Høje-Taastrup Going Green Partner- og dialogmøde Fredag 26. juni 2014 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse.

Præsentationer af emnet: "Høje-Taastrup Going Green Partner- og dialogmøde Fredag 26. juni 2014 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse."— Præsentationens transcript:

1 Høje-Taastrup Going Green Partner- og dialogmøde Fredag 26. juni 2014 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse

2 Disposition Om Ea Vores rolle og opgave SEP-metoden Energibalance 2012 Scenarier frem mod 2020-2035 Foreløbige perspektiver og handlingspunkter 2

3 OM EA ENERGIANALYSE 3

4 Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og klimaområdet Virksomheden blev stiftet i 2005 og har 32 medarbejdere Vores kunder er myndigheder, energiselskaber og brancheorganisationer i DK og udlandet Eas arbejdsfelt omfatter især: – Energisystemer og virkemidler – Modellering af el- og varmesystemer Vi lægger vægt på tværfaglighed og tæt dialog 4

5 VORES ROLLE OG OPGAVE 5

6 Vores rolle og opgave Ea Energianalyse er partner på projektet Vores opgave består i: – Udarbejdelse af energibalance og CO2-opgørelse for 2012 – Opstilling af scenarier for at belyse forskellige energifremtider – Perspektiver for kommunale handlemuligheder 6

7 SEP-METODEN 7

8 SEP-metoden Værktøj, formål og ønsker – ENS’ energibalanceregneark og vejledningsmateriale – Afspejling af konsekvenser for CO2-emissioner og brændselsforbrug – Sikring af regnskabsmæssig konsistens og undgå dobbelttælling Grundlæggende princip – Geografisk og energimæssigt udgangspunkt – Allokering af energiproduktion, brændselsforbrug og emissioner Havvindmøller og kystnære møller Landvindmøller, biogas og solceller Kraftvarme og kedler (kommunespecifik ) Kraftvarme (tværgående) Kondensproduktion 8

9 FORELØBIGE BALANCER 9

10 Høje-Taastrup vs. Danmark 2012 10

11 Fjernvarmebalance 2012 11

12 Elbalance 2012 12

13 Bruttoenergiforbrug 2012 13

14 CO 2 -emission 2012 14

15 CO 2 -emission 2012 per sektor og brændsel 15

16 SCENARIER 16

17 Scenarier og tilgang 17 ScenarieTilgangFormål Reference-scenarie”Frozen policy”-tilgang Effekten af (forholdsvis) robuste politiske virkemidler – ikke politiske målsætninger, Effekten af hidtidige tendenser. Besparelses-scenarieAlternativt undersøgende scenarie Effekten på energi og CO2 ved øget fokus på lokale varmebesparelser Forsynings-scenarieAlternativt undersøgende scenarie Effekten på energi og CO2 ved øget strukturel fjernvarmeomstilling (konverteringer og øget omstilling på værker) Der er opstillet 3 scenarier for udviklingen frem mod 2020, 2025 og 2035 - med følgende tilgang og formål:

18 Nøgleforudsætninger 18 Scenarie/sektorEl- og varmeforbrugEl- og varmeforsyning Reference- scenarie National tendens for udvikling i elforbrug fordelt og nettovarmeforbrug fordelt på sektorer Korrektion for befolkningsudvikling Vedtagne lokale varmeprojektforslag for Malervej og Kuldyssen Vedtagne lokale varmeprojektforslag Udvikling i Hovedstadens fjernvarmesystem med udgangspunkt i VPH2-reference-scenariet Øget bidrag fra havvindmøller Status quo for lokal elproduktion Besparelses- scenarie Ca. 30% nettovarmebesparelser i den eksisterende bygningsmasse frem mod 2050 med udgangspunkt i SBI (2013) og SBI (2014). Som reference-scenarie Forsynings- scenarie Omfattende fjernvarmekonvertering jf. ”Ny udbygningsplan for Høje Taastrup Fjernvarme” Øget elforbrug som følge af fjernkøle- og overskudsvarmeprojekt. Yderligere strukturel biomasseomstilling Udvikling i Hovedstadens fjernvarmesystem med udgangspunkt i VPH2s CO2-neutral- scenarie Lokal etablering af fjernkøling og udnyttelse af overskudsvarme jf. ”Overskudsvarme ved fjernkøling med varmepumpedrift”

