Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

1890 – 1930 teknologi-fascination

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "1890 – 1930 teknologi-fascination"— Præsentationens transcript:

1 1890 – 1930 teknologi-fascination
Kulturen genopfandt sig gennem teknologien. Stor fart, fonograf – elpæren – rekylgeværet – Parsons dampmaskine – teslaspolen – gummidæk – dieselmotoren – Fords biler – filmkameraet – grammofonpladen – røntgenstrålen – Marconi – radiotelegrafen – Freud – magnetisk optagelse – flyvemaskine – Einstein 1905. Mange opdagelser vedrørte ikke nødvendigvis den brede befolkning, men man bemærkede en helt ny samfundsdynamik og hastighed hvormed forandringerne skete. Det, der virkelig kom ud af den voksende videnskabelige og teknologiske opdagelse, da dampalderen gled over i elektricitetsalderen, var følelsen af den øgede hastighed, hvormed ændringerne skete. Det skete på alle områder af menneskelig kommunikation, også kunst. Emil Bønnelycke: Aarhunderedet Den 2. industrielle revolution

2 Emil Bønnelycke (1893 – 1953) Blev uddannet som kontorist, men fandt sit kald som digter. Efter 1. verdenskrig oplevede hans generation de gamle borgerlige værdier smuldre. Tilbage var en tomhed, der både kunne opleves som et tab og som en frihed. Bønnelycke så den som en drøm om at kunne begynde forfra. Han samlede en gruppe unge kunstnere omkring sig, bl.a. Tom Kristensen. Gruppen skrev og diskuterede digte, og optrådte ved digt-oplæsninger, der var store tilløbsstykker. Ved en berømt digtoplæsning afsluttede han oplæsningen med at fyre et pistolskud af. Bønnelycke brugte store armbevægelser og store ord, og var tidens hotteste digter. Hans digtsamlinger, der priste energien, livet og kompromisløsheden, blev bestsellere. I slutningen af 1920'erne begyndte han at prise moral og død. Det blev også døden for hans forfatterskab. Hans popularitet forsvandt fuldstændigt. Asfaltens Sange

3  Aarhundredet - Asfaltens Sange, -  Emil Bönnelycke 
Jeg elsker dig, du gaadefulde Tid, du Seklernes Sekel, der er rig på aldrig før anede Omskiftelser, rig på Kaos, på Forvirringens Skønhed, Hastighedens Pragt, rig på halsløse Fremskridt, rig på Rædsel, på en svulmende, morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne, og Trommer, Mitrailløserne, forkynder Verdensrevolutionen.  Jeg elsker din tekniske Grænseløshed. Jeg elsker Maskinernes endnu ukortlagte Land, Propellernes Tidsalder, hvor Menneskeheden for første Gang i Historien løfter sig fra Jorden, hvem ved, for engang helt at forlade den... erobre en anden Klode og gøre den til sin....  Jeg elsker alt det, som sker, og som skal ske.  Jeg elsker de elektrotekniske Alkymister, Opfinderne, der løber Ideernes dødelige Marathon, de, der har den afgørende Kærlighed til Produktionen, Frugtbarheden, Kilderne, Blodet, Solen og Sundheden. Jeg elsker Organisatorerne, Administratorerne for deres nøgterne Blik for Nødvendighederne. Jeg elsker Statistikerne, Beregnerne for deres eksklusive Sans for Logik. ……

4 Jeg elsker Matematikerne, Polyteknikerne
Jeg elsker Matematikerne, Polyteknikerne. Jeg synes, at Tal er Poesi, og at Grafikernes møjsommeligt udarbejdede Streger er som et Digt! Jeg elsker Tidens kolossale Rummelighed, dens Ekspansion; thi den betyder Sfærernes Erobring. Jeg elsker en Sporvognsskinne for dens blanke, blå Jern. En Jernbaneskinne, et klaprende, præcist virkende, engelsk Sporskifte. Jeg elsker Masser af Signalmaster, Broer, Viadukter, Banegårdshaller, Tunneller. Den elektriske Centralaflaasning er mindst ligeså betydeligt et Digt som "Romeo og Julie”. Der er skrevet Afhandlinger nok om ,,Købmanden i Venedig", dette overordentlig slette Skuespil ... Jeg elsker en Sporvognsmast, en Plakatsøjle, en Cigaret, en Tændstik mere end et af Chr. Winthers Digte. (Han var jo i det hele taget en rædsom Digter). Er en stejl Fabriksskorsten af Jernbeton ikke nydelig i Linjerne? Enkel, fast og præcis. Er Asfalten ikke en morsommere Ting end Grønsværet? Er Sporvognene, Bilerne, Cyklerne, Kioskerne, Butikkerne, Reklamerne, Aviserne ikke en fly, frodig Side i Menneskeånden? Er Telegraferne, Telefonerne, Buelamperne, Elevatorerne, Kranerne, Togene, Aéroplanerne ikke en Blomstring, som pludselig finder Sted i Verdenshistorien efter Årtusinders monotont Mørke? 0, du unge Jord, du er som et Barn, der begynder at kunne gå, begynder at kunne tale. Tænk på din Udvikling. Tænk dig selv som en kold og moden, blændende Orator...

5 Jeg elsker Skibene, Damperne
Jeg elsker Skibene, Damperne. Oceanflyveren med de fire skorstene, den pompøse Bov og den indre skinnende Luksus. Radiotelegrafisterne, Navigatørerne. Jeg elsker Skibenes Ruter og deres skønne navne: "Imperator", "Britannic" , "Cunard Line." Ø.K. Det Forenede. Hamburg America Linie. Ostindiske Lloyd.Jeg elsker Togene. Lokomotivet er bedre Skulptur end et af Michel Angelos Mesterværker ... Jeg elsker Waggonerne, som hviler bøjelige i deres Trucker og synger sagte Sange med deres Stålhjul. Der er noget hjemligt ved Kupéens Komfort . -. Jeg elsker disse vandrende Stuer, og de er mit Hjem ... Jeg skuer i Fortabelse det majestætiske Eksprestog, der plyndrer Afstandene for deres Kilometer, en løbsk Enhjørning. Jeg elsker Aéroplanerne, som pløjer Æteren, underlægger sig Skyerne og stiger i uanede Højder. Jeg elsker den ubændige Kraft og eksplosive Larm af en Gnommotor, Model 1918; thi det er den Lyd, som skal tone i Fremtiden, Propellernes Sang, Hastighedens øredøvende Salme og dens fjerne Syngen. Jeg elsker Propellens slanke Bygning, dens fint formede Lemmer, de svungne Lægge -. Jeg elsker Aéroplanets Vinger, dets blinkende Olie-beholder, Hale, Højderor, Kabler, Barduner, Karborator, Gier og Tænderør. Disse hvide og gyldne Sommerfugle, Myg og sejlende Guldsmede skal befolke den blå Luft med en uhørt Trafik, en gigantisk Vision. 0, du nære Tid, da Oceanflyveren starter fra Amageraerodromen. Amerikabåden lægger til ved Rådhuspladsen.

6 0, du Tid, da Sporvognene i elegante Spiraler kurver sig omkring Raadhustårnet. Linje 42. I Følelsen af at miste Grund under Fødderne, i Følelsen af at blive løftet og båret, i Følelsen af at bevæge sig i Kurver, Rytmer, Stigninger og Cirkel-sving vil Menneskets Syn udvikle sig! Derfor er du, Århundrede, Seklernes Sekel, Indgangen til det revolutionerede Verdensbillede. Da Jorden ikke mere er Jorden, men physiognomisk set Mars... Derfor er du, Århundrede, en gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk, af Angst og Fryd, af Rædsel og Selvfølgelighed. Menneskene er ligesom blevet bange for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne ... Deres Ringhed har kulmineret i Krigens morderiske Morads, og hvor Ringheden kulminerer, begynder en Storhed. Afmægtige ved Synet af deres uoverskuelige Forvildelser rejste de sig, retledede af deres Afmagt, oplever deres Genfødelse, vor Tids Renæssance. Derfor er du, Århundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid, en Jubeltid. Så voldsomt har Menneskeheden aldrig før følt. Så heftig har Verdensstemningerne aldrig svinget. Derfor er du, Århundrede, en Tid for Ungdom, åndelig Kamp, for vilde, nye Drømme, for intellektuel Hasard, for forceret Liv, Sport, Hastighed, Travlhed, jagende Uro, Konkurrence. Ve den, der ikke vælger. Han dør to Gange. Første Gang distanceret af den nye Tids intellektuelle Stafetløbere.

7 Jeg elsker dig, du lykkelige Ulykkestid...
Jeg elsker dig, du selvfølgelige Rædselstid ... Jeg elsker dig, du fornuftige Vanvidstid ... Jeg elsker dig, du kaotiske System tid ... Jeg elsker dig, Mørkets Tid, Opstandelsestid. Epokernes store Selvmodsigelsestid...

8 Den anden industrielle revolution
Den anden industrielle revolution er kendetegnet ved en sværm af tekniske innovationer med tyngdepunkt i elektriciteten, forbrændingsmotoren og organisk kemi. Den er afgrænset til perioden 1890 – 1930, og dens sande hjemland er USA og til dels Tyskland. I Danmark finder det industrielle gennembrud først sted i 1890erne. Fra 1896 til 1930 blev den danske industriproduktion firedoblet, arbejdsstyrken fordoblet og produktiviteten steg med godt 90%. Danmark fik en hastigt voksende elektroteknisk industri, et andet hovedtræk var stålets sejrsgang på bekostning af støbejern. Forbrændingsmotorer, kølemaskiner, mejerimaskiner, cementmaskiner og mekaniske transportanlæg vandt frem i stor stil. Cyklen, der fandt sin standardform omkring 1890, var den nyskabelse, som flest fik direkte gavn af. Cementen fik stor betydning for byggeboomet. På fødeområdet var margarinen det nye store produkt. Elmotoren udkonkurrerede stort set dampmaskinen som trækmaskine i industri og håndværk.

9 Plakat i art noveau stil fra omkring år 1905
Plakat i art noveau stil fra omkring år Det elektriske lys oplyser byen, mens elpærerne hænger som frugter klar til at blive plukket. Flere af tidens nye teknologier


Download ppt "1890 – 1930 teknologi-fascination"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google