Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Tidtager & Stævnefunktion

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Tidtager & Stævnefunktion"— Præsentationens transcript:

1 Tidtager & Stævnefunktion
Nu er vi her – første kursus tidtager Og når man alligevel er kommet til stævne – er det sjovere at være med Godt for jer, for jeres børn og for klubben.

2 Instruktør: John Nelsson Velkommen til SRØ Kursus, Mit navn er
Hvorfor sidder vi nu her – Hvordan kom jeg ind i svømningen Kort om jer selv

3 Struktur - officialsuddannelse
Basisuddannelse Modul 1 Tidtager Stævne- Funktion 4 lektioner Modul 2 Mål-, Bane- Vende- Dommer 9 lektioner Modul 3 Starter 4 lektioner Modul 4 Ledende tidtager måldommer 6 lektioner Modul 5 Speaker 5 lektioner Modul 6 Stævne- Sekretær 7 lektioner Dette kursus kaldte vi Modul 1, og her kan vi så den samlede officials uddannelse. Til basisuddannelsen hører både dette modul og modul 2. Det første giver et indblik i svømmereglerne og i særdeleshed viden om hvordan et løb afgøres, altså hvordan der tages tid. Det næste modul giver muligheden for at fungere som svømmedommer. Men lad os blive på Modul 1. Jeg regner at gennemgå kurset på omkring 3-4 timer, så lad os kigge lidt på hvordan svømme verdenen ser ud. Modul 7 Overdommer Først en lørdag senere en fredag aften til søndag eftermiddag Modul 8 Efter- uddannelse Opfølgning efter Modul 2-6 3 – 4 lektioner

4 Organisationernes opbygning : Dansk Svømmeunion
Dansk Svømmeunion er medlem af den internationale organisation ”Federation Internationale de Natation” Organisationernes opbygning : Dansk Svømmeunion Dansk Svømmeunion er desuden medlem af Nordisk Livrednings Forbund (NLF) samt den internationale sammenslutning af livredningsforbund ”Fédération Internationale de Sauvetage Aquatique” (FIS) LEN er forkortelsen for ”Ligue Européenne de Natation”. LEN består af de Europæiske lande, der er tilsluttet FINA. Dets formål er at styrke udviklingen af svømning, udspring, vandpolo og synkroniseret svømning. Dansk Idræts Forbund FINA FIS Dansk Svømmeunion har sammen med de øvrige nordiske lande (inkl. Færøerne og Island) dannet Nordisk Svømme Forbund LEN NLF DIF Dansk svømning er organiseret som et specialforbund under Dansk Idræts Forbund NSF Dansk Svømmeunion Hvor er vi placeret i svømningens verden (anvend CLICK til pop-up). FINA er den øverste internationale organisation LEN er den Europæiske NSFA er den Nordiske Swimming Federation Association FIS og NLF er livredningsforbund DIF vort dansk Dansk Idræts Forbund Alle foreninger, som dyrker konkurrencesvømning inden for DIF, skal være medlem af svømmeregionen i det område de tilhører geografisk. Foreninger

5 Formål og aktiviteter : Dansk Svømmeunion
Dansk Svømmeunion har som formål Formål: - at skabe muligheder for alle til at dyrke svømmesport på det plan, hver enkelt ønsker. - at undervise i selvredning og livredning for derigennem at mindske antallet af drukneulykker. - at aktivere flest muligt inden for svømmeidrættens rammer for derved at øge det enkelte menneskes fysiske og psykiske velbefindende og dermed bidrage til at øge samfundets mentale og sociale sundhed.

6 Formål og aktiviteter : Dansk Svømmeunion
Aktiviteter: Formålet søges opnået ved at Dansk Svømmeunion, regioner og foreninger afholder stævner, prøver og arrangementer. Desuden udtages deltagere til internationale konkurrencer. Til varetagelse af træning og ledelse forestår Dansk Svømmeunion uddannelsen af trænere, ledere og stævneofficials. Oplysninger om Dansk Svømmeunion fås hos: Dansk Svømmeunion Telefon Ryttergaardsvej 118, 2 Fax 3520 Farum Web Telefontid: Mandag-fredag 9:00-16:00

7 Formål og aktiviteter : Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger
Årsmødet (delegerede fra DGI’s amtsforeninger og DDS) Hovedbestyrelsen (Formand, Næstformand, 6 øvrige medlemmer og DDS’ formand) Landsledelsen (Hovedbestyrelsen, Landsudvalgsformænd, formand for faste udvalg, amtsformænd og 4 repræsentanter fra DDS) Amtsforeninger (DGI består af 24 amtsforeninger) Lokalforeninger Aktive idrætsudøvere DGI er sammensat på en lidt anden måde

8 Formål og aktiviteter :
DGI’s formålsparagraf Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formål er ved idræt og andet kulturelt virke at styrke det frivillige foreningsarbejde for at fremme den folkelige oplysning.

