Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Velkommen til Yngre Lægers TR1-kursus September 2009.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Velkommen til Yngre Lægers TR1-kursus September 2009."— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til Yngre Lægers TR1-kursus September 2009

2 Læger.dk giver svar på spørgsmål om ansættelsesforhold, uddannelse løn mv.
September 2009

3 5 regionslægekredsforeninger
Lægeforeningen Yngre Læger FAS PLO 5 regionslægekredsforeninger September 2009

4 Lægeforeningens repræsentantskab og bestyrelse
Repræsentantskabet er øverste myndighed Et ordinært møde pr. år (Lægemøde) med fastlæggelse af overordnede politiske linier. Ekstraordinære møder efter behov Bestyrelsen er den daglige politiske ledelse Formanden vælges af Lægeforeningens repræsentantskab. Hver delforening vælger to bestyrelsesmedlemmer. Her ud over er hver delforenings formand født medlem af bestyrelsen September 2009

5 Arbejdsdeling Lægeforeningens opgave
At varetage danske lægers stands- og sundhedsmæssige interesser Yngre Lægers opgave At varetage medlemmernes økonomiske og faglige interesser, herunder indgå overenskomster og aftaler med offentlige myndigheder og private institutioner og virksomheder. September 2009

6 Yngre Lægers organisering
Repræsentantskabet Sekretariatet Bestyrelsen Yngre Lægeråd i regionerne Gruppen af yngste læger Team Overenskomst Yngre Lægeråd ved x-sygehus Teams fx team -TR Team Uddannelse September 2009

7 Yngre Lægers repræsentantskab
Fastlægger og drøfter de overordnede politiske linier Tager stilling til overenskomstresultater og forhandlingsoplæg Beslutter vedtægtsændringer Vælger medlemmerne til Yngre Lægers bestyrelse Vælger Yngre Lægers medlemmer til Lægeforeningens repræsentantskab Holder to ordinære møder - forår og efterår Holder ekstraordinære møder efter behov, fx ved overenskomstforhandlinger September 2009

8 Yngre Lægers repræsentantskab
Valggruppe A – Gruppen af Yngste Læger – der vælges en repræsentant og en suppleant pr. eksamenshold Valggruppe B – to repræsentanter pr. region for de første 200 medlemmer. Der ud over en pr. påbegyndt 150 medlemmer Repræsentantskabet består i dag af 66 repræsentanter og 22 suppleanter fordelt på de 5 regioner og staten September 2009

9 Yngre Lægers lokale organisering
Yngre Lægeråd i regionerne Yngre Lægeråd ved sygehus/center Yngre Lægeråd ved sygehus/center Yngre Lægeråd ved sygehus/center TR på afd. TR på afd. TR på afd. TR på afd. September 2009

10 Yngre Lægers lokale organisering
Tillidsmandsfunktionen er en del af overenskomstsystemet Yngre Lægerådene er en del af Yngre Lægers egen organisation Husk: Som Yngre Lægerådsformand er du ikke automatisk anmeldt som tillidsrepræsentant September 2009

11 Yngre Lægerådet i regionen
Øverste forsamling i regionen Yngre Lægerådet består af repræsentanter og Yngre Lægerådsformændene Yngre Lægerådet har egne vedtægter som godkendes af Yngre Lægers bestyrelse September 2009

12 Yngre Lægerådet på sygehuset
En lokal forsamling på sygehus, center eller institution Vælges af og blandt alle ansatte medlemmer af Yngre Læger Består af de valgte tillidsrepræsentanter på sygehuset eller institutionen, lokale medlemmer af Yngre Lægers repræsentantskab og andre interesserede medlemmer Fastlægger egne vedtægter, som godkendes af Yngre Lægers bestyrelse September 2009

13 Hvad laver Yngre Lægerådet?
Er samarbejds- og forhandlingspart i yngre læge spørgsmål på sygehuset Indgår lokalaftaler i henhold til overenskomsten og arbejdsmiljøloven Er bindeled mellem Yngre Læger lokalt og Yngre Lægers bestyrelse og sekretariat Er dialog- og aktivitetsforum for alle yngre læger på sygehuset September 2009

