Skadesreduktion – mere end sund fornuft og symptombehandling?

Præsentationer af emnet: "Skadesreduktion – mere end sund fornuft og symptombehandling?"— Præsentationens transcript:

1 Skadesreduktion – mere end sund fornuft og symptombehandling?
Addiktiv sygepleje Landskursus 2013

2 Skadesreduktion er velkendt blandt sundhedsprofessionelle
Symptomatisk behandling Smertelindring Palliativ behandling Trøst og omsorg Stundom helbrede. Ofte lindre. Altid trøste Den samaritanske pligt. Pligten til at afhjælpe lidelse og tidlig død forårsaget af sygdom. Fra Jerusalem til Jerico. Først en præst, så en levit og så en samaritaner. Hvem er ens næste?

3 ”Jeg forbandt ham, gud helbredte ham”
Ambroise Paré, ”Jeg forbandt ham, gud helbredte ham”

4 Hvorfor er skadesreduktion blevet et både nødvendigt og populært begreb?
Mere sundhedsfaglighed i behandlingsinstitutionerne Aldersudviklingen og dermed den tiltagende sygelighed i brugergruppen Erkendelsen af kontrolskaderne

5 Definition Iflg. International Harm Reduction Association: ”Politikker, programmer og tiltag, der har til formål at reducere de skader, der hænger sammen med brugen af psykoaktive stoffer hos personer, der ikke er i stand til, eller ikke ønsker, at ophøre med brugen.”

6 Eksempler på skadesreduktion
Behandling Og specielt lavtærskel behandling Opsøgende sundhedstjeneste Sundhedsrum Substitutionsbehandling Inkl. heroinbehandling Uddeling af sprøjter og kanyler Uddeling af Naloxone, m.v. Stofindtagelsesrum Afkriminalisering. Legalisering Der er en glidende overgang mellem (sekundær) forebyggelse, behandling og skadesreduktion

7 Skadesreduktion forebygger (forværring af) sygdom og redder liv
Kom selv med eksempler!

8 Hvad karakteriserer HR?
Helbred > Stoffrihed Vægt på menneskerettigheder Praktisk – Nemt at gennemføre Effektivt Sikkert Evidensbaseret

9 Er det kontroversielt – eller bare lavpraktisk?
Prøv at lave negationstesten Rødder langt tilbage i dansk behandlingspolitik – ”At møde mennesket hvor det er er…” Led i den forrige regerings narkotikapolitik (Kampen mod narko 1 & 2)

10 Kampen mod narko 2 (2010) ”Narkotikapolitikken er bygget på 4 grundpiller – forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol. … I forhold til den kompromisløse kamp mod narkotika og et ønske om et samfund fri for stofmisbrug kan de eksisterende skadesreducerende tiltag fremstå som modsætningsfyldte. I virkeligheden er der tale om pragmatiske og fornuftige tiltag.”

11 Vores ambivalente forhold til skadesreduktion
Nogle bryder sig ikke om begrebet. De tilslørende medicinske forklaringsmodeller, jf. Dole – Problematisk stofbrug skyldes medfødt eller erhvervet endorfinmangel -insulinmetaforen Kakko – Forstyrrelse af hjernens stressregulering. Øget aktivitet i den hypotalamo-pituitære-adrenale akse. Som normaliseres under substitutionsbehandling

12 Skadesreduktion er således (bare) et begreb der kan anvendes som løftestang i forhold til at
Få lidt pragmatisme, rationalitet, humanisme, evidenstænkning og sund fornuft ind i narkotikapolitikken Befri os for den ideologisering og moralisme der alt for længe har domineret narkotikapolitikken Men har vi så brug for begrebet. Kunne vi ikke lige så godt bare tale om infektionsforebyggelse, sundhedsfremme, symptomatisk behandling, kost-effektive tiltag, osv., osv. Men – vi kan også tage det mere alvorligt!

13 Hvis skadesreduktionsbegrebet skal tages alvorligt (1)
SKADESREDUKTIONSPOLITIK BEHANDLI NG F OR E B YGGE L S KON T RO L PO I K S K A D E R U T I O N TILTAG

14 Hvis skadesreduktionsbegrebet skal tages alvorligt (2)
Både rettet mod skader sfa. Indtagelse af stoffer Og mod kontrolskaderne Organiseret kriminalitet – sort økonomi Høje priser på narkotika De økonomiske omkostninger til politi, mv. Kriminalisering af brugerne Et illegalt marked skaber vold Ingen varedeklaration på stofferne Det globale perspektiv. Destabilisering og international terrorisme Retssikkerheden Jagten på stofferne – jagten på misbrugerne Sundhedsskader - Overdødelighed

15 Skadesreduktion som kompenserende foranstaltning i forhold til kontrolskaderne
Ulemperne ved forbuddet. Hvordan kompenseres der. Forskellige modeller: Vi tager slet ikke hensyn til dem. Den fundamentalistiske svenske model Mere eller mindre restriktiv metadonbehandling. Sprøjte-/kanyleudlevering Udbredt, lavtærskel metadonbehandling Heroinbehandling . Stofindtagelsesrum Afkriminalisering af besiddelse til eget brug Legalisering

16 Har vi skadesreduktion som målsætning?
Afvisning af afkriminalisering Nul-tolerance i og uden for fængslerne Skærpede straffe for besiddelse af stoffer Tvangsbehandling Den restriktive heroinbehandling

17 ”Hvis skaderne opstår pga
”Hvis skaderne opstår pga. et massivt stofbrug, så er reduktion af stofbrug og/eller indtagelsesmåde det første logiske skridt i forhold til at begrænse skaderne. Men hvis skaderne opstår, fordi stoffet er kriminaliseret, er afkriminalisering den logiske måde at reducere skaderne på.” (Robin Room, EMCDDA, 2010)

18 Skadesreduktionstankegangen er kontroversielt fordi den sætter spørgsmålstegn først og fremmest ved kontrolpolitikken Afkriminalisering - legalisering

19 These are my principles!
If You don´t like them I have others …