Sammenhængende udviklingsforløb kræver mere end én reform

Præsentationer af emnet: "Sammenhængende udviklingsforløb kræver mere end én reform"— Præsentationens transcript:

1 Sammenhængende udviklingsforløb kræver mere end én reform
Der er slet ingen tvivl om, at det er et meget vigtigt problem, vi har sat til debat i dag. Og den gode nyhed er, at vi helt overordnet set er vi enige om, at det er et vigtigt problem, uanset politisk overbevisning og øvrige præferencer. Det er et godt udgangspunkt. Ideen med høringen her er, at vi skal et eller to spadestik dybere end det. Vi skal have fat i substansen, og bestræbelsen går ud på at få nogle kendsgerninger på bordet, så vi måske kan bevæge os væk fra de mere holdningsbaserede løsninger og hen imod nogle mere vidensfunderede nogen af slagsen. Simpelthen for at skabe en basis for, at vi hverken over- eller underreagerer – men reagerer netop som vi skal for at løse det problem, vi har fået øje på.

2 For mange unge med psykiske lidelser tilkendes førtidspension
Hvad er problemet? For mange unge med psykiske lidelser tilkendes førtidspension tilkendelser ud af sager Gennemsnitsalder 45,8 år 4.610 under 40 år 1.972 under 30 år 80 pct. heraf har psykisk lidelse = unge Kilde: Ankestyrelsens årsstatistik 2009 Og hvad er problemet så? Det overordnede formulerede problem er, at for mange unge mennesker tilkendes førtidspension med udgangspunkt i en psykisk lidelse. Lad os lige kigge lidt nærmere på det; Ifølge Ankestyrelsens årsstatistik 2009 fik personer tilkendt en førtidspension ud af i alt sager om førtidspension. Gennemsnitsalderen på de nye førtidspensionister er 45,8 år. 4.610 af dem var under 40 og !.972 af dem under 30. Det er ifølge Ankestyrelsen især dem under 30, som får pension med baggrund i en psykisk lidelse. Hele 80 pct. af dem har nemlig en psykisk diagnose. Det svarer til 1577 unge. Det er det samme som 9,2 pct. af samtlige tilkendelser af førtidspension i 2009. Så har vi styr på antallet – næsten… For hvad er det så, disse unge fejler?

3 1.057 unge under 30 år, svarende til 6 pct. af alle i 2009
Hvad fejler de så? 33 pct. Mental retardering (åndssvaghed, debilitet, imbecilitet) 27 pct. Skizofreni/psykoser 20 pct. ’Andre’ (udviklingsforstyrrelse; DAMP, Aspergers syndrom) 11 pct. Forstyrret personlighedsstruktur (karakterafviger, borderline) Kilde: Ankestyrelsens årsstatistik 2009 samt rapporten ’Store forskelle mellem kommunerne når der tilkendes førtidspension grundet psykiske lidelser’ fra 2011. 1.057 unge under 30 år, svarende til 6 pct. af alle i 2009 Merete har jo redegjort for hvad det er de unge har for diagnoser. Jeg vil derfor kun kort gentage de fire største grupper i 2009: Her tæller en tredjedel ind under diagnosen Mental retardering (åndssvaghed, debilitet, imbecilitet). Dem mener jeg, vi skal trække fra i den aktuelle debat, da de jo har deres eget system, og deres lidt anderledes lidelse end de øvrige lidelser som betegnelsen ”psykiske lidelser” dækker over. Dermed kan vi trække 520 unge fra, Vi står så tilbage med 1057 unge som i 2009 fik førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, svarende til godt 6 pct. af tilkendelserne i 2009. 27 pct. stadig af den samlede population lider af Skizofreni/psykoser 20 pct. ’Andre’ (psykisk udviklingsforstyrrelse (DAMP, Aspergers)) 11 pct. Forstyrret personlighedsstruktur (karakterafviger, borderline) Det er mange forskelligartede lidelser, og der er næppe en god måde at hjælpe dem alle på, sådan som også Lene og Merete også har redegjort for.

4 Hvad vil regeringen gøre i forhold til dem?
Udviklingsforløb Startpakke Efteruddannelsesinitiativer Hotline til psykiater Nedsat refusion for førtidspension Aktive tilbud til førtidspensionister Udviklingsforløb til førtidspensionister u. 40 år Regeringen kom som bekendt med et udspil til en reform 1. december sidste år, som skal løse denne bekymring. Udspillet rummer 16 initiativer, og dem, der omhandler vores 1057 unge kan samles under de overskrifter, jeg har linet op her. I forhold til dagens debat er det det øverste, nemlig det, regeringen har kaldt udviklingsforløb, som berettiget har den største interesse. Det rigtig positive at sige om det indledningsvist er da også, at det ser ud til, at alle politiske partier og interesseorganisationer tilslutter sig ideen om et særligt forløb under en eller anden form som skal forebygge, at førtidspension kommer på tale.

