Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Name: Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Uploaded: 2017-12-23T16:27:21+00:00
Duration: PTM34S41
Channel: Andreas Frank
Description: Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Efteråret 2009 Medialogi Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet
Vejledertyper Gruppen – et sammenrend af personligheder Roller og funktioner i gruppen Tilgange til læring og læringsstile Få godt begyndt med samarbejdsaftalen Gruppearbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Læringsmål Få et konkret værktøj til at vurdere vejlederens rolle i projektet Få testet din personlighed og din læringsstil med henblik på selvrefleksion. Få præsenteret forskellige roller i projektarbejdet med henblik på selvrefleksion og gruppediskussion Få nogle hints og henvisninger til den skriftlige samarbejdsaftale. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Vejledersamarbejde Læreren: Underviser, giver opgaver, retter, formidler, kontrollerer, vurderer og tager ansvar. Vejlederen: Vejleder, giver råd, stiller spørgsmål, fremmer refleksion, diskutere, evaluerer og overlader ansvaret til gruppen. Lærerens studiesyn: At det der bliver lært er det eleverne skal til eksamen i At læreren gennemgår teksten på ”klassen” At eleverne bliver overhørt i teksten At alt hvad der gennemgås er lige vigtigt At læreren koordinerer og tager hensyn til arbejdsbelastningen i andre fag At det er OK at slippe let omkring opgaverne, hvis eleverne ikke bliver opdaget. At kriteriet for tilstrækkeligt udbytte er, at eleverne kan svare på lærerens spørgsmål. Vejlederens studiesyn: Ansvar for egen læring At det der fremdrages er udvalgte områder eller hovedtræk fra teksten/emnet – det forventes at de studerende selv følger op på det lærte. At kravet til en er at man selvstændigt og kritisk skal kunne overføre det lærte til andre sammenhænge – ikke blot gengive det lærte. At man selv skal planlægge og koordinere sit arbejde. At god vejledning kræver en god gruppe HUSK! En LÆRER underviser, giver opgaver, retter, formidler, kontrollerer og vurderer. En VEJLEDER giver råd, stiller spørgsmål, fremmer refleksion, diskuterer og evaluerer. Der er en PROBLEMORIENTERET del af vejledningen, som handler om at skelne imellem emne og problem og problemformulering og fastholde det metodiske perspektiv. Der er en FAGORIENTERET vejledning som hjælper gruppen med at formulere teoretiske perspektiver og evt. forbinde dem til empiriske perspektiver. Vejledere er FORSKELLIGE - nogle fokuserer på produktet andre på processen, nogle betragter grupperne som selvstyrende andre kan ikke lade være med at styre selv. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Vejledningens indhold
To typer af indhold i vejledningen: Problemorienteret vejledning Fagorienteret vejledning FAG Teorier Metoder PROBLEM Relevant anvendelse af faget Problemorienteret vejledning hjælper gruppen med: At skelne mellem emne, problem, problemstilling, problemformulering og perspektiv At fastholde det metodiske perspektiv At arbejde refleksivt på flere niveauer Fagorienteret vejledning hjælper gruppen med: At forbinde undren og videnskabelig viden At formulere teoretiske perspektiver At forbinde empiri og teori At finde central litteratur © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Vejledningens form Fire former for vejledning: Produktvejledning Procesvejledning Laissez-faire vejledning Kontrolvejledning © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Produktvejledning Sørg for at få lavet en disposition over rapporten så tidligt som muligt Fokuserer på faglig viden Lægger vægt på en konsistent og sammenhængende projektrapport Er løsningsorienteret Giver ideer, forslag og svar Er produktorienteret © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Procesvejledning Prøv at opstille nogle spørgsmål, som kan styre jeres arbejde den næste tid… Fokuserer på erkendelsesprocessen Vejleder i gruppesamarbejde Stiller spørgsmål i stedet for at angive løsninger Fremmer refleksive processer Er procesorienteret © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Laissez-faire vejledning
Nå, men det går jo godt, så er der jo ingen grund til at jeg… Lader gruppens lyst være styrende for projektet Roser og opmuntrer til selvstændigt arbejde Demonstrerer manglende engagement Giver overordnede, uforpligtende og tilfældige kommentarer Minimerer sit tidsforbrug til vejledning © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Kontrolvejledning Kan du ikke lige gå op til tavlen og udlede den formel, som I har anvendt på side 10, så vi kan se om I alle har forstået det. Sætter gruppen på prøve Gør projektet til én lang eksamen Fokuserer på bedømmelsen Fokuserer på den enkelte studerendes kundskab © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tænk lige over…. Hvilken type vejledning ville I foretrække
i de forskellige faser af projektet Produkt, proces, laissez-faire eller kontrol vejledning © SLP-gruppen, Aalborg Universitet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

