Yderområder i Danmark Hvad er problemet

Præsentationer af emnet: "Yderområder i Danmark Hvad er problemet"— Præsentationens transcript:

1 Yderområder i Danmark Hvad er problemet
Anne Lorentzen

2 Hvor? Yderkant Vækstcentre Nordjylland Syddanmark Vest og Sydsjælland
Morsø, Thisted, Frh, Norddjurs Syddanmark Tønder, Ærø, Langeland, Lolland Falster Vest og Sydsjælland Odsherred, Kalundborg, Slagelse, Vordingborg Hovedstadsområdet Allerød Egedal Lejre Århusområdet Odder, Skanderborg, Silkeborg Trekantområdet Vejle, Hedensted Ålborgområdet Rebild

3 AE maj. Pressemeddelse

4 AE 2010 3. Maj Presse meddelse

5 Kilde: AE 2010 3. Maj Presse meddelelse

6 Regeringen siger om forskellene:
2000: Ressourcer, særkender, jævn fordeling 2003: Balancen er udfordret, differentieret udvikling 2006: Det nye Danmarkskort, by-netværk 2010: Globaliseringens udfordringer er regioner og kommuners ansvar, turisme, traditionel industri

7 ‘Den nye periferi’ efter 2000?
Teknologisk udvikling Fra landbrugs- over industri- til videns og oplevelsessamfund Globalisering Forstærket international konkurrence om ALT investeringer, varer, viden, mennesker, opmærksomhed Koncentration Af investeringer, arbejdskraft, penge, viden i storbyer

8 Udkant som ‘restområde’
Storbyerne Den nye periferi Mange virksomheder Hovedsæder for MNS Universiteter Vidensvirksomheder Servicesektor stor Beslutningstagere Stort arbejdsmarked Mange specialister Traditionel industri Landbrug og fiskeri Få vidensvirksomheder Små virksomheder Lokale virksomheder Lille arbejdsmarked Få specialister Faglige uddannelser

9 Den nye periferi som politisk konstrueret
Placering af fx motorveje, sygehuse, universiteter, statslige arbejdspladser Kommunernes økonomiske råderum Aktuelle reformer Skattereformer (lettelser til velhavere, skatteloft) Kvalitetsreformen (stordrift vs. tryghed) Kommunalreformen (små byer mister funktioner) Hvis er ansvaret?

10 Regeringens visionsgruppe 2012
Vi har konstateret, at der er liv derude, der er folk, der tænker og er kreative, der er innovationskraft og stor lyst til at gøre noget Søren Hermansen 23. ok. 2012, Nordjyske

11 Regeringens visionsgruppe 2012
Jeg har indset, at det er inde i vores hoveder, tingene skal ændres Vi skal vænne os til, at vi er i en IT tidsalder, hvor man uafhængigt af geografi kan arbejde i en virksomhed (Hausgaard, NS ) Man skal sikre sig, at folk bliver lidt længere, ved at tilbyde dem aktiviteter, services og oplevelser (Søren Hermansen, NS, ) Landdistrikternes image skal gøres lidt mere trendy (Mikkel Ryberg Kristensen, NS )

12 Vidensøkonomiens udfordringer
Hvordan kan yderområderne deltage i vidensøkonomien Kan Danmark undvære store områder og befolkningsgrupper i vidensøkonomien? Hvad er forudsætningerne?

13 Kilde: EBST 2009:38

14 Tabel 5: Uddannelsesniveau blandt nordjyske kommuner 2008
Baseret på Statistikbanken Andel i procent af beskæftigede med Kommuner rangordnet efter andel Grundskolen som højeste uddannelse Lang videregående uddannelse Aalborg Kommune 22,84 8,30 Rebild Kommune 28,29 6,57 Brønderslev Kommune 28,54 3,56 Mariagerfjord Kommune 30,56 3,59 Hjørring Kommune 30,41 3,18 Frederikshavn Kommune 31,61 2,64 Jammerbugt Kommune 32,59 3,03 Vesthimmerland Kommune 33,02 2,39 Thisted Kommune 33,51 2,79 Morsø Kommune 35,85 2,70 Læsø Kommune 37,75 2,67 Kilde: Lorentzen 2012:115

15 Opkobling i stedet for afkobling
Infrastruktur à la videnssamfund Internet, offentlig transport, Uddannelsesløft Ny organisering og teknologi Fjernarbejde i videns-og service fag Netværksbyer og arbejdsdeling Bosætning og herlighedsværdier