14 Yngre Lægers bestyrelse
Formand og formand for Team Overenskomst vælges ved særskilt afstemning på repræsentantskabsmøde i lige år 5 medlemmer, der også vælges på repræsentantskabsmøde i lige år Yngre Lægers to medlemmer af Lægeforeningens bestyrelse deltager i bestyrelsesmøder Yngre Lægers redaktør vælges af repræsentantskabet og deltager i bestyrelsesmøder September 2009

15 Hvad laver Yngre Lægers bestyrelse?
Er ansvarlig for de politiske beslutninger som repræsentantskabet træffer Forhandler overenskomster Træffer politiske beslutninger om yngre læge forhold Agerer i forhold til den aktuelle sundhedspolitiske debat i samarbejde med Lægeforeningen og FAS/PLO September 2009

16 Spilleregler på arbejdsmarkedet
September 2009

17 Det arbejdsretslige system
I 1899 indgik arbejdsmarkedets parter septemberforliget. Det indebar at Parterne anerkendte hinandens ret til at organisere sig i fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer Man anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet Der er fredspligt i den periode, overenskomsten gælder Arbejdsgiveren har fortolkningsfordelen Der blev fastsat regler for, hvordan og hvornår man kan bruge strejke- og lockout-våbenet September 2009

18 Overenskomstsystemet
Retskonflikt Uenighed om fortolkning af bestående overenskomst Brud på bestående overenskomst Interessekonflikt Fornyelse af bestående overenskomst Krav om oprettelse af overenskomst Krav om oprettelse af overenskomst på nyt arbejdsområde fx ambulancelæger September 2009

19 Overenskomstsystemet
Indgåelse af overenskomsten (siden 1999 hvert 3. år) Interessekonflikt Sammenbrud Forligsinstitutionen udarbejder mæglingsforslag Mæglingsforslag sendes til afstemning blandt medlemmerne Strejke/lockout Evt. lovindgreb Enighed – ny overenskomst indgås Strejke/arbejdsnedlæggelser vil her være lovlige under visse betingelser September 2009

20 Overenskomstsystemet
Retskonflikt i overenskomstperioden Uenighed Lokale forhandlinger Mæglingsmøde Faglig voldgift Kendelse, herunder evt. bod fx om fællesvagtbestemmelser Mellem sygehusledelsen og Yngre Læger lokalt eller centralt Mellem Danske regioner og Yngre Læger centralt Består af 5 personer, hvor hver part udpeger 2 medlemmer, og der udpeges en opmand, typisk en højesteretsdommer Arbejdsnedlæggelse i forbindelse med retskonflikt vil være brud på fredspligten September 2009

21 Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
Forskellige grader af arbejdsnedlæggelse Strejke Fagligt møde Vægring i forhold til pålagt arbejde September 2009

22 Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
Tillidsrepræsentantens opgave ved arbejdsnedlæggelser: Opfordre til at gå i arbejde Indberette til Yngre Læger Indberette til sygehuset Forhandle med lokal arbejdsgiver Fortsætte sit eget arbejde September 2009

23 Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser
Hvad må tillidsrepræsentanten ikke: Deltage i arbejdsnedlæggelsen Udtrykke sympati Deltage for meget i informationsmøder September 2009

24 Overenskomstsystemet
I Danmark reguleres et ansættelsesforhold typisk af Lovgivning (vedtages af Folketinget og EU) Overenskomster (aftaler mellem arbejdsmarkedets parter) September 2009

25 Hovedorganisationer LO = Landsorganisationen i Danmark - omfatter bl.a. portører, Sosu-assistenter. Den forhandlingsberettigede organisation er Det Kommunale Kartel (DKK) FTF = Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd - omfatter bl.a. folkeskolelærere og politibetjente AC = Akademikernes Centralorganisation - omfatter akademikerområdet. Yngre Læger og FAS er via Lægeforeningen medlem af AC September 2009

