Evaluering af familiecentre: Formål, baggrund og hovedresultater

Præsentationer af emnet: "Evaluering af familiecentre: Formål, baggrund og hovedresultater"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering af familiecentre: Formål, baggrund og hovedresultater
Tusind tak for ordet og for muligheden for at kunne fremlægge det arbejde jeg har lavet. Jeg har virkelig glædet mig til at være med til disse tre dage, fordi det er skønt at være med til at følge op, når nu jeg har været med til at lave noget af det grundlæggende arbejde. Men først er par ord om min baggrund. Jeg er kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet, som er en tværfaglig uddannelse med fokus på sundhed og samfund. I 2009 flyttede min familie og jeg hertil hvor mine børns far er fra, og vi boede indtil i sommer og jeg bl.a. arbejdede på administrationslinjen på Ilisimatusarfik. Siden 2003 har jeg arbejdet med det grønlandske bidrag til en international WHO-koordineret spørgeskema-undersøgelse blandt alle grønlandske skoleelever mellem 11 og 17 år. Udover det har jeg arbejdet med forskellige opgaver i departementerne, både for Sundhed, Sociale Anliggender og nu Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Selvom jeg har lavet arbejdet og skrevet rapporten er det Selvstyret der står 100% bag undersøgelsen, og det er som Mimi Karlsen sagde fordi man vægter højt at udvikle FC og gøre dem til et organisatorisk samlingspunkt. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Evaluering af familiecentre: Formål, baggrund og hovedresultater Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

2 Præsentation af Baggrund for undersøgelsen
Et initiativ fra departementet Kommissoriet Feltarbejde – dataindsamling Resultater Oversigt SWOT-analyse Anbefalinger 12 gode råd i etableringen I oplægget vil jeg gennemgå….(læse op). Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

3 Baggrund Viden om at familiecentrene er en ressource! Usikkerhed om
Et initiativ fra Departementet Kommisorium Organisation Antal ansatte og faggrupper Efteruddannelse Målgrupper (antal, alder etc.) Generelle problemstillinger Faglige metoder Vurdering af barrierer og muligheder Skabelon til monitorering og evaluering Familiecentrets organisation og administration, herunder: Organisering Antal ansatte og faggrupper De ansattes efteruddannelse, herunder familiebehandlingsuddannelser Budget og finansieringskilder Familiecentrets målsætninger og forventninger: Familiecentrets målgrupper og de generelle problemstillinger hos målgruppen Familiecentrets målsætninger, herunder hvilken forskel familiecentret forventer at gøre for familierne Familiecentrets aktiviteter indenfor det seneste år: Antallet af brugere, deres alder, problemstillinger og deltagelse i familiecentrenes tilbud Faglige metoder anvendt i familiearbejdet i familiecentret En vurdering af familiecentrets virkning for målgrupperne baseret på udtalelser og opgørelser fra de ansatte, brugerne eller øvrige relevante interessenter. Dette kan f.eks. vurderes ud fra: Forældrenes omsorgsevne Misbrugsadfærd hos forældre og børn Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet Børnenes trivsel og skolegang Antal underretninger Antal børn, der anbringes udenfor hjemmet På baggrund af ovenstående beskrivelser ønskes: Vurdering af generelle og gennemgående barrierer og muligheder i familiecentrets arbejde Vurdering af mulighederne for at videreudvikle familiecentrene og anbefalinger hertil Forslag til skabelon til familiecentrene til egen løbende opfølgning og monitorering af effekten for brugerne Viden om at familiecentrene er en ressource! Usikkerhed om Ansatte Faggrupper Metoder Målgrupper Effekter Som sagt har jeg igennem en del år lavet opgaver for departementet, og det er faktisk over 3 år siden, jeg blev spurgt om jeg ville hjælpe med at indsamle viden om familiecentrene. (KLIK) Baggrunden for, at departementet ønskede en undersøgelse var, at man havde centrene, som man ved spiller en kæmpe rolle I det sociale arbejde og heri ligger en meget stor ressource, både for de enkeltpersoner, der hjælpes, som lokal indsats for grupper af borgere, med sin forebyggende effekt og som et netværk sådan nationalt set. Men problemet som man havde erkendt var, at man vidste at de ca. 11 centre i Grønland fungerede meget forskelligt, så der var usikkerhed om (KLIK). Dén usikkerhed er virkelig ikke god at have, når man gerne vil udvikle FC og finde ud af hvad der virker og hvad der ikke virker. Så derfor blev der taget initiativ til at gøre noget ved den usikkerhed for lidt over 1 år siden for nærmere at besvare spørgsmålet om hvor skal man sætte ind med hvad for at bruge ressourcerne mest optimalt. At undersøge 11 familiecentre kunne jo godt tage meget lang tid, men blev det ved en fælles indsats til en rimelig overskuelig opgave. Departementet nedsatte en gruppe bestående af de fire socialchefer og en repræsentant fra dem selv, og ved en fælles indsats lavede vi et kommissorium. (KLIK) Dét står her og fremgår af rapporten, men det kan I overhovedet ikke se, så jeg har lige fremhævet de vigtigste ting. (KLIK) Man ønskede at jeg fandt følgende oplysninger fra alle centrene (læse op) Baggrund Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

