Kulturmøder i psykiatrien Sygepleje på tværs af kulturer Videnscafé DSR, København 6. dec. 2011 Marianne Østerskov Projektsygeplejerske,

Præsentationer af emnet: "Kulturmøder i psykiatrien Sygepleje på tværs af kulturer Videnscafé DSR, København 6. dec. 2011 Marianne Østerskov Projektsygeplejerske,"— Præsentationens transcript:

1 Kulturmøder i psykiatrien Sygepleje på tværs af kulturer Videnscafé DSR, København 6. dec Marianne Østerskov Projektsygeplejerske, supervisor Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Center København Tlf /

2 Program Hvilken betydning har den kulturelle baggrund for mødet mellem sygeplejerske og patient? Hvilke sygdomsudtryk kan forekomme, herunder somatisering? Hvilken betydning har migrationen? Hvordan sikrer vi den bedste kommunikation? kulturel spørgeguide God praksis Hvilken betydning kan posttraumatisk belastnings- reaktion (PTSD) have for patienten og for relationen?

3 Kulturforståelse Det ukendte og det trygge Antropologisk undersøgelse
patienterne får mindre tid patienterne får mindre information utilsigtet forskelsbehandling Mediernes påvirkninger Den dominerende historie negative forventninger

4 Det homogene og det heterogene kulturbegreb
Kulturforståelse Det homogene og det heterogene kulturbegreb Se det enkelte menneske, det vi har til fælles Kultur kan tillægges for lille eller for stor betydning Gensidige forventninger – patientens sygdomsopfattelse Spørg patienten om hans kultur og religion Hvilken betydning har det for patienten Hvordan reagerer man på alvorlig sygdom i patientens oprindelsesland? Vær opmærksom på forskellige værdier Vesten: individualisme, selvstændighed Østen: kollektivisme og familiens betydning Udvikle kulturel sensitivitet

5 Kulturelle kompetencer
Kulturel sensitivitet vær opmærksom på egen kultur, egne holdninger og fordomme i forhold til patienten undgå generaliseringer og etnocentrisme vær opmærksom på andre værdier vær opmærksom på mange kulturelle tilhørsforhold vær opmærksom på den non-verbale kontakt (tonefald), respekt, disrespekt etc. vær opmærksom på magtpositionen i relation til patienten vær nysgerrig og tillidsskabende vær åben over for andre kulturelle udtryk

6 Sygdomsopfattelser Illness – disease – sickness
illness, den folkelige opfattelse disease, den biomedicinske opfattelse sickness, den samfundsmæssige opfattelse Personalistisk forklaringsmodel Naturalistisk forklaringsmodel Kulturbundne syndromer Somatisering

7 Den personalistiske forklaringsmodel
Guds ”straf” – Guds vilje udrensning af synder prøvelse og tålmodighed, at styrke den enkelte, refleksion og tilnærmelse til Gud besat af en ond ånd ramt af ”det onde øje” Den naturalistiske forklaringsmodel balance mellem tørt/ fugtigt og koldt/ varmt forskellige fødevarer, urter og medicin tillægges forskellige egenskaber

8 Kulturbetinget sygdomsudtryk
Somatisering psyko-somatiske symptomer udtryk for belastninger, afmagt og angst metaforer for psykiske problemer forskellige normer for at udtrykke smerte smerter opstået efter tortur tages kun alvorligt ved et medicinsk problem, f.eks. depression, sorg nedsat se-D-vitamin (paræstesier, træthed, smerter, disposition for depression) sprogets betydning

9 Hvilke udfordringer / barrierer oplever I i mødet?
Hvad er det, I gør, når kontakten går godt? Hvad sker der, når kontakten ikke lykkes?

10 Kulturchok Anderledes kulturelt slør
fremmede omgivelser, klima anderledes lugte, mærkelig mad andre skikke, anderledes reaktioner anderledes lyde, sproget, musikken Indlærte og ubevidste vaner er ikke brugbare Følelse af hjælpeløshed og utilstrækkelighed magtesløshed uforudsigelighed Forsvarsmekanismer angst, vrede isolation

11 Identitetskrise Medvirker til øget sårbarhed
Manglende tilhørsforhold og betydning Modersmålet er ubrugeligt Social isolation Manglende fællesskab i religiøse og kulturelle traditioner Social degradering Især manden mister sin identitet Kvinden påvirkes af egne og mandens oplevelser Mere ortodokse Påvirkes af omgivelsernes holdninger, evt. diskrimination Interne kulturkonflikter Tab, splittede familier Evt. manglende tillid til offentlige systemer