26 OK på Statens område Den fælles akademiske overenskomst (AC -overenskomsten). Gælder for universiteterne Overenskomst for Læger i Staten. Den gælder alle andre læger i staten fx ansatte i Sundhedsstyrelsen mv. AC forhandler specielle og generelle krav på AC -overenskomsten via Det Centrale Forhandlingsudvalg (CFU) Yngre Læger forhandler specielle og generelle krav for Læger i Staten via AC Forhandlingsfællesskabet medfører en fælles stillingtagen til et forhandlings- eller forligsforslag Hver overenskomstgruppe stemmer for sig, og resultatet lægges sammen September 2009

27 Sundhedskartellet (SHK) er ikke med i KTO.
KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte - forhandlingsfællesskab for ansatte i regioner og kommuner Forhandler for ca i regionerne og ca kommunerne. Der er to selvstændige områder med hver deres forhandlingsdelegation i KTO. Sundhedskartellet (SHK) er ikke med i KTO. FTF-K DKK (LO-gr.) FTF-K AC DKK (LO-gr.) AC SHK YL FAS YL FAS SHK Ca. 150 læger ca læger Kommunerne Regionerne September 2009

28 Overenskomstforhandlingernes forløb
Forventet forløb September 2009

29 Yngre Lægers overenskomst
September 2009

30 Overenskomsten indeholder regler om
Arbejdstilrettelæggelse Hviletid og fridøgn Normtimeopgørelse Andre væsentlige overenskomstbestemmelser Lokal løndannelse September 2009

31 Arbejdstilrettelæggelse
Normaltjeneste §17 Vagt på tjenestestedet § 20 Vagt udenfor tjenestested (rådigheden) § 21 Effektivt arbejde ved vagt udenfor tjenestested §21 B 1:1 tid 1:1/3 tid/penge September 2009

32 Arbejdstilrettelæggelse
Længde og belastning Normaltjeneste §19 Minimum 6 timer og maksimum 13 timer Vagt på tjenestestedet § 20 Minimum 6 timer i timeregnskabet Maksimum 24/25 timer pr. vagt Ved aftale om nedsættelse af hviletiden kan belastningen være 16 timer – uden lokalaftale ”kun” 13 timer September 2009

33 Arbejdstilrettelæggelse
Vagt udenfor tjenestestedet §21 Først normaltjeneste eller vagt på tjenestested Maksimum 24/25 timer inkl. forudgående tjeneste Belastning højst 13/16 timer 30 minutters tilkald September 2009

34 Arbejdstilrettelæggelse
Effektivt arbejde under vagt på tjenestestedet §21 B Gennemsnitlig værdi kan aftales Kan opgøres ved vagtopgørelse på samme måde som effektivt arbejde under vagt udenfor tjenestestedet Har ikke økonomisk betydning Har kun betydning for, om vagten kan deles September 2009

35 Arbejdstilrettelæggelse
Effektivt arbejde under vagt udenfor tjenestestedet - rådighedsvagt §21B Kan opgøres og aftales med fast gennemsnitsværdi - efter vagtopgørelse Kan opgøres løbende (jf. metode i §21B stk. 6) Opgøres pr. påbegyndt time Telefonopkald opgøres efter den faktiske belastning Kun løn for det aftalte antal timer Vederlagsfri befordring i tidsrummet 24 – 06 Aftale om fast værdi kan opsiges med 3 måneders varsel September 2009

36 Overenskomst, vagtbelastning og arbejdsmiljø
§22, stk. 5 giver Adgang til en lokal forhandling, hvis Yngre Læger mener, at en vagt mellem – er belastet mere end 2/3 og udgør et arbejdsmiljømæssigt problem Forhandlingen skal ske med henblik på initiativer til afdækning, forebyggelse og/eller afhjælpning af problemet September 2009

