojekter med fokus på særlige patientgrupper Kroniske patienters behov for hjælp og støtte i forbindelse med forebyggelse, opfølgning og rehabilitering Etniske minoriteters møde med det danske sundhedsvæsen Patientforløb i kræftbehandlingen

6 Hvorfor spørge patienterne om deres oplevelser?

7 Patienters oplevelser
Der er ikke dokumenteret en direkte sammenhæng mellem: Kvalitet af behandlingen set ud fra et teknisk fagligt synspunkt Patientens oplevelse af/tilfredshed med behandlingen Giver det mening at undersøge patienternes oplevelser/tilfredshed?

8 Forskellige perspektiver - Patient og professionelle
Patienten den eneste der gennemgår det samlede forløb, og er derfor den eneste, der kan vurdere forløbet i sammenhæng Personalet er ikke i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten Patienten er den eneste, der gennemgår det samlede forløb, og er derfor også den eneste der kan vurdere forløbet i dets fuld sammenhæng. Når vi taler om overgange mellem f.eks. Praktiserende læge og sygehusene, så bruger man ofte begrebet, at patienten er ”left in limbo”. F.eks. I perioden fra patienten henvises af egen læge til patientens første kontakt med sygehuset og tilsvarende i perioden efter udskrivelse, kan der være nogle gråzoner, hvor der kan være en uklar ansvarsfordeling i forhold til patienten og hvor patienten oplever at være sat mellem 2 stole. Undersøgelser viser også, at personalet på sygehusafdelinger og i primær sektoren ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at vurdere kvaliteten på vegne af patienten. Som professionelle har I formentlig god føling med patienternes ønsker og behov, men jeg vil lige give et eksempel på situationer i forløbet, hvor det tyder på at de professionelles opfattelser afviger noget fra patienternes. Kilde, f.eks. : Idvall et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002 Jung et. Al., Journal of Quality and safety in health care 2002

9 Forskellige perspektiver - Patient og professionelle
Ledere på sygehusafdelinger Information til anden afdeling Ca. 1/3 af patienterne oplevede at egen læge var dårligt orienteret om hvad der var sket på sygehuset. Information til amb./afsnit i egen afd. Information til andre sygehuse Information til primær sektor Henvisn. fra alm. praksis/Speciallæge Etablere sikkerhedskultur Eksemplet her stammer fra nogle undersøgelser….. Patienten er som nævnt den eneste der gennemlever og oplever hele forløbet i sammenhæng, og når vi vil vurdere kvaliteten, så er patienternes erfaringer altså væsentlige ressource at anvende. Forebyggende indsats Mere end 90% af patienterne oplevede, at sygehuset var godt orienteret om deres situation ved indlæggelsen. Læge-patientkontinuitet I høj grad/I nogen grad Kilde: Undersøgelser i Københavns Amt om ledere, medarbejderes og patienters syn på aktuelle kvalitet: Enheden for Brugerundersøgelser 2003/2004

10 Forskellige perspektiver - Patient og professionelle
Eksempel: Blev information om valgmuligheder givet? (Kan dokumenteres) Blev informationen modtaget? (Patienterfaring) Var informationen god/blev den forstået? (Patientvurdering)

11 Hvorfor spørge patienten om kost og ernæring?

12 Patienters prioriteringer
Afgørende vigtigt /Meget vigtigt Patienters prioriteringer 4000 kirurgiske patienters prioriteringer – spørgeskemaundersøgelse i 5 amter, Enheden for Brugerundersøgelser, 2006.

13 Hvorfor spørge patienterne om kost?
Kost/Maden lavt prioriteret i forhold til andre emner Men: En stor andel finder maden vigtig Ernæring er væsentlig ud fra et fagligt perspektiv og gode patientoplevelser kan medvirke til at fremme ernæringstilstand. Ca. hver tiende patientkommentar handler om maden

14 Patientkommentarer - De negative

15 Patientkommentarer - De positive

16 Patientkommentarer - De positive

17 Patientkommentarer - De konstruktive

18 Patientkommentarer - De konstruktive

19 Patientkommentarer - De konstruktive

20 Hvordan inddrages patientperspektivet i undersøgelserne?

21 Forskelle på kvalitative og kvantitative metoder
Gut R, Gothen I, Freil M. Kvalitative brugerundersøgelser på sygehusafdelinger – hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an? København: Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, 2004

