Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Blikket på forældrene - det konkrete og ligeværdige samarbejde

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Blikket på forældrene - det konkrete og ligeværdige samarbejde"— Præsentationens transcript:

1 Blikket på forældrene - det konkrete og ligeværdige samarbejde
Forældresamarbejde 1 Blikket på forældrene - det konkrete og ligeværdige samarbejde

2 Forældresamarbejdet og sprogpakken
Praksisundersøgelsen fra sprogpakken viser, at de adspurgte pædagoger i et vist omfang inddrager forældrene i sprogunderstøttende aktiviteter, og at de vurderer sig selv fagligt klædt på til at løfte denne opgave. Adspurgt om, hvad der kan være en hjælp i forhold til forældresamarbejdet bliver nævnt konkrete metoder og redskaber, teori og viden samt inspiration. Og tiden fremhæves også her som en væsentlig faktor.

3 Sammen skaber vi meningen – betydningen af de fælles refleksioner
Ifølge sprogpakkens forskningsreview er forældrene af helt afgørende betydning for børns sprogtilegnelse Forskning viser, at børn primært lærer sprog fra voksne gennem implicitte læringsstrategier, det vil sige, at de lærer af det sprog, de hører fra voksne. Derfor er det afgørende at inddrage forældre i sprogarbejdet.

4 Et grundlæggende dilemma i forældresamarbejdet?
Ser vi forældre som brobyggere i barnets liv og som ligeværdige samarbejdspartnere? Ser vi dem som en uudnyttet ressource? Eller ser vi dem som nogen, der skal lære – til deres barns bedste? Slides 6 – 12, bygger på Peter Mikkelsen: Forældre, pædagoger og børns sprogtilegnelse, i Sprogvejlederhåndbogen, Dansk Psykologisk Forlag 2010

5 Kategorisering af forældre
Alle mennesker læser hinanden gennem kategoriseringer af forskellig grad. I dagtilbud bliver forældre også læst og placeret i overordnede kategorier fx: De krævende De vanskelige De kompetente De svage

6 Forskellige synsvinkler på forældresamarbejdet
Blikket på forældrene, synet på samarbejde mellem forældre og pædagoger i dagtilbud kan tillige forstås i lyset af velfærdssamfundets generelle udvikling. Ses borgeren som klient, bruger eller aktiv medskaber af velfærdssamfundets ydelser? Forståelsen af forældrene er knyttet til effektivisering, modernisering og rationalisering af de velfærdsstatslige ydelser. Hvad skal gøres, hvem skal gøre hvad, for hvis skyld og hvordan?

7 Forældre, sprogarbejdet og lovgrundlaget.
Med dagtilbudslovens paragraf 11, stk. 4, fremgår det, at forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering, og i stk. 6, fremhæves det at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen, og at de får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

8 § Forældre som klienter
I vejledningen til servicelovens bestemmelser om dagtilbud står følgende: …indsatsen over for det enkelte barn skal ske i samarbejde med forældrene, og fastholder dermed også, at forældrene har hovedansvaret for deres børns udvikling. Dagtilbuddets indsats må afstemmes i forhold til den indsats, forældrene yder over for deres børn på de enkelte punkter. Det følger heraf , at dagtilbuddets indsats må intensiveres over for børn, hvor man må konstatere en svag forældreindsats.

9 Svag forældreindsats og klientgørelse
Fra serviceydelse til intensiveret indsats. Definitionsmagten på højkant, hvem er svag på hvilke punkter? Den særlige målrettede indsats og den relevant støtte. At bryde den negative sociale arv og træne familierne på rette vej via evidensbaserede programmer.

10 Forældresamarbejdet i de gode eksemplers institutioner
I Bjørg Kjærs bog: Inkluderende pædagogik – god praksis og gode praktikere ( Akademisk, 2011), opstiller hun fire fælles træk for forældresamarbejdet i de gode eksemplers institutioner: Pædagogerne etablerer en deltagelsesrelation og samarbejdsrelation med forældrene. Pædagogerne balancerer på utraditionelle, men meget bevidste og strategiske måder i forhold til den ulige magtbalance mellem forældre og personale. Samarbejdet tager udgangspunkt i barnet i institutionen og den konkrete pædagogik. Samarbejdet giver forældrene god indsigt i institutionens arbejde.