9 Formand og 4 udvalgsmedlemmer Sekretariat og konsulent
DGI’s Svømmeudvalgsstruktur: Svømmeudvalget Formand og 4 udvalgsmedlemmer Administration Sekretariat og konsulent Kursusudvalg: Svømmeinstruktøruddannelse Amtsinstruktøruddanelse Emnekurser Kursusindhold Kursusstruktur Amtsinspektørsamling Kursusmaterialer Osv. Stævneudvalg: Landsmesterskaber/Individuel Landssvømmestævner Induviduel Træfstævner Vandkulturstævner osv Idebank Ad-hoc gruppe (Dommer/Regel) Samarbejde med Dansk Svømmeunion Interne svømmeregler Turneringsregler LM/LS reglementer

10 DGI’s amtsstruktur :

11 Svømmestævnets organisation :
Svømmestævne har også sin egen organisation Ledende tidtager er jeres team-chef, som er direkte underlagt Overdommeren Ledende tidtager foretager ur-prøve og aftaler hvilke baner I skal fungere på, Samt hvordan afløsning/pauser klares gennem stævnet

12 Uret – Hvordan virker det :
Lad os lige kigge på urene Mode (indstilling) Nulstil uret Mellemtid Stop uret

13 Start proceduren : Den skal vi prøve mange gange !
Overdommer Små korte fløjt Uret nulstilles Overdommer Langt fløjt - Signal til Starter Starter ”På Deres Pladser” - Start signal Uret startes Hvornår skal vi starte uret Først nulstille ved ODs små korte fløjt Start procedure Start signal fra Starteren Vi prøver – Først korte fløjt – signal til starter – Starter ”på Deres pladser” – Start signal

14 Omkring Bassinet / 50 m : Tidtagere 6 eller 18 Måldommere 2 Starter
Overdommer 1 eller 2 Ledende tidtager 1 Speaker 1 Totalt: Tidtagere Ledende tidtager Måldommer Vendedommer Banedommer Speaker Starter Overdommer minimum 20 optimalt Vende dommere 6 eller 12 Bane dommere 2 Svømninger er den sport som sikkert kræver flest Officials Giv er bud på hvor mange personer der kræves som min. og ved fuld styrke (20 / 40 ) Lad os gennemgå de forskellige funktioner

15 Generelt om officials pligter og rettigheder :
Kvalifikationskrav Fortrolighed Uvildighed Retfærdighed Mød i god tid til stævnerne Bliv i hallen til sidste løb eller præmieoverrækkelse har fundet sted Dine kvalifikationer Du skal være helt neutral – også hvis det er svømmere fra egen klub, eller dit eget barn. Ikke heppe ! Du bliver selvfølgelig på din plads, til stævnet er slut (efter sidste præmie overrækkelse)

16 Generelt om officials pligter og rettigheder :
Regelkendskab Regler og erfaring i at anvende dem, kommer fra praktik og kurser Tvivl må man erkende, og søge i relevante håndbøger Repeter reglerne og vær helt ajour (det gør de rutinerede også) Officials må ikke heppe, eller give instruktion til svømmere under løbet Svømme Reglerne lærer du nærmere om på næste modul (dommer kursus), ved at lytte til OD ved Officialsmødet og erfaring. Her på dette kursus går vi igennem svømmearterne lidt senere Som tidtager skal du ikke dømme om en svømmer overtræder svømmereglerne, du skal sørge for svømmeren får den korrekte tid. Og igen ”ikke heppe” du er neutral

17 Generelt om officials pligter og rettigheder :
Påklædning Ren og let (sportstøj) Badetøfler, træsko eller gummisko med rene og skridsikre såler Forvent at få våde fødder Du skal være i lang tid i en svømmehal, varm og fugtig, og du får våde fødder – du står tæt på bassinkanten når du tager tid.

