Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Akut geriatri i front – er det vejen frem ?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Akut geriatri i front – er det vejen frem ?"— Præsentationens transcript:

1 Akut geriatri i front – er det vejen frem ?
Ja Men det er ikke akut geriatri eller rehabiliterende geriatri Jeg har fået en opgave som jeg vil besvare med et stort ja. Det er vigtigt, at der ikke er tale om et enten eller - men måske heller ikke om et både og Vi er nødt til at definere geriatriens kerneydelse og fokusere vores indsats der hvor den gør mest gavn Vi lever i en verden med begrænsede ressourcer – både penge men måske mest sundhedspersoner Vi kan som speciale ikke magte alt Det et min holdning, at vi skal tilbyde geriatriens kerneydelse til flest mulige patienter Vi kan ikke levere Rolls-Royce modellen til alle – men vi vil levere en Golf-model til alle Vi arbejder i et politisk styret område hvor rammerne for vores arbejde defineres af bl.a. Sundhedsloven som LM/ afd. G OUH

2 Geriatriens rammer geriatri Sundhedsloven sætter rammerne
Sundhedsloven fordeler opgaverne imellem sygehuse og kommuner Sundhedsloven kræver samarbejde, som udmøntes i Sundhedsaftalerne Sundhedsloven 2007 LM/ afd. G OUH

3 Geriatri er et lægeligt speciale
Geriatri er forankret i sygehus sektoren som et af de 9 intern medicinske specialer Specialeplan for ”intern medicin:geriatri” Geriatriens kerneydelse er diagnostik og behandling af sygdomme og det medfølgende funktionstab De fleste specialer har det let, de defineres sig blot ift. sygdomme i bestemte organsystemer Vi har i speciale definitionen lagt vægt på multimorbiditet, alder og funktionstab Specialevejledning for ”Intern medicin:geriatri”, Sundhedsstyrelsen, nov. 2008 LM/ afd. G OUH

4 Specialeplanen fastslår, at vi skal beskæftige os med akut sygdom
Specialevejledning for ”Intern medicin:geriatri”, Sundhedsstyrelsen, nov. 2008 LM/ afd. G OUH

5 Den indeholder det tværsektorielle samarbejde
Specialeplanen fastslår, at den geriatriske indsats er tværfaglig og retter både imod sygdom og funktionstab. Den indeholder det tværsektorielle samarbejde Og den skal være let tilgængelig på hovedfunktionsniveau Specialevejledning for ”Intern medicin:geriatri”, Sundhedsstyrelsen, nov. 2008 LM/ afd. G OUH

6 En patient der søger en ikke planlagt kontakt med sundhedsvæsenet
Hvad er en akut patient ? En patient der søger en ikke planlagt kontakt med sundhedsvæsenet Akut helbredsproblem, som ikke kan løses af patienten eller egen læge. Henvisning og kontakt til sekundær sektoren indenfor samme døgn LM/ afd. G OUH

7 Hvad er en akut geriatrisk afdeling
Definition fra Dansk Selskab for Geriatri´s arbejdsgruppe om akut geriatri: en akut patient defineres som en patient der henvisés og indlægges i samme døgn: direkte i afdelingen overflyttes fra AMA/FAM indenfor de første 2 døgn den geriatriske afdeling har ansvar for behandlingsforløbet OBS: Patienter der er indlagt akut på andre afdelinger og overflyttes når de akutte problemer er løst defineres ikke som akutte patienter LM/ afd. G OUH

8 Hvorfor akut geriatri ? +148% +104% +20% Kundegrundlaget vokser
2009: personer over 80 år. 2018, når nyt OUH tages i brug, være steget til (+ 20 %) (+104 %) (+ 148 %). På nuværende tidspunkt er 25 % - 30 % af akut indlagte ældre medicinske patienter geriatriske. Selvom sygdomsincidensen på baggrund af bedre helbred hos fremtidens ældre, bedre behandlingsmuligheder og forebyggende interventioner kan ændre på fremtidens sygdomsmønster, må en betydelig stigning i antallet af geriatriske patienter med behov for sygehusbehandling forventes. LM/ afd. G OUH