– et sammenrend af personligheder © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Gardners syv intelligenser
Logisk matematiske Sproglige Musikalske Rumlige/visuelle Kropslig Personlig Sociale Det logisk matematiske menneske er en rationel tænker med flair for tal og abstrakte koncepter. Det sprogligt intelligente menneske fascineres af ord, deres mening og oprindelse og har flair for undervisning og fortælling. Det musikalsk intelligente menneske fascineres af lyde, fornemmer tonerne og har rytmesans. Det rumligt visuelle menneske er opmærksom på visuelle detaljer, har forestillingsevne og retningssans. Flair for arkitektur, kunst og design. Det kropsligt intelligente menneske har et livligt kropsprog, har god kontakt med sin krop. Flair for sport. Det personligt intelligente menneske har evnen til at forstå sig selv, og sine styrker og svagheder i relation til omgivelserne. Flair for fordybelse. Det socialt intelligente menneske er en menneskekender og har situationsfornemmelse. Flair for netværksdannelse. Få evt flere eksempler i Melen Steen Nielsen Flaggas artjel En intelligens – syv intelligenser, som kan findes på på Billede: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Jungs personlighedstyper
Introvert Sansning Følen Tænkning Jung fremhæver fire psykologiske funktioner, men understreger at det er fire muligheder blandt mange andre som f.eks. viljestyrke, temperament, imagination eller erindring (Jung, 1964): Sansen fortæller én at noget eksisterer og er hovedsagelig baseret på objektive stimuli, der opstår af fysiske og ikke mentale årsager. Tænkning fortæller, hvad det er – eller hvordan den givne person opfatter det, der er. Det er således en intellektuel funktion, som forsøger at forstå tingene ved at ideer (eller begreber) knyttes sammen (Hall & Nordby, 1976). Følen fortæller, hvorvidt det er acceptabelt eller ikke og knytter sig hermed til vores værdier. Relaterede begreber er behagelig versus ubehagelig (Jacobi, 1971). Intuition fortæller, hvorfra det kommer, og hvor det går hen. Intuition kan forklares ved det enkelte menneskes spontane evne til at opfange selv de mest ubetydelige emotionelle fluktuationer hos andre. (Hall & Nordby, 1976) Sansetypen og den intuitive type kalder Jung (1964) for modtagende funktioner, da indtrykkene så at sige kommer til én. De modtagende typer forholder sig kompensatorisk til hinanden, dvs. at hvis sansningen er stærk er intuitionen tilsvarende svag – og omvendt. Fornemmetypen vil mærke sig i alle detaljer, men ikke tage hensyn til de sammenhænge, i hvilke de indgår; derimod vil dette være tilfældet for den intuitive type (Jacobi, 1971). Jung (1964) kaldte tænken og følen for ordnede funktioner, da de begge arbejder med vurderinger. Tænkningen vurderer ved erkendelsens formidling fra standpunktet ”rigtigt, forkert”, og følelsen ved emotionernes formidling fra standpunktet ”lyst-ulyst” (Jacobi, 1971). Tænke- og følefunktionen forholder sig ligeledes kompensatorisk til hinanden. Udover funktionerne definerer Jung også personens indstilling eller attitude ved begreberne ekstrovert og introvert. Disse begreber supplerer funktionerne, og forholder sig ligeledes kompensatorisk til hinanden. I ekstroversionen investeres energien (libido) i tanker, perceptioner og følelser omkring objekter, mennesker og dyr samt betingelser og omstændigheder i omgivelserne. I introversionen strømmer libido i retning af subjektive strukturer og processer, hvorved den introverte er interesseret i at udforske og analysere sin egen indre verden. Begreberne introvert og ekstrovert må ikke forveksles med de bredt anvendte begreber indadvendt og udadvendt – det handler ikke om, hvorvidt en person føler sig tilpas i sociale sammenhænge, men hvorvidt disse sociale fora opbygger eller tapper personens energi. Intuition Ekstrovert © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Typeindikator - baseret på Jungs personlighedstyper
© SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Individuel og kollektiv læring Individuel læring kræver kognitive processer dvs. at kunne sanse, forstå, udtrykke og anvende sin viden, og på baggrund af det skabe nye erfaringer. Kollektiv læring kræver sociale processer og herunder kompetencer knyttet til kommunikation, konfliktløsning og samarbejde. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad er en læringsstil En persons måde at modtage og behandle information på – og dermed at lære på. Et værktøj til selvrefleksion i relation til undervisning og projektarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Felder-Soloman’s index of learning style (ILS)
Sansen Intuition Aktiv Refleksiv Visuel Verbal Sekventiel Global © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

ILS® - den sansende versus den intuitive
It has been shown that significant more students whom had been to 3 individual project exams or more preferred an individual exam. A slightly increase in student wanting and individual exam from 2007 to 2008. Do no know (10% in 2006, around 20% in 2008) A slightly decrease in the number of examiners wanting an individual exam.

ILS® - den aktive versus den reflektive

ILS® - den visuelle versus den verbale

ILS® - sekventiel versus global

Læringsstil præferencer INS N= 493
(Kolmos, Holgaard, 2003)

HUSK Testen skal ikke bruges til at kategorisere personer. Ingen læringsstil er bedre end en anden – de er bare forskellige. Jo flere måder at lære på, jo bedre læring. Testen siger intet om, hvad du kan! © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Felder-Soloman’s index of learning style (ILS)
..og nu testen Felder-Soloman’s index of learning style (ILS) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Et team – forskellige roller © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Team Spirit ? ©

3 x 3 Teamroller 1. Tænke roller 2. Handle roller 3. Sociale roller
Idémand Analysator Specialist Opstarter Organisator Afslutter Koordinator Formidler Kontaktskaber ©

Et irsk ordsprog ”Hvordan kan det være, at vi vurderer andre ud fra deres handlinger men os selv ud fra vores gode hensigter?” ©

En gruppe – forskellige tilgange til dialogen

Den vigende “sofavælger
“Lad chefen tage beslutningerne - jeg gør som der bliver sagt.” Fordel: Hurtig beslutningsproces uden konflikter Ulempe: Gruppen går glip af sofavælgerens indsigt og det er ikke nødvendigvis ”lederen”, der er den klogeste.

Diskussionskrigeren Den bedste debattør vinder.
“Jeg mener stadig som jeg sagde før… og du må da kunne forstå, at det er det eneste rigtige” Fordel: Argumenters holdbarhed bliver afprøvet Ulempe: Debattørerne hjælper ikke selv med at finde huller i egen argumentation. Den bedste debattør har ikke nødvendigvis ret.

Den kompromissøgende Du siger rød og jeg siger gul lad os vælge orange. Fordel: Flere interesser tilgodeses. Ulempe: Nogen gange er kompromiset ringere end hver af alternativerne.

Den dialogsøgende eller holdspilleren
“Lad os betragte alle forslag som inspirationskilder og diskutere os frem til den bedste løsning” Fordele: Gruppen tager fælles ansvar for at vurdere fordele og ulemper ved de fremsatte ideer. Ulemper: Langsommelig beslutningstagning

De 3 reaktionsmåder Den aggressive måde Stiv og rank Stirrer fikseret
Tilbøjelig til at pege Lægger armene over kors Jeg vil have, at du… Du skal… Vi gør, som jeg siger! Nu er du jo dum! Den assertive måde Rank, men afslappet Virker fattet Holder øjenkontakt Smiler Lad os… Hvordan skal vi gøre det? Jeg synes… hvad synes du? Jeg ville gerne… Den eftergivende måde Undgår øjenkontakt Taler stille og kun om nødvendigt Er rastløs Undskyld, jeg forstyrrer, men… Åh, nej dog Det hele er min skyld

Samarbejde og konflikt © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
- To sider af samme sag © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

(Frydensberg & Hammerich, 2006)

Tænk lige over…. Hvad er symptomerne på en konflikt?
© SLP-gruppen, Aalborg Universitet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Typiske tegn på konflikter
Langvarige diskussioner uden udbytte, men ingen dialog – hver har sit verdenskort Der postuleres i stedet for at argumenteres Medlemmerne beskylder hinanden for at have manglende forståelse – eller have misforstået. Medlemmerne danner kliker Medlemmerne stikker til hinanden, fokuserer på manden i stedet for bolden, og bagtaler hinanden Det handler mere om personlige sejre end projektrelevante sejrer.

Konflikttrappen (Frydensberg & Hammerich, 2006)

Personlig konfliktadfærd

Konfliktforebyggelse
Selvrefleksion Se mennesket i sin modstander og skille person fra sag Få etableret en samarbejdskultur Samarbejdsaftaler, procedurer for feedback, mødekultur, teambuilding mm. Opmærksomhed på kommunikationen Blokerende versus fremmede bidrag til kommunikationen Kommunikationsmønsteret Forskellige indstillinger til kommunikation Forskellige reaktionsmønstre

Tag hånd om konflikten Mød konflikten – lad være at ignorere den.
Tag et kig på konflikttrappen – hvor vidt har konflikten udviklet sig. Identificer dig med din modstander og dennes situation Tal med hinanden – og ikke om hinanden. Lav være med at fremlægge din mening som fakta i samtalen Læg konflikten bag dig. Evaluer konfliktløsningen efter et stykke tid.

Blokerende bidrag til kommunikationen
Forsvar/angreb holdning Uenighed uden konstruktive alternativer Blokering af diskussionen Tale om andre emner Tale hele tiden

Bidrag der fremmer kommunikationsmiljøet
Rose og opmuntre andre Støtte andre til at blive hørt Følge og støtte idéer Tilkendegive ændret holdning Udvise åbenhed Have styr på de beslutninger der er taget Billede:

Logbog Logbogen dokumenterer gruppens væsentligste aktiviteter/beslutninger kort og præcist Refleksioner til procesanalysen er gode at have med © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tjek kommunikationens flow

Samarbejdsaftalen Beskriv arbejdsaftalens formål i denne! Tænk SLP Samarbejde: Arbejdsdeling, mødedisciplin, håndtering af samarbejdsvanskeligheder mv. Læring: Delmålsformuleringer, forpligtelser i forhold til kurser og den kollektive læring mv. Projektmanagement: Logbog, tidsplaner, mødeledelse, filstyring, formidling mv. Brug samarbejdsaftalen dynamisk! © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Et eksempel A225 2006 NANO Jeg er en knold! 1. Mødetider:
Mødetid 8.30 hver dag med mindre andet er aftalt eller der er forelæsning fra morgenstunden er man klar til at påbegynde dagens arbejde. Kan mødetiden ikke overholdes skal gruppe informeres hurtigst muligt. Ved at møde for sent (8.30 er deadline) uden at have informeret gruppen og have gyldig grund bliver vedkommende straffet med en bøde på 20 Kr. Deadline markeres med en clockradio, og alle der møder for sent sætter sit kryds på “Jeg er en knold, der har mødt for sent” kalenderen. Ved fredagsmøder opsamles antal af krydser, og der betales til bødekassen. Middagspause er I perioden Ved mandagsmøder aftales et vedledende tidspunkt for, hvornår de individuelle arbejdsdage slutter. Ved middagsmødet på den pågældende dag revurderes tidspunktet. Billede:

Samarbejdsaftale A225 2006 NANO fortsat
2. Gruppeaftaler: Vigtige aftaler i gruppen vedtages, når alle er til stede så vidt muligt det kan lade sig gøre. Er en person ikke tilsted skal denne informeres hurtigst muligt om aftalen. Er vedkommende meget imod aftalen skal denne have mulighed for at kunne protestere imod gruppens beslutning. Overholdes deadline for aflevering af arbejdsblade ikke falder en bøde på 50 kr. Hvis arbejdsbladet ikke bliver afleveret kommer der 2 nye på arbejdsbladet. Viser det sig at arbejdsbyrden for en enkelt person er for stor, skal gruppen informeres hurtigst muligt. Arbejdsbladene skal udveksles på CVS. Billede:

3. Gruppeleder: Gruppelederen har ansvar for at seriøsiteten bliver opretholdt og tidsplanen følges. Gruppelederstillingen går på tur (alfabetisk), en ny gruppeleder udvælges pr. 14 dag. Gruppelederen skal holde dagsordenen ved vejledermøder. Som redskab har gruppelederen mødehatten, når mødehatten er på mødehatteflasken er der DYB seriøsitet i rummet. Samt en klokke som lederen kan bruge, hvis der opstår useriøsitet i rummet. Det er kun gruppelederen, der har rettighed til at benytte sig af disse redskaber. (Klokken kan anvendes af andre i nødværge, hvis gruppelederen er uopmærksom. Billede:

4. Fredagsmøder: Opsummering af ugens forløb i forhold til projektet. Sammenligne tidsplan med hvor langt vi er i forløbet. Diskussion af arbejdsblade. Rød tråd, hvor vil vi hen med projektet? Projektrelevante emner til diskussion. Evaluering af gruppelederens præstation. Konstruktiv kritik af gruppens medlemmer. Betaling af bøder!!! Rotering af logbogfører, postmand og leder (hver 14. dag). Logbogfører skal føre referat af fredagsmøder, vejledermøder og de tidspunkter, hvor det ellers er relevant. I løbet af weekenden skal referaterne af ugens forløb uploades på forumet, hvis dette ikke er sket inden mandag falder en bøde på 25 kr. Billede:

NU ØVELSE: TAK FOR NU Udarbejd eller finpuds samarbejdsaftalen
Næste gang: Konsultation omkring procesanalysen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Projektledelse i samarbejde © SLP-gruppen, Aalborg Universitet"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback