Endnu bedre skole i Varde Kommune

Præsentationer af emnet: "Endnu bedre skole i Varde Kommune"— Præsentationens transcript:

1 Endnu bedre skole i Varde Kommune
Status for implementeringen af skolereformen Dok.nr Hjertelig velkommen til alle. Velkommen til en aften der orienterer om folkeskolereformen og om processen med den her i Varde kommune og på Alslev Skole. Som bekendt har Folkeskolereformen været længe undervejs i diverse arbejdsgrupper – både centralt og lokalt. Vi har arbejdet meget med at omsætte lovtekst til en ny virkelighed for Varde Kommunes skolevæsen og dermed også for Alslev Skole. Og det er så resultat af det, vi har nået indtil nu, vi vil orientere om. Først vil vi lige se aftenens program – SKBformandens årsberetning er klemt ind her

2 Program Skolebestyrelsesformandens årsberetning
Folkeskolereformens mål Reformens fase 1 og 2 på Alslev Skole En længere og mere varieret skoledag på Alslev Skole Den åbne skole – ForeningsSFO i Alslev KAFFE Lærere og pædagogers arbejdstid Kompetenceudvikling til 2020 Skolebestyrelsens rolle.

3 Folkeskolereformens tre overordnede mål
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er de 3 overordnede mål med reformen – LÆSES HØJT

4 LOVGRUNDLAG Folkeskolereformen er udmøntet i tre lovforslag. To af lovforslagene er allerede vedtaget af Folketinget, mens det tredje fortsat er under behandling i Folketinget. Lov nr af 26. december 2013 (pdf): Lov nr af 26. december 2013 (pdf), som først skal træde i kraft efter et folketingsvalg: Lov nr. 406 af 28. april 2014 (pdf): Hele reformen er udfærdiget i 3 love, hvoraf den ene endnu ikke er vedtaget.

5 Processen i Varde Kommune
”Endnu bedre skole i Varde Kommune”: For at understøtte implementeringen af den nye folkeskolereform og sikre involvering af centrale parter, er projektet ”Endnu bedre skole” sat i værk. Der er udarbejdet en drejebog for projektet og nedsat 23 arbejdsgrupper, som har haft til opgave, at udarbejde inspirationsmateriale, beslutningsoplæg mm. til forskellige dele af reformen. Arbejdsgrupperne har været i gang siden oktober 2013 og de fleste arbejdsgrupper har på nuværende tidspunkt afsluttet deres arbejde, som har været til behandling i Udvalget for Børn og Undervisning og Byrådet i foråret Samtidig har skolerne haft egne processer i skolebestyrelsen, i ledelsen, med personalegrupper og blandt eleverne hvormed den lokale implementering er understøttet af de fælles kommunale indsatser. Visionsstrategi for folkeskolerne: Sideløbende med ”Endnu bedre skole” er der i foråret 2014 udarbejdet en visionsstrategi for Varde Kommunes folkeskoler. I processen har elevråd, skolebestyrelsesformænd, skoleledere, tillidsrepræsentanter samt Partnerskabet for Børn og Unge været involveret. Den endelige vision er godkendt Byrådet d. 1. april 2014. For at understøtte implementeringen af den nye folkeskolereform og sikre involvering af centrale parter, er projektet ”Endnu bedre skole” sat i værk. 23 arbejdsgrupper har siden oktober13 udarbejdet inspirationsmateriale til skolerne og beslutningsmateriale til Byrådet Skolerne har også haft diverse arbejdsgrupper – hos os var det Lærerarbejdspladser – 45 min bevægelse – arbejdstid Ledelsesmæssigt har vi erfaringsudvekslet med Årre skole Visionstrategi udarbejdet sideløbende med arbejdet med ”Endnu bedre skole”

6 Den gode skole – ifølge eleverne - En del af visionsprocessen
Her har eleverne været involveret af nogle omgange – og det er der kommet denne fine tegning ud af

