Spl. Betina Vrist-Rønn. Formålet med observationen af det nyfødte barn : Med udgangspunkt i barnets normale udvikling og vækst skal plejepersonalet kunne.

Præsentationer af emnet: "Spl. Betina Vrist-Rønn. Formålet med observationen af det nyfødte barn : Med udgangspunkt i barnets normale udvikling og vækst skal plejepersonalet kunne."— Præsentationens transcript:

1 Spl. Betina Vrist-Rønn

2 Formålet med observationen af det nyfødte barn : Med udgangspunkt i barnets normale udvikling og vækst skal plejepersonalet kunne identificere barnets aktuelle og potentielle behov/problemer samt kunne observere ændringer og eventuelle afvigelser i barnets tilstand Spl. Betina Vrist-Rønn

3 Det nyfødte barns hud Spl. Betina Vrist-Rønn Huden er ofte rødlig med et hvidligt subcutant fedtlag (fosterfedt) Huden er dækket med et fint hårlag (lanugohår) Næseryg og kinder har ofte små gullige prikker der skyldes at talgkirtlernes udførelsesgange er tilstoppede (miliaria) Til den almindelige hygiejne af barnets hud bruges lunken vand. Ved særlig tør hud/risiko for revner kan fed uparfumeret creme anvendes. Badning af barnet tidligst fra 2-3 dagen så fosterfedtet kan trænge ind Dysmature børn har ofte et ”gammelmandsagtigt” ansigtsudtryk, huden er tør og gullig, pergamentagtig, rynket og skællende, og der er få lanugohår

4 Erythema Toxicum hos det nyfødte barn : Spl. Betina Vrist-Rønn Røde, spredte elementer med gult, eleveret pustellign. midte er nomalt ( varmeknopper –”flyveknopper”) Exanthemer og forandringer på barnets hud er normale grundet barnets meget sensible hud

5 Mongolpletter hos det det nyfødte barn : blågrå, pigmenterede afgrænsede pletter lokaliseret på ryggen, sæde og evt. ben. Ses på børn fra Asien og Afrika Spl. Betina Vrist-Rønn

6 Harmløse karforandringer der kan forekomme i pande, nakke, på øjenlåg og omkring næsen Spl. Betina Vrist-Rønn Storkebid (teleangiektasier) hos det nyfødte barn : Hudblødninger (pettechier) i ansigt eller andre lokaliserede dele af kroppen kan ses efter traumatiske forløsninger. (Pettechier kan også være et symptom på alvorlig sygdom og derfor kræve særlig udredning) Subcutane hæmatomer kan være forårsaget af svære traumatiske fødsler (ex. cupforløsning)

7 Barnets Navlestump : Navlestumpen består af 2 arterier og 1 vene omgivet af mukøst væv. Når navlesnoren klippes over begynder den at tørre, blive sort og stiv. Navlestumpen vil indenfor de første dage koloniseres med den flora barnet kommer i forbindelse med For at forebygge infektion (omfhalitis) er det vigtigt med ”Hud mod Hud” kontakt så barnet koloniseres med kendt flora, idet barnet har antistoffer fra mor overfor denne normalflora Navlestumpen skal holdes tør, kan afvaskes med vand/sæbe ved forurening. Falder normalt mellem 5-15 dagen Spl. Betina Vrist-Rønn

8 Det nyfødte barns hoved : Kranieknoglerne er ved fødslen ikke vokset sammen, er adskilte af smalle bindevævsstriber og større bløde partier Den største af disse partier er den firkantede fontanelle. Den føles fortil i issen og er ca. 2-3 cm. bred. Oftest kan man se eller føle pulsen i den. Den lukkes når barnet er max. 1½ år Grundet presset gennem fødselsvejen kan kranieknoglerne der er meget eftergivelige skydes lidt ind over fontanellen og give et noget akkomoderet udseende Spl. Betina Vrist-Rønn

9 Det nyfødte barns øjne : Spl. Betina Vrist-Rønn Øjnenes farve hos nyfødte er blå el. grå. Først ved 1 års alderen får øjnene den blivende farve grundet manglen på et farvestof i iris fra fødslen Barnet kan modtage synsindtryk men har ikke et koordineret syn, hvorfor øjnene ikke altid følges ad Tåresekretionen er sparsom i den første tid Der forekommer tit blødninger i conjunctiva efter fødslen Barnet kan udvikle en let conjunctivitis, sympt. er rødme, hævelse og sekretion af grønligt pus. Der afvaskes med lunkent vand, øjnene podes og i samråd med pædiater vurderes behov for behandling før podesvar foreligger

10 Det nyfødte barns genitalia : Hos piger er labia minora dækkede ved fødslen Hos piger kan der de første levedøgn udskilles et slimet, mælket sekret fra vagina grundet hormonpåvirkning fra mor. Der kan ligeledes forekomme lidt vaginalblødning af samme årsag Hos drenge er forhuden (præputium) ofte klæbet til glans penis. Tilklæbningen er normal hvis barnet lader vandet frit og der er således ikke tale om forhudsforsnævring (phimosis) Testes er som regel i scrotum. Ved fund af kun en testes ses barnet i H-amb. i 6 måneders alderen. Forventes at falde på plads inden for de første leveår. Hos begge køn ses ofte let ødem omkring genitalia grundet hormonpåvirkning. Hos drengebørn ses jævnligt forstørret scrotum (hydrocele testes), der forventes at svinde i løbet af det første leveår. Findes scrotum samtidig blålig, fast og øm kan der være tale om testis torsion, der kræver operation med det samme. Spl. Betina Vrist-Rønn

11 Det nyfødte barns afførring : Tarmkanalen er ved fødslen steril, men der udvikles hurtigt en ikke patogen bakterieflora Tarmkanalen indeholder fra fødslen mekonium. Mekonium er en grønsort klæbrig masse, der består af afstødte celler fra fordøjelseskanalens vægge, galde, andre tarmsekreter og fostervand som barnet har slugt Afføringen bliver brunlig og gullig i takt med at barnet indtager mælk (overgangsaff.) Mængden/hyppighed af barnets aff. er individuel, der ses normalt mange og store mængder aff. Ved manglende meconiumafgang efter 1-2 levedøgn konf. med pædiater, da der kan være tale om patalogiske tilstande Spl. Betina Vrist-Rønn

12 Det nyfødte barns urinudskillelse : Urinudskillelsen de første levedøgn er sparsom pga den relative lille indtagelse af væske Det nyfødte barn skal have vandl. min. 1½ døgn post partum. I modsat fald konf. med pædiater grundet risiko for patalogiske tilstande i nyre- og urinveje. Urinen er oftest farveløs, men kan have et rødligt udseende grundet et højt indhold af urinsyre (urather) Barnets urinproduktion er sammenholdt med andre faktorer et godt udtryk for dets trivsels og ernæringstilstand Spl. Betina Vrist-Rønn

13 Det nyfødte barns kredsløb: Kredsløbet ændres ved fødslen, da blodet nu ikke længere skal passere placentarkredsløbet. Overgangen fra det føtale kredsløb til det normale kredsløb medfører at ductus arteriosus lukkes indenfor de første levedøgn. Ved stetoskopi af hjertet skal aktionen være regelmæssig omkr. 120-140 kraftig og uden mislyde Der skal føles ensartet puls i begge arteriae femorales I de første levedøgn kan der hos nogle børn høres en systolisk mislyd, der kan være tegn på en åbentstående ductus. Barnets hænder og fødder er ofte blålige de første levedage grundet det umodne kredsløb Medfødte hjertesygdomme er i DK ca. 8 pr. 1000 levendefødte børn. Er dbl. så stor ved familiær disp. Ved medfødte hjertelidelser kan der registreres forskellige mislyde ved stetoskopi af hjertet. Lokalisationen og styrken kan være med til at diagnosticere, hvilken morbus cordis barnet kan have, men kan aldrig stå alene ved en diagnosticering. Spl. Betina Vrist-Rønn

14 Det nyfødte barns respiration : Efter fødslen skal barnets respiration i gang, - barnet skal selv trække vejret og sørge for iltoptagelse og kulsyreafgift, der i fosterlivet skete gennem placenta Barnet vil i de første levedøgn have en ureglmæssig respiration, indtil respirationscentret har sin fulde funktionsdygtighed Respirationsfrekvensen hos det nyfødte barn skal være ca. 40 pr. min fra fødslen. Spl. Betina Vrist-Rønn

15 Det nyfødte barn med respirationsproblemer : Takypnø (resp.frekvens over 60/min.), knirkende resp., indtrækninger mellem el. under costae + hals, næsespil under inspiration, bleghed til cyanose, slaphed, perifer kold og evt. være koldtsvedende. Ved måling af saturation vil iltningen være påvirket med en værdier under 95. Påvirkning af respirationen skal altid konf. med en pædiater da resp.probl. ofte indikerer overflytning til en neonatalafd. Klinikken, blodprøver, lungestetoskopi og rgt. af thorax er med til at diagnosticere evt. abnormiteter. Spl. Betina Vrist-Rønn

16 Ernæring af det nyfødte barn : Raske fuldbårne børn har ikke brug for andet end mors mælk, med mindre der er medicinsk indikation for dette. Colostrum er tilstede i brystet fra fødslen og dækker det raske/fuldbårne barns behov til mælken løber til hen på 3-4 dagen. Amning i det 1 døgn: Det raske mature barn er født med et kulhydratdepot i leveren i form af glykagon (madpakken). I det første døgn er det derfor acceptabelt at lade barnet bestemme rytmen for dets ammemåltider. Fokus skal være på den tidlige, tætte kontakt mor og barn imellem. Hud mod hud styrker samhørigheden og ammeetableringen. Antallet af ammemåltider samt ammemåltidets længde varierer fra barn til barn. Mens nogle børn ammes med intervaller på kun 1-2 timer ammes andre med intervaller på 3-4 timer og andre igen kun få gange i de første døgn Barnet skal ammes når det vil og så længe det vil Spl. Betina Vrist-Rønn

17 Er barnet ikke kommet i gang med at sutte effektivt ved brystet i det første levedøgn bør kvinden opstarte stimulationsudmalkning Amning fra det 2. levedøgn 24 timer p.p begynder barnets ressourcer (madpakke) at slippe op Barnet skal vise aktivitet ved brystet og sutte effektivt min. 6-8 gange i døgnet Spl. Betina Vrist-Rønn

18 Symptomer på dehydrering : Nedsat afførringshyppighed Sparsom urin el. ingen urin med øget udskillelse af uratkrystaller For stort et vægttab (≥ 7- 10 % 48 t. p.p ) Indsunken fontanelle Tørre slimhinder og tør hud (nedsat hudturgor) Tp.forhøjelse (tørstefeber) Uroligt og skrigende barn eller omvendt roligt meget sovende barn Symptomer på hypoglycæmi : Sitren, irritabilitet, sløvt/og eller slapt barn, bleghed/eller cyanose af huden, kramper, bradycardi og apnøperioder Spl. Betina Vrist-Rønn

19 Symptomer på hypoglycæmi hos det nyfødte barn : Dårlig sutteevne, sitren, irritabilitet, sløvt/og eller slapt barn, bleghed/ el. cyanose af huden, kramper, bradycardi og apnøperioder Den nedre grænse for det normale blodglucose hos det nyfødte barn er 2.5 mmol/l. Er barnet hypoglykæmisk med en værdi ≤ 1.5 mmol/l kontaktes pædiater mhp. overflytning til H-regi Behandlingen af et lavt bl.glucose er at tilføre barnet supplement eller erstatning for moderens mælk på bæger. (udmalket modermælk el. modermælkserstatning) Børn i risikogruppe for hypoglykæmi : Dysmaturitet, IUGR-børn, præmaturitet,postmaturitet, kulde og Stresspåvirkede børn, asfyktiske børn, dehydrerede børn Spl. Betina Vrist-Rønn

20 Det nyfødte barns temperatur : Spl. Betina Vrist-Rønn Tp.reguleringscentret fungerer dårligt de første dage efter fødslen g barnets tp. er derfor meget sensibel og ustabil ift. varme og kuldepåvirkning Den normale referenceramme for tp. hos det nyfødte barn er 36.8 – 37.5 gr. Symptomer på infektion kan i starten være diskrete Alle nyfødte børn kan udvikle en infektion, men særlige udsatte børn er : Nyfødte med langvarig vandafgang, hvis mor har været febril under fødslen og ikke har fået 2 x i.v antibiotika før fødslen, børn født af mødre med GBS syndrom el. forløb med choramnionitis

21 Symptomer på neonatal infektion : Tp. ændring (både lav og høj tp), slaphed, bleghed,cyanose, mamorering, irritabilitet/skingert skrig, dårlig suteevne, apnoe, takypnoe, indtrækninger, knirken, store gylp, diarè, pettechier, bulende fontanelle, kramper, pustler, omfhalitis, gulsot Et barn der udviser symptomer på infektion skal altid konfereres og tilses af en pædiater. Ved diskrete symptomer tages der i samråd med pædiater infektionstal og ofte også HgB, trombocytter og glucose. Pædiateren vurderer udfra klinikken, hvorvidt barnet kræver overflytning i H-regi til nærmere udredning/behandling Spl. Betina Vrist-Rønn

