Trivsel for alle Ans skole 14. April 2011.

Præsentationer af emnet: "Trivsel for alle Ans skole 14. April 2011."— Præsentationens transcript:

1 Trivsel for alle Ans skole 14. April 2011

2 Aftenens program Kort præsentation Børn anno 2011
Hvad betyder trivsel for barnet ? Hvad kan skolen gøre ? Hvad kan forældrene gøre for at styrke trivslen ? Konkrete ideer

3 Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Social- / Familieafdeling Politi
Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel

4 Børn anno 2011 Værdisøgende – hvad er rigtigt - og hvad er forkert.
Engagerede og omsorgsfulde forældre Rollemodeller søges Alle børn er ”særlige” børn Leger de er voksne Optaget af hvordan forældre taler sammen, til og om andre ”der findes ingen almindelige børn” Bange for at skuffe forældre Børn har brug for: Rammer, Retning og Relationer Hvert 7. barn har forældre, der ikke har forudsætninger for at skabe et godt børneliv

5 Inddeling af større børn
64% - De integrerede børn. - Børn der har let ved at tale med mindst én voksen og én type venner 16% - De voksnes børn. - Børn der har let ved at tale med mindst én voksen, men ikke med venner 14 % - Kammeratskabsgruppens børn. - Børn der har let ved at tale med mindst én gruppe venner, men ikke med voksne 6 % - De isolerede børn. - Børn der ikke har let ved at tale med hverken voksne eller venner. (Fra undersøgelse af samtlige unge årige i Greve kommuneved Per Schultz Jørgensen og Bo Ertmann)

6 Unge og kriminalitet Fl. Balvig 1989 1999 2005 2010 De lovlydige 25,1
35,9 39,4 48,3 Flertallet 66,2 57,5 52,2 45,7 De erfarne 6 4 6,3 4,6 Gengangerne 2,7 2,6 2 1,4

7 Børn lærer også af modstand
Curling-forældre og hjælpeløse børn Servicemedarbejderen/ hjemmehjælp til barnet Advokaten – online med barn via mobil Børn lærer af at takle konflikter selv I skal turde stå på sidelinjen

8 Eksempler der skaber mistrivsel
De ”stærke” drenge ( som er gode til sport) går sammen – og holder altid 2-3 ”usynlige” drenge udenfor. De ”usynlige” drenge – er ikke nødvendigvis svage – de kan bare noget andet som ikke sættes så højt i det sociale fællesskab de er i pt. En dreng har det svært derhjemme –reagerer dårligt i det sociale samvær med andre børn. Træd til som rollemodel. En dreng inviterer til fødselsdag – ingen kommer En markant pige i klassen inviterer ikke alle til fødselsdag. En dreng presses af nogle andre til at stjæle slik i kiosken – for ellers kan han ikke være med i legen Forældre der ikke vil have at deres ønskebørn skal være sammen med ”dårlige” børn En pige i klassen er svær at lege med – de andre vælger hende fra. Forældrene vil ikke ”tvinge” deres barn til at lege med hende.

9 Skolen er et dejligt sted
97 % af elever er rigtig glade for skolen - Lad deres historie fylde Forældre der taler positivt om skolen får positive børn der er glade for at gå i skole, og lærer mere !!

10 Hvad kan skolen gøre? • Sikre tydelige veje for kommunikation – hvem går man til når forældre/ lærere/ elever oplever bekymring. Som udgangspunkt – se altid om der er ting omkring et barn, der kan ændres frem for at se barnet som problemet – LPmodellen ! Lav rutiner og systematik i forhold til at sikre sociale netværk – helt fra indskolingen. Dyrk trivselsambassadørerne – klæd dem godt på. Reager hurtigt – og helst proaktivt på signaler, henvendelser osv.

11 Eksempel på trivselspolitik

12

13 Hvad kan forældrene gøre for at styrke trivslen ?

14 Forældrene er en stor ressource
En forældregruppe i en klasse på 25 elever består af: 50 hjerner, 50 forskellige faglige baggrunde, mindst 50 forskellige kendskaber til lokalområder og lokale kulturer, historie mv., mindst 500 års sammenlagt erfaring med job, fritidsinteresser, hobbies mv.

15 Ressourcebanken Fortæl hvad du kan bidrage med i :
Undervisningen Klassefællesskabet Fritiden Alles erfaringer er lige meget værd : Kan du fortælle om junglen eller kan du sy kostume dragter til klassens teater? Ved du alt sælerne i Grønland eller kan du sømme en skaterrampe sammen? Er du hamrende dygtig til at sejle en kano eller er du god til at styre klassekassen?

16 “Ha´ det godt heden”: Hils på hinanden om morgenen, og husk at hilse på de andre børn. Hav en kop kaffe klar når et barn på besøg hos dig bliver hentet. Og hav tid til lidt snak. De forældre der tager kontakt til en tilflyttende familie, og byder dem velkommen, eller Den klasse der har lavet en ”velkomstpakke” til barn og forældre. Den hjælpende hånd, når noget er svært – tilbyd at tage et andet barn med til fælles aktivitet, hvis forældrene ikke kan deltage. Når man som forældre oplever, at der er nogen der gør noget der går ud over, hvad de egentlig behøvede. Smilet man møder Den lille overraskelse i dagligdagen

17 Konkrete idéer Legegrupper på tværs af klassens sociale grupperinger.
Lav legegrupper om til spisegrupper, når børnene bliver lidt ældre (de skal selvfølgelig selv lave maden sammen). Lad børnene overnatte ved hinanden – det giver tryghed ved andre voksne, og giver børnene mulighed for at se hinanden i et ”andet lys” Far/søn fisketuren – eller mor/datter på shopping. Gode fødselsdage med alle – eller alle piger/drenge Fortæl dit barn at det spændende ved fødselsdage er ,at de er forskellige – og lad nu være med at køre det op på et niveau, hvor alle ikke kan være med

18 Der skal en hel landsby til at opdrage en ung
(Indiansk ordsprog )

19 Kontakt din SSP-konsulent
SSP-konsulent Jørgen Pedersen Silkeborg kommune mobil: mail: web: Postadresse: SSP-kontor Chr. d. 8. vej 2D, 1. sal 8600 Silkeborg