7 Visionsstrategi for Varde Kommunes folkeskoler
Elever i Varde Kommunes folkeskoler skal: lære mere - hver enkelt elev lærer så meget han/hun kan i en mere varieret skoledag, som inddrager det omkringliggende samfund trives bedre – hver elev møder en mangfoldig skole, der satser på glade og motiverede elever og en skole, som elever, forældre og medarbejdere er stolte af møde større chancelighed – den negative sociale arv skal brydes, så alle elever får lige muligheder. Eleverne skal møde en skoledag, der tager afsæt i viden om, hvad der virker, som stiller høje forventninger til alle, og som styrker den enkeltes muligheder. Visionsstartegien siger – LÆS HØJT

8 Elever med særlige forudsætninger/særlige talenter
Arbejdsgruppen har udarbejdet et inspirationskatalog, som er starten på en fælles pædagogisk værktøjskasse. Heri skelnes mellem: Børn med særlige kognitive forudsætninger Børn med særlige specifikke talenter Lokale indsatser skal skabe en kulturforandring, hvor det er sejt at være klog. Det sker bl.a. ved at styrke: Differentieringen af undervisningen, med fokus på alle elevers læreprocesser Inklusionen, hvor man udnytter styrkerne ved børn og unges forskelligheder Det er besluttet: At der oprettes særlige toninger og profillinjer i Varde Kommune og der skal oprettes en toning med naturfaglig science på en overbygningsskole. Det er sejt at være klog! Som vi før så så skal der stilles høje forventninger til alle En af de arbejdsgrupper der har været nedsat – bl. a. på foranledning af det projekt Alslev Skole her gennemført i dette skoleår – handler om undervisning af højt begavede eller talentfulde børn – byrådet har besluttet at vi skal skabe en kulturforandring hvor det er sejt at være klog. Det betyder for Alslev skole at det er en af de steder vi vil ”tone” os – vi vil forsøge at fortsætte med det tilbud vi har udviklet.

9 Indskoling og samarbejde med dagtilbud
Med fokus på den gode og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole, er der udarbejdet et inspirationskatalog, med eksempler på overgange både udenfor og fra Varde Kommune, som skal sættes i spil i institutioner og på skolerne. For at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole er det besluttet, at: de gældende rammer for overgange mellem tilbud i kommunen revideres og opdateres. der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en fælles ramme for sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner i dagtilbud og elevplaner i indskolingen Reformen lægger også op til, at der sættes mere fokus på gode overgange mellem dagtilbud og skole. Det skal der arbejdes på, og det er noget vi gør her i Alslev gennem vores fælles projekt ”Tidlig indsats”, som er samarbejdet mellem sundhedsplejersken , dagplejen, daginstitutionen Hedevang og Alslev Skole

10 Indskoling og samarbejde med dagtilbud
Der er udarbejdet en række prioriterede anbefalinger. På den baggrund er det besluttet, at: Mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO skal revideres Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder anbefalinger til engelsk i dagtilbud og indskoling, samt metoder for engelsk i 1. klasse. Gruppen planlægger en fælles workshop i foråret 2015. Også i samarbejdet mellem indskoling og dagtilbud skal der ske et samarbejde – det sættes i gang i 2015.

11 Elever på mellemtrinnet
Der er udarbejdet inspirationsmateriale til udvikling af gode læringsmiljøer for elever på mellemtrinnet, som skal bringes i spil på skolerne. Materialet indeholder inspiration til: De nye fag – ”Håndværk og Design” samt ”Madkundskab” Tysk i 5. klasse Understøttende undervisning Lektiehjælp - hos os (”Fut i fagene”) Det er besluttet, at: kompetenceudvikling i faget tysk prioriteres de tværgående temaer at sætte tydelige mål og feedback samt mulighederne for øget holddannelse og niveaudeling videreudvikles på skolerne. Og så er der udarbejdet inspirationsmateriale til mellemtrinnet hvor vi jo oså får nogle nye fag I sidste uge udsendte vi en beskrivelse af hvorledes vi vil agere i skoleåret 2014 – 2015 i ”Fut i fagene” og den understøttende undervisning

