HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

Præsentationer af emnet: "HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?"— Præsentationens transcript:

1 HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Vi skal leve af vores evne til at forandre og udvikle os! Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning

2

3 Oplægget i hovedpunkter
Hvori ligger udfordringerne? Hvorfor er forandring og udvikling så svært – og hvorfor vinder kultur, vaner og adfærd - næsten altid? Hvad skal der til for at skabe en forandring, et nyt mindset ? Fokus, mening og stemning! Et nyt paradigme eller i hvert fald et nyt mindset

4 Syv kriser der former fremtiden – og deres indbyrdes sammenhænge (mandag morgen nr.41 nov. 2008)
Finanskrise Sikkerhedskrise Klimakrise USA’s omkostninger i forbindelse med krigen mod terror var den egentlige tændsats til finanskrisen – Nobelpris økonom Joseph Stiglitz Ressourcekrise Fødevarekrise Sundhedskrise (spredning af nye vira, resistente bakterier, epidemier fx SARS Fattigdomskrise

5 Udfordringerne er til at få øje på – men har vi erkendt dem?
Professor Jørgen Ørstrøm Møller CBS og Singapore Management University siger: Den globale økonomisk vækst bliver lavere! ……selv om alle venter på væksten og forventer/håber de kan kick starte den! De næste 7 til 8 år vil verdens totale ressourceforbrug stige med 30 % Råvarepriserne vil nå nye højder USA går fallit inden 2020 Lige siden 1945 har økonomisk politik drejet sig om at fordele mere – MEN vi går fra fordeling af goder til fordeling af BYRDER Mangel på energi, ressourcer, fødevarer, vand og trængselsproblemer Klima/miljø og mangel på ressourcer er de 2 store udfordringer

6 Alle disse udfordringer møder vi i høj grad med en klassisk paradigme tænkning
Finance R & D HR Accounting Strategy Communication Quality Manufacturing Marketing Leadership Change Knowledge Nytte maksimering Vækst som en betingelse Adam Smith ( ). The wealth of nations. Starter moderne økonomisk teori Konkurrencen – tallene lyver ikke!

7 Overblik eller? En studerende refererede til stor spørgeskemaundersøgelse (3000 – medarbejdere og ledere) Over 90 % af alle respondenter ville gerne yde mere end de regnede med deres nærmeste chef forventede af dem De var/er bare meget i tvivl om hvad de skal gøre og hvad der skal til! En anden studerende der skal i gang med en kandidatafhandling indenfor HR området, tager afsæt i en konkret virksomheds oplæg. Vedkommende forsøger at finde et mønster i utrolig mange: KPI’ere, indsatsområder, kompetencer, målinger, grafer, implementeringsplaner, hensigter………)

8 Dalai Lama citat fra ”Lederens vej” forlaget Borgen 2008
”Jeg tror, at et af verdens største problemer er, at mængden af information stiger eksponentielt, mens folk bliver mere og mere specialiserede og ikke længere formår at forstå samspillet mellem alle ideerne til forbedring af samfundet”

9 Keep it simple! Hvad er vigtigst? Fortæl det! Giv råderum og opbakning
Man kan ikke lave perfekte planer i en foranderlig verden – så lad være med det (det er slut med A. Smith løsninger) En strategi er en udviklingsretning! Fortæl det! Fortæl folk hvad du/virksomheden ønsker de skal opnå Bed dem derefter om at fortælle dig, hvad de har tænkt sig at gøre Giv råderum og opbakning Glem styring gennem kontrol og detaljer (glem A Smith) Tilskynd dem til at tilpasse egne handlinger så de støtter op om udviklingsretningen

10 og Ørstrøm fortsætter, vi skal gøre 2 ting:
Vi skal flytte befolkningens bevidsthed så de erkender og forstår det problem der ligger foran os!!!! (Bill O’Brien’s erkendelser i Scharmer’s teori U) Det kan kun løses hvis vi forstår at DK ikke er verdens navle. Det er et globalt problem det kan kun løses hvis vi samarbejder med alle andre lande – særligt de asiatiske lande - de har de store problemer – derfor står de også med nøglerne til løsningen.

11 Hvad er alternativet til vækst?
En verden i krise behøver et spring i empati (Jeremy Rifkin). Empati for andre men måske også i eget mindset Hvem har en strategi for en verden uden vækst? Hvem har et scenario for en udvikling der ikke indbefatter vækst? Hvem kan skabe udvikling og nye arbejdspladser i en verden, hvor der ikke er vækst?

12 Der er brug for nye tilgange til at løse de nuværende udfordringer!
Det drejer sig IKKE om (at en person) den enkelte skal producere mere. Men vi skal have mere ud af hver enhed af de ressourcer vi forbruger Lykketoft – slut med vækst som vi kender den – men vi kan godt skabe større livskvalitet Jeg mener, stadigvæk det handler om og, i stigende grad, kommer til at handle om:

13 Innovation og iværksætteri
Klassisk innovation (Schumpeter): Nyskabelse der tilvejebringer økonomisk værdi Se muligheder og være i stand til at føre dem ud i livet på en værdiskabende måde. Nyere og bredere forståelse af innovation hvor værdiskabelsen fokuserer på sociale, kulturelle, mellemmenneskelige og samfundsmæssige forhold. Innovation kan ændre verden – men vi har særlig brug for fokus på social og menneskelig innovation Entreprenørship: Metode til at skabe ny virksomhed Ingen af disse begreber kan sættes på formel (ingen A. Smidt løsning) Darsø L. :”Innovationspædagogik” 2011

14 Vi har brug for at videreudvikle vort mindset

15 MEN - hvorfor er det så svært at lave forandringer der holder?

16 ”Culture always beats strategy”
Personlig udvikling, ledelse og organisationsudvikling er vanskelig – og ofte mislykkes projekterne Kotter 70 % (20 % og 10 %) Drejer 90 % af alle strategiprojekter HVORFOR ER FEJLPROCENTEN SÅ HØJ?

17 Det kræver energi at ændre vaner
Biologisk princip om at bruge mindst mulig energi – derfor kører vi på vanerne OG VANERNE KØRER OS! Det kræver virkelig meget energi at ændre tingene og det kræver vedholdenhed – derfor skynder vi os tilbage til vanerne Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

18 Hest og rytter. Hvem er stærkest og hvem er klogest
Hest og rytter! Hvem er stærkest og hvem er klogest? Det limbiske system (vanen - vi gør som vi plejer) og neocortex (viljen/ideen – vi ønsker noget andet)

19 How are habits formed: Modeling habit formation in the real world
To investigate the process of habit formation in everyday life, 96 volunteers chose an eating, drinking or activity behaviour to carry out daily in the same context (for example ‘after breakfast’) The time it took participants to reach 95% of their asymptote of automaticity ranged from18 to 254 days; indicating considerable variation in how long it takes people to reach their limit of automaticity and highlighting that it can take a very long time. 18+254/2 = 136 dage = 4,5 måned PHILLIPPA LALLY*, CORNELIA H. M. VAN JAARSVELD, HENRY W. W. POTTS AND JANE WARDLE European Journal of Social Psychology Eur. J. Soc. Psychol. 40, 998–1009 (2010) Published online 16 July 2009 in Wiley Online Library

20 Vigtige elementer i skabelsen af et nyt mindset Hvad skal der til for at vi forandre og udvikler os? At frigøre den særlige energi der relaterer sig til det at skabe noget meningsfuldt sammen med andre Fokus og mental energi Mening

21 Det du fokuserer på får du mere af……valget er dit
Fokus og mental energi

22 The focus based transformation - toward the innovative equilibrium
Product development problems are interpreted as biggest and most urgent problem Roles and behaviour among management and employees Focus on a heavy leadership approach supported by some management elements Changing from internal labour market to high commitment HRM and link the HRM activities to the business strategy A written and well- articulated strategy focusing on the entrepreneurial domain Developing relations to relevant and innovative stakeholders Influence A new innovative equilibrium will evolve

23 Fokus påvirker vort ”set point”
Sonja Lyubomirsky argumenterer for at 50 % af vores ”lykkeregnskab” er fastlagt via vores genetiske arvemasse – hun kalder det vores ”set point” Dertil kommer 10 % fra hvad man kunne kalde objektive livsbetingelser 40 % kan henføres til vores egen opfattelse/perception af virkeligheden Der er noget at arbejde med!!!!!!

24 Sprogets betydning for hvor vi har vort fokus
I en UDVIKLENDE virksomhed skal sproget pege opad i stedet for nedad, det skal skabe muligheder frem for begrænsninger. Det er sproglige spilleregler eller normer, som er rettesnor for et bestemt fokus og deraf afledt adfærd Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

25 Fokus aktiverer – amygdala og/eller hippocampus!
Hjernen producerer nye nerveceller hver dag hele livet. I hippocampus produceres der hver dag 1000 nye celler – men det kan forhøjes helt op til 2000 nye nerveceller hver dag Hvis vi overholder nogle få spilleregler (5) Bevæge os fordi når vi bevæger os (motion) dannes en vækstfaktor der fremmer celledelingen i hippocampus Spise rigtigt kost (hjernerigtig kost) Beskæftige os med det der gør os glade fordi glæde er en stærk befordre for at lære noget Sove – i den dybe fase i søvnen opbygger vi hukommelsen – vi konsoliderer hukommelsen Meditation fremmer udviklingen i hippocampus Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

26 Når begivenheder er knyttet sammen til opnåelse af et overordnet mål – der rækker videre og ud over individets egen interesse

27 Modstand er manglende mening Thorkil Molly-Søholm
”Den modstand der kan opstå hvis ikke vi tilrettelægger meningsdannelsesprocesser, kan forklare 80 % af det man prøver at indfange med modstandsbegrebet”!! ”Den kreative kraft i innovationsledelse” Dansk Psykologisk forlag Hvis man laver systemomvæltende forandringer og ikke tænker i mening for de mennesker der er en del af forandringen – så er mindst halvdelen af deres mentale energi optaget af spørgsmål som: hvad handler det her mon om? Og hvad mon det betyder for mig? ” Den kreative kraft i innovationsledelse” Dansk Psykologisk forlag

28 Meningsløshed Meningsløshed som noget der skaber afmægtighed, skamfuldhed, fremmedgørelse og udbrændthed. Destruktive såvel som selvdestruktive følelser kan opstå, som fx passivitet kedsomhed og aggression Meningsløshed anvendes i depressionsforskningen som væsentlig forklarende faktor i depressioners udvikling

29 Mening – et forsøg på en definition
Mening opstår når begivenheder er knyttet sammen til opnåelse af et overordnet mål Dette mål rækker ud over det enkelte individ Meningen gør at en række begivenheder ikke forekommer tilfældige men indgår i et erkendelsesmønster styret af et endeligt FORMÅL (Mihaly Csikszentmihalyi) At gøre noget der går ud over mig selv – noget der ikke kun kommer mig selv til gode (Martin Seligman - se klippet på ted.com)

30 Strategi med mening Helt ny hjerneforskning viser desuden: At arbejde med meningsfulde aktiviteter frigiver dopamin (Kilde: Mikkelsen og Poulfelt – børsens forlag)! At arbejde med noget meningsfuldt gør tingene interessante, udviklende og tilfredsstillende At leve et meningsfuldt liv frigiver dopamin

31 Der er penge i mening!! – og livskvalitet

32 Det meningsfulde skabes via: ”Moments of insights”
En ahaoplevelse er noget positivt der giver masser af energi og det inspirerer den enkelte til selv at ændre attitude og adfærd hurtigere og mere dramatisk end man ellers ville være i stand til! Forskning viser at lige før sådanne ahaoplevelser stiger svingningerne i hjernen til det dobbelt – hvilket gør kroppen klar til at præstere

33 Sensemaking a´la Karl E. Weick
Et menneskes identitet skabes i tæt samspil med de relationer man indgår i. Det er relationen til de mennesker man arbejder sammen med i afd. eller i organisationen der skal give mening efter Weick’s opfattelse. Virksomheden skal derfor etablere de nødvendige foraer der gør det muligt for medarbejderne at skabe og finde mening med det de er beskæftiget med Disse foraer er oftest KUN skabt for ledere og mellemledere og det er mere sjældent at medarbejderne får mulighed for i samspil at få udviklingsprojektet til at give mening!!

34 Stemning styrer energi, lyst og motivation – og det smitter meget mere end influenza!

35 Stemning! – stemthed i situationen + spejlneuroner
Vi smitter hinanden med stemning og følelser og det er meget mere udtalt end med forkølelse og influenza! Forandring begynder IKKE med det forhold vi vil ændre (eller den genstand, tekst, situation færdighed eller tanke) Det er følelserne i situationen der bestemmer hvordan og hvor godt man ændre sig selv og sin adfærd og dermed organisationens udvikling.

36 Spejlneuroner Egen cellegruppe reagerer når vi ser andre bruge den tilsvarende cellegruppe Vi spejler os i det de andre gør Cellerne er resonante på omgivelserne og simulerer det andre gør Vi får signaler fra de nervebaner der efterligner den pågældende følelse i vores egen krop – dermed sker smitten Amygdala registrerer det hele og bearbejder det ubevidst Vi tuner ind på samme bølgelængde vore hjerner er trådløst forbundne Goleman, D.: ”Social intelligens” Borgen 2006

37 Kropssprog og følelser
”Micromessaging” små subtile beskeder der kommunikeres uden ord mellem mennesker. På MIT (Massachusetts Institute of Technology) argumenteres for at vi sender mellem 2000 og 4000 mikrobeskeder om dagen via kropssprog, mimik og intonation mv. Men disse beskeder ligger oftest uden for det bevidste og sproglige plan. Derfor er det svært at arbejde med! Mikro beskederne opfanges i amygdala – som lynhurtigt uddrager den følelsesmæssige betydning af beskederne Fredens K. & Prehn A. ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” Gyldendal Business 2009

38 Følelse kontra stemning
Mange psykologer argumenterer for at vi ofte kender årsagerne til vore følelser (delvist i hvert fald) Vores verden er fyldt med stemningsudløsere hvor vi har svært ved at fastslå årsagerne Faktisk er det sådan at hvis vi ser på et fotografi af nogen hvis ansigt udtrykker en stærk følelse (glæde/vrede/afsky) så begynder vores ansigtsmuskler automatisk at afspejle den andens ansigtsudtryk Der er trådløs hjerne-bro mellem mennesker Goleman, D.: ”Social intelligens” Borgen 2006

39 Danmark skal leve af vores evne til forandring og udvikling
Hvad er vigtigst? – Definer og skab en udviklingsretning Skab råderum og giv opbakning til handlinger der peger i den ønskede retning Fortæl det! Tal utrætteligt om det I gerne vil have til at ske

40 Menneskelige ressourcer
Innovation Ledelse og udvikling Anvendelse af ny teknologi Viden og videns spredning Iværksætteri Menneskelige ressourcer