Hvad er en genre? Ole Togeby.

Præsentationer af emnet: "Hvad er en genre? Ole Togeby."— Præsentationens transcript:

1 Hvad er en genre? Ole Togeby

2 Tekst Tekster bør ikke opfattes som ting eller genstande
Tekster bør opfattes som begivenheder der forløber i tid hver gang en tekst pro- duceres (skrives eller siges) og forstås (høres eller læses) i kommunikations- situationer.

3 Tekst Her og i det følgende bruges ordet tekst således både om skriftlige og mundtlige kommunikative henvendelser, som har det fælles at de forløber i tid; den skriftlige tekst fungerer nemlig kun som kommunikation hvis der er nogen der læser den, og det at læse forløber i tid, lige som opfattelsen af den mundtlige ytring gør.

4 Synsvinkler på genrer Der findes fire forskellige vinkler at beskrive begrebet ’genre’ ud fra: En sproglig-stillistisk En litterært-historisk En ideologisk-sociologisk En pædagogisk-kognitiv Vi skal prøve at dække alle fire vinkler.

5 Synsvinkler på genrer En sproglig-stillistisk: En litterært-historisk
genretræk, stiltræk (troper og figurer) taksonomier og normer, komposition Erik Hansen, Diderichsen, Halliday, Peter Widell, Jan Engberg En litterært-historisk Fremstillingsformer, fiktionalitet, lyrisk, episk, dramatisk Aristoteles, Genette, Per Stounbjerg, Katja Teilmann En ideologisk-sociologisk Samfundskontekst, sociale funktioner, ideologier, manipulation, love, reklamer, Fairclough, Peter Harms Larsen, Derrida (?) En pædagogisk kognitiv Situationskontekst den hermeneutiske cirkel, forforståelse, Hirsch, Widdowson, Fish, Simon Borchmann, Ole Togeby

6 Kommunikationssituation og omtalt situation
Opfattes tekster som en begivenhed, dvs. som gennemførelsen af kommunikation, kan man skelne mellem kommunikationssituationen med dens tidsforløb og teksteksterne faktorer: afsender, modtager, kanal, og sprog og situation, institution og samfund, og den omtalte situation, som er det som teksten handler om, og som er fremstillet på en bestemt måde i teksten, i lovtekster som normsituationen, i videnskabelige tekster som evigheden, og i berettende tekster også som et tidsforløb.

7 To tegn i kom. Sit. Mens et skilt på vejen er en begivenhed nemlig når der kører en bil forbi. Alle tekster er begivenheder der forløber i tid når teksten (skrives eller) læses. To tekster opfattes som gentagelse. Billedet af Tordenskjold er en genstand. To billeder opfattes som kopiering.

8 Nedefra og oppefra Når tekster kommunikeres (ytres og forstås), sker det for de personer der deltager i kommunikationen, i processer der både går nedefra og op (dvs. fra del til helhed, fra ord og sætning til tolkning af værk og funktion) og oppefra og ned (dvs. fra helhed til del, fra institution og situation til sætnings- og ordtolkning).

9 Den hermeneutiske cirkel
Når processen går nedefra og op, kompositionelt, forstås delene før helheden, og helheden opfattes som en komposition af delene: man læser teksten fra venstre til højre, ord for ord, sætning for sætning, og akkumulerer meningen med hvad man har læst indtil slutningen, hvor man skal prøve at forstå helheden. Men samtidig foregår der en proces oppefra og ned: man kan kun forstå meningen med en del, hvis man forstår hvilken funktion delen har i den helhed som den indgår i. Dette paradoksale forhold kaldes den hermeneutiske cirkel.

10 Kompositionalitet og funktionalitet
Kompositionalitet er det forhold at me- ningen med en enhed afhænger af sum- men af meningen af delene i den og me- ningen med måden de er kombineret på. Funktionalitet er det forhold at meningen med en enhed afhænger af meningen med den helhed som den indgår i, og af dens funktion i denne.

11 Kompositionalitet og funktionalitet
Dette kan kategoriseres som to streger. Men når helheden er tydelig, er det to øjne

12 Forholdet mellem helhed og del
Og hvis helheden bliver en anden, bliver de to streger pludselig to sure øjne i stedet for to glade øjne.

13 Kompositionalitet og funktionalitet i tekster
Meningen med teksten ”PAS PÅ – BØRN” er bestemt ved kompo- sitionalitet (summen af meningen med delene og måden de er kombineret på): passe på betyder ’være forsigtig med’ eller ’være vagtsom over for’, bydeformen betyder ’at det er noget du’et skal gøre’, og barn betyder ’person under 13 år’. Sætningen kan derfor be-tyde ’vær vagtsom over for personer under 13’. Meningen med teksten er også bestemt ved funktionalitet; når det er et vejskilt, er betydningen nok snarere ’vær forsigtig med’, og børn er nok snarere en nominalsætning end et objekt, og betyder: ’der leger måske børn på vejen’.

14 Forholdet mellem helhed og del
I tekster er forholdet mellem helhed og del altså både kompositio-nelt og funktionelt. I billeder er forholdet mellem helhed og del helt overvejende funktionelt, eftersom der ikke er nogen diskrete dele:

15 Indre og ydre genrer: som en hånd i en handske
Man kan skelne mellem indre og ydre genrer: Ydre genrer: Bestemt funktionelt af den situationelle kontekst og tærskeltekster Opfylder bestemte funktioner i institutioner Indre genrer: Bestemt kompositionelt af fortælleformer, stilistiske træk (figurer og troper), komposition. En vellykket tekst er en hvor den indre genre passer til den ydre genre som en hånd i en handske.

16 Kommunikationssituationen

17 Samfundsmæssige sfære

18 Abstrakt Helhed – konkrete dele – konkret helhed
Dræbt ved påkørsel af ko En 49-årig kvinde fra Thyborøn døde tidligt søndag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig natten forinden, da hun påkørte en ko. Ulykken skete på Fabjergvej i Gudum tæt ved Lemvig, hvor personer fra området, der var i gang med at indfange koen, forgæves forsøgte at advare kvinden. Den 600 kilo tunge ko løb ud foran bilen og blev slynget op på kølerhjelmen, så frontruden blev knust. Med livsfarlige kvæstelser i hovedet blev kvinden kørt til Holstebro Sygehus, hvor hun ikke stod til at redde, oplyser den vagthavende hos Holstebro Politi. Af hensyn til de pårørende tilbageholder politiet kvindens navn. (Ritzau) Politiken tirsdag 1. juni sektion side 2

19 Helhed og del og ?? Ko dræbt ved sammenstød med bil
En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legemsbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. Hun har et ar på højre kind og er hjemmehørende i Skanderborg. Da hun vaklede ud af vognen, kastede solen sine sidste svage stråler over ulykkesstedet. Natten faldt på. (Konstrueret tekst, citeret efter Andersson & Furberg 1969)

20 Niveauer Problem: hvor ligger skellet ml fiktion og ikke-fiktion?
Niveauforskel mellem: Storgenrer: lyrisk, episk, dramatisk Genrer: ode, nyhedsartikel, nekrolog Prosaformer: narrativ, deskriptiv, osv. Fremstillingsformer: orientering, karakteristik, vurdering Sprogligt-stilistiske træk: metafor, rim, verbalsubstantiver, Problem: hvor ligger skellet ml fiktion og ikke-fiktion?

21 Prosaformer tekstinterne leksikalske, grammatiske, kompositionelle og informationsstrukturelle kriterier a. Narrativ (ordnet i tid) beretning: i. virkelighedsforankret: historisk eller journalistisk beretning ii. ikke forankret til kommunikationssituationen: litterær, fiktionsfortælling, historie, novelle b. Deskriptiv (ordnet i rum) beskrivelse: c. Expositorisk (ordnet begrebsmæssigt): teoretisk redegørelse d. Agumentativ (ordnet efter for eller imod): debatindlæg e. Instruktiv (ordnet efter handling og hensigt): brugsanvisning

22 Prosaformer

23 Fremstillingsform fremstillingsform (tekstelement, tekstart, teksttype) type af tekstelement, defineret ved *afsenderintentionen og *modtagerinteressen, ved *afsenderinstansen, *adressaten, *perspektivet, *fortælletempoet, *synsvinklen, og ved emnets art.