22 Kombination af kvalitativ og kvantitativ metode

23 Hvordan gøres undersøgelserne handlingsorienterede?

24 Tilfredshed, erfaringer, oplevelser
Tidligere beskæftigede undersøgelserne sig primært med overordnede spørgsmål om tilfredshed Ikke handlingsorienteret Patienttilfredshed et sammensat begreb Medvirker ikke til at udpege indsatsområder Anvendes til politisk dokumentation Undersøgelser beskæftiger sig nu i højere grad med specifikke spørgsmål om erfaringer og vurderinger: Spørges til specifikke hændelser Større sammenhæng mellem faglige og patientrapporterede forhold på spørgsmål om faktuelle hændelser [1] Mere handlingsorienteret Medvirker til at udpege indsatsområder Anvendes i kvalitetssikring/-udvikling Kaplan SH, Ware JE. The patient's role in health care and quality assessment. In Providing Quality Care.The Challenge to Clinicians, Goldfield N, Nash DB (eds), American College of Physicians: Philadelphia, 1989;

25 Handlingsorienterede - Generelt og specifikt
Hvad er dit samlede indtryk af aftensmaden? Sygehus X Dårligt/virkelig dårligt 2% Sygehus Y Dårligt/virkelig dårligt 4% Hvordan vurderer du smagen af aftensmaden i forhold til den mad, du spiser derhjemme? Sygehus X Dårligere/Meget dårligere 58% Sygehus Y Dårligere/Meget dårligere 21% Aftensmadens udseende? Sygehus X Dårligt/Virkelig dårligt 15% Sygehus Y Dårligt/Virkelig dårligt 7%

26 Handlingsorienteret – Mere end tilfredshed

27 Handlingsorienteret - Patienters oplevelser LUP 2004
Information Patient-personale kontinuitet Ventetider Patientsikkerhed

28 Hvad siger undersøgelserne om kvaliteten?

29 Faglig og patientoplevet kvalitet
Diagnostik Behandling Pleje Genoptræning Teknisk Kommunikation Information Medinddragelse Omsorg Interpersonel Kontinuitet Koordination Ventetider Organisatorisk Kilde: Pagh T, Andressen AH, Willaing I, Jørgensen T, Freil M, Harling H. Sammenhæng mellem patienters tilfredshed og faglig kvalitet, 2002 (Poster)

30 Kvalitet Selvom der ikke er dokumentation for sammenhæng, må det være målet at have højst mulig kvalitet på alle områder!

31 Kvalitetsmålinger på sygehusene
Kliniske kvalitetsdatabaser Typisk faglig kvalitet Sygdomsspecifik Tværsnitsmålinger (Journalaudit) Typisk organisatorisk kvalitet Generisk Undersøgelser af patientoplevet kvalitet (LUP) Patientoplevet kvalitet

32 Den Danske Kvalitetsmodel
Standarder: Indikatorer: Organisatoriske standarder Faglige indikatorer Sygdomsspecifikke forløbsstandarder Indikatorer for patientoplevet kvalitet Generelle forløbsstandarder

33 Indikatorer

34 Indikatorer

35 Patientoplevet kvalitet
Freil M, Nielsen MA, Biltz C et al. Reorganization of a hospital catering system increases food intake in patients with inadequate intake. Scandinavian Journal of Food and Nutrition 2006; 50 (2): 83-88

36 Faglig kvalitet - Energiindtag
Freil M, Nielsen MA, Biltz C et al. Reorganization of a hospital catering system increases food intake in patients with inadequate intake. Scandinavian Journal of Food and Nutrition 2006; 50 (2): 83-88

37 Organisatorisk kvalitet - Madspild
Freil M, Nielsen MA, Biltz C et al. Reorganization of a hospital catering system increases food intake in patients with inadequate intake. Scandinavian Journal of Food and Nutrition 2006; 50 (2): 83-88

38 Konklusion Patienten er den eneste der gennemlever det samlede forløb, og er derfor den eneste, da kan vurdere forløbet i sammenhæng Patienters oplevelser af kost og ernæring er vigtige kvalitetsmål – også ud fra et fagligt perspektiv Spørgsmål om specifikke oplevelser og erfaringer medvirker til at udpege indsatsområder Målinger af patienters oplevelser beskriver en del af kvaliteten, men bør ikke stå alene (sammenholdes med sundhedsfaglige og organisatoriske mål) Patienterne inddrages i udvælgelse af indikatorer Patientkommentarer Patientprioriteringer Kvalitative undersøgelser