9 Akut geriatri – fordi vi lever længere
LM/ afd. G OUH

10 Forebyggende hjemmebesøg
Hvorfor akut geriatri ? Egen læge Hjemmepleje Forebyggende hjemmebesøg Genoptræning Diagnostik Behandling genoptræning Akut sygdom Geriatri helbreder – på nær infektioner – ikke mange sygdomme De geriatriske patienter lever deres kroniske sygdomme Opgaven ved akut sygdom er hurtig intervention for at bevare funktionsniveauet Bevarelse af et højt funktionsniveau har højere prioritet end overlevelse – som naturligvis også er vigtigt LM/ afd. G OUH

11 Hvad er akut geriatri ? Geriatrisk tilbud til patienten når der er et akut behov Geriatrisk tilbud indeholder: Vurdering ved geriatrisk speciallæge Vurdering af egen omsorgskapaciteten ved geriatrisk sygeplejerske Vurdering af funktionsevne ved terapeut LM/ afd. G OUH

12 Tilsyn på hospitalsafdelinger Følge hjem ordninger
Akut geriatri – et akut geriatrisk tilbud der hvor patienten møder sundhedsvæsenet Skadestuen Akutte modtageafsnit Akutte og subakutte ambulatorier Akut teambesøg i hjemmet Tilsyn på hospitalsafdelinger Følge hjem ordninger Besøg efter indlæggelse Hospital i hjemmet Forebyggelse af indlæggelser LM/ afd. G OUH

13 Den geriatriske patient i skadestue og akut modtagelse
Skadestuen og de akutte modtagelse vil i de kommende år blive samlet i Fælles akutte modtageenheder. Her vil specialerne være samlet, beredskabet højt og adgangen til diagnostik hurtig og omfattende De fleste geriatriske patienter vil komme igennem FAM som akutte patienter Geriatrien skal være tilstede – vi er det eneste lægelige speciale som vægter bred medicinsk kompetence kombineret med tværfagligt samarbejde. Idéoplæg akut og traumecenter ved OUH, jan. 2009 LM/ afd. G OUH

14 Den geriatriske patient i skadestue og akut modtagelse
Geriatriske patienter Idéoplæg akut og traumecenter ved OUH, jan. 2009 LM/ afd. G OUH

15 En akut geriatrisk patient:
Unikalk m. vit D Fosamax Paracetamol Ibumetin knogleskørhed Slidgigt i hofter 85 år kvinde Kognitivt rask Egen bolig Hjemmehjælp 2 x dgl Rollator Fald Tp 38,9°C Lav blodprocent: 5,3 mmol/l Nyretal høje Salt ubalance Konfus Stress-inkontinens Vag. Estradiol Nitrofurantoin En række kroniske lidelser Gode læge der driver evidensbaseret behandling Findes af hjemmehjælperen på gulvet, er faldet og kan ikke selv rejse sig Er forvirret I vores geriatriske afdeling hvor patienterne for 90% vedkommende er akutte og meget gamle med en gennemsnitsalder på 83 år tager behandlingen 12,5 dage. Behandlingen forudsætter tværfagligt samarbejde og involverer samtidig intervention fra flere personalegrupper Uregelmæssig hjerterytme Digoxin Marevan Centyl c KCl Tidligere blodprop I hjernen Forhøjet blodtryk LM/ afd. G OUH

16 ”forvirret gammel dame indlagt efter fald”
Multimorbiditet: Akutte Kroniske Polyfarmaci Funktionstab Akut Kronisk Plejebehov ”forvirret gammel dame indlagt efter fald” ”det er ikke causa socialis” ”der kræves mere end kærlig pleje, væske og omsorg” Den præsenterede patient har flg karakteristika Behov for målrettet diagnostik, behandling og genoptræning LM/ afd. G OUH