4 Feltarbejde & dataindsamling
Nov. ’10 - marts ‘11 Skriftligt materiale, fx Hjemmeside Årsrapport Mødereferater Stillingsbeskrivelser . Interviews Med kommissoriet i hånden blev følgende otte familiecentre besøgt i perioden mellem november 2010 og marts i år. (KLIK – nævner byerne i rækkefølge) Jeg gjorde brug af alt tilgængeligt materiale om familiecentret, fx hjemmeside, årsrapport, mødereferater fra både familiecenter eller fx forvaltningen, stillingsbeskrivelser hvis sådan nogle forelå og hvad der ellers blev givet til mig af lederen eller en fagchef. (KLIK) Jeg brugte også Grønlands Statistik til at lære noget baggrund om byen, antal borgere i forskellige aldersgrupper, udvandring, arbejdsløshed osv. Derudover gennemførte jeg interviews med alle de ansatte enten som enkeltinterview eller som et fokusgruppeinterview de steder hvor der var mere end 2 ansatte, det var utrolig interessant at høre medarbejderne tale med hinanden om hvad formålet med deres arbejde var, men også hvilken effekt, det havde på borgerne indgik i kommissoriet. Jeg lavede også interviews med netværket omkring familiecentret, og jeg havde på forhånd bestemt at jeg ville opsøge forvaltningen, skolen, politiet og sygehuset, og måske andre afhængig af hvad lederen fortalte om arbejdet i det pågældende FC. Jeg prøvede at lave en opgørelse igår, og jeg gennemførte omkring 70 interviews med ca. 100 personer Ca. 100 personer Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

5 Resultater Resultatet af mit arbejde findes først og fremmest i de evalueringer jeg lavede til hvert familiecenter, og derudover lavede jeg nogle forkortede og anonyme udgaver, som er inkluderet i sammenfatningen. (KLIK) Og så var formålet hele tiden at lave en fremadrettet opsummering af hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at udvikle nye familiecentre, da det hele tiden har været en ambition om at planlægge mest optimalt hvad de fremtidige ressourcer skal bruges på. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