12 ”FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP” og ”UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING” – Alslev Skole 2014/2015.
Fra skoleåret 2014/2015 indføres en række nye ting i folkeskolen – bl.a. ”Faglig fordybelse og lektiehjælp” samt ”Understøttende undervisning” (UU). På Alslev Skole omdøber vi ”Faglig fordybelse og lektiehjælp” til ”Fut i fagene” (FIF). I klasse vælger vi i et vist omfang at knytte ”Fut i fagene” og ”Understøttende undervisning” sammen. I klasse er der stort set kun tid til ”Fut i fagene”’. Den ”Understøttende undervisning” tillægges faget dansk i skoleåret 2014 – 2015 på disse årgange. Disse aktiviteter kommer i 2014/2015 til at ligge sidst på skoledagene. Eksempler på, hvordan vi i grove træk organiserer det, kunne se sådan ud: 0.– 3. klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 13.18 – 14.03 Fag (f.eks dansk) UU 30 min 3. kl. = fag. 0. – 2. kl. = UU i 30 min 14.03 – 15.03 Fut i fagene 4.-6. klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 13.18 – 14.03 Fag (f.eks dansk) Fag 14.03 – 15.03 Fut i fagene UU

13 ”FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP” og ”UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING” – Alslev Skole 2014/2015.
Pr arbejder vi for at blive en skole med lektieintegreret undervisning. Dvs. at der som udgangspunkt ikke længere gives opgaver for, som skal være lavet til en senere lektion. Arbejdet i de fagopdelte lektioner kan følges op af træning og fordybelse, som enten kan foregå i lektionerne med ”fut i fagene”, den øvrige ”Understøttende Undervisning” eller hjemme. I ”Fut i fagene” og ”UU” organiserer vi børnene i klasser, men også i hold. Lektioner med ”FUT I FAGENE”. Lektionerne indeholder træning og faglig fordybelse (da lektier jo som udgangspunkt er integreret i den fagopdelte undervisning). Som udgangspunkt deltager både pædagoger og lærere i klasse og lærere i klasse. Den/de, som har opgaven, tilrettelægger indholdet i lektionerne. Forud for tilrettelæggelsen opsøges informationer om, hvad klassen/klasserne arbejder med i de fagopdelte lektioner (kan f.eks. ske på teammøder), og der vælges et indhold, som har sammenhæng med den fagopdelte undervisning og elevernes målsætninger. Eleverne skal have mulighed for at være med i drøftelserne af indhold. Holdene beskæftiger sig med forskellige emner, som ændrer sig hen over skoleåret. Ud over emnerne vil der fast være et tilbud om træning, som børnene kan vælge, eller som de voksne vælger for børnene, hvis der er behov for det. I en overgangsperiode (indtil der har været folketingsvalg) er ”Fut i fagene” frivillig – herefter bliver det obligatorisk. Skolebestyrelsen og skolen opfordrer til, at alle elever deltager, fordi det giver bedst sammenhæng i aktiviteterne. Hvis nogen fravælger ”fut i fagene” opfordres der til, at det sker for en periode, så skolen kan planlægge med faste hold. Som udgangspunkt regner vi med, at børnene deltager, så der skal ikke ske tilmelding. Evt. framelding skal foretages af forældrene ved besked til klasselæreren.

14 Målstyret undervisning og læring
Alle børn skal blive bedre fagligt. Derfor iværksættes en fokuseret indsats for at udvikle kvaliteten af undervisningen og forbedre elevernes læring og trivsel. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er at arbejde målstyret med undervisning og med elevernes læring. Elevernes progression, arbejdet med mål og dokumentation er centrale områder. Folkeskolen tre mål er operationaliseret ved følgende: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste lever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Dette betyder, at vi går fra de nuværende relative test til kriteriebaserede test: Varde Kommune (forvaltningen og Alslev Skole) deltager i nationalt pilotprojekt for udvikling af de nye kriteriebaserede test. Alle børn skal blive bedre fagligt – vi går fra indput til outcome – altså til hvad effekten er af den læring vi udøver. Vi skal altså vende os til en mere målstyret undervisning og hvad deraf følger af dokumentation.