17 Delirium - årsager Delirium Smerter: Iatrogene: Cerebrale:
Osteoporose Frakturer Abdomen urinretention Iatrogene: Medikamenter Psykoaktive Analgetika operation Cerebrale: Traume (commotio, subduralt hæmatom) Apopleksi (infarkt, hæmorrhagi) Gastrointestinale: Anæmi Akut abdomen Endokrinologi: Hyperthyreose Hypothyreose hypercalcæmi Cardielle: Inkompensation Arrytmi (atrieflimren, AV / SA - blok) AMI Delirium Delir er et symptom – kognitiv dysfunktion med påvirket bevidsthedsniveau, nyopstået eller af kortere varighed. Delir er ikke ensbetydende med demens, men risikoen for delir er øget hos demente. Lægen skal først og fremmest tænke i somatisk ætiologi, gennemgangen skal være systematisk: Lægens opgave er ikke at ordinere serenase eller tilkalde psykiatrisk bistand. Delir er en specialopgave for den geriatriske læge. Delir hyppigt forekommende, kan forebygges Subdurale hæmatom. Både dette og apopleksien kan mangle pareser Hypoxi pga kardielle lidelser Feber – ilt behovet stiger, honoreres måske dårligt pga sygdomme i lunger og hjerte Miljøskift – specielt de demente Endokrinologi: tyreotoxicose kan præsentere sig ve delir Anæmi Smerter – stor urinblære uden klager over mavesmerter (-demente) Iatrogene: medikamenter, analgetika, stoffer med antikolinerge virkninger Specielt om dehydrering Miljøskift Søvndeprivation Sansedeprivation Feber: Pneumoni Urinveje Andet Væske- / elektrolytbalance: Dehydrering Hypo- / hypernatriæmi LM/ afd. G OUH

18 Fald og svimmelhed - årsager
Iatrogene: Medikamenter TCA parkinsonmedicin Antihypertensiva + mange andre Cerebrale: Apopleksi (infarkt, hæmorrhagi) Demens Parkinsonisme Gastrointestinale: anæmi Cardielle: Ortostatisk hypotension Hypertension Sinus carotis syndrom Arrytmi (atrieflimren, AV / SA - blok) Mb Cordis fald svimmelhed Aldersforandringer Inaktivitet Sygdomme i bevægeapparatet Som delirium er fald et symptom Hvis faldet medfører fraktur behandles, men årsagen til fald udredes sjældnere Patieten med fald og svimmelhed skal i lighed med den delirøse patient gennemgåes systematisk Engelske geriatere og cardiologer hævder at sinus caroticis syndromet er en hyppig årsag til ufoklaret fald og evt lipotymi. Diagnosen kræver asystoli i > 3 sec og/eller BT fald på > 50 mmHg Hos langt de fleste geriatriske patienter er svimmelhed = gangusikkerhed God evidens for indsats overfor individet ved direkte behandling (balance og muskelstyrke), profylakse (hoftebeskyttere), intervention i miljøet. Mange kontrollerede undersøgelser – cochrane reviews Væske- / elektrolytbalance: Dehydrering Hypo- / hypernatriæmi Feber: Pneumoni Urinveje Andet LM/ afd. G OUH

19 Hvad er det habituelle funktionsniveau
Fysisk Kognitivt Socialt Hvor er der behov for hjælp Hvor skal patienten stimuleres til egen aktivitet De basale funktioner Iværksætte genoptræning LM/ afd. G OUH

20 Udfordringen for læger plejepersonale terapeuter behov for diagnostik behandling forebyggelse
LM/ afd. G OUH

21 En akut geriatrisk patient:
Væskeunderskud Blærebetændelse Mavesår Faldpatient forvirret Unikalk m. vit D Fosamax Paracetamol Ibumetin knogleskørhed Slidgigt i hofter 85 år kvinde Kognitivt rask Egen bolig Hjemmehjælp 2 x dgl Rollator Smerter gigtmedicin→ mavesår → blodmangel→ spiser og drikker dårligt → væskeunderskud → fald + konfusion Fald Konfus Stress-inkontinens Vag. Estradiol Nitrofurantoin Egen omsorgskapacitet vurderet Mere hjemmehjælp Madordning genoptræningsplan Vores akutte patient er ved den tværfaglige indsats diagnosticeret, behandlet og genoptrænet. Der er i samarbejde med kommunen lagt plan for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, evt. medicindosering og genoptræning Der er lagt plan for ambulant efterbehandling Det hele tager i Odense i gennemsnit 9 dage. Patienterne er kun indlagt sålænge behandling under indlæggelse er nødvendig. Hvis der er en uge ventetid på f.eks. en gastroskopi eller CT-scanning så udskrives patienten til ambulant undersøgelse. Uregelmæssig hjerterytme Digoxin Marevan Centyl c KCl Tidligere blodprop I hjernen Forhøjet blodtryk LM/ afd. G OUH

22 Barthel sum-score (100 point = selvhjulpen 0 point = maximalt hjælpebehov)
Den akutte geriatriske patient har et funktionstab Medianscore for Barthel ved indlæggelsen er 48 LM/ afd. G OUH

