Diskursanalyse og kernestof

Præsentationer af emnet: "Diskursanalyse og kernestof"— Præsentationens transcript:

1 Diskursanalyse og kernestof
Fra Danidas hjemmeside, ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde 2012

2 Læreplanen og diskursanalyse -en fagkonsulent-pointe
Hvad står der i læreplanen til a-niveau? – undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse Her starter/slutter de fleste – forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier sprogteori? – undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold – anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser Metodekritik – skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier Bevidsthed om politisk debats forudsætninger – argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog. Hvor kommer ens synspunkter fra? Kernestof: Sociologi: – massemedier og politisk meningsdannelse Politik: – politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd, -magt AT og Samspil med andre fag Det siger jeg ikke noget om Jeg vil så hævde, at diskursanalyse kan bruges i forbindelse med stort set alt kernestof i faget.

3 Særfaglige forløb –seks eksempler
Introforløb om ideologier og diskurser Massemedier og politisk meningsdannelse (det nemme valg) Politik- og demokrati-forløb International politik-forløb Miljøøkonomi- og klima-forløb Velfærdsforløb Sociologiforløb

4 Hvad er dette?

5 E-nøgler til MedierNU 3 mdrs gratis licens:

6 Introforløb om ideologier og diskurser
Lektion Indhold 1 Associations-billede-øvelserom hvad politik er (nu arbejder eleverne faktisk med diskurser, men vent med begreberne) 2 En gruppe elever laver en socialistisk undervisningstime. De skal strukturere nogle faglige begreber -og undervise os andre i socialisme på en socialistisk måde. (Dvs. socialismediskursen optræder konkret og meta, men vent med begreberne) 3 Byg liberalismen i Lego (igen associerer vi frit, men de ved stadig ikke hvad en diskurs er) 4 Læreren bager en kage (eleverne skal fordele kagen ud fra de forskellige ideologier) 5 ”midten i dansk politik” (i timen diskuteres for og imod, at midten skal inddrages i politik) (igen ved vi som lærere, at der her er nogle forskellige diskurser om midten vs. flertallet i spil, men eleverne får det ikke at vide) 6 Hvad er diskursanalyse?? Så må eleverne få at vide, hvad diskurser er –og de skal reflektere over forløbet i en diskursiv ramme 7 Vi afslutter med en lektion om ordet blokpolitik. Hvad er det ord udtryk for som diskurs? Når vi nu alligevel alle sammen laver et forløb i 1.g. om ideologierne, så kunne man jo lige så godt gøre det lidt mere vedkommende og arbejde ud fra elevernes forforståelse.

7 Massemedier og politisk meningsdannelse
Lektion Indhold 1 Introduktion –forskellige syn på nyhedsmediernes rolle i demokratiet. (vi arbejder eksplorativt med elevernes forståelse af medier og drejer det ind på det politiske) 2 Det globale mediebillede (i denne lektion maler vi med den store pensel og ser på globale massemedier og udviklingen i teknologi og kommunikation) 3 Nyhedsmediernes historie –de politiserende medier (her arbejder vi med diskussioner af om medierne er politiske og hvad der menes med det –eks. ved at se en nyhedsudsendelse og arbejde med nyhedskriterier) 4 Modtageren af den politiske kommunikation –hvor er borgeren i,-e og hvordan påvirkes vi af politisk kommunikation, og hvordan vender sociale medier hierarkiet på hovedet? 5 Diskurser om medierne (hvordan opfattes medierne og hvordan opfatter de sig selv?) 6 Kommentatoren, journalisten og politikeren –hvem har magten? (paneldebat) 7 Politisk kommunikation og politisk argumentation (diskurser der arbejder) Et klassisk forløb om magtens placering mellem politikere og medier, sprogets betydning for den politiske kommunikation og diskurser om medier og politik i medierne.

8 Politik- og demokratiforløb
Lektion Indhold 1 Diskussion af demokratiidealer mellem repræsentativt demokrati og deltagelsesdemokrati 2 Rollespil om indrettelse af demokratiet. Klassen laver en strategi for, hvordan de kan få flyttet politikernes holdninger til, at unge skal have mere i SU. 3 Arbejde med forholdet mellem demokrati, medier og medialisering som fænomen. 4 Front-stage og back-stage og arbejde med politikeres brug af sociale medier 5 Jürgen Habermas begreber om borgerlig offentlighed og krav til den ikke-diskursiverede samtale. 6 Klassens time om god samtale- og klasserumskultur ud fra Habermas begreber 7 Arbejde med forskellige demokratidiskurser ud fra forskellige udsagn, eks: 1. ”Der skal være lige mange mænd og kvinder i politik” 2. ”Valgretten skal sættes ned til 16 år” Demokratidiskurser

9 International politik-forløb
Lektion Indhold 1 Introduktion til dansk udenrigspolitik 2 Diskussion af aktivisme og tilpasningsbegreberne –se klip: 3 Coorporative learning øvelse om Dansk udenrigspolitik 4 Dilemmaspil om dansk deltagelse i Afghanistan 5 Diskursanalyse af dansk tilbagetrækning fra Afghanistan 6 Visuel diskursanalyse af soldaterminder på youtube

10 Miljøøkonomi- og klimaforløb
Lektion Indhold 1 Introduktion til miljøpolitik og regulering på miljøområdet 2 Dilemma: skal der laves miljøpolitiske indgreb 3 Foredrag om global opvarmning 4 Diskursanalyse og miljødebatten 5 Eksplorativt arbejde med miljødiskurser hos miljø- og klimaministre 6 Cost-benefit og Bjørn Lomborgs argumentationsmåde i klimadebatten

11 Velfærdsforløb Lektion Indhold 1.
Introduktion om velfærdsforløb og velfærdsstat og velfærdssamfund 2. Velfærdsmodellerne som P1-program 3. Velfærdsstaten under pres? –dilemmaarbejde om hvilke udfordringer der er de største. 4. Diskursanalyse og socialdemokraternes ”nye”-velfærdsdiskurs (Karen Hækkerup) 5. Nodalpunkter om velfærdsstaten og økonomisk krise. 6. OBS: kun for a-niveau i 3.g. Den økonomiske diskurs –skal vi spare lige nu? –ligevægtsmodellerne og Jesper Jespersen

12 Sociologiforløb Lektion Indhold 1.
Introduktion til socialisation og identitetsdannelse 2. Gennemgang af ungdomskultur og subkulturbegrebet 3. Diskursanalyse og rockeren Jønkes hjemmeside 4. Trolls-fænomenet og sociale medier –en diskursanalyse af,- og snak om dødstrusler på Rasmus Tantholdts facebook-side 5. Projektarbejde om subkulturers italesættelse af sig selv, fodboldfans, rockere, politiske yderfløje, Justin Biebers fanklub osv. 6. Projektarbejde 7.

13 Litteraturliste Ideologier og diskurser, Kjeld Mazanti Sørensen, Columbus 2010 MedierNU, Rune Valentin Gregersen, Systime 2011 (iBog og pBog) Miljøpolitik, Rune Valentin Gregersen, Systime 2009, Fra Kyoto til København –paradigmeskiftet i klimapolitikken (iBog og pBog) 1.4 Diskursanalyse (iBog og pBog) 2.6 Den historiske udvikling i international politik i klima- og miljøspørgsmål Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag 2001, Diskursanalyse, Jens Peter Frølund Thomsen, s SamfNU, stx og hf-b-niveau, Systime 2011 (iBog), kap. 8 Magt og afmagt, særligt 8.5 Diskurser og sprog.