37 Vagthyppighed Vagt udenfor tjenestested §21 maksimalt hvert 3. døgn i gennemsnit i en normperiode Normaltjeneste eller vagt på tjenestested efter kl §§19-20 maksimalt hvert 6. døgn i gennemsnit i en normperiode Kombination efter kl §22 maksimalt hvert 5. døgn i gennemsnit i en normperiode Hyppigere vagt i ekstraordinære situationer udbetales som overarbejde §22 - dog kun timerne efter kl (straksudbetaling) September 2009

38 Hviletid §29 er et aftalt supplement til arbejdsmiljøloven
Vagt udenfor effektiv tjeneste betragtes som hviletid §29 Kan lokalt aftales, at hviletiden nedsættes til 8 timer Højst 3 opkald mellem og uden at hviletiden brydes 11 timers hvile mellem 2 døgns hovedarbejde Hvis hviletiden fx afbrydes kl , kan man tidligst møde på arbejde igen 11 timer/ 8 timer senere September 2009

39 Fridøgn Normalt fri lørdag og søndag §28
Arbejde normalt højst hver anden weekend §28 Et fridøgn er 24 timer + hviletid på 8 eller 11 timer Ved arbejde søndag - ny fridag inden for den følgende uge §28 Et fridøgn pr. uge. Kan lokalt aftales, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn jf. arbejdsmiljøloven September 2009

40 Bemyndigelse til at nedsætte hviletiden
Yngre Lægerådet ved sygehuset kan i særlige tilfælde indgå en lokal aftale om at nedsætte hviletiden mellem to døgns hovedarbejder fra 11 til 8 timer Det betyder, at en vagt kan være belastet 16 timer i stedet for 13 timer Det kan have betydning for arbejdsmiljøet at have vagter, der er belastet 16 timer, så Yngre Lægers bestyrelse anbefaler, at man kun indgår aftaler om nedsættelse i helt særlige tilfælde September 2009

41 Normtimeopgørelse Timeopgørelse ved normperiodens afslutning §18
Overarbejde = timeoverskud §26 Overarbejde skal afspadseres i den næstfølgende kalendermåned Herefter skal det udbetales Yngre Lægerådet ved sygehuset kan aftale kortere eller længere afspadseringsperioder 1 times overarbejde afspadseres med 1,5 time eller udbetales som 1 time med overarbejdssats (=normaltimeløn med tillæg af 50%) September 2009

42 Timeopgørelse §18 Hvad indgår i timeopgørelsen De præsterede timer
Normaltjeneste 1:1 Vagt på tjenestestedet 1:1 Indregnet vagt udenfor tjenestestedet 1/3:1 Effektivt arbejde (eventuelt gennemsnitsopgørelser) Ekstraordinære tilkald minimum 6 timer Arbejde i forlængelse af planlagt arbejdstid rundes op til halve timer Kursus/efteruddannelse med løn September 2009

43 Timeopgørelse §18 Hvad indgår i timeopgørelsen Fraværstimer
Sygdom/barsel Barns 1. og 2. sygedag/omsorgsdage Afspadsering September 2009

44 Arbejdstilrettelæggelse
Overenskomstbestemmelser, som kræver varsling Arbejde og fridage skal varsles med minimum 4 uger §17 Ændring i vagtform/væsentlige ændringer varsles med 3 måneder/opsigelsesvarsel §17 Ekstraordinært tilkald varsles med minimum 72 timer Afspadsering skal varsles 48 timer før sidste tjeneste før afspadseringen påbegyndes §17 September 2009

45 Ekstraordinært tilkald
I tilslutning til planlagt arbejde med mindre end 72 timers varsel gives tillæg på kr. 856,59, hvis der er tale om mere end 3 timer Uden for planlagt arbejde (ringet op derhjemme) giver tillæg på kr. 1713,19 De præsterede timer indgår i normtimeregnskabet - dog med minimum 6 timer September 2009