19 Besparelser økonomiforudsætninger

20 Tre scenarier CO2 emission 20

21 Endeligt energiforbrug - Basisår 2012 og scenarier

22 Bruttoenergiforbrug - Basisår 2012 og scenarier

23 CO2-udledning - Basisår 2012 og scenarier

24 Handlemuligheder og næste skridt Med anvendt princip for ”international marginal el”, er der betydelig CO 2 effekt ved at reducere elimport til kommunen. Gøres ved lokal elproduktion og besparelser. Afklare i hvilket omfang omlægning af de store kraftværker indgår i referencen, eller er påvirket af kommunale beslutninger. Indføre konvertering til varmepumper og lokal solvarme i forsyningsscenarie. Koordinere bedre med transportscenarier Økonomi Herefter 2035 mål for kommunen samt oplæg til kommunale handlinger. 24

25 EKSTRA SLIDES 25

26 Varmeplan Hovedstaden I, II og III Varmeplan Hovedstaden I (2008-2009) – Bred analyse af handlemuligheder og konsekvenser vha. scenarier Varmeplan Hovedstaden II (2010-2011) – Etablere et afstemt grundlag for beslutninger, som de tre selskaber står over for de næste år omkring udbygningen af systemerne. – Prioritere tiltag til CO 2 -reduktion, øget VE, mindsket ressourceanvendelse og forsyningssikkerhed inden 2025 – Undersøge grundlastbehov og grundlastteknologier Varmeplan Hovedstaden III (2013-2014) – Investeringer, varmemarked, biomassens rolle, affaldsforbrændingens rolle, involvere ejerkommuner, perspektiver i sammenkobling af med net mod nord, indpasning af vindkraft

27 VPH2-scenarier Reference – viser en udvikling med udgangspunkt i Grundscenariet fra Varmeplan Hovedstaden 1. Her omstilles bl.a. til biomasse på Avedøre- og Amagerværket. Lav bio - viser udviklingen, såfremt det ikke lykkes at gennemføre øget biomasseomstilling i hovedstaden. CO 2 -neutral - viser en udvikling, hvor der gøres en særlig indsats for at varmeleverancen bliver CO 2 - neutral i 2025.

28 Tiltag i VPH2 Selskabsøkonomi 1.Ombygning af Amagerværkets blok 3 og Avedøreværkets blok 1 og 2 til biomasse (indgår i reference) 2.Grønt affald – udsortering af plastik, stigende til 50 % i 2025 3.Stort varmelager ved Nordhavn 4.Et geotermi-anlæg 5.Nyt flisfyret kraftvarmeanlæg 6.Lukning af HCV 8 (gasturbine) i 2025 7.Omstilling af spidslast til bioolie eller træpiller Gevinst Skal belyses nærmere Gevinst Omkostning Gevinst Ca. neutral Omkostning

29 Udvikling CO 2 -emissioner

30 Overordnet blik Hvor ønsker vi at være i 2050? – Uafhængighed af fossile brændsler? Hvad skal der til? – Ønskescenarie i forhold til referencescenarie Hvilke valgmuligheder har vi? – Alt indenfor egen grænse – Helhedsvision og systemperspektiv – Frontløber eller ”medløber”? Hastighed Hvad skal sættes i værk? – Kort, mellem, langt sigt Hvilken rolle kan kommunen udfylde? 30 Reduktion af behov for energitjenester Mere EE forbrug Øget VE i forsyning

31 Oplæg til evt. senere diskussion Hvordan kan kommunen påvirke udviklingen målrettet? Hvornår skal kommunen agere? Hvad er der brug for, sådan at kommunen kan udøve den ønskede påvirkning? – Data? – Viden og kompetencer? – Involvering? – Koordinering? 31

32 Aktiv energi-indsats 32 RolleEl- og varmeforbrug El- og varmeforsyning Transport Kommunen som virksomhed Ejer af forsyningsselskaber Myndighed (trafik, varme, affald, vand …) Partnerskaber og facilitering Oplysning af borgere Vigtige eksisterende og kommende strategier og planer?