18 Officials ved stævner : Møde med overdommer / Ledende tidtager
Specielle ønsker Præmieoverrækkelser o.l. Lyt godt efter Stævnegennemgang Instruktion fra Ledende tidtager Pauser Hvornår er der pauser – arbejder i Teams Efter stævnet Kort gennemgang af stævne og officials virke Stævner starter altid med et Officialsmøde, normalt 1-2 timer før stævne start (fremgår af stævneindbydelsen) Har stævneledelsen specielle ting, f.eks. Hjælp med at flytte stole ved premier overrækkelse Lyt godt efter ODs gennemgang af stævnet, og Ledende Tidtagers instruktion Vær sikker på hvornår du kan holde pause – normalt arbejdes der i teams Meget ofte kort officials sammenkald efter et stævne afsnit

19 Hvad gør jeg når jeg kommer til et svømmestævne?
Mit første stævne som officials : Inden stævnet Hvad gør jeg når jeg kommer til et svømmestævne? En gang er jo altid den første gang ! Vær helt sikker på hvornår der er Officialsmøde – Stævnestart. Hvor afholdes stævnet, hvordan kommer jeg dertil og hvordan. Husk dit skiftetøj – Stævne T-Shirt fra SRØ

20 Når du kommer som officials skal du:
Mit første stævne som officials : Inden stævnet Når du kommer som officials skal du: Finde ud af hvor officialmødet holdes Finde ud af hvornår det holdes Finde ud af om der er holdledermøde samme sted før officialmødet Altid spændende at komme til en ny svømmehal Hvor afholdes Officialsmøde og er det tidligere meddelte tidspunkt korrekt Er der holdleder møde samme sted, umiddelbart før officialsmøde ? Deltager du i det rigtige møde

21 Skal man klæde om inden officialmødet
Mit første stævne som officials : Inden stævnet Skal man klæde om inden officialmødet Kan jeg nå at klæde om efter officialmødet? Det er bedst at komme i så god tid, at du kan deltage i officialsmødet EFTER du har skiftet til svømmehals dress

22 Omklædning Mit første stævne som officials : Inden stævnet
Normalt tager et officialmøde ca. 45 minutter,så hvis man ikke kan lide at skynde sig er det nok en god ide at være omklædt inden mødet Man skal altid være forberedt på at skulle gå direkte fra Officials møde til Stævne, enten med indmarch eller direkte på plads.

23 Hvad sker der ved et officialmøde?
Mit første stævne som officials : Inden stævnet Hvad sker der ved et officialmøde? Stævnelederen siger velkommen og fortæller om de praktiske ting ved stævnet Navneopråb Frokost Medaljeoverrækkelse Samt svarer på praktiske spørgsmål Mange gange ligger der navneliste fremme eller opsat i mødelokalet, så man selv afkrydser sig, eller der foretages et navneopråb. Hvordan bliver måltiderne klaret Hvor, hvordan og hvornår er der præmieoverrækkelse (skal din/dine stole flyttes) Andre praktiske ting i og omkring stævnet

24 Ved mødet Mit første stævne som officials : Inden stævnet
Stævnelederen er den person der er den ansvarlige for stævnets forløb og orden, og normalt medlem af den arrangerende klubs svømmeudvalg Stævnene lederen er den ansvarlige for alt uden om det sportslige (det sportslige er OD) Her skulle man kunne få svar på alt om selve arrangementet.

25 Ved navneopråb Mit første stævne som officials : Inden stævnet
Ved navneopråbet er det vigtigt at man er tilstede, da overdommeren skal kunne besætte opgaverne ved stævnet Overdommeren har selvfølgelig planlagt hjemmefra, men det er sjældent det er de samme personer der kommer, som dem der er tilmeldt Vi har allerede nævnt navne lister eller navne opråb Er du ude for første gang, så sig det meget gerne til OD, så du ikke bliver placeret på bane 3 eller 4 (de normalt hurtigste svømmere – og derfor dem med mest focus på) OD fordeler øvrige opgaver afhænging af stævnets art, kendskab til officials erfaring og uddannelse

26 Overdommeren tager ordet
Mit første stævne som officials : