Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis

Præsentationer af emnet: "Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis"— Præsentationens transcript:

1 Koblingspunkter Sammenhænge og samarbejde mellem skole og praksis
Charlotte Wegener, nov. 2012 Fotos: Lisbeth Barfoed

2 Vertikal læring

3 Horisontal læring Skabe koblingspunkter Binde knuder

4 Forebyggelse af frafald – på praktikstedet
Det har stor betydning, om eleverne føler sig godt modtaget på praktikstedet, og om de oplever, de får tildelt en klar rolle og et passende ansvar. Det afgørende er således ikke de konkrete arbejdsopgaver. Det handler mere om, at eleven bliver taget godt imod og bliver en del af praktikstedet, og at eleven har følelsen af at blive taget alvorligt. Rambøll, 2011

5 Forebyggelse af frafald - på skolen
Skaber gode elev-lærer-relationer. Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne. Arbejder med at skabe inklusion gennem socialt faglige fællesskaber i den daglige undervisning. Samarbejder med andre aktører, fordi den ved, at der ikke findes enkeltløsninger på frafaldsproblemet AKF, 2009

6 Den internationale frafaldsforskning
Få mange forhold til at spille samme – skabe sammenhæng mellem indsatser Aktørerne skal arbejde sammen og involvere sig i elevens uddannelse Fokus på relationer, anerkendelse, mestring Fokus på håndværket – faglig stolthed Lene Tanggaard, 2012

7 Indhold Ting Steder Mennesker

8 Reduktion af sygefravær
Høj indflydelse, høj ledelseskvalitet og et godt socialt klima i arbejdsgruppen fører til en signifikant formindsket risiko for langtidssygefravær. Indflydelse er den faktor, som i stærkest grad har en sammenhæng med langvarigt sygefravær. NFA, 2011 Indhold side 8

9 Døden Rollemodeller Tilhørsforhold Selvtillid
”Jeg spurgte på skolen, om vi kunne snakke om døden, inden vi skulle i praktik, men min lærer sagde: - Det sker næsten aldrig. Så havde jeg været der en uge, og vi stod og vendte en beboer og så: bang! - Vend hende om på ryggen, sagde min vejleder. Men hun var død. Min vejleder sagde: - Gå lige ud og træk vejret, ryg lidt og saml dig. Det er så vigtigt, man skal ikke sløse med det, men når man ikke ved hvordan, er man på Herrens mark. Jeg har aldrig set en død, mine bedsteforældre lever stadig, og jeg var så bange for at gøre noget forkert. Det er jo den eneste gang, og det kan ikke gøres om over for de pårørende, og hvordan gør man lige med at synge ud og sådan noget. Min vejleder talte med mig bagefter, men det var en træls dag.” Rollemodeller Tilhørsforhold Selvtillid

10 At undre sig ”Jeg skal lære at formulere mig anderledes. Jeg er her for at stikke fingeren i jorden og lære en ny måde at kommunikere på. Jeg er måske kommet til at træde nogen over tæerne, fordi jeg har sagt, at der var noget, jeg ikke kunne forstå, fordi der stod noget andet i bogen. Til den fælles introduktion i går fik vi et forslag til en formulering, som jeg må øve mig i: At undre sig. Jeg har skrevet det ned, så jeg kan gå og få det til at lyde rigtigt, og så vil jeg prøve at sige: Jeg undrer mig. Det er vist vigtigt, at jeg lærer at formulere mig sådan lidt mere feminint.”

11 Hjælp til selvhjælp Vejleder: Gudrun sagde i dag: - Jeg kan godt selv. Og det er jo godt, så skal hun selvfølgelig vaske sig selv i ansigtet. Elev: Det har vi lært rigtig meget på skolen: Hjælp til selvhjælp Vejleder: Hvad så, hvis hun i morgen siger, at det vil hun ikke? Elev: Jeg kan jo ikke så godt sige: - Det gjorde du i går, så det skal du. Vejleder: Nej, det kan være, hun har en dårlig dag, og så er det lige netop det, at du gør det, der hjælper hende videre. Det lærer man at vurdere efterhånden.