6 Oversigt over resultater
Narsaq Maniitsoq Ilulissat Sisimiut Nuuk Paamiut Tasiilaq Qaqortoq Nanortalik Antal ansatte og faggrupper 3 ansatte: psykolog, HK (sekretær/ pedel/tolk), tre ledige stillinger 8 ansatte: socialrådgiver, SOSU-hjælper, (anstaltsbetjent) 7 ansatte: syge-plejerske, pædagog, socialhjælper, (hånd-værkeruddannet) 9 personer: socialrådgiver, socialpædagog, socialmedhjælper (reservebetjent) 12 ansatte: psykolog, familie-vejleder (social-rådgiver, - pædagog, - medhjælper) 2 ansatte: socialpædagog og SOSU-hjælper 3 ansatte: socialpædagog, psykolog 4 ansatte (+ 2 deltid): psykolog socialpædagog, social-medhjælper, misbrugsbehandler (oldfrue, pedel) Planlagt 2 til 3 ansatte. Aktuelt 1 familiebehandler i kommunen Ledelsesmæssige forhold Leder ansat, refererer til en bestyrelse Leder ansat, refererer til fagchef i Område for Familie Ingen aktuelt, fagchef for forebyggelse fungerende kontaktperson Leder ansat, refererer til fagchef (og Velfærdsdirektør) Leder ansat, refererer til ledende sagsbehandler i Paamiut og fagchef i Nuuk Leder (har få ledelsesopgaver selv) og referer til ledende fagchef i Tasiilaq og fagchef i Nuuk Leder ansat refererer til nyansat fagchef i Socialforvaltning Familiebehandler refererer til socialrådgiver i kommunen Primære indsatser Kurser i misbrugsafvænning og kompetenceafklaring Familiehøjskole, familiebehandling, Tidlig Indsats, Åben Rådgivning Forebyggelse, familiehøjskoler, hjemmebesøg, gadeplansarbejde Forældrekursus, samtaler, krisehjælp, hjemmebesøg, samtalegrupper, ad hoc sociale arrangementer Familieudvikling, Åben Rådgivning, krisecenter, Hjerterummet (Tidlig Indsats), sociale tiltag, samtalegrupper Samtaler med borgere, tidlig indsats mødregruppe, selvhjælpsgrupper Samtaler, hjemme-besøg forældreskole, supervision (af medarbejdere i kommunen) Forældrekursus, samtaler, misbrugsbehandling, motivationsgrupper (for misbrugere), Åben Rådgivning Samtaler med forældre der visiteres fra socialrådgiver, hjemmebesøg Tidlig Indsats (Paarisa) Ikke i familiecenterregi Både egen indsats (siden 2007) og Paarisas (siden primo 2010) Samarbejder med forebyggelses-konsulenter og hjemmehossere Hjemmehosserne på mor/barn-hjem, Tidlig Indsats adskilt fra familiecentret Separat enhed med fire ansatte, formelt under familiecentret Eksisterede både i regi af Paamiut Asasara og kommunal Formelt etableret i 2007, men egen indsats fungeret siden 2004 Formelt etableret i januar 2011 Mulig opstart i 2011 Relation til bygderne - Gennemførte projekt-er (familiehøjskole) i bygderne, halv-tidsansatte fore-byggelseskonsulenter i to bygder Godt kommunalt samarbejde med byer og bygder Bl.a. forældrekursus udenfor byen og uddannelsesprojekt i Itilleq. Samler indsats og besøger bygderne et par gange årligt. Familiekursus i Fiskenæsset. (Ingen, kun én bygd tilbage efter nedlukninger) Bygdebesøg ikke gennemført angiveligt på grund af besparelser Bygdebesøg tidligere gennemført, men udskudt pga. besparelser Forebyggelses-konsulenten i tæt samarbejde med bygderne Monitorering & evaluering Mundtlig evaluering af kurser, ikke skriftlig dokumenteret. Ingen monitorering. Mundtlig evaluering af familiehøjskole, registrering af antal klienter, før/efter evaluering af samtaleforløb Sporadisk, mundtlig opfølgning og justering på baggrund heraf. Ingen monitorering. Tilpasning af ind-satser pba. kvalitative tilbagemeldinger, udbredt dokumenta-tion og monitorering Evalueringsredskaber ved samtaleforløb. Igangsat