46 Fællesvagt Kan etableres med 3 måneders varsel - uden aftale med Yngre Læger, hvis betingelserne i §3 er opfyldt eller Fællesvagten kan aftales konkret mellem regionen og Yngre Læger i tilfælde, hvor ikke alle betingelser i §3 er opfyldt September 2009

47 Fællesvagt - uden aftale
Fællesvagt kræver lokal drøftelse forinden iværksættelse Uddannelsesmæssige forhold må ikke forringes. Uddannelsesprogrammer for de berørte klassificerede stillinger skal gennemføres. Der kan indhentes en vejledende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Kompetence- og ansvarsforhold for fællesvagten skal være afklarede. Der skal være skriftlige instrukser for det lægelige arbejde i fællesvagten Der skal sikres relevant oplæring af de læger, der indgår i vagten Arbejdet tilrettelægges, så lægen i tidsrummet 20 – 08 maksimalt er belastet 2/3 af tiden (opgjort efter reglerne i §21, stk. 6-10) En fællesvagt må ikke forøge vagthyppigheden for de involverede og må højst pålægges 1 gang om ugen som et gennemsnit over en normperiode (højst 2 gange om ugen for vagt uden for tjenestestedet). September 2009

48 Bestemmelser, der forhandles lokalt og godkendes centralt
Aftaler om fællesvagt Aftaler om vagtlag med lav belastning §21 C Arbejdstidsregler fx udvidet arbejdstid Afvigelser fra overenskomsten i øvrigt September 2009

49 Holddriftstillæg §25 Betales pr. påbegyndt halve time
Holddriftstillæg for normaltjeneste, vagt på tjenestestedet og effektivt arbejde Hverdage kl ,06 kr. Fredag kl ,06 kr. Lørdag kl ,57 kr. kl ,06 kr. kl ,57 kr. Søndag kl ,57 kr. Mandag kl ,57 kr. September 2009

50 Hvad kan forhandles af Yngre Lægerådet ved Sygehuset
Gennemsnitsværdien af det effektive arbejde under vagt uden for tjenestestedet §21 B 25 timers vagttjeneste på fredage og hverdage før søgnehelligdage §§ 20-21 Nedsættelse af hviletiden og/eller udskydelse af det ugentlige fridøgns afholdelse §29 Normperiodens længde §18 Afvigelser fra det fælles mødetidspunkt §19 Længere afspadseringsperiode for overarbejde §26 Hurtigere udbetaling af overarbejde §26 Mængden af det effektive arbejde under vagttjeneste §§2 A og B September 2009

51 Lokal løndannelse (tidligere Ny Løn)
Yngre Læger fik Ny Løn fra – overlægerne fra Ved OK-05 blev Ny Løn afløst af lokal løndannelse Se oversigtsartikel fra UFL i bilagshæfte om OK-05 Tillæg efter lokal løndannelse som forhåndsaftaler Tillæg ved nyansættelser, nye funktioner og de årlige lønforhandlinger Tillæg som funktions-, kvalifikations- eller resultatløn September 2009

52 Økonomiske rammer for lokal løndannelse
Intet gulv eller loft for Lokal Løndannelse Forlodsfinansiering af Lokal Løndannelse Lokalt råderum September 2009

53 Eksempler på funktionstillæg
Klinisk vejleder Vagtplanlægger Frontlinietillæg Forskningsopgaver Kvalitetssikringsprojekter September 2009

54 Eksempler på kvalifikationstillæg
Relevant videre - og efteruddannelse Forskningsmæssige kvalifikationer (fx ph.d., dr. med. master) Pædagogiske kvalifikationer Rekruttering og fastholdelse Personlige kvalifikationer September 2009

55 Hvad koster det? Normalt afsætter finansministeren et beløb til fordeling ved overenskomstforhandlingerne på ca. 7-8% af lønsummen til fordeling over en 3-årig periode for hele det offentlige arbejds- marked. Som regel er der behov for Reallønssikring 6% Rest til forhandling for organisationerne 1-2 % September 2009

