Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

“Sår-i-Syd” Temadag – emnet er kompession 1/

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "“Sår-i-Syd” Temadag – emnet er kompession 1/"— Præsentationens transcript:

1 “Sår-i-Syd” Temadag – emnet er kompession 1/10 2008
Det venøse ben “Sår-i-Syd” Temadag – emnet er kompession 1/ Sårsygeplejerske Wilja Dam Sårcentret, Hudklinikken Århus Sygehus

2 Ulcus cruris sårtyper. Sår relateret til karsygdomme:
Venøse sår udgør 70 %, hvoraf ca. 38 % har dyb venøs insufficiens Blandingssår venøst/arterielt udgør ca. 20 % Ulcus cruris arterioscleroticus udgør ca. 10 %. Lymfatiske sår. Sår relateret til traumer og kirurgi Hydrostatiske sår Ca. 10 % af befolkningen har behandlingskrævende kronisk venøs insufficiens og ca. 1% har venøse bensår Lymfatiske sår opstår pga. lymfatiske dysfunktioner (insufficiens) i et vævsområde. Primære tilstande er medfødte defekter i lymfesystemet. Sekundære ses som følge af infektion (hæm. strep.el tropeinfektioner), traumer el. kir. Indgreb.

3 Årsager til venøs insufficiens
Familiær disposition – svage vener Venetrombose DVT Fødsler Overvægt Stående arbejde Øget koagulabilitet - Leidenfaktor Subjektive symptomer: Tyngde, kramper, kløe, hævelse og smerter Objektive symptomer: Pigmentering, eksem, induration, ødem og ulcus.

4 Årsager til ulcus cruris
Klapinsufficiens – destruktion af veneklapper Manglende evne til at sænke venetrykket under muskelarbejde Forhøjet hydrostatisk tryk i venerne som nedsætter mikrocirkulationen i huden Nedsat diffusion af ilt og næringsstoffer Udsivning af røde blodlegemer Udsivning af fibrin og andre komponenter fra blodbanen som bl.a. giver fibrosering af huden Udsivning af hvide blodlegemer som bevirker inflammation med eksem og evt. ulcus

5 Mikroødem rundt om kapillær
Til højre:”normalt” hårnålsformet kapillær. Når det venøse tryk er for højt kan de forlænges gange normal længde og 2-3 gange normal bredde. Pga. det høje tryk i venolerne presses blodplasma og andre blodprodukter ud af karret og sidder som mikroødem rundt om karrene.Dette ødem forhindrer udveksling af næringsstoffer mellem kapillærerne og cellerne i huden. Ses ofte omkring perforanter og giver sår ifm. traumer.

6 Fibrinaflejringer omkring kapillær p.g.a. stase
Blokerer for ilt og vigtige proteiner Fibrinet opfanger leucocytter og hermed opretholder inflammationsfasen Stasen i kapillæret lækker karret og fibrinogen fra blodet omdannes til fibrin. Fibrinaflejringer omkring kapillær p.g.a. stase

7 Rask venesystem med flow fra det overfladiske venesystem via perforanter ind i det dybe venesystem.
Raskt venesystem: Her ses flow fra det overfladiske venesystem, via perforant vene, ind i det dybe venesystem, med velfungerende veneklapper.

8 Insufficient venesystem med dilaterede vener og insufficienete veneklapper med refluks og stase ud i kapillærnettet.Dette bevirker flg. Lækage med udsivning af makromolekyler og erytrocytter, som bl.a. bevirker ophobning og aflejring af jern og macromolekyler (proteinstoffer), som giver brunfarvning og fibrosering af huden. Leucocytter opfanges af venevæggens endothelceller, som bevirker en inflammationstilstand i vævet, som er årsagen til det venøse bensår. Insufficient venesystem: Her ses refluks med stase og dilaterede vener helt ud i kapillærnettet.

9 For højt venetryk bevirker sår og kroniske hudforandringer

10 Venøs insufficiens med kroniske staseforandringer i huden
Risiko for sår !

11 Jo højere trykket er desto større risiko for sår
Stående = Ingen muskelaktivitet Hydrostatiske tryk ca mm Hg.ved anklerne Venøs insufficiens = manglende evne til at nedsætte det hydrostatiske tryk Jo højere trykket er desto større risiko for sår Liggende = Ingen muskelaktivitet Hydrostatiske tryk ca. 10 mm Hg ved anklerne. Refluks = manglende evne til at nedsætte det hydrostatiske tryk = uaflastet ambulatorisk venetryk AVP. AVP > 60 mm Hg. er der 50 % risiko for ulcus cruris AVP mellem 40 –60 mm Hg. er der 25 % risiko for Ulcus cruris AVP < 46 mm Hg. er der kun en lille risiko. Gående = Muskelaktivitet Her øges det statiske tryk, mod venerne.Venesunde ben kan reducere trykket til ca. 10 mm Hg.

12

13 Landkortagtige sår i manchet området

14 Klassifikation af venøs insufficiens
Klasse 0 Ingen synlige tegn Klasse 1 Teleangiectasier, netagtige vener, let brunlig misfarvning ved malleoler Klasse 2 Åreknuder Klasse 3 Væskeansamling Klasse 4 Hudforandringer a) rødme – eksem b) pigment mørkfarvning c) fibrosering, tillodning til muskelfascie og induration Klasse 5 Hudforandringer med ulcus – recidiv sår Kronisk venøs insufficiens – postthrombotisk syndrom Klasse 6 Lymfatisk ødem Klasse 7 Elefantiasis

15

16

17

18

19 Staseforandringer Hæmosiderin aflejringer
Lokalisation, ødemer, staseforandringer – hudforandringer, smerter, landkortagtige sår.

20

21

22 Undersøgelser Distal blodtryksmåling – ankel / arm indeks – ABPI
Duplex - scanning af venesystemet Blodprøver - koagulationsparametre

23 Doppler måling - AAI Der måles armblodtryk
Blodtryksmanchetten sættes på ankelniveau Der findes en puls ADP midt på fodryggen eller ved tibialis posterior bag mediale malleol med ultralyd doppler Manchetten pustes op til pulsen ikke mere høres Der deflateres til pulsen igen høres Beregning: ABPI = Ankeltryk Armblodtryk ABPI 1-1,3 er normalt ABPI < 0,8 indikerer karsygdom ABPI 0,6 – 0,8 indikerer karudredning ABPI < 0,5 indikerer arteriel sygdom og udredning ved karkirurg

24 Behandling af det venøse ben
Lokal behandling af sår og hud Kompressionsbehandling

25

26 Behandling af venøs insufficiens.
Kompressionsbehandling Kirurgisk behandling Dyb venøs insufficiens kræver livslang kompressionsbehandling 70 – 80 % af venøse bensår er på baggrund af dyb venøs insufficiens Vejlede patienterne i at udføre venepumpeøvelser og få motion Elevere benene til hofteniveau ved siddende stilling Vægttab ved BMI > 25

27 Problemstillinger omkring det kronisk venøse bensår
Sårbunden - Forlænget inflammationsfase - Ubalance i vækstfaktorer - Øget proteaseaktivitet - Recidiverende infektioner - Fibrin / nekrose - Hypergranulation - Aldrende celler - Væskesekretion med højt Ph

28 Den omkringliggende hud
- nedsat mikrocirkulation - iskæmi - lipodermatosclerose - maceration Smerter Livsstil

29 Hudforandringer i forbindelse med venøs insufficiens
Tør, skællende hud Rødme - eksem Ødem Væskende hud, tynd og sårbar hud Maceration Lipodermatosclerose Atrophia blanche – nedsat mikrokredsløb Elephantiasis