5 rehabiliteringsforløb?
Hvad er et udviklingsforløb? rehabiliteringsforløb? Alle andre muligheder skal være afprøvet Femårigt forløb med gentagelse Individuel udviklingsplan Koordineret indsats Større løntilskud Individuel forsørgelsesydelse Indhold; Behandling Coach Lær-at-leve-med kurser Virksomhedscenter/- praktik Mentor Misbrugsbehandling Vi er dog nogle stykker, som synes at navnet er skidt, fordi det bringer associationer i retning af evolutionsteorien, som er malplaceret her. Jeg foretrækker at ordet rehabilitering anvendes i stedet for. Ser vi nærmere på indholdet i regeringens forslag, så er der allerførst tale om, at udviklingsforløb først kan sættes i værk, når alle andre muligheder er afprøvet. Det mener jeg er forkert tænkt. For så vil det jo blot betyde, at de samme unge som nu får førtidspension, når at blive lige så syge og belastede af krav fra beskæftigelsesindsatsen som de gør nu, blot uden at få godkendelse til pension af det. Jeg mener derfor, at de skal findes før, man når så langt. Derfor er det rigtig vigtigt, når der på et tidspunkt starter realforhandlinger om en reform, at man tager sig god tid til at definere målgruppen. Der er der tale om et femårigt forløb som kan gentages mange gange. Igen vil jeg opfordre til omtanke, ingen kan være tjent med, at være udsat for op til 22 års intensiv indsats i beskæftigelsesregi. Der skal være en Individuel udviklingsplan ift. beskæftigelse, social indsats og behandling, JA TAK, og indsatsen skal Koordineres af jobcentret, ja det er oplagt. Så er der en lille gulerod til arbejdsgiverne, nemlig, at hvis de opretter et løntilskudsjob til en ”udviklingsdeltager” får de et større tilskud end ellers. Forsørgelsesydelsen undervejs betegnes i udspillet som ’Individuel’ – som før forløbet blev sat i gang. Det er på ingen måde rimeligt, de ydelser man typisk kommer fra er jo alle korttidsydelser og tilrettelagt herefter, og derfor duer den ide ikke. Indholdet i selve forløbet læser jeg som en liste som ikke er udtømt, og vælger at lægge fokus på, at det netop er en individuel plan der skal laves, som altså kan rumme nøjagtig det, den enkelte har brug for. Med små justeringer altså en udmærket ide.

6 Kan socialrådgiverne det?
Ork ja, det er lige nøjagtig det, vi er aller bedst til! Hvorfor gør vi det så ikke bare? Fokus på job Flytning af kompetencer Samtalecirkus og regelhelvede Utålmodighed Kan socialrådgiverne så levere varen? Ork ja, vi er jo lige præcis uddannet til at lave helhedsorienteret sagsarbejde, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens behov og har en stærkt koordinerende rolle. Så vi er klar. Hvorfor gør vi det så ikke bare? Det er der en række årsager til, og jeg vil tro, at Vibeke Jensen uddyber nogle af dem lige om lidt. Med kommunalreformen blev jobcentrene skabt, med et klart pålæg om, at der skal være fokus på job og ikke på problemer. Det er altså den opgave jc har, og derfor er det ikek så sært at jc-medarb. Ikke er toptunede ift psykiske lidelser. Dengang medarbejderne i de kommunale beskæftigelsesafsnit skulle vælge, om de ville være i jc eller i socialforvaltningen, var der nemlig mange med specialviden om psykiske lidelser, som hellere ville fokusere på de sociale indsatser. Så de er derude endnu, og hvis indsatsen omlægges, kan de garanteret lokkes tilbage. Dermed kan vi igen få samlet indsatsen for ledige, så de ikke skal have et hav af sagsbehandlere og det vil jeg gerne understøtte. Samtidig med opsplitningen er der indført et rent samtalecirkus, hvor refusionssystemet modarbejder den solide socialfaglige indsats. JC kbh. 190 sager. De kan kun lige nøjagtig nå at tale med hver eneste i et kvarter hver tredje måned. Det holder ikke. Og endelig rummer lovgivningen en usund utålmodighed, som straffer dem, som ikke får et job efter seks måneder økonomisk, ved en generel nedsættelse af ydelsen. Dertil kommer sanktionerne og kravene om rådighed, som er en kæmpe stressfaktor for dem, som har det svært. Kan disse problemer løses?