56 Hvad koster det 1% i lønstigning til alle 1%
pr. år til afdelingslæger 0.4% pr. år til de yngste 0.8% Holddriftstillæg fra kl 0.6% Forhøjelse af det lille tillæg med 10 kr. Forhøjelse af det store tillæg med 10 kr. 0.2% Forhøjelse af pension med 1% 0.7% Pension af overarbejde 0.9% Løn under barsel i yderligere 6 mdr. Ekstra ferie pr. dag September 2009

57 Lidt praktisk om Lokal Løndannelse
Hvornår skal der forhandles? September 2009

58 Lidt praktisk om Lokal Løndannelse
Hvordan? Hvem indkalder til møde? Hvem deltager i forhandlingerne? Hvordan får vi fat i de yngre læger? Hvordan indsamles kravene? Hvilke oplysninger har vi krav på? Hvad er arbejdsgiverens rolle? September 2009

59 Lidt praktisk om Lokal Løndannelse
Resultatet Skal forhandlingsresultatet offentliggøres, eller er det en privatsag mellem tillidsrepræsentanten og den enkelte yngre læge September 2009

60 Den formelle lægelige videreuddannelse
September 2009

61 Fra turnuslæge til speciallæge
De formelle politiske fora for uddannelse Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Lokale videreuddannelsesudvalg på sygehusene September 2009

62 Fra turnuslæge til speciallæge
Sammensætning af de regionale råd for lægers videreuddannelse En formand udpeget af regionen/regionerne En forvaltningsrepræsentant fra hver region Repræsentanter for overlægerne i uddannelsesregionen Repræsentanter for de uddannelsessøgende læger i regionen Repræsentanter for praktiserende læger i uddannelsesregionen En lægefaglig repræsentant for psykiatrien En repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin En repræsentant for henholdsvis YL, FAS og PLO - udpeget centralt En repræsentant for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet September 2009

63 Fra turnuslæge til speciallæge
Formålet med etableringen af de Regionale Videreuddannelsesråd At sikre en høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse At sikre anvendelse af relevante pædagogiske metoder og medvirke til udvikling af nye pædagogiske metoder At sikre en smidig håndtering af individuelle uddannelsesforløb At foretage en løbende tilpasning af uddannelseskapaciteten September 2009

64 Fra turnuslæge til speciallæge
De regionale råds opgaver Ad hoc klassifikation af stillinger Regional fordeling af KBU-læger Udvikling af den klinisk-pædagogisk udviklende funktion Godkendelse af uddannelsesforløb for H-stillinger September 2009

65 Fra turnuslæge til speciallæge KBU-forløb
Sammensætning og varighed Overflytning af KBU-forløb Ret til selvstændigt virke (Der kan søges ca. 1 måned inden afsluttet KBU-forløb) Sagsbehandlingstiden er 4 uger Konsekvenser for modtagelse af tillæg September 2009

66 Fra turnuslæge til speciallæge
Ferie i turnus KBU = ansættelse i regionen I almen praksis, som lukker, finder regionen anden beskæftigelse i ferieperioden September 2009

67 Fra turnuslæge til speciallæge
Hoveduddannelse Bekendtgørelse om speciallæger Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Målbeskrivelser Ansættelsesprocedurer ved ansættelse af hoveduddannelsesforløb September 2009

68 Fra turnuslæge til speciallæge
Ansættelsesprocedure ved besættelse af hoveduddannelsesforløb Ansættelsesudvalg Formelle krav, motiveret ansøgning, vurderingsskemaer og faglig profil September 2009

69 Fra turnuslæge til speciallæge
De enkelte selskaber har på opdrag fra regionerne udarbejdet en faglig profil for alle specialer. Tager udgangspunkt i de 7 roller. Se de enkelte specialers profiler på uddannelsessekretariaternes hjemmesider Se tips til ansøgning og samtale på Yngre lægers hjemmeside Se SpecialeGuiden på Yngre Lægers hjemmeside September 2009