24 Fremstillingsform Fremstillingsformer med konstativ *afsenderintention og *modtagerinteresse i at blive oplyst og belært om noget man ikke kender, kaldes *orienterende fremstillingsformer. Det er *beretning og *forklaring (struktureret i *scenisk og *panoramisk tid), *beskrivelse (struktureret i *kommentartid efter rum), *tolkning, *referat, *resume (af andre tekster) og *analyse, (struktureret i *generisk tid efter begreber). Fremstillingsformer med konstativ afsenderintention og modtagerinteresse i at blive bevæget og få ændret opfattelse, er *argumentation, oftest i kommentartid.

25 Fremstillingsform Fremstillingsformer med ekspressiv afsenderintention er, når modtagerinteressen er at blive belært om noget man ikke kender, *redegørelse, *karakteristik og *sammenligning i kommentartid; og når modtagerinteressen er at blive bevæget og ændre opfattelse på områder som man allerede kender til, *vurdering og *propaganda ofte i scenisk og panoramisk tid.

26 Fremstillingsformer med regulativ afsenderintention er, når modtagerinteressen er at blive orienteret, *instruktion og *definition, og når modtagerinteresse er at blive bevæget og ændre opfattelse, *opfordring og *reklame. Fremstillingsformer hvor modtagerinteressen retter sig mod underholdning og livstydning er ved ekspressiv afsenderintention: *skildring, og ved konstativ afsenderintention *fiktiv *fortælling og causeri.

27 Fremstillingsformer

28 Historiske beretninger og fiktionsfortællinger
Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet. Lige for stod der et gammelt Egetræ ... J.P.Jacobsens novelle Mogens

29 Argumenterende tekster
Bekymringen for at løbe tør for råstoffer gælder ikke blot energi, men også den store mængde af øvrige, ikke-fornybare ressourcer, vi bruger i dag. Og diskussionen minder meget om bekymringerne fra afsnittet om energi. Faktisk har vi altid bekymret os om råstoffer. I oldtiden frygtede man at løbe tør for både kobber og tin. Og bestselleren Grænser for Vækst fra 1972 fremførte, at vi ville løbe tør for de fleste ressourcer. Guld ville slippe op i 1981, sølv og kviksølv i 1985 og zink i 1990.(574) Det er endnu ikke sket.

30 Fiktion som præsuppositionsfejl
I historiske beretninger vil tider, steder, personer og ting blive forankret til kommunikationssitua- tionens tid, og personer. Individuelle størrelser i den omtalte situation introduceres på en måde der passer til den intenderede læsers kendskab til det der skal omtales; I fiktionstekster vil tider, steder, personer og ting kunne introduceres i bestemt form som om de var kendte, selv om de ikke er kendte for mod- tagerne i kommunikationssituationen.

31 Metaforisk og metonymisk
Beskrivelsen af den omtalte verden i fiktionsteksten står som en metafor for den virkelige verden, som kommunika- tionssituationen er en del af. Emnet for ikke-fiktionsteksten står i et metonymisk forhold til kommunikations- situationens virkelige verden; den omtalte verden er her en del af kommunikations- situationens verden.

32 Aristoteles Aristoteles:
historieskrivningen fremstiller de enkelte begivenheder sådan som de er sket tragedien (og dermed fiktive tekster) er efterligning (mimesis) af handling og liv, som fremstiller hvad der er sådan at det kan ske og er muligt med hensyn til rimelighed og nødvendighed, således at det fremkalder glæde og frygt hos tilskuerne.

33 Forskydning fra sagen til tolkningen
Både afsender og modtager af praktiske tekster følger Grices maksimer og de underforståelser de medfører. I fiktionstekster er de bånd der knytter den omtalte situation til kommunikationssituationen annulleret. Forfattere til og læseren af fiktion skal ikke følge maksimerne; muligheden for mange tolkninger af den samme tekst er netop det tekstens afsender søger at skabe, og læserne søger at finde. Det er kvalitet ved fiktionstekster, at de giver anledning til flere forskellige tolkninger. I fiktionstekster forskydes dermed vægten i første omgang fra kommunikationssituationen (hvor teksten ikke har den pålydende funktion) til den omtalte situation i anden omgang fra sagen som teksten handler om (som ikke hævdes at være sand), til tolkningen som skal foretages af teksten.

34 Kommunikationsmodellen
I den pentagrammatiske tekstmodel er der både virkelige faktorer (afsender, sagforhold, nodtager, kanal og sprogsystem) og et både eksplicit og implicit tegnet billede inde i teksten af faktorerne i kommunikationssituationen (fortæller, mental model, adressat, genre og tema).

35 Fiktion Ved ikke-fiktive tekster skal de indre billeder af kommunikationssituationen (fortæller, adressat, osv.) passe som hånd i handske til de virkelige faktorer i kommunikationssituationen (afsender, modtager osv.) Ved fiktive tekster er dette krav om overensstemmelse det der er en som om-relation. Teksten hævder ikke at det er sådan, men at det er fremstillet således at det kan ske og er muligt med hensyn til rimelighed og nødvendighed.

36 Krav Det er kravene om ærlighed, sandhed, relevans, rigtighed og korrekthed der er som om. Kravene skal altså ikke gælde, men være mulige og rimelige. Det betyder at Grice’s maksimer ikke gælder i kommunikationssituationen, men skal gælde i den fiktive fortællesituation.

37 Grices maksimer Samarbejdsprincippet:
Kvantitet: Gør dit indlæg så informativt som krævet, og ikke mere informativt end krævet for det givne formål med samtalen. Kvalitet: Prøv at gøre dit indlæg til et der er sandt Sig ikke hvad du tror er usandt Sig ikke hvad du mangler passende evidens for Relation: Vær relevant Måde: Vær gennemskuelig Undgå dunkelhed i udtrykket Undgå tvetydighed Vær kortfattet Vær ordentlig

38 Efterligning af en kommunikationssituation
Fiktion er efterligning (mimesis) af en kommunikationssituation, i modsætning til praktiske tekster, som er handling i en situation. En fiktionsberetning beskriver hvordan man kunne fortælle hvordan forholdene var, den historiske beretning beskriver hvordan de var.

39 Fiktivitet er ikke en prosaform
Man kan godt kombinere narrative og ekspositoriske elementer i samme tekst, fx Dræbt ved påkørsel af ko, Man ikke uformidlet kombinere ikke-fiktive og fiktive træk i samme tekst, fx Ko dræbt ved sammenstød med bil; det opleves som et brud der definitivt diskvalificerer den sproglige sekvens som en rigtig tekst

40 Narrative og ekspositoriske elementer
Dræbt ved påkørsel af ko En 49-årig kvinde fra Thyborøn døde tidligt søndag aften af de kvæstelser, hun pådrog sig natten forinden, da hun påkørte en ko. Ulykken skete på Fabjergvej i Gudum tæt ved Lemvig, hvor personer fra området, der var i gang med at indfange koen, forgæves forsøgte at advare kvinden. Den 600 kilo tunge ko løb ud foran bilen og blev slynget op på kølerhjelmen, så frontruden blev knust. Med livsfarlige kvæstelser i hovedet blev kvinden kørt til Holstebro Sygehus, hvor hun ikke stod til at redde, oplyser den vagthavende hos Holstebro Politi. Af hensyn til de pårørende tilbageholder politiet kvindens navn. (Ritzau) Politiken tirsdag 1. juni sektion side 2

41 Ikke-fiktive og fiktive elementer
Ko dræbt ved sammenstød med bil En ko blev i går på hovedvej 10 dræbt ved sammenstød med en motorvogn af mærket Opel Rekord, model 1968, ført af en rødhåret kvinde af normal legemsbygning, iført en blå spadseredragt, hvid bluse med flæser og sorte sko med en rem op om hælen. Hun har et ar på højre kind og er hjemmehørende i Skanderborg. Da hun vaklede ud af vognen, kastede solen sine sidste svage stråler over ulykkesstedet. Natten faldt på. (Konstrueret tekst, citeret efter Andersson & Furberg 1969)

42 Typer af sproghandlinger tilpasning ml. tekst og verden
I. Konstative eller kognitive: tekstens udsagn skal passe til verden II. Evaluative: udsagn og verden skal ikke passe sammen (udsagnet forudsætter andre udsagn som de er reaktioner på og omsagn om) III. Normative: verden skal passe til udsagnet

43 Konstative sproghandlinger
I. Konstative eller kognitive: tekstens udsagn skal passe til verden a/ argumentative påstande; afsenderen forpligter sig på sandhed, fx vide, påstå, antage, forklare, sværge på, bevise, benægte, bekræfte, b/ informerende oplysninger; afsenderen forpligter sig på relevans, fx fortælle, beskrive, informere, generalisere, gengive,

44 Evaluative sproghandlinger
II. Evaluative: udsagn og verden skal ikke passe sammen (udsagnet forudsætter andre udsagn som de er reaktioner på og omsagn om) c/ bedømmelser (vurderende, meningstilkende-givende, emotive, ekspressive) afsenderen forpligter sig på vederhæftighed (ærlighed), fx mene, ønske, hade, foretrække, tilkendegive, synes, d/ kommunikativer (tydeliggørelser, definitioner, identificeringer) afsenderen forpligter sig på sammenhæng, fx spørge, svare, citere, tydeliggøre, præsentere, eksemplificere, kommentere

45 Normative sproghandlinger
III. Normative: verden skal passe til udsagnet e/ reguleringer (direktive: påbud eller kommissive: løfter) afsenderen forpligter sig på retfærdighed, fx påbyde, tillade, love, aftale, f/ deklarationer (institutionelle performative handlinger) afsenderen forpligter sig på autoritet, fx døbe, hilse, udnævne, beslutte, vedtage.

46 Sproghandlinger

47 Fiktionshandling Hele fiktionsteksten er en sproghandling defineret ved en fiktiv kommunikationssituation. Fiktionstekster kan som sproghandlinger defineres som som-om-handlinger eller sproghandlinger på skrømt; det er ikke nødvendigvis den omtalte sag der er uvirkelig - det er kommunikationssituationen der er efterlignet eller på skrømt.

48 Tekstart Tekster, som efter definitionen ikke er genstande, men begivenheder, opfattes altid i kommunikationssituationen som hørende til en særlig tekstart bestemt af det formål hos afsenderen som styrer valget af interne sproglige træk så de passer som handsken om hånden til de allerede eksisterende eksterne sociale vilkår.

49 Som handske om hånd Signaler om tekstens formål og helhedens art forekommer altid i begyndelsen af teksten så den danner rammen om en oppefra og ned-forståelse af hver af tekstens sætninger efterhånden som de læses fra venstre til højre. Læserne må antage at de indre træk som kan iagttages i tekstens begyndelse, passer som handsken om hånden til de ydre vilkår.

50 Grammatisk-semantisk mening
Den grammatisk-semantiske mening med Natten faldt på er bestemt kompositionelt af summen af meningen med delene, morfemerne: ‘natt’ + ‘en’ + ‘fald’ + ‘t’ + ‘på’ og meningen med måden de er kombineret på: ‘natt + en’ er subjekt for verbalfrasen ‘fald + t + på’ og det giver meningen ‘det begyndte at blive den mørke del af døgnet’. NB: der kan findes normalt flere mulige grammatisk semantiske meninger, fx af PAS PÅ BØRN

51 Den pragmatiske mening
Den forståelse en intenderet modtager i den kommunikationssituation som teksten er skrevet i, får af en given tekst, kan kaldes den pragmatiske mening Der er dobbelt bestemt; dels kompositionelt, dvs. grammatisk-semantisk af tekstens dele og prosaformen, dels funktionelt i forhold til både udsagnenes ko-tekst og kontekst og sproghandlingstype.

52 Fundamentalistisk mening
Fundamentalistiske læsninger af tekster kan bestemmes som læsninger der ignorerer at al læsning er bestemt både kompositionelt og funktionelt. Den grammatisk-semantiske mening som læserne får med lige deres særlige forudsætninger, interesser og baggrund, anser de som den eneste mulige. Fx: Can you pass the salt!

53 Uafhængighedserklæringen
We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness The American Declaration of Independence, 1776.

54 Loyal læsning Man kalde det loyale læsning, når læseren har fuld tillid til afsenderen og spontant falder ind i den diskursive rolle som den type adressat som signaleres af afsenderne gennem prosaformen og sproghandlingstypen. Denne læsning er defineret af tekstarten.

55 Loyale læseformer Læsning for underholdning og tidsfordriv
for livstydning (bekræftelse eller udfordring) for at orientere sig om noget for indlæring af stof for stillingtagen til et synspunkt tilslutning afstandtagen for at følge en opfordring for at pakke de matematiske former ud

56 En anden dagsorden end afsenderens
Men læsere kan jo også have en - skjult eller åbenlys – anden dagsorden for læsningen end afsenderne har intenderet, og som er signaleret ved tekstartmarkørerne i teksten (prosaformerne) og ved forhold i situationen

57 Refleksiv læsning Med refleksiv læsning er læserne ikke interesserede i at indgå som deltager i interaktion med afsenderne, har ikke tillid til dem og ønsker ikke at følge deres intentioner, men i - som udenforstående observatører - at reflektere over hvorfor afsenderne gør hvad de gør, hvilken ideologi de var hildet i, hvilke midler de bruger i deres kommunikation og den slags ting

58 Refleksiv læsning Teksten som genstand for refleksionen
Litterær analyse Grammatisk analyse Kritisk diskursanalyse Indeologikritik argumentationsanalyse Teksten som kilde til viden om noget andet end emnet for teksten (som betragtes som et levn efter en situation). Kildekritisk læsning.

59 Symptomallæsning En særlig form for refleksiv læsning er symptomallæsning; teksten ses ikke som udtryk for afsenderens hensigt og formål, men som resultat af og symptom på afsenderens egenskaber og de samfunds-mæssige vilkår teksten er blevet til under. Formålet er ikke at forstå, men at forklare teksten.

60 Forklare og forstå I naturvidenskaberne prøver man personuafhængigt og universelt at forklare fænomener i verden I de humanistiske videnskaber søger man at forstå individuelt frembragte bevidsthedsfænomener. En positivistisk orienteret sociologi hævder at tilvejebringe viden om samfundsmæssige fænomener på principielt set samme måde som naturvidenskaberne. En forstående, hermeneutisk orienteret sociologi fastholder heroverfor, at sociale og samfundsmæssige forhold som menneskeskabte fænomener netop kun kan begribes gennem en særlig form for indlevelse i og fortolkning af meningssammen-hænge knyttet til disse fænomener.

61 Nekrologer Richard Lundholm Lauritzen fhv. kriminalassistent, Aalborg, 86 år, der blev født i Hvorupgaard, fulgte som 14_årig sin drengedrøm og stak til søs. Det blev til syv år som sømand, sidst som marinesoldat på slagskibet Peder Skram. Fra denne post oplevede han den tyske invasion i 1940, og sømandslivet blev da skiftet ud med en stilling i politiet, som han varetog i 39 år til sin pension. Richard Lundholm Lauritzen arbejdede i en årrække ved politiet i Skagen, hvor han bl.a. var med til at starte Skagen Visefestival. Senere kom han til Aalborg, hvor han primært arbejdede i Kriminalpræventiv Afdeling. Det blev også til en del skribentvirksomhed. I 1987 udgav Richard Lundholm Lauritzen erindringsbogen 'En sømand græder ikke', og i 1997 kom 'Øst og vest under kongeflag'. For Nationalmuseet skrev han bidrag til trilogien 'Søens folk' fra 1985. Politiken side 11