7 Ja men der er en prop et andet sted i systemet!
Kan problemerne løses? Ja men der er en prop et andet sted i systemet! Ja, der er ikke tale om uoverstigelige problemer, så de skal bare løses både lovgivningsmæssigt og organisatorisk. Men der er en prop et andet sted i systemet, som er nødt til at blive løst for, at noget kan ske. For mennesker med psykiske lidelser bliver ligesom mennesker med brækkede ben og brystkræft, heller ikke raske af beskæftigelsesindsats. Og der er en kæmpe prop i behandlingssystemet.

8 Kø i behandlingssystemet
1.178 børn venter på behandling stigning på 236 siden 2009 69 børn har ventet mere end 1 år 4.694 voksne venter på behandling 942 har ventet over to mdr. Gns. ventetid hos prakt. psyk. er 11 mdr. Patientens tilstand forværres Afklaring bremses, og patientens motivation falder Kilder; Politiken, Momentum og discus rapporten ’Evaluering af arbejdsevnemetoden’ Således står børn venter på behandling, det er en stigning på 236 siden 2009 – altså en stigning i en periode hvor vi har haft kæmpe fokus på problemet. 69 børn har ventet mere end 1 år, og 8 børn har ventet mere end to år. Det er forkasteligt. PT venter voksne på behandling – det svarer nærmest til det samlede antat under 40 år som får pension, og 942 af dem har ventet i over to mdr. Den gennemsnitlige ventetid hos praktiserende psykiater er 11 mdr. Det betyder, at Patientens tilstand forværres (f.eks. Har jeg kunnet læse mig til, at man efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling udskrives med en liste over et antal psykiatere, som man så må forsøge at få en aftale hos) og det er jo et kæmpe hul i behandlingen. Fra Discus-rapporten der evaluerede brugen af arbejdsevnemetoden ved vi desuden, at den afklaring af arbejdsevnen, som socialrådgiverne skal foretage i jobcentrene før der kan træffes afgørelse om, hvad der skal ske, den bremses pga. ventetider, og samtidig falder patientens motivation og tro på, at det nogensinde bliver bedre. Der skal altså gøres mere end at reformere ftp-systemet. Reform af JC’s måde at arbejde på, og reform af beh.systemet og overgangen mellem syg og rask.

9 Hvorfor er det et problem for socialrådgiverne?
»Borgeren kommer i værste fald så langt ud i en sygdomssituation, at vi ender med at skulle indstille til en førtidspension, som formentlig kunne være undgået ved en hurtigere indsats. Det gælder specielt, hvis det er unge mennesker. Det er dem, vi oftest oplever, at vi taber på gulvet. Fordi de ikke rigtig har nogen arbejdsidentitet, og jo længere de er syge, jo svagere bliver de,« Citat; Kirsten Fiil, jobcenterchef, Jobcenter Morsø, Momentum 17. januar 2011 Det blev sagt meget klart i en artikel i KL’s blad Momentum mandag i forrige uge, hvorfor disse flaskehalsproblemer i behandlingssystemet er et problem for socialrådgiverne: »Borgeren kommer i værste fald så langt ud i en sygdomssituation, at de ender med at skulle indstilles til en førtidspension, som formentlig kunne være undgået ved en hurtigere indsats. Det gælder specielt, hvis det er unge mennesker. Det er dem, vi oftest oplever, at vi taber på gulvet. Fordi de ikke rigtig har nogen arbejdsidentitet, og jo længere de er syge, jo svagere bliver de« Kirsten Fiil, jobcenterchef Morsø Kilde; Momentum 17. januar Jeg vil nu alligevel slutte af med at være lidt optimistisk.

10 Der er håb forude… Pessimisterne er dog de reneste tåber - de tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej, de optimister, som livet beror på, er dem, som tør håbe på noget, som de tror på. Så med afsæt i den enighed om, at vi skal gøre noget anderledes, inden ftp kommer på tale, vil jeg slutte af med et lille gruk af Piet Hein: Pessimisterne er dog de reneste tåber - de tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej, de optimister, som livet beror på, er dem, som tør håbe på noget, som de tror på. Lad os bruge vores fælles viden og styrke og ønsker om, at noget bliver anderledes, til at gøre det bedre. Tak for ordet.

11 Tak for ordet! bp@socialrdg.dk Her noteres e-mail på oplægsholderen.
Afslutnings-slide