Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultaterne er baseret på interviews gennemført af ACNielsen AIM. Minerva.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultaterne er baseret på interviews gennemført af ACNielsen AIM. Minerva."— Præsentationens transcript:

1 Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultaterne er baseret på interviews gennemført af ACNielsen AIM. Minerva (2545) 1997, (2803) i 1999, (2441) i 2001 og (2700) Market Monitor 1 kvartal 2004. Copyright: ACNielsen AIM har copyright på alle analyse tal som ikke omhandles i Danisco Sugars egen spørgeramme. Derfor er analyse tallene vedrørende sukker baseret på hele befolkningen, mens der er udvalgt en delmålgruppe – som modsvarer 88% af befolkningen - for tal som dækker madvaner, interessen for ernæring og motion. Delmålgruppen omfatter ikke dem, som mener, at sukker er usundt og bør undgås eller dem, som har svaret "ved ikke".

2 Holdning til sukker 1997-2004 Holdning til sukker 2004 – fordelt efter Body Mass Indeks (BMI) Forbrugsfrekvens af sukkersødede produkter 2004 Forbrugsfrekvens af sukkersødede produkter 2003 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI) Vægtudvikling 1997-2004 og interesse for egen sundhed Madvaner – forbrug 2004 – fordelt efter Body Mass Indeks (BMI) Motionsvaner 2004 – fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

3 Holdning til sukker 1997-2004

4 Kilde: ACNielsen AIM, Minerva. Baseret på 2545 interview i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2001 og Nordisk MarketMonitor 2700 interview i 1 kvartal 2004. Stadig færre (80 %) i 2004 er enige i, at sukker giver energi. Andelen, der mener, at sukker er tomme kalorier, er øget fra 42% i 1997 til 52% i 2004.

5 Kilde: ACNielsen AIM, Minerva. Baseret på 2545 interview i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2001 og Nordisk MarketMonitor 2700 interview i 1 kvartal 2004. Der har været en svag stigning blandt dem, som er enige i, at sukker giver huller i tænderne fra (81 %) i 1997 til (85 %) i 2004. Mens stadig flere (38 %) i 2004 mener, at børn ikke bør få sukker

6 Kilde: ACNielsen AIM, Minerva. Baseret på 2545 interview i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2001 og Nordisk MarketMonitor 2700 interview i 1 kvartal 2004. Fra 1997 til 2004 er der en stigning i dem, som spiser sukker med dårlig samvittighed, og som mener, at sukker er vanedannende – 21 % i 1997 mod 27 % i 2004. Samtidigt er der også et lille fald i dem som synes, at det er okay, at spise alle de søde sager, som man har lyst til. Andelen som tror, at hvidt sukker er kemisk bleget er uforandret på 39 % i 2004.

7 Kilde: ACNielsen AIM, Minerva. Baseret på 2545 interview i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2001 og Nordisk MarketMonitor 2700 interview i 1 kvartal 2004. Størstedelen af befolkningen ved - og en stigende andel i 2004 - at sukker kan bidrage til overvægt, og over halvdelen ved også, at kulhydrater/sukker forbrændes før fedt, m. Men der er færre som ved, 65 % i 2004 mod 79 % i 2002, at fedt feder mere end sukker.

8 Hovedpunkter Flere har dårlig samvittighed, når de spiser sukker Flere mener, at sukker er vanedannende, selvom den påstand ikke er videnskabeligt bevist. - se b.la. konklusionen fra et seminar arrangeret af Swedish Nutrition Foundation på: www.snf.ideon.se/snf/Faktablad/Socker.pdf - Se også Ernæringsrådets rapport "Sukkers sundhedsmæssige betydning" på: www.ernaeringsraadet.dk/pdf/sukker_net.pdf Relativt højt vidensniveau i befolkningen mht. at sukker bidrager til overvægt, og at kulhydrater/sukker forbrændes før fedt, men stadig færre ved, at fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker pr. gram, og dermed bidrager mere til overvægt end sukker

9 Holdning til sukker 2004 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

10 Kilde: ACNielsen AIM, Minerva. Baseret på 2545 interview i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2001 og Nordisk MarketMonitor 2700 interview i 1 kvartal 2004. Omkring 60 % i alle vægtgrupper ved, at fedt indeholder mere energi end sukker, og at sukker forbrændes før fedt. Der er lidt færre undervægtige, som er enige i, at sukker kan bidrage til overvægt.

11 Kilde: ACNielsen AIM, Minerva. Baseret på 2545 interview i 1997, 2803 i 1999, 2441 i 2001 og Nordisk MarketMonitor 2700 interview i 1 kvartal 2004. Der er flest blandt de overvægtige og de kritisk svær fede, som spiser sukker med dårlig samvittighed, og som mener, at sukker generelt er skadeligt for helbredet. Til gengæld er der flest undervægtige og normalvægtige, som mener, at sukker er vanedannende. Ca. 45 % af de overvægtige og de kritisk svær fede mener, at sukker generelt er skadende for helbredet.

12 Hovedpunkter Det er især de overvægtige og de kritisk svær fede, som spiser sukker med dårlig samvittighed, men der er også en stor andel af de under- og normalvægtige, som får dårlig samvittighed. Jo mere man vejer, desto højere er andelen, som er enig i, at sukker generelt er skadeligt for helbredet. Og at sukker bidrager til overvægt. Lige stor uvidenhed i alle vægtgrupper om, at fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker pr. gram, og dermed bidrager mere til overvægt end sukker.

13 Forbrugsfrekvens af sukkersødede produkter 2004

14 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88 % af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Slik er tilsyneladende danskernes foretrukne sukkersødede produkt. 33 % angiver, at de spiser slikposer mindst én gang om ugen. Tilsvarende tal for sodavand, plade chokolade, is og kager er hhv. 29 %, 14 %, 6 % og 18 %.

15 Forbrugsfrekvens af sukkersødede produkter 2004 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

16 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Over ¼ i alle vægtgrupper drikker sodavand mindst én gang om ugen, mens især de kritisk svær fede aldrig drikker sukkersødet sodavand. Man skal dog være opmærksom på, at der er en tendens til, at overvægtige generelt underrapporterer deres indtag af sukker- og fedtholdige produkter.

17 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Forbrugsfrekvensen af slikposer falder tilsyneladende med, at vægten stiger. Man skal dog være opmærksom på, at der er en tendens til, at overvægtige generelt underrapporterer deres indtag af sukker- og fedtholdige produkter.

18 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Forbrugsfrekvensen af pladechokolade falder tilsyneladende med, at vægten stiger. Man skal dog være opmærksom på, at der er en tendens til, at overvægtige generelt underrapporterer deres indtag af sukker- og fedtholdige produkter.

19 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Jo mere man vejer, desto større er andelen, som spiser eller drikker produkter sødet med sødemidler.

20 Et lavere kalorieindhold er den hyppigste årsag til, at man køber sodavand/saft sødet med sødemidler i alle vægtgrupper og særlig blandt dem, som er kritisk svær fede. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

21 Hovedpunkter Slik og sodavand er de sukkersødede produkter, som forbruges hyppigst i alle vægtgrupper. De undervægtige/spinkle spiser oftere slik og drikker oftere sodavand end de andre vægtgrupper. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der er en tendens til, at overvægtige generelt underrapporterer deres indtag af sukker- og fedtholdige produkter. Særligt overvægtige spiser eller drikker produkter med sødemidler, men også en stor andel af normalvægtige og spinkle vælger lightprodukter, først og fremmest for at spare på kalorierne.

22 Udvikling i vægtfordeling 1997-2004 og interesse for egen sundhed

23 Der ses en stigning i andelen af moderat overvægtige i 2004, samt et svagt fald i andelen af normalvægtige fra 2002 til 2004, mens udviklingen for kritisk svær fedme er stabil fra 1999-2004. BMI værdierne er udregnet på basis af selvrapporteret højde og vægt blandt de adspurgte. Derfor er tallene forbundet en vis usikkerhed.

24 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Det er især de undervægtige og de normalvægtige, som i stor udstrækning interesserer sig for hvad der er sundt og usundt.

25 Uanset om de adspurgte siger, at de interesserer sig for, hvad der er sundt og usundt eller ej, synes flest blandt begge grupper, at en begrænsning af fedtindtaget, fysisk aktivitet og mere frugt og grønt er blandt de vigtigste forhold for deres sundhed. Der er dog mindre tilslutning til samtlige udsagn hos dem, som siger, at de ikke interesserer sig for, hvad der er sundt og usundt. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

26 Kilde: ACNielsen AIM, Minerva. Baseret på 2441 i 2002 og Nordisk MarketMonitor 2700 interview i 1 kvartal 2004. I 2004 synes størstedelen af befolkningen stadig, at det er vigtigst for deres sundhed, at de spiser meget frugt og grønt, sparer på fedtstofferne i madlavningen og på brødet, og flere end i 2002 synes, at det er vigtigt at være fysisk aktiv. I 2004 spiser færre end i 2002 bevidst flere kulhydrater, og flere synes, at det er vigtigt at begrænse sukkerindtaget.

27 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Flest blandt de overvægtige og de kritisk svær fede fokuserer mest på at begrænse fedtindtaget og mindst på at være fysisk aktiv. Til gengæld synes ca. 60 % af de undervægtige/spinkle og normalvægtige, at det er vigtigst for deres sundhed at være fysisk aktive. Omkring 50 % i alle vægtgrupper er enige i, at det er vigtigt for deres sundhed at spise frugt og grønsager.

28 Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview Udover de fem vigtigste forhold for sundheden finder stort set alle vægtgrupper, at det vigtigt for deres sundhed, at undgå fast-food, at spise flere kulhydrater og begrænse indtagelsen af sukker. Tendensen er især udpræget blandt de overvægtige.

29 Hovedpunkter Flere moderat overvægtige i 2004, samt et svagt fald i andelen af normalvægtige fra 2002 til 2004, mens udviklingen for kritisk svær fedme er stabil fra 1999-2004. BMI værdierne er udregnet på basis af selvrapporteret højde og vægt blandt de adspurgte. Derfor er tallene usikre. Omkring 50% af befolkningen interesserer sig for, hvad der er sundt og usundt. De fleste – også dem som siger, at de ikke interesserer sig for, hvad der er sundt og usundt, synes at det er vigtigst for sundheden, at spise mere frugt og grønsager, reducere fedtindtaget og være fysisk aktiv. De overvægtige mener ikke i samme udstrækning, som resten af vægtgrupperne, at fysisk aktivitet er vigtigt for sundheden. l 2004 er der færre end i 2002 som mener, at det er vigtigt for deres sundhed, at spise flere kulhydrater fra f.eks. ris, pasta, kartofler og brød, muligvis har trenddiæter som "Atkins" og "Low Carb" større gennemslagskraft end de officielle kostråd.

30 Madvaner 2004 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

31 Hos alle vægtgrupper består hovedretten oftest af oksekød eller svinekød. De undervægtige/spinkle spiser ikke i samme udstrækning som resten af vægtgrupperne kylling og fisk til hovedret. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

32 Kartofler og grønsager spises af flest som tilbehør til hovedretten i alle vægtgrupper, mens færre blandt de overvægtige og kritisk svær fede vælger pasta og ris. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

33 I forhold til resten af vægtgrupperne tager flere undervægtige/spinkle fast-food med hjem, er på burgerrestaurant eller pizzaria, mens færre undervægtige/spinkle er på restaurant. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

34 I forhold til resten af vægtgrupperne spiser flere af de overvægtige oftere færdiglavede supper, mens flere undervægtige/spinkle spiser færdige middagsretter. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

35 Hovedpunkter Oksekød og svinekød er de kødtyper, som indtages af flest i alle vægtgrupper. De undervægtige/spinkle spiser ikke i samme udstrækning som resten af vægtgrupperne kylling og fisk til hovedret. Selvom færre end i 2002 mener, at det er vigtigt for sundheden at spise flere kulhydrater, så er kartofler og grønsager fortsat det foretrukne tilbehør til hovedretten hos alle vægtgrupper, mens færre vælger ris og pasta, især blandt de moderat overvægtige og kritisk svær fede. I forhold til resten af vægtgrupperne tager flere blandt de undervægtige/spinkle fast-food med hjem, er på burgerrestaurant eller pizzaria, mens færre af dem er på restaurant. Ikke nogen stor forskel mellem vægtgruppernes forbrugsfrekvens af færdigretter (friske eller frosne), mens flere af de moderat overvægtige og kritisk svær fede spiser færdige supper.

36 Motionsvaner 2004 - fordelt efter Body Mass Indeks (BMI)

37 Ud af 30 mulige motionsformer er gå- og cykelture de mest populære hos danskerne. 64 % af danskerne går tur mindst én gang om ugen, mens 54 % cykler jævnligt. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

38 Gå- og cykelture er de motionsformer, som har størst tilslutning i alle vægtgrupper. Der er en tendens til, at andelen af aktive overvægtige falder, når motionsformen bliver mere fysisk krævende. Fordelingen er baseret på 2.350 interviews svarer til 88% af befolkningen Kilde: ACNielsen AIM, Minerva 1. kvartal 2004. Baseret på 2700 interview

39 Hovedpunkter Flere end i 2004 ved, at sukker kan bidrage til fedme, men stadig færre ved, at fedt indeholder dobbelt så mange kalorier som sukker pr. gram, og dermed bidrager mere til overvægt end sukker. Flere end i 2002 får dårlig samvittighed, når de spiser sukker. Det gælder også blandt de under- og normalvægtige. Flere tror, at man kan blive afhængig af sukker, til trods for at flere videnskabelige rapporter - både nordiske og internationale – har konkluderet, at det kan ikke konkluderes udfra de eksisterende videnskabelige studier. Vægten har betydning for holdningen til, hvad der er vigtigst for egen sundhed. Overvægtige synes ikke i samme udstrækning som resten af vægtgrupperne, at fysisk aktivitet er vigtigst for deres sundhed. Færre end tidligere synes, at det er vigtigt for deres sundhed, at bevidst spise flere kulhydrater. Muligvis har trenddiæterne større gennemslagskraft end de officielle kostråd,


Download ppt "Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultaterne er baseret på interviews gennemført af ACNielsen AIM. Minerva."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google