62 Nekrologer Agnete Mouritzen Dam, speciallæge, dr.med., Virum, 69 år, tog medicinsk embedseksamen i 1963 og fik siden speciallægeanerkendelse i neuromedicin. Hun blev dr.med. i 1983 og etablerede året efter egen neurologisk speciallægepraksis. Fra 1986 virkede hun tillige som specialkonsulent for Frederiksborg Amt. I 1985 blev hun formand for Danske Nervelægers Organisation, og hun havde i perioden 1989_92 sæde i specialistnævnet. Agnete Mouritzen Dam efterlader sin ægtefælle gennem 34 år, professor, dr.med.Mogens Dam.

63 Nekrologer I dette system er nekrologer tydeligvis ikke-fiktiv orientering om den dødes liv og død, hverken karakteristik af den døde som (privat eller offentlig) person (det sker i mindeordene), vurdering af personens egenskaber, værker eller handlinger, underholdning (som en mindetale kunne være ved et gravøl; der er fx normalt ikke billeder af de døde), argumentation for at oplysningerne er sande (journalisten skal end ikke opgive sine kilder til oplysningerne om personen), eller fortælling om personens skæbne, som man kunne få livstydning af. Der er altså ikke en hovedperson som læserne kan identificere sig med, kun en person som er emne for teksten.

64 Nekrologer Afsenderinstansen er implicit, normalt en journalistisk medarbejder (modsat mindeord som er lavet af en navngivet person der kender vedkommende), som ikke underskriver sig (højst med initialer), og som ikke røber personligt kendskab til den døde person. Der må heller ikke være nogen angivelse af hvor begravelsen finder sted og den slags.

65 Nekrologer Fortælletempo: panoramisk, fortælleren (afsenderinstansen) står efter livets afslutning og kan vælge hvilke dele af et langt liv der er mest relevante for specifikation: fødested, uddannelse, arbejde, giftermål, tillidshverv, efterladte, eftermæle. Synsvinkel er ydre syn; fortælleren er ikke være inden i hverken personen, eller de pårørende (som ved indre syn), og kan ikke overskue fortid og fremtid, og vurdere hele tableauet (som ved alvidende fortæller).

66 Nekrologer Kompositionen er ekspositorisk, de enkelte udsagn er alle sammen specifikationer af den indledende formelsætning der indeholder navn, evt. titel, arbejde, sted og alder. I mange tekster er rækkefølgen bundet til kronologien, og det er kun de mest samfundsmæssigt relevante begivenheder i personens liv, der tages med, nemlig: navn, fødested, uddannelse, giftermål, titel, tillidshverv, arbejde, værker, eftermæle, og kun subsidiært fritid, interesser, helbred, oplevelser, privatliv. Men oplysningerne kan også komme i omvendt kronologisk rækkefølge eller delt ind på anden måde.

67 Nekrologer Ydre genre Nekrologer er artikler i dagblade eller andre blade eller årbøger som kommer jævnligt. De handler altid om nyligt afdøde personer (siden sidste nummer af publikationen), afsenderen er en journalist der ikke kender vedkommende, og som får penge for at skrive den. Avisen er på den anden side noget læserne køber for at blive orienteret - modsat en dødsannonce som er betalt af de efterladte.

68 Nekrologer Den samfundsmæssige nytte af genren nekrolog synes at være at alle der har kendt den døde, kan indrette sit liv efter at vedkommende ikke er en del af verden mere. Men samtidig handler nekrologer især om de begivenheder i folks liv som er samfundsmæssigt gavnlige: uddannelse, arbejde, tillidshverv, efterladte værker. Folk der ikke har præsteret noget af dette, får en meget kort nekrolog, eller slet ingen, fx får døde børn og unge ingen nekrologer. Denne udvælgelse gør nekrologer til vigtige ideologiske tekster, der angiver hvilke værdier samfundet sætter højt.