30

31

32 Eksem

33 EKSEM Behandlingsprincip: Behandle eksem og stilne kløe
Behandlingsmulighed: ”Røde bade” Steroidcreme/salve ud fra lægeordination

34 ALLERGISK/TOKSISK EKSEM
Behandlingsprincip: Behandle eksem. Undgå eksem fremkaldene stoffer Lappetest: Standard serie, bensårs serie, steroid serie, egne produkter. Behandlingsmuligheder: ”Røde bade” Steroidcreme/salve ud fra lægeordination Systemisk steroid Tjære Allergisk Toksisk lappetest

35

36 Rødt bad – Kaliumpermanganat 3 %.
1 ml./ liter vand. (tørrer, desinficerer og stilner kløe).

37 Zink pasta til den tørre hud
Methylrosanilin til den våde hud

38 Rosen / Erysipelas. Ses ofte i forbindelse med venøs insufficiens.

39 Ældre menneskers oplevelse af at leve med venøse bensår
Emotionelle konsekvenser: Ændret bodyimage, at blive ældre, at blive bensår`s patient, skam Mere restriktivt liv: Afsætte tid til bandageskift, problemer med fodtøj, personlig hygiejne, nedsat mobilitet p.g.a. smerter og bandager, hæmmet socialt liv, forstyrret nattesøvn Smerter og ubehag: Håndtering af smerter i daglig livsførelse, lugtgener Kampen mellem håb og fortvivlelse i en lang helingsproces Smerter: 3 artikler viser at sm. er det værste, øm, brændende, skydende el ildrøde nål, vrede, tristhed, gråd i desperation. Mange er ikke sm. Dækkede. Være lydhør og ikke undervurdere sm.Smerter red. Mobiliteten. Vigtigt med nattesøvn. Afklare årsag til at pt. Ikke vil tage analgetika. Nedsat fysisk aktivitet: Også et stort problem omkring pers. Pleje, brusebad, afhængig af hj.pl. Dagsrytme m.m. Påvirket af smerter. 45 % mindre i teater og bio. Svært at finde egnet fodtøj. Spl må være behjælpelig med fodtøj. Følelser og identitet: Opfattelser af det at have et sår – ligesom at mangle en kropsdel, skræmmende at se på, føler sig fremmedgjort over for sin kropsdel, en trussel mod ens selvopfattelse idet kroppen ikke vil samarbejde – såret væsker mm. Nogle accepterer såret har svært ved at forestille sig et liv uden sår Nogle pt. Adapterer sig situationen gg forholder sig herved til egne begrænsninger Det er afgørende for hvordan pt. Lærer at leve med sin sygdom Den feminine og maskuline identitet / bodyimage kan påvirkes bla. Pga. lugt og flovhed over at have et sår Håb – Håbet er forbundet med trivsel og overlevelse, øget immunforsvar – større grad af sårheling (Rustøen 43) og hermed større mestringsevne til at klare hverdagen Social isolation: Wissing og Unosson u.s. mindre kontakt til venner og bekendte men ikke til familie, mere bundet til hjemmet – negativt syn på tilværelsen. Smerter, træthed, lækage, lugtgener, nedsat fysisk aktivitet, depression B.Ebbeskog og S.L. Ekman 2001

40 Hvilket fodtøj Aktiviteterne indskrænkes p.g.a manglende fodtøj til enhver given lejlighed ! Skaffe regulerbart fodtøj – F.eks. Hallgren, Green Comfort eller Trim Behandlingssko – ved midlertidige store forbindinger FF- sko en fabriksfremstillet sko til vanskelige fødder Indlæg f.eks. ved hallux valgus Specialsyet / håndsyet fodtøj Pt. Ogiver aktiviteter såsom teater og bio reduktion på ca. 45 % Wissing og Unosson- frivilligt arbejde og udendørs aktiviter red. Med 65 %

41

42

43

44

45

46 Og emnet er fortsat kompression


Download ppt "“Sår-i-Syd” Temadag – emnet er kompession 1/"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google