Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Lektion 8 – Bestiksejlads

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Lektion 8 – Bestiksejlads"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 8 – Bestiksejlads
Bestiksejlads er sejlads uden stedbestemmelse ved observationer (pejlinger, GPS osv). At ”føre bestikket” betyder, at man fra sidste sikre stedbestemmelse fører regnskab med de kurser, man har styret, og de distancer, man har sejlet på hver af kurserne. Ved bestikregning bør du kun bruge beholdne kurser og distancer. Er du ude af stand til at korrigere kurs og distance, må du efter bedste skøn anvende de værdier, du har (strøm og vind). Ud fra bestikket har du mulighed for i søkortet at rekonstruere sejladsen og udsætte en beregnet position i kortet. Stedbestemmelsen ved bestikregning kaldes ”gissede sted” i modsætningen til ”observeret sted” (fra pejlinger, GPS m.m). Bestikket er også en form for sikkerhed, som kan bruges, når der ikke er andre muligheder for at navigere. Forudsætningen for at føre bestik er, at du fører logbogen konsekvent under sejladsen, dvs. noterer kurser og tidspunkter (og evt. logvisning), når du skifter kursen. Du ved aldrig, hvornår du får brug for dit bestik (f.eks. hvis din GPS løber tør for strøm, ikke virker m.m.), og interesserer du dig først for bestikket, når du har brug for det, er det for sent. Bestikket kan også føres frem. Dette kaldes sejladsplanlægning. Hvis man i søkortet indtegner sine planlagte kurser, og langs kurserne markerer de positioner og tidspunkter, man forventer, kan man lave en prognose for sejladsen. Dette er en god forberedelse, da det altid vil være lettere undervejs at justere bestikket, end at skulle rekonstruere det. Se næste side. Det er en god ide at føre sin logbog, således at man altid kan rekonstruere sin sejlads. Du kan også bruge din logbog som bevis på, hvor du har sejlet tidligere. © Dragør Navigationsskole

2 Eksempel på bestiksejlads/sejladsplanlægning
Eksempel på simpel sejladsplanlægning/bestiksejlads fra Skovshoved Havn og til Helsingør (øst om Ven). Planlægningen er baseret på en konstant fart og uden brug af log (som. f.eks. en jolle med en marchfart på 8 knob). Du baserer derfor dit bestik på tiden (klokken), dvs. hvornår (tidspunktet) du forventer at skulle dreje over på den nye kurs. Det er altid en god ide, lægge sine drejepunkter (”waypoints”/WP) på sømærker så som bøjer m.v. Herved får du hele tiden en god ”affarende” plads som kontrol af din sejlads. Påfør altid kurserne på de enkelte ”ben” (”legs” på engelsk). Ruteplanlægning på GPS med elektronisk søkort. © Dragør Navigationsskole

3 Eksempel på bestiksejlads/sejladsplanlægning
Du planlægger på en sejlads fra Dragør havn til Hundige havn. Din marchfart er 12 knob. Du forventer at sejle fra Dragør kl Du nulstiller din log ved afgang fra Dragør. Kl. 1500, log 0 sm sejler du ud fra Dragør på kurs 130- Kl. 1502, log 0,5 sm er du ved den grønne bøje nr. 11 i Drogden Rende og skifter kurs til 195. Kl. 1506, log 1,2 sm forventer du at være ved den gule specialafmærkning (fredningsområde), ny kurs 200. Kl. 1518, log 3,5 sm er du ved sydbøjen og næste kurs er 255. Kl. 1534, log 6,7 sm ændrer du kurs til 287. Kl. 1606, log 13,3 sm er du ved østbøjen ud for Hundige Havn indsejling og skifter til sidste kurs 320. Kl. 1621, log 16,1 forventes du at ankomme til Hundige Havn efter en vellykket sejlads. © Dragør Navigationsskole


Download ppt "Lektion 8 – Bestiksejlads"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google