70 Fra turnuslæge til speciallæge
Fraværsreglen Ved fravær pga. sygdom, graviditet, barsel og adoption samt orlov til børnepasning svarende til mere end 10% af den fastsatte varighed for en given del af den kliniske uddannelse, forlænges uddannelsen tidsmæssigt svarende til det samlede fravær inkl. de 10% Arbejdsgiveren afgør, om fraværet medfører forlængelse September 2009

71 Fra turnuslæge til speciallæge
Funktionstidsbestemmelser Overenskomstens bestemmelser (§4, stk.5) Hvorfor? Forlængelse ud over funktionstiden (§4, stk. 5b) Ansøgning om dispensation til Yngre Læger September 2009

72 Fra turnuslæge til speciallæge
Styringsredskaber Målbeskrivelser Uddannelsesprogrammer Uddannelsesplaner Evaluering Introduktionssamtale Justeringssamtale Slutevalueringssamtale Inspektorordningen September 2009

73 Fra turnuslæge til speciallæge
Utilfredsstillende uddannelsesforløb For lægen Forlænget ansættelse på afdelingen Ansættelse på anden afdeling i regionen Sundhedsstyrelsen For afdelingen Inspektorordning Deklassifikation September 2009

74 Yngre Læger og tillidsrepræsentant- systemet
September 2009

75 Valg af tillidsrepræsentant
Mindst 5 ansatte yngre læger for at vælge en tillidsrepræsentant For at kunne vælges som yngre læge-tillidsrepræsentant kræves 1 måneds ansættelse i regionen (særlig aftale mellem KTO og arbejdsgiverne gældende for yngre læger. Normalt kræves ½ års ansættelse i regionen) Alle yngre læger kan deltage i valget, men kun medlemmer af Yngre Læger kan vælges Husk også at vælge en suppleant September 2009

76 Anmeldelse at tillidsrepræsentant
Det er vigtigt at anmelde nyvalg af tillidsrepræsentant og suppleant til Yngre Læger Log dig på Læger.dk og klik på boksen ”Faglig aktiv” Find anmeldelsen på Læger.dk>Arbejdsliv>Faglig aktiv Uden anmeldelse ingen tillidsrepræsentantbeskyttelse September 2009

77 Spilleregler for tillidsrepræsentant-arbejdet
En tillidsrepræsentant har ret til At blive orienteret om forestående ansættelser og afskedigelser At få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold (ledelsens orienteringspligt) At anvende den fornødne tid til arbejdet Frihed med løn til deltagelse I Yngre Lægers TR-kurser Sædvanlig løn. Der kan indgås lokale aftaler om særlig honorering Der skal aftales tillæg til tillidsrepræsentanten for varetagelse af funktionen September 2009

78 MED-strukturen (Medindflydelse og medbestemmelse)
Overenskomstgrundlag KTO-aftalen er grundlaget for alt tillidsrepræsentantarbejde, er aftalt mellem overenskomstens parter i KTO’s aftale om ”Tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg MED-håndbogen er en rammeaftale, hvorefter man lokalt kan indgå aftaler om medindflydelse og medbestemmelse om arbejds-, personale, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold September 2009

79 MED-strukturen I alle regioner er der indgået MED-aftaler, der regulerer den lokale samarbejdsstruktur MED-strukturen er forskellig fra region til region (på Læger.dk > Arbejdsliv > Fagpolitisk aktiv kan de forskellige aftaler ses) September 2009

80 MED-strukturen MED-strukturen findes på flere niveauer i regionen
Regions- eller Hoved-MED-udvalg (det øverste) Sektor- eller område-MED-udvalg – fx sundhedssektoren eller området (hedder virksomheds-MED i region Hovedstaden) Evt. andre lokale MED-udvalg – fx center MED-udvalg September 2009

81 MED-strukturen Det besluttes i Yngre Lægerådene på sygehuset, hvem der skal repræsentere yngre læger i MED-udvalgene (det er ofte tillidsrepræsentanten) I MED-aftalerne er det aftalt, at sikkerhedsarbejdet indgår som en del af MED-arbejdet Der skal derfor også vælges arbejdsmiljørepræsentanter til MED-udvalgene Arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten kan i nogle MED-strukturer være én og samme funktion September 2009