11 Deltagelsesrelation og samarbejdsrelation med forældre
At etablere samarbejde, som ikke usynliggør eller ser bort fra forskelligheder og uenigheder. At skabe myndighed omkring alle parter i samarbejdet. At skabe en direkte og sagligt orienteret relation. Med sit eget eksempel vise, at der fokuseres på handlemuligheder, læring og udvikling i forhold til barnet (s. 157)

12 Saglighed i relationen til forældre
Klar og direkte kommunikation med tydelig dagsorden, fokus og rollefordeling. Omhyggelighed, omsorgsfuldhed og venlig omgangstone. Afgrænset relation gennem sit formål med mødet/relationen til forældrene (s. 174). Tydelighed i rollen som repræsentant for institutionen. En afgrænset og meget fokuseret tilgang til eget arbejde (s. 184).

13 Håndtering af magt - at komme forældrene i møde
Høj grad af skriftlighed og faglighed omsat i imødekommenhed. En ærlig og direkte kommunikation i loyalitet overfor børnene og med fælles interesse for dets tarv. En konkret og strategisk agtpågivenhed overfor magtrelationen i samarbejdet. En konkret og eksempelnær kommunikationsform. Konkret problemudredning, omsat til pædagogiske strategier med et læringsperspektiv (s. 195).

14 Klarhed og rationalitet - den instrumentelle relation
Man arbejder sagligt og fagligt, med fokus på barnet i institutionen og med blik for barnets og forældrenes ressourcer, muligheder og erobringer af nye kompetencer.

15 Mulighed for at bruge sproget
Samarbejdet med forældrene i sprogarbejdet handler i lyset af Kjærs tilgang om det gode forældresamarbejde, om at inddrage forældre og deres erfaringer i det børnene er i gang med at lære, og ikke om at informere. Pædagogerne skal i samarbejde med forældrene helt konkret planlægge, hvad det er forældrene skal tale med deres børn om, og hvilken betydning det har for læreprocessen. Denne dialog skal organiseres og tilrettelægges som en del af børnenes samlede liv og læring.

16 Understøttende sprogstrategier
Hvilke sprogtilegnelsesstrategier kan vi formidle til forældrene og hvordan? Her får underviser mulighed for at lave en åben drøftelse om hvordan man bedst muligt formidler sprogstrategier til forældrene – Hvilke erfaringer er der i rummet hos kursisterne?

17 Understøttende sprogstrategier (fortsat)
Undersøgelser konkluderer at tæt kommunikation mellem voksen og barn, hvor barnet kan aflæse den voksnes reaktion, blikretning og ansigtsudtryk, har en direkte sammenhæng med størrelsen af barnets ordforråd. Jo flere situationer med fælles opmærksomhed desto flere nye ord.

18 Fælles opmærksomhed Kendetegnes ved evnen til at dele en fælles, viljestyret og vedholdende opmærksomhed med en anden. Herved etableres en kommunikativ treenighed mellem barnet, den voksne og genstanden. Fælles opmærksomhed er central for den tidligste læring og bliver ved med at være det langt ind i barndommen. (Tomasello 1983; Tomasello 1992; Tomasello 2003; Brooks and Meltzoff 2008).

19 Samtaler i hverdagen? Forskning viser at:
et sprogligt input bestående af længere og mere komplekse ytringer samt et rigere ordforråd, hænger tæt sammen med større ordforråd hos barnet (Bornstein, Haynes and Painter 1998; Hoff-Ginsberg 1998). gentagelse er en vigtig faktor i forhold til, hvornår barnet tilegner sig det pågældende ord. Det kan konkretiseres ved, at når forældre bruger fælles eller egne oplevelser, viser det sig, at de bruger et mere komplekst sprog, der gør dem til gode rollemodeller, som børnene kan spejle sig i.

20 OBS-punkter før samtalen
Forskellige sprogkulturer i forskellige hjem. Det handler ikke om etnicitet, men om forældrenes: socioøkonomiske forhold alder uddannelse viden om, hvordan børn udvikler sprog (Bleses 2010)

21 Forældre er forskellige
Der er forældre der taler til deres børn. Der er forældre der taler med deres børn. Det har afgørende betydning for barnets mulighed for at udvikle et stort ordforråd og sociale erfaringer, at de taler med voksne. (Eva Kristina Salameh 2007).