monitorering i 2010 med henblik på evaluering i kommende år Ikke systematisk Værktøjer til monitorering af ansatte og brugeres aktiviteter, plan om opfølgning på indsatser efter tre år Aktuelle udfordringer At opbygge indsatser målrettet børn & unge Mangelfulde kontorpladser, manglende opbakning omkring tidlig indsats fra kommunal ledelse Ansættelse af leder, bygning og opstart af nyt hus (At blive i stand til at gennemføre forældrekursus uden brug af ekstern underviser) Manglende miljøarbejdere = manglende kontakt til udsatte unge i gademiljøet. Vil gerne afhænde krisecentret. Organisatorisk og administrativt overlap mellem Paamiut Asasara og kommunale opgaver Afgrænse arbejdsområder i relation til kommunen (både Tasiilaq og Nuuk) Massive besparelser i kommunen en udfordring for vedligeholde af eksisterende indsatser Mangler lokaler til etablering af familiecenter Bidrag til ”Familie-centerguiden” Værktøj til registrering af effekt før/efter af f.eks. samtaleforløb Peget på netværk i forskellige forvaltninger som potentiel barriere imod tværfagligt samarbejde Skabelon til familieudviklingskurser, værktøjer til monitorering Årsevaluering vedlagt som bilag, beskriver oplæring af uuddannede medarbejdere Værktøjer til monitorering af samtaler og møder for ansatte, grundlag for evaluering Diverse Mærket af udbredt arbejdsløshed blandt borgerne, og mangel på socialfagligt uddannede personer To sideløbende indsatser omkring sårbare mødre Etableres som familiecenter primo 2011, formelt ikke eksisterende Vellykket uddannelsesprojekt i bygd, som er kopieret til øvrige bygder i Grønland med støtte fra to Departementer Ressource til uddannelse og kollegial sparring & supervision af familievejledere i andre byer Har ikke afholdt forældreudviklings-kursus siden 2009, trods positive resultater Medvirket til oplæring af sagsbehandlere – i en forbilledlig løsning på udfordring med manglende uddannet arbejdskraft Ønske fra både leder og forebyggelses-konsulent at sidstnævnte får placering i familiecentret Faguddannet personale og godt tværfagligt samarbejde – gode forudsætninger for familiecenter Oversigt over resultater Her ser i en oversigt over de indsamlede resultater, i meget meget forkortet form. (KLIK) Fx kan I se at der er mellem 2 og 12 ansatte i de forskellige FC, hvor Nuuk jo nu er det største med 16 hér ½ år efter. 5-6 ansatte er et typisk antal. I skemaet kan man se hvilke faggrupper de er. Primært socialrådgivere og socialpædagoger, men der er også andre faggrupper repræsenteret og samtlige steder var der personale uden socialfaglig uddannelse, men som var dygtige på grund af andre kvalifikationer og i kraft af deres erfaring. Så kan man også se at de primære indsatser er forældrekurser (som både hedder familieudvikling, familiehøjskole, familiekursus og forældrekursus), tidlig indsats for sårbare forældre og åben rådgivning, men de ting der tilbydes kommer an på hvor meget man kan nå og hvilke valg medarbejderne har truffet. Omfanget af monitorering og evaluering i FC var et af punkterne i kommissoriet, og det fremgik at det var meget sporadisk. Langt de fleste steder skete der mundtlige evalueringer af kursusforløb, men de fleste steder skete det ikke systematisk, men når man lige fik tid til det. Evaluering er svært i socialt arbejde, men det er helt klart muligt hvis man giver det lidt fokus. Jeg kommer tilbage til det om lidt. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011 (tabel, side 12)