23 barthel Der sker under indlæggelsen på i gennemsnit 9 dage en funktionsforbedring Her valgt ændringen på 4 områder Det er dog sådan, at patienterne i dag er mere plejekrævende end tidligere, de letteste tilbydes ambulant udredning Patienterne er ved udskrivelsen mere plejekrævende end tidligere og har behov for efterfølgende kommunal genoptræning Der er således sket en opgaveglidning fra sekundær til primær sektor Det er fornuftigt, at kommunerne står for genoptræningen, den sker tæt på borgerne, kommunerne høster selv gevinsten ved en god genoptræning LM/ afd. G OUH

24 Er der evidens for geriatrisk funktion ?
GEMU er geriatriske sengeafsnit. Undersøgelserne randomiserede med forskellige. En del patienter flyttes først til geriatrisk afsnit når den akutte problematik er afklaret. Reduktion i mortalitet, genindlæggelser og plejehjemsindflytninger (Stuck AE et al. Lancet 1993:242:1032-6) LM/ afd. G OUH

25 Akut geriatri i Trondheim, Norge
75+ årige akut indlagte, (n=1.426) Geriatrisk afsnit, (n=127) Medicinsk afsnit, (n=127) Akut forværring i mindst 1 ADL Svimmel, fald Delir Kronisk svækkelse Svækket mobilitet Depression Malnutrition mild og moderat demens Urin inkontinens Polyfaramaci > 4 medikamenter Langvarigt sengeleje op til indlæggelse Sociale problemer Median indlæggelse: 19 (13-30) Median indlæggelse: 13 (7-18) Mortalitet 3 mdr: 12% 6 mdr: 16% 12 mdr: 28% Mortalitet 3 mdr: 27% 6 mdr: 29% 12 mdr: 34% Diagnoser: 3 Diagnoser: 2 Genindlagt 6 mdr: 39% Genindlagt 6 mdr: 42% I studieperioden 1426 akutte indlæggelser af 75+ årige, 18% allokeret til undersøgelsen De to randomiseringsgrupper ens på baggrundsdata ved randomiseringen Mortaliteten størst i de første måneder, G/M: 3 mdr p<0,004, 6 mdr p<0,02, 12 mdr p<0,06, efter 2 år ca 50% i begge grupper. Hjertesygdomme hyppigste dødsårsag i begge grupper. Flere diagnoser i G gruppen, specielt flere psykiatriske (delir, depression, demens) = ens ved randomisering, viser således opmærksomheden overfor flere problemer Reduktionen i den tidlige mortalitet formentligt betinget af den geriatriske arbejdsmåde. Egen bolig 6 mdr: 54% Egen bolig 6 mdr: 57% (Saltvedt et al. JAGS 2002;50:792-8) (Saltvedt et al. Aging Clin Res Exp 2004;16:300-6) LM/ afd. G OUH

26 Akut geriatri skal forebygge lange indlæggelser og visitere til det rigtigt tilbud
Færdigbehandling i FAM Indlæggelse Ambulant forløb Afsluttes Genoptræningsplan Kommunale ydelser Geriatriske patienter Den rigtige patient i den rigtige seng Randomiseret projekt på Amager hvor man følger patienter der udskrives fra AMA for bl.a. at se på genindlæggelser. Det akutte geriatriske team skal færdigbehandle flest mulige i FAM, visitere til relevante ambulante tilbud, udfærdige genoptræningsplaner. Geriaterne skal se en stor del af de ældre patienter, i Odense hvor der er 24 indlæggelser af medicinske patienter ser vi ca. 20%. Geriaterne er nødt til at forholde sig til en bred vifte af problemer Idéoplæg akut og traumecenter ved OUH, jan. 2009 LM/ afd. G OUH

27 Hyppige årsager til akut indlæggelse af geriatriske patienter
Delirium / konfusion Dehydrering Fald / svimmelhed Funktionstab/svækkelse Feber Smerter En meget stor del af henvisningsårsagerne for geriatriske patienter dækkes af 5-6 symptomområder, som igen dækker over en bred vifte af medicinske sygdomme. LM/ afd. G OUH

28 Visitationsalgoritme i Odense
Ældre patienter med multimorbiditet og almindeligvis over 75 år, som ikke kræver en anden specialeafdeling: Dehydrering/elektrolytforstyrrelser Polyfarmaci og mistanke om bivirkninger og/eller uhensigtsmæssig medicinering Akutte infektioner med stabil respiration og kredsløb Kardiovaskulære lidelser (atrieflimren, inkompensation, systolisk hypertension) hos ældre med multimorbiditet, som ikke kræver indlæggelse i afdeling B Anæmi, hvor akut blødning ikke mistænkes Delir på formodet somatisk grund Demente patienter med akut sygdom Fald uden fraktur Svimmelhed/ganginstabilitet hvor neurologisk lidelse ikke mistænkes Uafklaret funktionstab Uafklaret svækkelse Uafklaret vægttab Funktionstab og rehabiliteringsbehov i forbindelse med sygdom Patienter tilknyttet G-daghospital, G-ambulatorium, G-faldklinik Derfor er vi nødt til at operere med en bred visitationsalgoritme. Det er dog et krav, at der skal være multimorbiditet og høj alder. Vi ser diagnostik og behandling af delir som et geriatrisk kerneområde – også selvom det er en ressource krævende patientgruppe at få overflyttet til sengeafsnittene I AMA foregår indledende diagnostik og behandling, og patienterne visiteres til det mest optimale speciale Sengeafsnittene viderefører behandling påbegyndt i AMA LM/ afd. G OUH

29 Akut geriatri skal forebygge indlæggelser
Akut/subakut Ambulanttilbud Geriatrisk team Geriatriske patienter Det er vigtigt, at etablere alternativer til akut indlæggelse Man skal indlægges akut når man er syg og har behov for hurtig diagnostik og behandling Man skal ikke indlægges akut fordi der er et socialt sammenbrud – f.eks. ægtefælle kommer på sygehuset eller dør Kommunerne skal være i stand til klare akutte sociale sammenbrud – ekstra hjælp i hjemmet, akutte aflastningspladser DSG og Lægeforeningen advarer kraftigt imod ”akut pladser på plejehjemmene”, som har til opgave at behandle syge gamle og kunne blive kommunale sygehuse for gamle. Enhver borger uanset alder har krav på ordentlig diagnostik Det kan f.eks. Ske i FAM men også i et akut ambulatorium eller hos egen læge For nogle år siden var politikerne, Ældre Sagens og også en del af DSG´s bud på forebyggelse af indlæggelser at tilbyde visitation i hjemmet ved geriatrisk team. Idéoplæg akut og traumecenter ved OUH, jan. 2009 LM/ afd. G OUH

30 Kan indlæggelser undgås ?
Borgere i Odense Kommune Lægehenviste Randomisering af 1. kontakt indlæggelse efterfølgende dag kl 09 Teambesøg efterfølgende dag kl 09 Fulgt indtil 120 dage efter 1. kontakt til geriatrisk afdeling Subakut teambesøg indenfor 24 timer (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: ) LM/ afd. G OUH

31 Kan indlæggelser undgås ? subakut teambesøg
Konverteret til ambulant forløb 53% Halvdelen af de subakut henviste blev ikke indlagt, 23% blev akut indlagt ifb. Teambesøget eller før Akut 20% (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: ) LM/ afd. G OUH

32 Er indlæggelse overflødig ? Subakut indlæggelse
Ambulant opfølgning 71% Ambulant opfølgning 33% Blandt de subakut indlagte blev 17% udskrevet indenfor 48 timer og yderligere 26% indenfor en uge Ved indlæggelse i mere end 2 dage faldt behovet for efterfølgende ambulant opfølgning. Det tyder på, at en del problemer blev løst. Vi så også, at et ambulant udredningsforløb tog længere tid (fra henvisning til afslutning) Ambulant opfølgning 27% Ambulant opfølgning 33% (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: ) LM/ afd. G OUH

33 Patienttilfredshed hos subakut henviste – målt én uge efter afsluttet patientforløb
Deltagelsesprocent: 69,5 % (41/59) Vi kunne ikke se forskelle i patienttilfredsheden Deltagelsesprocent: 74,4 % (32/43) (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: ) LM/ afd. G OUH

34 * Vi kunne ikke se forskelle i selvoplevet helbred
Det selvoplevede helbred blev bedre efter vores indsats (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: ) LM/ afd. G OUH

35 Konsekvenser for Odense Kommune
Når en subakut patient ikke indlægges afføder det behov for ekstra ressourcer i primærsektoren (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: ) LM/ afd. G OUH

36 Gennemsnitligt tidsforbrug/kontakt
ersonale tidsforbruget ved teambesøg mere end dobbelt så stort som ved fremmøde i ambulatorium/daghospital Teamet er kun effektivt hvis det er bemandet med erfarne sundhedspersoner Et effektivt teamberedskab vil være dyrt, i perioder ikke noget at lave, i andre flere samtidige opgaver som teamet ikke kan nå I Odense anvender vi teambesøg i få udvalgte tilfælde Vi visiterer selv til teambesøg De praktiserende læger kan ikke bestille teambesøg De praktiserende læger kan heller ikke bestille elektive indlæggelser, alle elektive patienter forundersøges. Kun få bliver indlagt. Forbrug med aktuel normering Besøg n = 360 Besøg n = 8780 (Matzen LE et al. Ugeskr. Læger 2007; 169/22: ) LM/ afd. G OUH

37 Geriatrisk modtageafsnit (GMA) akut/subakut ambulatorium
Akut henvist n=1680 Indlægges n=1332 (79%) Subakut n=348 (21%) Indlæggelse n=178 (51%) Ambulant n=143 (41%) Vi tilbyder dagligt 4 akutte/subakutte tider i GMA, dvs. 20 tider/uge 2 kl , 2 kl Bookes af AMA-visitator og/eller G-bagvagt Afsluttes n=20 (6%) Til anden afdeling n=7 (2%) (Matzen LE. J. Nutr Health Aging 2008 vol.12: 8: 577) LM/ afd. G OUH

38 Forebygge akutte indlæggelser spotte risikopaitenten
Ofte stigende behov for kommunale ydelser – pleje og praktisk bistand Ofte stigende antal besøg hos egen læge Ændret funktionsniveau Opmærksomhed hos primære plejepersoner – uddannelse Opmærksomhed hos praktiserende læger – uddannelse Opmærksomhed hos pårørende - oplysning LM/ afd. G OUH

39 Akut geriatri – hospital i hjemmet
Patienter med kendt hjertesvigt NYHA III og IV Randomiseret i akut modtagelsen Århus har etableret akut behandling i hjemmet, og beretter om gode erfaringer. Det er naturligvis vigtigt, at få afklaret om vi kan tilbyde behandling med samme kvalitet og om det er økonomisk rentabelt. Italiensk projekt hvor der randomiseret i akut modtagelsen. Ca 20% eget til randomisering. Hospital i hjemmet teamet fungerer 7 dage om ugen, geriater, sygeplejerske, terapeuter, diætist. Første dage læge besøg efterfølgende efter patientens behov. Ingen forskel i mortalitet, i antal genindlæggelser, men længere tid fra udskrivelse til 1. genindlæggelse i hjemmegruppen, hvor ingen kommer på ”plejehjem” mod 16% i indlæggelsesgruppen. Større belastning på caregivers i hjemmegruppen, billigere med behandling i hjemmet. Problemer: lille studium, monopatologi men hos geriatriske patienter med multimorbiditet og funktionstab. Kapacitet angives til 25 besøg om dagen. (Tibali et al. Arch Intern Med 2009;(17): ) LM/ afd. G OUH

40 Længere tid til første genindlæggelse
Ingen forskel i mortalitet – dvs, hjemmebehandling tilsyneladende ikke dårligere. (Tibali et al. Arch Intern Med 2009;(17): ) LM/ afd. G OUH

41 Akut geriatri skal forebygge genindlæggelser
Planlægge udskrivelserne Følge hjem fra AMA/FAM Opfølgende hjemmebesøg Geriatrisk team Egen læge + hjemmesygeplejerske Hjemmesygeplejerske Udskrivelsen skal planlægges I Region Syddanmark elektronisk kommunikation Sam:Bo Odense har ikke faste udskrivelsesmøder. Vi skal i fremtiden begrænse mødeaktiviteten mest muligt, det tager den tid som kan bruges patientrettet. Personalemangel vil være fremtidens scenarium. Behov for at arbejde med andre kommunikationsformer ift. udvalgte patienter, vi skal afprøve tele-medicinsk kommunikation. Følge hjem foregår flere steder i landet. G. Det er vigtigt at følge de rigtige patienter hjem – det er ikke alle der har behovet I Odense følger vi ikke hjem, at modtage patienten hjemme er en kommunal opgave og ansvar LM/ afd. G OUH

42 Akut geriatri i front – er det vejen frem ?
Ja Der er en masse opgaver Geriatrien skal være der hvor patienterne er LM/ afd. G OUH


Download ppt "Akut geriatri i front – er det vejen frem ?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google