15 Elevernes trivsel skal øges
Løbende målinger i Varde Kommune: DCUM-undersøgelser gennemføres i dag hvert andet år på alle skoler. Skolesundhedsprofiler - Fremover vil der være et endnu bedre værktøj til måling af elevernes sundhed og trivsel (både mentalt og fysisk) i form af Skolesundhedsprofiler. Nationale målinger på vej: Trivselsmålinger - I efteråret 2014 gennemfører Undervisningsministeriet en spørgeskemaundersøgelse på alle landets skoler, hvor eleverne skal svare på spørgsmål om trivsel/tilfredshed. På Skolen har vi gennem de sidste 7 år gennemført trivselsundersøgelser bl. Eleverne – disse undersøgelser har været iværksat af Skolebestyrelsen. Her fra 2014 skal der hvert år gennemføres trivselsundersøgelser jvf reformen - det vil fremover ske gennem det værktøj vi får fra arbejdet med ”Skolesundhedsprofiler”

16 Kvalitetsudvikling – evaluering og dokumentation
Brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) blandt forældre i efteråret 2014 (Brugeroplevet kvalitet): Tilmeldt KLs Tilfredshedsportal KLs spørgeskema + lokale spørgsmål om aftalestyringens 3 mål Målgruppe: Forældre til elever i folkeskoler (inkl. Tippens interne skole) 0. – 10. klasse. Eleverne spørges ikke (national undersøgelse). Resultater: Kommuneniveau – sammenlignes med andre kommuner Skoleniveau – bør ikke rangordnes, men anvendes til intern læring i MED-udvalg og bestyrelser/forældregruppen NB: Efterbehandling af resultaterne lokalt er afgørende, hvis de skal anvendes til udvikling og forbedring Fordele: Afprøvede spørgsmål Sammenligning med andre kommuner Netværks- og videndeling mellem kommuner Kvalitetsudvikling – evaluering og dokumentation BTU – besluttet af kommunen - forældrebrev er udsendt – besvares imellem den 25/8 – 24/10 – vi vil vende tilbage med remindere på undersøgelsen

17 Kvalitetsudvikling – evaluering og dokumentation
Projekt i samarbejde med revisionsfirmaet BDO: Udvikling af effektbaseret styringsmodel på skole og dagtilbudsområdet Proces: Valg og udvikling af effektmål (fx brydning af den negative sociale arv) Målnedbrydning og forandringsteori (hvilke tiltag virker?) Dokumentationsmodel – hvilke målepunkter/indikatorer skal vi måle på? Inddragelse af medarbejdere og ledere samt forskning. Støtte ved Dansk Clearinghouse for læring. Kvalitetsudvikling – evaluering og dokumentation Derudover arbejder Varde Kommune sammen med BDO om at få lavet en effektbaseret styringsmodel til skolerne

18 45 minutters bevægelse Der er udarbejdet et inspirationskatalog, ”Mere bevægelse i skolen, Varde Kommune”, som skal bringes i spil på skolerne. Kataloget er opdelt i to dele: 1. del indeholder konkrete ideer og henvisninger til, hvordan skolerne kan leve op til målet om, at alle elever skal bevæge sig mindst 45 min. hver dag. 2. del beskriver skolernes nuværende status for bevægelse Afviklingen af 45 minutters bevægelse om dagen planlægges lokalt på skolerne. Motion og bevægelse kan indgå både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning ved at integrere motion, bevægelse og leg i undervisning. Motion og bevægelse kan således tilrettelægges som særskilte bevægelsesmoduler eller som aktiviteter, hvor bevægelse og fagligt indhold kobles. Som jeg tidligere har nævnt så var en af vore arbejdsgrupper ”Bevægelse” SKB har besluttet at 3 lektioners idræt om ugen Bevægelsesbånd hver dag På den måde opnår vi bevægelse i gennemsnit på 45 min pr. dag. Derudover vi man sikkert komme til at opleve mere bevægelse i læringsprocesserne, da vi jo skal udvikle nye og anderledes læringsrum

19 Den åbne skole Der er arbejdet med følgene emner under temaet den åbne skole: Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger Samarbejde med erhvervslivet Samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket Den åbne skole er et andet begreb fra reformen – nogle er ”skal samarbejde” og andre er ”kan samarbejde” Musik mo billedskolen har aben Vi har taget kontakt til foreningerne Samarbejdet med erhverslivet bliver der taget fat på i det kommende skoleår – SKB har besluttet at der ikke skal sidde rep. Fra Foreningsliv og erhversliv ii SKB de kommende 2 år – den nye bestyrelse kan så om 2 år tage stilling til om denne beslutning skal ændres.