22 Sproglig socialisation
Den voksne tager barnets perspektiv i samtalen med barnet. Overdriver prosodi. Sproget nedbrydes i små dele. Tilpasser udtale og grammatik. Den voksne verbaliserer, hvad børn gør. Fører samtaler i form af spørgsmål og svar også ved højtlæsning. Barnet forventes at tilpasse sig til den aktuelle kommunikative situationen. Observation + demonstration. Sproget læres som en helhed. Gentagelser når barnet ikke forstår (Ingen omformuleringer). Voksne verbaliserer ikke hvad børnene gør. Spørgsmål er ægte spørgsmål. Hvis man laver en meget grov opdeling af forældre som sproglige rollemodeller, kan man dele dem i to gruppe: De, som er gode til at understøtte barnets sprog, og de, som er klar over, hvordan de støtter deres barns sprog. Den første gruppe er karakteriseret ved at være indlevende, understøttende og gode til at skabe kommunikative situationer og oplevelser, som inddrager og stimulere barnets muligheder for sproglig erfaring. Disse forældre vil ofte efterspørge inspiration til gode aktiviteter med deres barn hos pædagogerne. Den anden gruppe er karakteriseret ved ikke at anvende disse strategier i tilstrækkelig grad. Og disse forældre har brug for at få vejledning i, hvordan de kan støtte deres børns sproglige udvikling. En del pædagoger er tilbageholdende med at tage den opgave på sig, fordi man bevæger sig ud i et felt, hvor det kan være svært at være anerkendende, og måske har man oplevet at forældrene reagerer voldsomt, fordi de kan føle sig angrebet på selve deres forældreevne. Det er meget væsentligt at gå til opgaven med det udgangspunkt, at alle forældre gerne vil gøre alt det bedste for deres børn; men sommetider har man brug for at få de rigtige redskaber. Derfor skal man som udgangspunkt ikke gå ind i en samtale om, hvad forældrene ikke gør; men i stedet dreje samtalen over på, hvilke muligheder man som forældre har, for at understøtte sit barns sprog. Forskningen har vist, at bestemte kommunikationsstile og teknikker er særligt optimale for børns sprogudvikling. Helt overordnet kan man sige, at jo mere forældrene taler med deres børn, og jo mere de varierer deres ordforråd, jo flere fælles oplevelser, de har sammen med barnet, desto bedre sproglige færdigheder får barnet.

23 OBS på flere sprog i hjemmet
Som udgangspunkt må man som pædagog lytte til de erfaringer den enkelte familie har med at benytte flere sprog i hverdagen og tilrettelægge sin rådgivning til familiens situation. Det betyder, at man ofte står i en situation, hvor man ikke kan vælge mellem enten – eller, men i stedet må forholde sig til både – og. Gennem årerne har det været en stor diskussion, om man bør tale dansk i hjemmet eller ej hvis man er en familie med flersproglig baggrund. Dette har medført, at en del forældre bliver meget stressede over, at deres børn taler dansk med deres søskende eller i det hele taget foretrækker at udtrykke sig på dansk. Uanset hvilke sprog børnene benytter, er det vigtigste i forhold til at tilegne sig sprog og begreber, at de taler, og at der er plads både ude og hjemme til at skifte mellem sprogene

24 Ti understøttende sprogstrategier
Anbefal ikke alle ti strategier til forældrene på en gang. Planlæg i samarbejde med forældrene et fokuspunkt, som forældrene kan starte med, og herfra kan man stille og roligt arbejde med at udvide forældrenes opmærksomhed. Det er fuldstændig afgørende, at forældrene i et sådan forløb har en mestringsoplevelse, således at de ikke taber modet eller oplever, at det er alt for uoverskueligt i hverdagen og at de ikke magter opgaven. Et godt udgangspunkt er, at det først og fremmest handler om at få barnet på banen. Det vil sige, at forældrene skal være opmærksomme på at få barnet til at tale ved at lytte og understøtte i form af udvidende sætninger. I en undersøgelse fra UCLA (Anderson 2009) påviser forskerne, at løbende samtaler med børn er langt mere effektive i forhold til ordforrådstilegnelse end eksempelvis enkeltstående aktiviteter som højtlæsning. Derfor er det væsentligt at fremhæve, at samtale bør prioriteres højt. Samtalen har den styrke, at far eller mor har mulighed for at tilpasse sit sprog til barnets sprog og forældrene har mulighed for at udvidede barnets sprog og interesse, og derfor er det en særligt gunstig kommunikationsform. Modsat voksne, udfolder børnene ikke kun sproget i samtaler; men lige så gerne i leg. Der kan hentes inspiration til leg og samtale i bøger

25 Dialogisk læsning og forældre
Forældrene skal understøttes i dialogisk læsning, fordi der er evidens for, at barnets ordforråd øges, ved at det bliver gjort til medfortæller af historien. Uanset hvilken socioøkonomisk baggrund forældrene har, viser en undersøgelse fra USA, at de gerne interagerer i dialogisk læsning med deres børn, når de bliver præsenteret for muligheden. (Vandermaas-Peeler et al., 2009)

26 Kan det nytte? En undersøgelse peger på, at det at skabe muligheder for barnet for selv at fortælle bl.a. vha. bøger, ansporer barnet til at anvende mere komplekst sprog (Curenton et al., 2008). Se materiale målrettet forældre: Mål: øge barnets abstrakte tækning og evne til at ræsonnere ved at involvere barnet i dekontekstualiserede samtaler CURENTON ET AL. (2008) Use of decontextualized talk across story contexts: How oral storytelling and emergent reading can scaffold children's development. Design: Korrelationsundersøgelse Deltagere: 33 mødre og deres børn Børnenes alder: 4;10 – 5;2 år Interventionstype og varighed: Ingen intervention Variabler: Brug af komplekst sprog: konjunktioner, forskellige slags verber, adverbier, og udvidede navneord sætninger. Brug af kontekstualiseret og dekontekstualiseret tale

27 Fem anbefalinger mht. at inddrage forældrene i det tematiske sprogarbejde
Informér forældrene om det aktuelle tema Hold forældrene opdateret om de aktiviteter og strategier børnehavepersonalet bruger for at opnå de opstillede færdighedsmål. Præsentér forældrene for begreberne dialogisk læsning og støttende sprogstrategier under forældre- og informationsmøder. Opmuntr regelmæssigt forældrene til at læse bøger derhjemme, som passer til det aktuelle tema i børnehaven. Inviter forældrene til at deltage i daginstitutionsaktiviteter af og til Forældrenes inddragelse i det tematiske sprogarbejde bør være en topprioritet i institutionen. På grund af den mængde af ​​”en-til-en tid” forældrene har med deres børn, har de et optimalt udgangspunkt for at fortsætte pædagogernes strukturerede sprogarbejde, i hjemmet.

28 Fælles drøftelse Efter sprogvurderingen skal forældrene have forelagt resultatet. Hvor det vurderes, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats, skal pædagoger og forældre sammen aftale, hvordan barnet fremadrettet skal understøttes sprogligt. Hvordan?

29 Litteratur Bleses, Dorthe (2010): Barnets første lærer bor derhjemme, Læsepædagogen nr. 4. Mikkelsen, Peter &  Holm-Larsen, Signe (red) (2007): Dansk, kultur og kommunikation, Kroghs forlag. Kap.: Hvordan gør de det? Af Dorthe Bleses & Thomas O. Madsen. Salameh, Eva Kristina (2007):Tema-pjece til rapporten Sprogvurderinger – erfaringer og perspektiver. (EVA) Ridar, Kjersti (2008): Med mattebriller i barnehagen – lek med antall, rom, form og måling. Kommuneforlag. Girolametto, L (1995): The Effects of Focused Stimulation for Promoting Vocabulary in Young Children with Delays: A Pilot study. Journal of Children, 17 (2) Vandemaas-Peeler, Maureen, Neson, Jackie, Bumpass, Charity og Sassine, Bianca (2009): Social contexts of development: Parent-child interactions during readin and play, Journal of Early Childhood Literacy 9: 295 Anderson, Sarah (2009): Conversing helps language development mere than reading alone htttp://www.ph.ucla.edu/pr/newsitem html 25/4 2011


Download ppt "Blikket på forældrene - det konkrete og ligeværdige samarbejde"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google