82 Arvefølgen i TR-arbejdet
Det er en kollegial forpligtigelse at sikre en god overleveringsforretning. Se overleveringspakke på Læger.dk > Arbejdsliv > Faglig aktiv Den afgående tillidsrepræsentant skal an- og afmelde ved nyvalg. Det kan ske direkte på Læger.dk > Arbejdsliv > Faglig aktiv September 2009

83 Spilleregler for TR-figuren
Tillidsrepræsentanten, suppleanten og MED-repræsentanten i samarbejdsudvalget er beskyttede mod afskedigelse på følgende måde Afskedigelsen skal være begrundet i tvingende årsager Der skal forhandles med organisationen (Yngre Læger) før afskedigelsen finder sted Ved afskedigelse skal der gives et forlænget opsigelsesvarsel på 3 måneder I situationer, der kan medføre bortvisning, gælder beskyttelsen ikke September 2009

84 Spilleregler for TR-figuren
”Tvingende årsager” kan være: Passivitet ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse Grundløse eller fornærmelige beskyldninger overfor arbejdsgiveren/ledelsen Manglende overholdelse af påbud Møder i arbejdstiden uden arbejdsgivers tilladelse – med mindre det kan godtgøres, at det var for at hindre en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse Arbejdsvægring Manglende loyalitet overfor ledelsen Alvorlige forsømmelser med hensyn til arbejdets udførelse September 2009

85 Typiske opgaver Lønforhandlinger Arbejdstilrettelæggelse på afdelingen
Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø MED-udvalgsbeslutninger, herunder personalepolitik Personsager - fx afskedigelsessager (bisidder) Kontakt til Yngre Lægerådet på sygehuset Husk at orientere Yngre Lægerådet på sygehuset September 2009

86 Tillidsrepræsentanten som bisidder
Typiske sager Afskedigelsessager Utilfredsstillende uddannelsesforløb Misbrugssager Funktionen er At varetage den ansattes interesser At sikre overholdelse af formalia , fx tidsfrister At være bindeled til Yngre Lægers sekretariat Kontakt altid Yngre Lægers sekretariat September 2009

87 Nyt værktøj – E-læringsmodul
Forhandlingsteknik ”Den vanskelige samtale” Klik ind på uddannelse> e-læring og så log ind September 2009

88 Afskedigelse af en medarbejder
Arbejdsgiveren kan altid afskedige en medarbejder Men afskedigelsen skal være sagligt begrundet, ellers kan der blive tale om erstatning for usaglig afskedigelse September 2009

89 Afskedigelse af en medarbejder
En saglig afskedigelse kan være begrundet i Arbejdsgiverens forhold fx økonomiske forhold Rationaliseringer Sammenlægninger Den ansattes forhold Manglende efterlevelse af påbud og advarsler Dårligt arbejde For sent fremmøde Samarbejdsvanskeligheder Illoyalitet Sygdom Utilfredsstillende uddannelsesforløb September 2009

90 Inden en opsigelse Krav til en opsigelse Partshøring
Angivelse af opsigelsesvarsel Begrundelse Bortvisning Strenge beviskrav Høring Skal ske straks Kontakt altid Yngre Lægers sekretariat September 2009

91 Sanktioner i et afskedigelsesforløb
Påbud – tilrettevisning uden trussel om fyring Advarsel – tilrettevisning med trussel om afskedigelse Krav til advarslen Konkret Dokumenterbar (skriftlig) Tidsfrist/forældelse/bortfald Der skal partshøres ved en advarsel September 2009

92 Relevant lovgivning i TR-arbejdet
Arbejdsmiljøloven Ferieloven Funktionærloven Ligebehandlingsloven Forvaltningsloven September 2009


Download ppt "Velkommen til Yngre Lægers TR1-kursus September 2009."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google