20 Formaliseret samarbejdsaftale med Musik & Billedskolen
Der er udarbejdet et samarbejdsgrundlag, som det er besluttet danner baggrund for samarbejdet mellem folkeskolerne og Musikskolen. Der er også udarbejdet forskellige modeller til inspiration for etablering af samarbejdet. Det er besluttet, at: Samarbejdet skal udmøntes inden for det vedtagne budgets rammer – det vil sige skolernes og musikskolernes budget. Forvaltningen skal igangsætte et arbejde omkring harmonisering af musikundervisningen på skolerne, så budgetmidlerne kommer alle elever til gode.   Fælles samarbejdsaktiviteter mellem skolen og Musikskolen er som den øvrige undervisning i folkeskolen gratis. Den nuværende individuelt forældrebetalte musikundervisning kan foregå sidst på skoledagen, som en del af den understøttende undervisning.   Det er besluttet at – LÆS HØJT

21 Samarbejde med lokale idræts- og fritidsforeninger
Der er udarbejdet et samarbejdsgrundlag, som danner rammen om samarbejdet mellem folkeskoler og foreningslivet. Det er besluttet, at: Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanterne for interessenter på området i skoleåret 2014/2015 Der afholdes et ”stormøde” for de implicerede foreninger og skoler ved udgangen af skoleåret 2014/2015 til erfaringsudveksling Der udarbejdet 4 konkrete modeller for etablering af forenings-SFO: ”Nr. Felding-modellen” ”Paraply-modellen” ”Gæste-aktivitets-modellen” ”SFO-profil-modellen” Modellerne skal godkendes i Byrådet d. 6. maj 2014. Her har skolen og foreningerne et bud på hvad vi gerne vil – Nr. Felding modellen – mere om det senere.

22 Samarbejde med erhvervslivet
Der er udarbejdet mål og rammer for samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet samt inspirationsmateriale, som danner rammen for samarbejdet Det er besluttet, at: Der i skoleåret 2014/2015 nedsættes en følgegruppe med repræsentanterne for interessenter på området, til at understøtte og følge implementeringen af arbejdet med den åbne skole. Der udarbejdes budgetforslag om, hvordan dette kan boostes gennem bistand til skolerne for således at optimere samarbejdet. Dette arbejde startes først op i det kommende skoleår

23 Samarbejde med NaturKulturVarde, Museet og Biblioteket
Der er udarbejdet en beskrivelse af hvad NaturKulturVarde, Museet for Varde og Omegn og Varde Bibliotek kan bidrage med i folkeskolen. Dette skal bringes i spil på skolerne og yderligere udvikles. Det er besluttet, at: Arbejdet med udviklingen af ”Den naturfaglige rygsæk” skal fortsætte og at denne skal videreudvikles. Samarbejdet er på en måde startet op i dette skoleår i og med at vi har har et kursus for alle medarbejdere i ”Udeskole” Vores kommende 4. klasse er desuden med i et forskningsprojekt – Teach out – som indebærer at de skal undervises i dag om uge ude. Et spændende projekt som Nina Atzen – den kommende dansklærer for 4. klasse skal stå for.

24 Fase 1 Første fase – Fra august 2014:
En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag. Flere timer til dansk og matematik fra klasse. Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse. Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemkundskab fornys til madkundskab. Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv. Flere valgfag fra 7. klasse. Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. Øget forældreindflydelse og elevinddragelse. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen. Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen.

25 Fase 1 Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Eleverne vil dog – hvis de fravælger lektiehjælp – kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i klasse og 33 timer i klasse. Dette gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen. Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af Fælles Mål med videre. Mål om fuld kompetencedækning i 2020: Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser

26 Fase 2 – efter folketingsvalg
En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden.