Historisk metode Bent Egaa Kristensen.

Præsentationer af emnet: "Historisk metode Bent Egaa Kristensen."— Præsentationens transcript:

1 Historisk metode Bent Egaa Kristensen

2 Indhold: oversigt Historisk metode Opfatter mit bidrag som:
- at sætte ord på meget som er uudtalt, forudsat - at sætte det ind i en overordnet ramme, der kan karakterisere faget i forhold til andre fag Det er et opgør med den erslev’ske tradition: - afvisning af en korrespondensteori for erkendelsen - afvisning af at skille kildekritik fra metode - afvisning af et absolut sandhedsbegreb

3 Indhold: oversigt Historie i flerfaglige forløb Materiale Teori Metode
fokus Undervisningen i faget Historisk metodes rolle

4 Historisk metode metode = fremgangsmåde
historie = fortidens menneskeliv => Historisk metode = fremgangsmåde, der må anvendes for at nå til en videnskabelig erkendelse af fortidens menneskeliv

5 Videnskabsbegrebet Et moderne videnskabsbegreb =
videnskaber er defineret ved: - metoder - genstandsfelter

6 Opgør med subjekt-objekt modellen for erkendelsen

7 Opgør med subjekt-objekt modellen
Baserer sig på to udviklinger i det 20. århundrede: Den kvantemekaniske revolution Den angelsaksiske sprogfilosofi, specielt Wittgenstein => Adskillelsen af subjekt og objekt lader sig ikke opretholde

8 Fælles for videnskaberne
Videnskabelig erkendelse indebærer at opstille og begrunde teorier om virkeligheden Erkendelsen baserer sig ikke kun på observation, men også på vore handlinger Teoridannelsen forudsætter en (bevidst eller ubevidst) forestilling eller forhåndsteori om hvilke sammenhænge, der findes eller er interessante for videnskaben

9 Historisk forskning Forskningsprocessen forudsætter en forhåndsteori om det objekt historikeren vil studere Forhåndsteorien afgør: hvilke spørgsmål historikeren ønsker svar på hvad der kan betragtes som kilder forestillingerne om den fortidige virkelighed, kilderne indgår i

10 Historisk erkendelse Kernen i historisk metode er at drage slutninger fra kilderne til den fortidige virkelighed Denne fortidige virkelighed kan være: den virkelighed, hvor teksten blev til den virkelighed teksten meddeler noget om

11 Historisk erkendelse To sluttemåder:
Slutning fra frembringelse = at slutte tilbage til den handling der frembragte teksten Slutning fra beretning = at slutte fra hvad teksten meddeler => troværdighedsvurdering = kan vi stole på meddelelsen

12 Historisk forskning Hypotesedannelsen starter samtidig med forskningsprocessen. kildens ophavssituation er afgørende for kildeidentifikationen fortolkningen af hvad kilden meddeler De slutninger historikeren drager Alt dette forudsætter en forestilling om en sammenhæng => analyse kan ikke skilles fra syntese (kildekritik ikke adskilles fra metode) (kendsgerningsetablering -> helhedsopfattelse = samling af kendsgerningerne)

13 Bent Egaa Kristensen: Historisk metode, 2007 p. 54

14 erkendelse = teorier om virkeligheden
Al empirisk erkendelse indebærer hypotese- og teoridannelse om virkeligheden Verdens uendelighed medfører at erkendelsen må indebære at udvælge og ordne for at skabe sammenhæng Hvad vi erkender afhænger af hvad vi retter opmærksomheden = erkendelsens rettethed

15 Erkendelsens rettethed
Eks: Columbus’ skibsjournal De så stormsvaler og et grønt strå i vandet. Karavellen »Pintas« besætning fik øje på et rør og en stok og endnu en lille stok, som blev samlet op. Den var tilsyneladende forarbejdet med jernværktøj. Et rør og andre græsarter, der vokser tæt på land, gled forbi sammen med et lille bræt. Besætningen på karavellen »Niña« observerede også tegn på land, bl.a. en stok dækket af små muslinger. Ved disse tegn åndede alle lettet op, og der blev stor glæde.

16 Erkendelsens rettethed
Grundvilkår for erkendelsen: Ikke blot en passiv betragtning eller modtagelse af sanseindtryk Erkendelse er en aktivitet (praksis) Erkendelsen involverer (forudsætter) vore muligheder for at handle i kraft af vor fysiske eksistens i verden Erkendelsen kan efterprøves ved aktiv handlen

17 Kildebegrebet Kilde = enhver genstand herunder tekst, der kan anvendes til at drage slutninger til den virkelighed historikeren søger at erkende En tekst (genstand) er ikke en kilde i sig selv, det er ikke en egenskab ved kilden Historikerens erkendelsesinteresse definerer hvad der kan være kilder = det funktionelle kildebegreb

18 Kildeidentifikation Forudsætningen for at drage slutninger er at fastslå kildens ophavssituation, d.v.s. den situation og den sammenhæng, den er blevet til i Kildeidentifikation: Hvad er det Hvem er forfatteren Hvornår er den blevet til Hvor er den blevet til

19

20 Fortolkningen Fortolkning indebærer at fastslå, hvad teksten meddeler
at meddele noget =kommunikationshandling Afgørende er kommunikationssituationen: - hvem (afsender) meddeler - hvad – til - hvem (modtager) – i hvilken - situation

21 Fortolkningen Målet med fortolkningen er at forstå forfatterens intenderede mening Historikeren må have som mål at nå frem til en rigtig forståelse af meddelelsen Det eneste kriterium herfor er: hvad mente forfatteren

22 Fortolkningen Eks: Niels Bohr udkast til brev til Werner Heisenberg (NBA document 5b): Vi var alle meget interesserede i at høre om den bekræftelse, som de seneste forsøg har givet på dine slutninger om en del elementarpartiklers symmetriproblemer, og vi glæder os til at høre nærmere derom, når du til foråret kommer til København.

23 Fortolkningen Eks: Columbus’ skibsjournal d. 12.10.1492
Jeg bemærkede, at nogle af dem havde mærker af sår på kroppen, og spurgte ved hjælp af tegn, hvorledes de havde fået disse. De lod mig forstå, at de havde forsvaret sig mod folk fra andre nærliggende øer, der var kommet for at tage dem til fange. Jeg fik den opfattelse, som jeg stadig vil fastholde, at disse folk kom fra fastlandet for at gøre øens beboere til slaver.

24 Fortolkningen P.C. Willesmoes Jørgensen ( De store opdagelser, Kbh p.86): Jeg bemærkede, at nogle af dem havde sår på kroppen, og spurgte ved hjælp af tegn, hvorledes de havde fået disse. De lod mig forstå, at de havde forsvaret sig mod folk fra andre nærliggende øer, der var kommet for at tage dem til fange. Jeg fik den opfattelse, som jeg stadig vil fastholde, at disse folk kom fra fastlandet for at gøre øens beboere til slaver.

25 Fortolkningen O. Bohn & H.C. Eskildsen: Møde med historien. 2. Fra opdagelserne til Enevælden, Kbh. 1965: Nogle af dem, jeg så, havde på kroppen spor af slag, og da jeg ved hjælp af tegn spurgte dem, hvad disse mærker betød, lod de mig forstå, at der fra andre øer i nærheden til deres land kom mænd i den hensigt at fange dem, og de så forsvarede sig. Og jeg fik den tanke og tror, at der fra fastlandet kommer folk hertil for at fange dem og bortføre dem i trældom.

26 Fortolkningen Den spanske original:
Yo vide algunos que tenían señales de feridas en sus cuerpos, y les hize señas qué era aquello, y ellos me amostraron cómo allí venían gente de otras islas que estavan açerca y los querían tomar y se defendían. Y yo creí e creo que aquí vienen de tierra firme a tomarlos por captivos.

27 Slutning fra frembringelse
Det at meddele noget er en handling Ud fra en foreliggende tekst kan der sluttes tilbage til den handling, der frembragte den På grund af selve det forhold at teksten eksisterer, kan vi være sikre på at handlingen har fundet sted

28 Slutning fra frembringelse
Eks: Telefax’en Påskriften på telefax’en viser at vi med sikkerhed kan slutte, at den er afsendt fra Justitsministeriet

29 Slutning fra frembringelse
En tekst kan betragtes som en løsning på et problem, der var bestemt af en opgave og de omstændigheder, hvorunder den blev til Løsningen er kendt – herfra må vi søge at slutte til den bagvedliggende intention Intentionen er indskrevet i et trekantforhold mellem opgaven, problemet og omstændighederne

30 Slutning fra frembringelse

31 Domenico Ghirlandaio:
Adorazione dei Magi, 1488 Spedale degli Innocenti, Firenze (Kongernes tilbedelse)

32 Slutning fra frembringelse
Eks: Domenico Ghirladaio: Adorazione dei Magi, 1488 Opgave: altertavle til Spedale degli Innocenti intentionen problem løsning kontrakt maleriet Omstændigheder: Ghirlandaios: Værksted Produktion Traditionen Teknik og materialer

33 Slutning fra beretning
Slutning fra beretning bygger på det teksten meddeler. Der kan skelnes mellem: Hvad forfatteren ønsker at meddele Hvad forfatteren performativt forudsætter Regulære påstande om sagforhold Hvad forfatteren ikke nævner

34 Slutning fra beretning
Da vi bygger på det meddelte => en troværdighedsvurdering ≈ at betragte meddelelsen i lyset kommunikationssituationen. Forfatterens: muligheder for at skaffe sig viden evne til at forstå det erfarede vilje til at gengive sin viden Hvilken form den originale meddelelse er overleveret

35 Slutning fra beretning
Eks: Uddrag af brev fra Louis Pio til Friedrich Engels I det forbudte Møde d. 5te Maj deltog omtrent Personer, men de blev adsplittede af Politiet i Forbindelse med Kavalleriet, dog først efter at over 50 Husarer og c. 20 Politibetjente var blevet saaret med Stenkast. Hele Garnisionen, endog Artilleriet, var rykket ud. Den næste Dag meldte omtrent 1500 Personer sig ind i Foreningen og Abonnenterne paa Bladet steg fra 2000 til 3000.

36 Er dette ikke bare kildekritik?
Min opfattelse er et opgør med den almindelige opfattelse: at kildekritik= historisk metode Den er også et opgør med alle udtryk, der funderer kildevurderingen og udnyttelsen til en egenskab ved kilderne selv: Derfor er min opfordring: Drop ”levning – beretning”, ”kildens udsagnskraft” – ”kildens udsagnsevne”, ”normative og kognitive elementer”!

37 Hypotese- og teoridannelsen
Forhåndsteorierne spiller en afgørende rolle for hvilke resultater historikeren når frem til Hvad historikeren søger bestemmer hvad han finder

38 Hypotese- og teoridannelsen
Teoridannelsen forudsætter en forestilling eller teori om hvilke sammenhænge, der findes i virkeligheden eller hvilke sammenhænge det er væsentligt at beskæftige sig med. Dette gælder for alle empiriske videnskaber – ja, den naturvidenskabelige metode forudsætter en forhåndsteori om virkeligheden.

39 Hypotese- og teoridannelsen
Eks. Galileis skråplan- forsøg: s = k∙t2

40 Hypotese- og teoridannelsen
Det vi betragter som en kendsgerning er resultatet af en historisk teori – ikke omvendt: Teori kendsgerninger Kendsgerninger teori

41 Hypotese- og teoridannelsen
Eks: Slaget på Fælleden d Slaget på Fælleden = en kendsgerning Slag = konfrontation mellem to parter: Myndighederne – politi og husarer Den organiserede arbejderbevægelse. Internationale Dette stemmer ikke med de samtidige kilder: Avisernes reportage De afgivne politirapporter Breve og dagbogsnotater

42 Hypotese- og teoridannelsen
Eks: Slaget på Fælleden d I følge de samtidige kilder sker der følgende: En masse nysgerrige på søndagstur trænges på vejene omkring Fælleden Læredrenge og dårligt klædte ballademagere kaster sten efter politi og husarer Internationales ledere blev overvåget – de foretog sig intet for at afholde mødet

43 Hypotese- og teoridannelsen
Eks: Slaget på Fælleden d Historien om Slaget opstår senere. Der er to kilder: Pios brev til Engels Justitsministeriets ”aktmæssige fremstilling”, 1873 = en retfærdiggørelse af dommene over Pio, Brix og Geleff Alligevel kan den findes i enhver Danmarks historie!

44 Slaget på Fælleden den 5. maj, 1872
Slaget på Fælleden den 5. maj, Tegning fra det socialistiske blad Ravnen, 1889, der viser eftertidens udlægning af begivenhederne som et veritabelt slag mellem arbejderbevægelsen og myndighederne.

45 Hypotese- og teoridannelsen
Menneskelige handlinger er det centrale i al historisk forskning: Det er umiddelbart indlysende, når det drejer sig om at udforske enkelte begivenheder Også i en længere udvikling spiller menneskelige handlinger en central rolle – en længere udviklingsproces kan betragtes som en serie af situationer, hvor den forrige udgør forudsætningerne for den næste Derimod kan forskellige sociale og økonomiske processor ofte forklares uden at referere direkte til enkeltindividers handlinger

46 Hypotese- og teoridannelsen
De historiske teorier vi når frem til afhænger foruden af kilderne også af vore forhåndsteorier. Dette har konsekvenser for sandhedsbegrebet. Historisk forskning er en proces, der stadigt foregår => resultaterne er principielt foreløbige: Historisk forskning betragter den fjerne fortid i lyset af den nærmere fortid og nutiden Da nutiden hele tiden forandrer sig er det en proces at forstå fortiden En fuldstændig forståelse af fortiden ville kræve at der ikke var nogen fremtid

47 Hypotese- og teoridannelsen
Komplementaritetsprincippet viser at der ikke er tale om et absolut sandhedsbegreb. Det er muligt at beskrive et fænomen på to forskellige måder: de udelukker hinanden begge er nødvendige for at forstå fænomenet Eks. Fysik: lysets bølge/partikel dualitet (eks. en regnbue / fotografisk plade) Historie: Landsbyfællesskabet

48 Metoder fra andre fag som forhåndsteorier
Metoder fra andre fag fungerer som forhåndsteorier om sammenhænge, der anvendes på det historiske stof : Økonomi International politik og statskundskab Antropologi Litteraturfagene

49 Metoder fra andre fag som forhåndsteorier
Inddragelse af metoder fra andre fag betyder ikke at disse metoder erstatter den historiske metode, der er tale om et supplement

50 Blokdiagram over begravelser i Nakskov, Sankt Nikolaj sogn. På Grundlag af Perlestikkerbogen. Efter Peter Christensen, p. 421.

51 Metoder fra andre fag som forhåndsteorier
Eks. Perlestikkerbogen Statistikken bygger på Anders Pedersens oplysninger => vurdering af pålideligheden af disse oplysninger

52 Historie i flerfagligt samarbejde
humaniora samfunds-videnskab naturvidenskab genstand menneskeskabte betydningsbæ-rende fænomener menneskelig adfærd naturlovene metode fortolkning/analyse anvendelse af modeller (teorier) anvendelse af matematiske modeller opstiller teorier som er individualiserende generaliserende mål er at forstå forklare

53 Historie i flerfagligt samarbejde
som humanistisk fag: materiale: Enkelte tekster, malerier, bygninger forhåndsteori: en opfattelse af den konkrete ophavssituation metode: fortolke for at forstå ophavsmandens intenderede mening fokus: en bestemt situation eller begivenhed

54 Historie i flerfagligt samarbejde
som samfundsvidenskabeligt fag: materiale: flere tekster, genstande etc. forhåndsteori: en model (eks. økonomisk model = matematisk-statistisk), metode: forklare sammenhænge v.h.a. generelle teoridannelser fokus: en udvikling eller en proces

55 Undervisningen i faget
Bekendtgørelsen: meget lidt om hvordan historisk erkendelse skabes meget om hvordan historisk bevidsthed skabes => eleverne = forbrugere af historie ingen anvisninger på hvordan elevernes historiske bevidsthed kvalificeres (et mål)

56 Undervisningen i faget
Mit bud er: (større) vægt på historisk metode ≈ hvordan historisk erkendelse skabes og at den har status af (foreløbige) teorier Det forhold at resultaterne er bestemt af forhåndsteorier kan anvendes i analysen af fremstillinger/synspunkter derved bliver det klart, hvad historiefaget står for, og hvad det kan bidrage med i flerfagligt samarbejde

57 Undervisningen i faget
At udvikle elevernes historiebevidsthed er et dannelsesprojekt, men der er ikke noget præcist om hvad det vil sige eller hvordan Min opfordring er: følg eksemplet fra romantikken (det humboldtske dannelsesideal) Det er ikke ”kildekritik” jeg foreslår: den er kommet i miskredit p.g.a. uanvendelig formalisme – heller ikke ”death by sources”, men klar vægt på historisk metode Der er masser af muligheder i bekendtgørelsen og passer perfekt med den nye eksamensform