12 En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Indhold

13 Ting

14 Informationer Der er en introduktion til medicinhåndtering og til dokumentationssystemet, et organisations-diagram for kommunen, nogle foldere om etik, personalepolitik og et hæfte om regler for praktik i kommunen samt et skema med praktikmålene. Hun fisker organisationsdiagrammet op af bunken og siger, at det er godt, når hun skal til at søge job. Hun har ikke læst noget af det andet. Hun har ikke tænkt sig at læse noget af det, der er alt for meget. Hun har det sådan, at hun skal prøve tingene og få det forklaret, fortæller hun. Refleksion Relevans Erfaring

15 Logbogen Refleksion Relevans Erfaring
”Jeg synes ikke, jeg har oplevet nogen, der har en god oplevelse med logbogen. De synes den er træls. Jeg har nogen gange prøvet at snakke med dem om: Er det fordi du føler, du bliver fanget, når du har noget skrevet ned? Det er tit det, for så er det lige som om, puh ha. Når først de har det skrevet ned, så kan jeg jo se alt det, der står, og så skal de ligesom forsvare det eller i hvert fald fortælle om det og have begrundelser. Det er sjældent jeg har oplevet, at nogen de kan lide at skrive i den. Og jeg synes, det er dejligt med logbogen, fordi så kan man sidde og læse og spørge fx: Nåh… har du tænkt på, hvorfor du gjorde sådan…” Refleksion Relevans Erfaring

16 Logbogen - 2 Refleksion Relevans Erfaring
Helle siger, at hendes vejleder har været efter hende og sagt at hun skal skrive i logbogen. Hun skriver så grimt, fortæller hun, og hun tror ikke, at hendes vejleder kan læse det, og det er svært at få plads ved computeren på kontoret. Men hun skriver logbog nu, printer ud og lægger i sin vejleders skuffe hver eller hver anden dag, og så læser vejlederen det. Jeg spørger Helle, om hun har prøvet at læse tilbage i logbogen, men det har hun ikke. Hun siger, at hun måske ville kunne se en udvikling, for hun kedede sig jo i starten, og det gør hun ikke længere. For nu har hun fundet ud af, hvad hun kan lave med beboerne. Refleksion Relevans Erfaring

17 Billeder ”Eleverne samler mange ting. De samler indlægssedler og tager billeder med deres mobil. Fx kom en elev og sagde: ”Linda, prøv lige at se det her”: Og så havde hun taget et billede af en pyntedukke, som en borger havde puttet i sengen og sådan stoppet dynen ned omkring. Det var en borger, der var dement, og der var næsten ingen kontakt. Og eleven fortalte: ”Dengang jeg kom ind på værelset og så det, så fik jeg tårer i øjnene, for det viser jo, at så har hun følelser.” Refleksion Relevans Erfaring

18 Musik ”Vi havde haft et emne i psykiatri. Jeg spiller tit noget musik. Og så kom en elev næste dag og sagde, at han var sådan kommet til at tænke på den der med Gnags: Ridser og revner og buler, du er hvad du skjuler. Så den havde han spillet over til mig på en cd, og så havde han også kopieret teksten til mig. Så kommer han og giver mig sådan en cd, og den passede perfekt til det emne. Og så starter vi selvfølgelig med at sætte den i, så vi alle sammen kan høre den. Og der var jo rigtig mange, der kendte den.” Refleksion Relevans Erfaring

19 Indhold Ting Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk
En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Indhold Ting

20 Steder side 20

21 På kontoret ”Hvis man fx har en midtvejsevaluering, så synes jeg nogen gange eleverne sidder sådan: Hvad er det hun vil have? De er for meget fokuserede på, at det skal være det rigtige. Det behøver jo ikke altid være… det ’rigtige’, altså. Det handler ikke om, hvad det er, jeg vil have.”

