Bioanalytikeres Professionsidentitet De nyeste hypoteser

Præsentationer af emnet: "Bioanalytikeres Professionsidentitet De nyeste hypoteser"— Præsentationens transcript:

1 Bioanalytikeres Professionsidentitet De nyeste hypoteser
Hvem har lyst til at være fastlåst? Vel ingen. Vores mentale billeder eller hovedantagelser som vi bærer med os om os selv og andre samt hvordan verden hænger sammen – de hjælper os til at navigere i verden. På laboratoriet findes der mange uskrevne regler/mentale billeder af, hvordan man skal opføre sig for at kunne varetage bioanalytikerjobbet. Men de mentale billeder eller hovedantagelser kan også gøre at vi har svært ved at tænke ud af boksen eller finde nye muligheder. Når vi bilder os ind at arbejdet fx ikke kan organiseres på tværs af specialerne. Er det så rigtigt eller er vi ofre for vores egen begrænsede tænkning? Når vi bilder os ind, at vi ikke har en plads i de kliniske teams omkring patienten. Er det så rigtigt eller er vi ofre for vores egen begrænsede tænkning? Nogle ser kun enkeltdel af en helhed og udtaler sig dermed i bedste mening om, hvad der er sket og hvad der er muligt. Når vi ikke kan sætte ord på, hvad vores kerne faglighed er. Er det så fordi vi hver især har fat i en lille del af elefanten – og ikke ser helheden Med projektet professionsidentitet ønsker vi at udfordre vores mentale billeder eller hovedantagelser samt få sat fokus på helheden/kernen i vores fag. Det er nødvendigt at få sat spørgsmålstegn ved vores forståelse af os selv som bioanalytikere og den måde hvorpå vi som faggruppe ser på verden. Projektgruppen er derfor via observationer, interviews samt forskellige små lege i gang med at kortlægge vores professionsidentitet og kernefaglighed, så vi ikke bliver fastlåste – men kan tænke ud af boksen omkring vores fag.

2 Dagens oplæg Præsentation Projektbaggrund
Teoretiske og analytiske tilgang i projektet Hovedmønstre i bioanalytikeres professionsidentitet og kernefaglighed De studerendes roller Undervisere som brobyggere Spørgsmål og kommentarer

3 Baggrund Socialantropolog
Studier af kollektiv identitet (etnisk identitet, politiske identitet, virksomhedsidentitet) Barselsvikar – empirisk materiale indsamlet tidligere

4 Projektbaggrund Behov for at italesætte Hvorfor dette behov?
Professionen som helhed - fællestræk Udviklingsmuligheder og udfordringer Hvorfor dette behov? Teknologisk udvikling Stigende produktionskrav Akkreditering og kvalitetskrav Uddannelsesreformer Opgaveglidning Rekruttering og synlighed Fastholdelse og karrieremuligheder

5 Projektbaggrund Problemformulering Formål Projektforløb Metoder
Hvad er bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet? Formål At øge bevidstheden om bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet både internt og eksternt Projektforløb April 2007 – Projektgruppe med 10 bioanalytikere Metoder Observationer Fokusgruppeinterview Ordleg på hjemmesider og hospitaler

6 Teoretisk og analytisk tilgang
Bioanalytikerprofessionen En praksiskonstellation af praksisfællesskaber (arbejdspladser) Praksisfællesskab Skaber individuel og kollektiv identitet gennem fælles praksiser (tale og handling) Professionsidentitet Skabes og kommer til udtryk i praksis Social konstruktion frem for objektiv givet – ikke noget man ”har”, men noget man ”skaber” Forskellige oplevelser af identiteten Til forhandling – både i hverdagens praksisser og i dag Identificeres som mønstre og tendenser

7 Hovedmønstre i bioanalytikeres kernefaglighed og professionsidentitet
En analysemodel Professionsidentitet Hovedantagelser Måder hvorpå der forklares, anskues og håndteres. Normer, vaner og værdier Udførelsen Arbejdsmetoder, begreber, redskaber, handlinger og viden Genstandsfeltet Arbejdsopgaven

8 Den diagnostiske virksomhed
Hovedmønstre Genstandsfeltet Den diagnostiske virksomhed ” Vores faglighed gør, at vi tænker i resultater og tal. Og det bliver firkantet på en eller anden måde ik´? Vi putter det gerne ned i en kasse. Vi har svært ved at håndtere de bløde værdier. De har ikke så meget at gøre i vores faglighed. Hvor sygeplejersken ser det levende væsen, patienten.” (Bioanalytiker)

9 Udførelsen – hvordan udfører bioanalytikere deres arbejde?
Hovedmønstre Udførelsen – hvordan udfører bioanalytikere deres arbejde? Tingsliggørelse Deltagelse Rytme Starte med det vi kan obs. Tingsliggørelse – deltagelse – mening Struktur/rytme Afbrydelse Ikke arb. – arb. – rigtig arb. Inddragelse af omverden via tingsliggørelse – via deltagelse Balancen ml. tingsliggørelse og deltagelse har været forskellig gennem tiden … - i høj grad afhængig af genstandsfeltet

10 Hovedmønstre Tingsliggørelse og deltagelse ” Der er jo mange steder, hvor man lige kan kigge i en manual, men man skal lære bakteriernes gang. Man kan ikke bare lige slå det op. Nej det kan man ikke.” (Bioanalytiker)

11 Rytme og forudsigelighed
Hovedmønstre Rytme og forudsigelighed Understøttes af tingsliggørelse Effektivitet Kvalitetssikring

12 Hovedmønstre Kvalitet Understøttes af tingsliggørelse og deltagelse
Manualer og retningslinier Erfaring og vurdering Samtale om prøveresultater

13 Hovedmønstre Tingsliggørelse Deltagelse

14 Bioanalytikeres grundlæggende værdier
Hovedmønstre Bioanalytikeres grundlæggende værdier Faglighed Ansvarlighed Kvalitetsbevidsthed Professionalisme Fællesskabsfølelse

15 Hovedmønstre Faglighed er: Faglighed muliggør:
Faglig viden og faglig erfaring Man ved hvorfor man gør som man gør Man ved med hvilke konsekvenser Faglighed muliggør: En faglig vurdering = bryde med tingsliggørelsen Genoprettelse af laboratoriets rytme Citat: ”Man er jo ikke fuldt rustet til at udføre et job, når man er færdig på uddannelsen”.

16 Hovedmønstre 3 delelementer af faglighed: ”Ikke rigtigt arbejde”
Citat: ”Man er jo ikke fuldt rustet til at udføre et job, når man er færdig på uddannelsen”.

17 at det må da være faglighed – at man er i stand til at sige:
Hovedmønstre Rigtigt bioanalytiker arbejde ”Der tænker jeg at det må da være faglighed – at man er i stand til at sige: ”Det var da mærkeligt” og så prøver igen. For det kræver da viden og erfaring at kunne se det.” (Bioanalytikere) Rigtigt bioanalytikerarbejde er der hvor ens faglighed gør at man kan bryde med tingsliggørelsen OG rigtigt bioanalytikerarbejde er der hvor man med sin faglighed kan genoprette struktur og orden.

18 Hovedmønstre Ansvarlighed er: At man kan sige fra
At man kan bede om hjælp, hvis det er nødvendigt At man er bevidst om, at det man gør kan få fatale konsekvenser At man er bevidst om, at der er en patient i den anden ende Citat: ”Man er jo ikke fuldt rustet til at udføre et job, når man er færdig på uddannelsen”.

19 To diskurser om ansvar:
Hovedmønstre To diskurser om ansvar: Den dominerende At holde sig indenfor rammerne/reglerne/formelle ansvarsområde: ”Det er ikke mit ansvar”. Den alternative At træde udenfor rammerne, lave vurderinger på baggrund af ens faglighed med tanke for den enkelte patient. Citat: ”Man er jo ikke fuldt rustet til at udføre et job, når man er færdig på uddannelsen”.

20 Hovedmønstre Kvalitetsbevidsthed er: Rigtige svar til rette tid
Fokus på prøven, analysen, resultater og svarafgivelse Regelrethed, præcision og nøjagtighed Kontrol, tjekke og dobbeltjekke Citat: ”Man er jo ikke fuldt rustet til at udføre et job, når man er færdig på uddannelsen”.

21 Hovedmønstre Kvalitetsbevidsthed ”Det ligger i vores bioanalytikerkultur, at vi ikke må lave fejl og vi har det skidt, når vi laver fejl. Det passer os meget godt, at procedurerne er blevet beskrevet. Vi skal lave rapporter og det er fint nok. Så får vi tænkt over det på en anden måde. Vi er jo opdraget til at tjekke alt.” (Bioanalytiker)

22 Hovedmønstre Professionalisme er: Internt Overblik Effektivitet
Eksternt Fremstå kompetent Lægge følelserne Distance for at beskytte patienten og en selv Citat: ”Man er jo ikke fuldt rustet til at udføre et job, når man er færdig på uddannelsen”.

23 Hovedmønstre Fællesskabsfølelse er: Hjælper hinanden – hjælper færdig
Samarbejder om opgaverne Stoler på hinanden Deler stort og småt fra hjemmefronten med hinanden Hyggestunder med kaffe og kage Citat: ”Man er jo ikke fuldt rustet til at udføre et job, når man er færdig på uddannelsen”.

24 Man ved, hvorfor de andre gør, som de gør
De studerendes rolle Hvordan er det at blive socialiseret ind i bioanalytikernes praksisfællesskab / professionsidentitet? Fuldt medlemskab = At beherske de kompetencer som fællesskabet værdsætter Sproglige kompetencer Arbejdsopgaver Normer Værdier Man ved, hvorfor de andre gør, som de gør

25 De studerendes rolle De studerendes position ”Legitim perifer deltagelse” Potentielt medlem Læreposition Begår sociale og faglige fejl

26 De studerendes rolle De studerende oplever God modtagelse
Går i vejen – vil ikke sænke rytmen Svært at få svar på spørgsmål, pga. manglende tid/viden Medarbejderes manglende forståelse af uddannelsen Ønske om at sætte teoretisk/faglig viden i spil

27 Mødet mellem det eksisterende og det nye
De studerendes rolle Mødet mellem det eksisterende og det nye En forhandling af hvilke kompetencer der karakteriserer fuldt medlemskab ”Der er de der er år fra pensionsalderen. Dem ved folk godt, at de har forstand på deres område. De er meget specialiseret inden for et område. Dem er der meget respekt omkring. Det er også dem de tyr til, hvis der er nogle problemer med maskinen eller blodprøven. Det er jo bare noget med alderen (der grines). Studerende er nederst i hierarkiet uanset alder.” (Studerende)

28 De studerendes rolle ”Jeg tror, og nu generaliserer jeg, at den store generation, dem der læner sig op af pensionen, de har lavet en definition af hvad en god bioanalytiker er. Ikke bevidst – jeg tror ikke at de ville kunne formulere det, hvis du spurgte dem, men ubevidst. Og det vil sige, at man prøver at presse de nye ind i det. Nogle af de nye finder sig i det. Der sker en vis afklapsning, fordi man vil gerne være en del af fællesskabet og passe ind…” (Pensioneret bioanalytiker)

29 ”Oplever I, at de efterspørger jeres viden?”
De studerendes rolle ”Oplever I, at de efterspørger jeres viden?” ”Det er mere arbejdskraften, som de efterspørger (der grines). Jo nogen gør faktisk. Når jeg har spurgt til noget - så har jeg da fået at vide, at de synes at det er rart når der kommer studerende. Hvis man har en eller anden opgave eller forsøg man er ved at lave, så er de meget interesseret i at vide om det er noget afdelingen også kan bruge til noget.” (Studerende)

30 Undervisere som brobyggere
Underviseres rolle som brobyggere Introducere studerende til praksisfællesskabet Koble studerendes viden fra uddannelsen til praksis

31 Spørgsmål og kommentarer?