6. marts - DMCG/KB 2014 Peter Vedsted Professor

Præsentationer af emnet: "6. marts - DMCG/KB 2014 Peter Vedsted Professor"— Præsentationens transcript:

1 Kræftdiagnostik Hvad er behovet for primær diagnostik i almen praksis og på sygehuse?
6. marts - DMCG/KB 2014 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis – CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University -

2 Hvorfor er fokus på kræftdiagnostik vigtig?
Patienter prioriterer tidlig og hurtig diagnostik meget højt Danmark har lavere overlevelse sammenlignet med andre lande Diagnosticeret/behandlet i et senere kræftstadie Der er forskel i overlevelse mellem grupper i Danmark Tid til diagnose HAR betydning for prognosen for kræft Ikke emnet for mit indlæg i dag

3 To indsatser …”tidligere” og ”hurtigere”
Tidligere diagnose – et tidligere stadie fører til: Bedre prognose Mindre sygelighed Mere kosteffektiv behandling Hurtigere diagnose og behandling fører til: Minimerer stadie-progression Højere tilfredshed med og tillid til sundhedsvæsenet

4 Den diagnostiske tragt
35.000 diagnoser Henvises til udredning Lægeundersøges ”Symptomhav” >15% af voksne har i løbet af et år alarmsymptom Og alle de andre symptomer - 12% (3-4/dag) af konsultationer indeholder tegn og symptomer på kræft - Efter 6% (1-2/dag) af konsultationer mistænker lægen alvorlig sygdom, herunder kræft 50% (ca. ½-1/dag) af konsultationer med mistanke henvises Ca. 5% (1/måned) har kræft

5 Det starter i almen praksis!
52 mio. kontakter til sundhedsvæsenet årligt 42 mio. (83%) i almen praksis 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer 5-8% diagnosticeres ved screening (maks.) 85-90% starter forløbet i almen praksis

6 Ex: Symptomer blandt 1900 cancerpatienter
Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:

7 Tre grupper af symptomer!
Symptomgruppe Andel (%) Alarmsymptom 50 Alvorligt, uspecifikt 25 Ukarakteristisk Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:

8 Behov for tre diagnostiske strategier
Alarmsymptom Kræftpakker for specifikke symptomer på cancer Alvorlige, uspecifikke symptomer ‘Jeg tror denne patient er syg og det kan være cancer’ Diagnostisk center – hurtig, multidisciplinær tilgang Ukarakteristiske, vage symptomer ‘Jeg tror denne patient er rask, men alligevel…’ Hurtig og direkte adgang til undersøgelser

9 Kræftpakker og alarmsymptomer

10 Det burde da være enkelt
Det burde da være enkelt? Kræft viser sig med alarmsymptomer (“red flags”)…

11 Hvilken andel med alarmsymptom har kræft? Eks.: tyktarmskræft
Lægen skal henvise 20 mænd uden cancer for at finde 1 med cancer – OG de havde alle alarmsymptomer! Jones R et al. BMJ 2007;334;1040

12 Henvisning til kræftpakker i England
Af alle kræftpatienter i England: 43% blev diagnosticeret i Kræftpakke (2WWR) og 11% af alle henviste i Kræftpakke fik en kræftdiagnose 57% diagnosticeres således af andre ruter end pakke Fx 24% som akutte præsentationer med markant dårlig prognose! - Meechan D et al. BrJGP 2012 DOI: /bjgp12X - Elliss-Brookes et al. BrJCan 2012, 1220–1226.

13 Så nu ved vi at… Kræftpakker kan initieres hos ca. 40% af kræftpatienter I gennemsnit har 10% kræft For hvert kræfttilfælde i Danmark skal der startes = 4 pakker MEN SÅ MANGLER VI STADIG AT STILLE DIAGNOSEN HOS DE 60%!

14 Hvordan ser det ud i dag? I 2013 blev der gennemført pakkeforløb (forventet ) I disse forløb var der kræfttilfælde Hit-rate = 30% HUSK: alarmsymptom = 5-8% risiko for kræft 11% i England En logistisk succes - JA En potentiel diagnostisk katastrofe for dem som ikke passer i pakker (”Pakkemodning”)!

15 Tid til diagnose i virkeligheden
Pakke? Median dage til diagnose (25-75%) 10 % som ventede længst Alle kræftpatienter Ja Nej 22 (11-45) 42 (20-91) >98 dage >250 dage De 25%, der venter længst: 1½ måned eller 3 måneder? 10% venter 3 måneder eller ¾ år på deres diagnose Nationale data fra Jensen, Tørring, Vedsted. Under udarbejdelse.

16 Ex: Udredning af tyktarmskræft
Screening: iFOBT for en risiko på 0,03-0,15% for kræft I lægens konsultation: 50% med alarmsymptom: 5-8% risiko for kræft (x 100) 50% med uspecifikt symptom: kan være mindst 9 kræfttyper Har jeg adgang til iFOBT, ultralyd, skopier? Eller skal jeg bare prøve ”pakkerne” af? Har vi fokus nok på rationel udredning i almen praksis?

17 Vi kan nu spørge… Hvis det ikke er alarmsymptomer:
Hænger vi patienterne til modning indtil de er pakkemodne? Eller tilbyder vi: Nej/Ja – klinikker hvor almen praksis er ansvarlig (?% kræft) Diagnostisk center for alvorlige uspecifikke symptomer (12-20% med kræft)

18 Brug af diagnostiske test
Ca kræftpatienter i Region Syd og Midt i 2007/08 Brug af prøver MENS patienten var under udredning i almen praksis: 27% foretaget biopsi og cytologi 18% foretaget endoskopisk undersøgelse 47% henvist til billeddiagnostisk undersøgelse Har vi en rationel tilgang til brug af test (duplikation og spild)? CaP - kohorterne

19 Direkte henvisning til CT-scanning
Kræftpakke for lungekræft: FØR: Praktiserende læge henviser til lungemedicin, der henviser til CT-scanning, der får svaret og vurderer det. EFTER: den praktiserende læge sender direkte til CT-scanning. For hver 100 henviste, lungemedicinsk afdeling sparede 22 speciallæge-timer Ingen forskel i brug af CT-scanninger Større tilfredshed blandt sundhedspersonale og patienter (”p-billet”) Guldbrandt LM, et al. Danish Medical Journal 2014

20 Så udfordringerne er… Jeg har gennemgået situationen i dag med ca kræfttilfælde Fremtiden er ca kræfttilfælde Og jeg har ikke omtalt: Recidiv-diagnostik – hvordan er det egentlig organiseret? Opfølgning for dem der lever med kræft? Hvad hvis befolkningens awareness øges?

21 Opsummering Almen praksis er central for kræftudredning – her rejses mistanken VILKÅR: 50% – 25% – 25% 3-benet udredningsstrategi: Kræftpakke – Diagnostisk center – hurtig og direkte adgang 5-10% af alarmsymptomer er kræft – pakker bør øges fra nu til og i 2025 til At løfte udfordringen kræver meget mere viden om Rationel udredning og ”Nej/Ja-klinik” Diagnostisk center

22 Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care – CaP