22 Hos præsten Klassen er på besøg i kirken. Præsten viser rundt og vi synger nogle salmer. Præsten åbner et lille transportabelt alter og tager indholdet frem, mens hun fortæller om, hvordan det foregår, når hun tager på besøg på et plejecenter eller et sygehus. Eleverne stiller mange spørgsmål. De vil gerne vide, hvad hun taler med en døende om, og om hun kan lægge sorgen fra sig, når hun har fri.

23 Hos borgeren ”Det er ikke nok bare at vise eleven, hvordan man reder sengen eller hjælper den ældre på toilettet. Man skal stille eleven spørgsmål og være opmærksom på læringsmuligheder hele tiden. Spørgsmål, der kan igangsætte refleksion er fx: Hvordan kan jeg gøre brug af den ældres egne ressourcer? Hvordan kan jeg tale med den ældre, mens jeg udfører plejen?”

24 Indhold Ting Steder Arbejdsrum Klasserum Møderum Frirum
Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Indhold Ting Steder

25 Mennesker

26 At være velkommen Elev 1:
”Den første dag var der ingen der vidste, at jeg skulle komme. Alle ville ligesom gerne slippe for mig. Pludselig var næsten alle kørt, og den sidste, der var tilbage sagde: - Så må jeg jo tage dig med. Det var ikke særlig rart.” Elev 2: ”Der var lagt en plan for, hvad jeg skulle den første uge. Hvis min vejleder ikke er der, er der en af de andre, der har ansvaret for at hjælpe mig. Jeg har allerede fået mine egne borgere. Det er fedt.”

27 At tage sig tid ”Eleverne kommer og vil bare så gerne vise noget frem. Og hende, der har været i England, hun har fået et diplom og en badge, og det sender vi rundt i klassen. Det er vigtigt, de får lov at vise deres ”barn” frem. Så tror jeg også de føler, de har betydning. Tid har stor betydning i dag, så det man bruger tid på, det har stor betydning. Vi tager os tid til at se og lytte. Så føler de, de bliver set og anerkendt og taget alvorligt.”

28 Nogen at dele med ”Jeg havde passet hende i mange uger og hun fik det dårligere og dårligere. En dag greb hun pludselig om mit håndled og sagde: - Ud! Jeg blev så bange. Jeg snakkede med min mor om det, og hun sagde: - Måske mente hun, at hun ønskede at komme ud af sit liv. Det kan du ikke vide. Men tag det ikke personligt.”

29 Elevens ambassadør HH: Jeg kan selv huske, hvordan det var at være elev. Det var ikke altid så sjovt. CW: Så selvom du siger, du har været mange år i faget, så trækker du stadig på den oplevelse? HH: Altså, det bliver jeg ved med at tænke. Og jeg forsvarer nogen gange, når jeg har elev, og gruppen siger: - Årh, hun skal også være lidt hurtigere. Ja, svarer jeg, men det er jo heller ikke nemt at være elev, og man skal gøre tingene, som de skal gøres, og man skal være hurtig.

30 Indhold Ting Steder Mennesker Arbejdsrum Klasserum Møderum Frirum
Netværk Tid og nærvær Være i hinandens verdener Blive inkluderet Bøger og papirer Logbog Ejendele Æstetiske udtryk En arbejdsopgave En skoleopgave En oplevelse Et begreb Indhold Ting Steder Mennesker

31 Indhold Ting Steder Mennesker Hvilke rammer støtter eleverne?
Hvilke rammer støtter vores samarbejde? Hvordan styrker vi vi vi bedst elevens netværk? Hvordan styrker vi bedst forbindelserne mellem parterne? Hvilke ting støtter elevernes mulighed for at skabef koblinger? Hvilke ting støtter vores samarbejde? Hvad er betydningsfuldt for eleverne? Hvad er centralt i uddannelsen? Indhold Ting Steder Mennesker