22 Gulsot hos det nyfødte barn : Mindst en 1/3 af nyfødte får gulsot, men kun ca. 5 % udvikler en behandlingskrævende gulsot Der skelnes mellem den normale fysiologiske og den patalogiske gulsot Det nyfødte barn har en øget mængde af stoffet bilirubin ( det naturlige nedbrydningsprodukt fra de røde blodlegemer). Den normale fysiologiske gulsot opstår grundet den nyfødtes umodne lever med manglende kapacitet til at filtrere bilirubinet og udskille det til tarmen via galden. Bilirubin ophobes herved i blodet og giver barnet den karakteristiske gule farve i hud og øjne Det normale mature barn udvikler oftest let gulsot i 2-3 levedøgn og frembyder udover den gullige kulør ingen symptomer. Aftager normalt efter ca. 5 dage. Særlig opmærksomhed rettes ift. vejledning af forældre ved udskr.( evt. amb. opfølgning i barselsklinikken, barnets trivsel, amning min 6-8 gange i døgnet etc.) Spl. Betina Vrist-Rønn

23 Symptomer på gulsot Børn der påvirkes af deres gulsot kan udover den gullige farve udvise træthed / sløvhed og dårlig sutteevne Barnet følges med subcutan bilirubinmåling (bib) + evt. måling af S-bilirubin, øget fokus på barnets ernæring, evt. konf. med pædiater ift. plan for barnet Er der tale om behandlingskrævende gulsot skal barnet have fototerapi. Lysgrænsen for det raske barn er 10 % af fødselsvægten + 50. For det let syge barn er lysgrænsen 10 % af fødselsvægten Hvis barnet med en behandlingskrævede gulsot ikke får lysterapi er der risiko for at barnet udvikler kernikterus (bilirubin passerer blod-hjernebarrieren) med Hvilket vil medføre hjerneskader hos barnet Den patalogiske gulsot Hæmolyse som følge af rhesusimmunisering Lever- og galdevejssygdomme hos barnet Kraftige infektioner hos barnet Spl. Betina Vrist-Rønn

24 Det normale fysiologiske vægttab hos det nyfødte barn : Et fysiologiske vægttab på 10 % af barnets fødselsvægt på barnets 5 levedøgn anses for at være normalt Barnets indtagelse af næring i de første dage er oftest mindre end den væskeafgift, der sker ved fordampning gennem lungerne, sved og urin/aff. De fleste børn opnår efter en uge en acceptabel vægtstigning i takt med at mors mælk løber til. Som hovedregel skal fødselsvægten være nået igen efter 10- 14 dage. Spl. Betina Vrist-Rønn

25 Barnets trivselstegn ved udskrivelsen : Barnet er aktivt og viser interesse i at sutte ved brystet min. 6 gange i døgnet Barnet bruger korrekt sutteteknik ved brystet Barnet virker veltilpas og er ikke konstant uroligt og grædende Barnet har en normal kulør Barnet har begyndende tegn til overgangsafførring på 3-4 dagen og har vandladning min. 2 gange i døgnet Barnets vægttab er acceptabelt (max. 10 % på 5.dagen) Spl. Betina Vrist-Rønn

26 For stort et vægttab ved udskrivelsen : Har barnet tabt sig 7 % 48 t. p.p overvejes om barnet får nok mælk (KV). Øvrige trivselstegn som tidligere nævnt inddrages i overvejelserne. Det vurderes om barnet kan udskr. el. om barnet skal have en ambulant tid til trivselssnak/NV efter 2 døgn i barselsklinikken. Der lægges en ernæringsplan. Har barnet tabt sig 10 % på 3 dagen revurderes plan for udskr. Der lægges under alle omstændigheder en ernæringsplan, så barnet får sin døgnmængde. Afhængig af KV suppleres barnet med udmalket m.m/modermælkserstatning og medgives tid til amb. opfølgning i barselsklinikken 1-2 dage efter udskr. Spl. Betina Vrist-Rønn

27 Tak for opmærksomheden Spl. Betina Vrist-Rønn

28 Referenceliste : Sundhedsstyrelsen : Sunde Børn, 2004 Sundhedsstyrelsen : Håndbog i vellykket amning, 2006 Sundhedsstyrelsen : Anbefalinger for spædbarnets ernæring, 2005 Neonatologi : Birgit Peitersen og Mette Arrøe, 1991 Diverse procedurer i afd. D/H vedr. observation og pleje af det nyfødte barn Spl. Betina Vrist-Rønn