7 Primære problemstillinger
Økonomi Alkohol Arbejdsløshed Utroskab Samliv Anbragt udenfor hjemmet Tidlige relationsproblemer Omsorgssvigt Vold Overgreb Seksuelt misbrug Kommunikation Opdragelse Sorg Vrede Angst Flere af jer spurgt i går hvad folk kom i behandling for i FC. Jeg spurgte medarbejderne om de tre største områder, man følte man behandlede folk for. De fremgår her og at det er de samme områder, der overlapper hinanden, som folk behandles for. (læse op) Da jeg listede dem i går, tænkte jeg at mange af dem kan kobles, f.eks. kommunikation og opdragelse, men kommunikation kan også kobles til vold så jeg tænkte at det var bedst bare at liste dem hver for sig. Vi vil vende tilbage til denneher oversigt i morgen, når vi skal tale om hvordan man kan monitorere arbejdet. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

8 Resultater: SWOT-analyse
Strengths = styrker Weaknesses = svagheder Opportunities = muligheder Threats = trusler En anden måde at vise resultaterne i sammenfatningen er en måde som jeg faktisk blev rigtig glad for at kunne lave, et redskab der hedder en SWOT-analyse, som jeg lærte engang. SWOT står for (læs op) Det er en god måde fordi i feltarbejdet hørte jeg på samme tid om problemer og løsninger, fx problemet med rekruttering af faguddannet personale har man jo løst flere steder, eller ved i hvert fald hvordan man kan gøre det. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

9   SWOT-analyse O T S W External Internal
Jeg vil gerne illustrere det med en figur jeg har tegnet. (KLIK) Det her er en model over en organisation og det vil sige hér er det jo familiecentret. SWOT er fire punkter som kan opdeles i noget indre og noget ydre i forhold til familiecentrene. Det ydre er jo de ydre påvirkninger og det indre er hvad man kan kalde den indre formåen eller egenskab. Disse to dele kan man opdele det i positive og negative sider, og hér kan man indføre de fire punkter (KLIK). Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

10   SWOT-analyse Styrker Muligheder Trusler Svagheder Ydre påvirkning
Indre formåen  Svagheder Styrker Muligheder Trusler Hvis vi så sætter vores egne ord på, så ser figuren sådan hér ud, og vi får god mulighed for at overskue hvilke styrker og muligheder vi kan bygge videre på – den venstre side – og hvilke svagheder og trusler vi skal tage os lidt i agt for – den højre side. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011

11 STYRKER – i virksomheden SVAGHEDER – i virksomheden
Resultater: SWOT-analyse SWOT-analyse STYRKER – i virksomheden SVAGHEDER – i virksomheden Indgående lokalkendskab Kompetente og samvittighedsfulde medarbejdere Engagement og indlevelse i indsatserne Indsatser tilpasset lokale ønsker og behov Åbenhed i forhold til borgerne Manglende faguddannet personale Svært at rekruttere personale Få medarbejdere Manglende eksplicitte målsætninger Manglende faglig og/eller formel afgrænsning Manglende monitorering af aktiviteter Manglende evaluering af indsats(er) MULIGHEDER – i verden TRUSLER – i verden Ressourcetilførsel Netværk og vidensdeling med andre familiecentre, f.eks. ved seminarer Nær tilknytning til Tidlig Indsats (Paarisa) Belastet sagsbehandling/myndighedsfunktion Forankret i forskellige forvaltninger Manglende kulturel forståelse i ledelsesstil Manglende tværfagligt samarbejde Demografisk udvikling Dette er en tabel fra sammenfatningen, hvor den jo også er beskrevet i detaljer, herunder også hvad der ligger til grund fra feltarbejdet. For jeg vil gerne understrege, at dette ikke er noget jeg har brugt meget langt tid på at uddrage, det er noget som kom, fordi jeg indsamlede de samme oplysninger fra alle stederne. (KLIK) Men som I fx kan se, så er der nogle generelle styrker i virksomhederne, dvs. familiecentrene (læse op). Samtidig er der nogle svagheder internt, dvs. hvad man kan kalde generelle træk eller egenskaber i familiecentrene (læse op) LÆSE OP MEN KORTFATTET Og fordi virksomheder og særligt familiecentre jo ikke lever en isoleret tilværelse uden relation til omverden, så er det også nærliggende at se hvilke muligheder og trusler der ligger umiddelbart, og hér (læse op) Ressourcetilførsel kan både være viden eller økonomiske tilskud. Viden og netværk som dette seminar (læse op) Nogle eksempler på hvad der står i denne boks er noget af grundlaget for de punkter som går igen i Del 2 i sammenfatningen, som er vejledning til nye centre. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011 (tabel, side 13)

12 Anbefalinger: Tolv punkter
Anbefalingerne har jeg valgt at inddrage udtrykt ved de 12 punkter, der er i familiecenterguiden i sammenfatningens Del 2, som primært er rettet imod nye centre, men jeg tænker egentlig at eksisterende centre også kan gennemgå og se om de har inddraget dem. Der er for mange punkter til at gennemgå dem allesammen i detaljer her, men jeg vil løbe igennem dem, og komme med et par eksempler. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011 (figur, side 26)

13 ”Ændringer tager tid”, BFC Nuuk
1. Værdierne bag Klare formål Politiske Praksisorienterede Prioriteringer Kortsigtet Langsigtet ”Ændringer tager tid”, BFC Nuuk Værdierne bag handler om at man er bevidst om hvad der er ens overordnede formål. Få steder var man bevidst om hvad formålet med arbejdet var, og det var svært at udtrykke mere detaljeret, men Landstingsforordningen er jo et grundlæggende præmis – (KLIK) at sætte barnet i centrum. Øvelserne på lørdag vil bl.a. handle om spørgsmålet hvordan man kan afgrænse sine arbejdsopgaver, og for at kunne gøre det, er det vigtigt at man har klare formål. I flere byer er FC det eneste tilbud i byen, og det lægger et meget stort pres på medarbejderne, ikke kun at de fagligt skal imødekomme en lang række krav, men også at der bliver flydende grænser for hvornår man kan tillade sig at afvise en borger fordi man simpelthen ikke føler sig kompetent til opgaven. I sådanne situationer er der stor fare for at man simpelthen brænder ud som medarbejder. Sådan noget kan forebygges med skarpe prioriteringer. I prioriteringerne er det også vigtigt at man definerer sine formål både kortsigtet og langsigtet. Det er muligt at man gerne vil have et åben dør princip, fordi man ved at borgerne har brug for et sted at henvende sig akut. Det er dog samtidig vigtigt at man husker hvad Annetterne fortalte os igår, nemlig at ændringer tager tid og man derfor også skal tænke langsigtet.

14 2. Genogram Ressource-orienteret tilgang Organisatorisk
Oversigt over aktører Identificere muligheder og barrierer Punkt 2 er noget jeg har inddraget fordi I fortalte om en af de metoder, I bruger, nemlig et genogram. (KLIK) Her tager man udgangspunkt i at sætte borgeren i centrum, og tegne vedkommendes relationer. Og ikke mindst markere, om en relation er god eller dårlig. Hvis den findes. Jeg tænkte at det var en god idé at udvikle på noget man kender i forvejen, og et genogram er en ressourceorienteret tilgang. Ved at tegne et kort kan man blive opmærksom på hvor man står, hvem der kan støtte og hvor man skal arbejde for at forbedre nogle relationer. Jeg har valgt at kalde det et organisatorisk genogram, hvor man laver en oversigt over de aktører der er tilgængelige og også tegner ind hvor man har barrierer og der fx opstår flaskehalse i arbejdet. Fx har alle FC en relation til kommunen, men kommunen er mange ting. Det er både den visiterende myndighed, de står nok også bag et tværfagligt samarbejdsudvalg og der er sikkert også indsatser der udgår fra forskellige forvaltninger. Feltarbejdet viste at der flere steder er organiseret en forebyggelseskonsulent og måske miljøarbejdere, som ikke er i samme forvaltning som familiecentret. Det vil man få overblik over, hvis man indtegner sine relationer. Najaaraq fra Paamiut vil hjælpe mig med at vise nogle organisatoriske genogrammer i morgen før workshop.

15 7. Kombination af tilbud med og uden visitation
Med visitation Samtaler Forældrekursus Tidlig Indsats Uden visitation Åben Rådgivning Legestue Miljøarbejdere Så springer jeg lige til punkt 7, både fordi det hænger lidt sammen med det organisatoriske genogram, men også fordi denne anbefaling er blevet til efter at man mange steder fortalte at kommunen havde meget travlt med at myndighedsarbejdet. For at kommunen ikke skal være indgangen til alt kan man være bevidst om at kombinere tilbud i FC som både kræver visitation men også nogen hvor man kan henvende sig direkte (læse op). Det er en omvej til indsatsen at man skal visiteres, hvilket man kan være bevidst om når man planlægger.

16 Systematisk registrering
9. Monitorering 10. Evaluering Systematisk registrering Vurdering Vurdering Tilstand før og efter Systematisk Længerevarende Registering …af aktiviteterne To af punkterne er en opfordring til at begynde med monitorering og evaluering. Dét er to områder, som efter min mening bliver gjort alt for abstrakt og kompliceret i forhold til hvor nemt det kan være og hvordan det kan bruges. Imorgen skal vi arbejde med det I workshops, men jeg vil gerne introducere det her. (KLIK) Monitorering er simpelthen dét at registrere sit arbejde på en systematisk måde. At man gør det muligt for andre at læse om hvad man laver, at omsætte sit arbejde til tørre tal. Det lyder ret enkelt, men når man dykker ned i det, bliver det besværligt fordi man er nødt til at afgrænse sine formål og finde ud af hvilke dele man kan måle på og hvordan. Men for at kalde noget monitorering skal registreringen ske over en længerevarende periode, før det giver mening af bruge oplysningerne til noget. Så man kan få overblik over sit arbejde, se hvad man bruger tid på og måske tænke over hvordan man kan minimere tid man synes er uforholdsmæssigt brugt. I sammenfatningen har jeg medtaget nogle redskaber jeg har fået af nogle af jer, måder I monitorerer på, som jeg vil vise lidt af imorgen. Monitorering kan ganske enkelt gøres ved at notere aktiviteterene i et Excel-ark. Det behøver ikke være særlig avanceret, tværtimod skal det være let. Evaluering ser jeg som et skridt efter, fordi det kræver mere end én måling. En evaluering er en vurdering. En vurdering hvor man sammenligner noget, fx før og efter et behandlingsforløb. Det kan være vedkommende selv, behandleren, en lærer til et barn, en sagsbehandler eller andre. Det er der ingen regler for, det kommer an på indsatsen, afgrænsningen og formålet. De fleste af jer har en første og en sidste samtale med en borger, og her kan man bruge nogle standardiserede skemaer og plotte ind på en skala hvor meget bedre det går med et eller andet bestemt, fx at styre sin vrede eller sit alkoholforbrug, hvis det er dét, der har været i fokus. Jeg ved at I har den fornødne viden om hvordan det kan gøres, og det er mest et spørgsmål om at få det mere i fokus, få det indbygget i arbejdet. Ligesom en ny kaffemaskine eller kopimaskine – måske kan man slet ikke find ud af den i starten og dropper at drikke kaffe fordi knapperne simpelthen gør det for svært, men så efter nogle dage, når man er blevet tilpas kaffetørtig så bruger man måske et kvarter på at finde ud af det. Og tre uger efter tænker man slet ikke over at man på et tidspunkt ikke kunne finde ud af at lave kaffe på dén måde. Dét skal vi prøve lidt mere på imorgen.

17 Det var fire af de tolv punkter der er gennemgået i detaljer i sammenfatningen som anbefalinger til nye familiecentre, og jeg er meget spændt på hvordan I ser de tolv punkter i relation til jeres hverdag, og om de kan bruges i det fremadrettede arbejde. Sammenfatningen indeholder også en afsnit om værdien af det tværfaglige samarbejde, som vi vil tage mere fat på i morgen på oplæg og i workshop. Afslutningsvis har jeg skrevet min fordi jeg meget gerne vil høre jeres tilbagemeldinger når I får læst rapporten, og jeg mener virkelig at jeg vil blive glad for enhver form for tilbagemelding på jeres mening om rapporten. Så skriv endelig til mig. Men indtil videre vil jeg sige mange tak for ordet. Familiebehandlingsseminar - Okt. 2011