12 Interkulturel kommunikation
Indlæggelsessamtale, sæt tid af i rolige omgivelser Kan gå galt, når begge parter refererer til egne erfaringer Give mere tid, vær tålmodig og anerkendende Være åben og interesseret Være positivt nysgerrig Spørge til det, du ikke forstår Forklar direkte spørgsmål Socialt i forhold til kulturelt Forsøge at forstå den andens perspektiv Patientens tidligere oplevelser kan øge mistro og sårbarhed Usikkerhed komplicerer kommunikationen

13 Interkulturel kommunikation
At vi taler det samme sprog eller har mulighed for professionel tolkning Holdning til brug af tolk Tavshedspligt Erkende patienten som ekspert på egen kultur og tillade os selv at være ydmyge Vær tydelig i kommunikationen Vær konkret og specifik Sikre gensidig forståelse Faglig og personlig autoritet

14 Kulturel spørgeguide Formål
At udforske patientens kulturelle, sociale og religiøse baggrund og den betydning, som patienten tillægger denne i sit liv At udforske patientens sygdomsopfattelse At lære patientens sygdomsudtryk at kende At styrke kontakten og tilliden med patienten

15 Indhold Etnisk og religiøs baggrund Religionens betydning
Migration og tilpasning til det danske samfund Traumatiske oplevelser Patientens egne udtryk for og forklaringer på sygdom Fysiske symptomer Familiemæssige forhold Børnene Sociale forhold Forventninger til behandling Mulighed for rådgivning og støtte Den retspsykiatriske patient

16 Patientens forklaringer i relation til sygdom
Hvordan vil du beskrive dine gener? Hvornår og hvordan begyndte det? Ved du, hvad du fejler? Hvad har du fået at vide indtil nu? Kender du andre, der har haft samme sygdom? Hvad betyder det for dig? Hvornår har du det værst? Hvad kan forværre din tilstand? Hvornår har du det bedst? Hvad kan bedre din tilstand? Hvordan taler man om alvorlig/psykisk sygdom i din kultur?

17 Hvad mener du selv kan være årsagen til din sygdom?
Har du været indlagt før? Hvordan oplevede du indlæggelsen? Hvad var godt? Hvad var mindre godt? Har du søgt anden form for hjælp end her?

18 Hvordan reagerer din familie på, at du har en fysisk/psykisk sygdom?
Hvad betyder deres reaktion for dig? Hvad oplever du som den største stressfaktor lige nu? Hvilke forventninger har du til behandlingen? Hvad ville du have forventet i dit oprindelsesland?

19 Migration og stress Hvad fik dig/din familie til at forlade dit oprindelsesland? Hvad og hvem forlod du, da du flyttede til DK? Hvad betyder det for dig i det hele taget og i relation til, at du har en sygdom nu? Har du været udsat for vold eller fare? Hvordan har det påvirket dig? Er der noget, du særligt kan blive påvirket af på den baggrund? Er der noget, vi særligt skal være opmærksomme på, f.ex ved undersøgelser e.l.? Har du haft smerter/gener i kroppen af den grund? Evt. forklare patienten om kroppens funktion i relation til belastninger

20 Kulturel identitet Hvilke aspekter fra din egen kultur betyder mest for dig? Hvad betyder det i forhold til din sygdom? Hvad betyder det i forhold til din indlæggelse? Hvad er vigtigt for os at vide for at kunne give dig den bedste behandling og pleje? Hvad betyder religionen for dig i dagligdagen? Er der noget, du særligt har brug for her i forbindelse med din religion?

21 Familiemæssige forhold
Hvordan er dit forhold til din ægtefælle? hvordan er det nu i ft., hvordan det var i ….? hvad betyder det for dig? hvordan mødte I hinanden? Hvordan påvirker problemet din familie? Hvad kan påvirke din tilstand? Forbedre den? Forværre den? Hvordan ser du din situation i dag i forhold til tidligere? Hvordan ønsker du, dit liv ser ud om 5 år?

22 Om børnene Hvordan er dit forhold til dine børn?
Hvem tager sig af børnene? Hvordan forklarer du dit problem til dine børn? Hvilken støtte får de? Hvordan tror du, de oplever din sygdom? Hvordan synes du, dine børn fungerer? Hvordan tror du, at sygdommen påvirker dine børn, fx i skolen, i forhold til kammerater? Hvem kan tale med dem om, hvordan de har det? Hvad har de mistet ved at komme til Danmark? hvad tror du, det betyder for dem? Hvad er dine ønsker/drømme for dine børn? Hvordan vil det være for dig, at vi taler med dem? 22

23 Muligheder for støtte Hvem kan du tale med om din sygdom?
din ægtefælle? venner? Hvordan kan din ægtefælle støtte dig? Hvad forventer du han/hun kan gøre? Hvad betyder det for dig? Hvem ville have støttet dig i dit oprindelsesland? Hvordan ønsker du, din familie bliver inddraget i behandlingen?

24 Læs spørgsmålene igennem.
Tænk på en konkret case eller et dilemma fra din praksis, hvor nogle af spørgsmålene evt. kunne bringe dig videre. Snak med hinanden om jeres tanker i relation til spørgsmålene og den konkrete case. Hvordan kan spørgeguiden bruges i netop din praksis? Hvad bliver du særligt inspireret til at gøre?

25 God praksis Fortæl om, hvordan afdelingen fungerer, regler etc.
Familiens betydning? Evt. forklare patienten om kroppens funktion, hjælpe patienten til at genvinde tilliden til egen krop Undersøg stressfaktorer i relation til sygdommen og evt. til tidligere traumer Forsøg at lave aftaler med patienten/pårørende – så evt. misforståelser eller konflikter kan undgås, fx ved mange pårørende i afsnittet Spørg patienten, hvis der er noget, der undrer dig Fortæl om, hvordan afdelingen fungerer, regler etc. Fortæl om dit ansvarsområde og kompetencer

26 God praksis Undersøge og støtte patientens mestringsstrategier
Hvordan klarer patienten dagligdagen med sin sygdom? Psykoedukation Compliance ved medicinsk behandling hvordan sikrer I, at patienten følger behandlingen? patientens forventninger stress og social støtte, betydning for compliance anvendelse af traditionel eller alternativ behandling Vær opmærksom på muligheden for teletolkning

27 Traumer Traumatiske oplevelser
Før flugten: Ca. 35 % af flygtninge i Danmark har svære traumatiske oplevelser p.g.a. forfølgelse, fængsling, tortur, etc. Efter flugten: Eksil karakteriseret af tab og problemer med tilvænning til ny tilværelse – og ikke mindst ophold i asylcenter

28 PTSD kan forekomme i alle aldre
kriser, dødsfald etc. kan udløse tilbagefald flere fysiske klager og sygdomme og dermed højere dødelighed tendens til selvdestruktiv og impulsiv adfærd

29 F43.1 Posttraumatisk Stress Disorder, PTSD
A Udsættelse for en voldsom traumatisk hændelse, som har udløst intense følelser af frygt, hjælpeløshed og/eller rædsel B Genoplevelse af traumet i flashbacks. Kommer pludseligt, giver angst Påtrængende erindringer (intrusion) eller mareridt Stærkt ubehag ved situationer, der minder om traumet C Forsøge at undgå alt, der minder om traumet (avoidance) Opleve en general emotionel lammelse (numbing)

30 43.1 Posttraumatisk Stress Disorder, PTSD
D. Delvis eller fuld amnesi for den traumatiske begivenhed – generelt hukommelsesbesvær Vedvarende være i psykisk alarmberedskab - ind- eller gennemsovningsbesvær - irritabilitet og/eller vredesudbrud - koncentrations- og indlæringsbesvær - øget støjfølsomhed - tilbøjelig til at fare sammen - overlevelsesskyld * isolationstendens, påvirker relation til andre * vanskeligt ved at skabe mening * mistillid * manglende tro på fremtiden

31 Somatiske klager Smerter Andre fysiske symptomer Angstsymptomer
hovedpine, smerter i ben, ryg, nakke, skulder, mave, bryst og evt. fødder Andre fysiske symptomer vejrtrækningsbesvær fordøjelsesproblemer svimmelhed træthed Angstsymptomer hjertebanken sitren kvalme svedtendens hyperventilation

32 Hvad er I især blevet optaget af / opmærksomme på i dag?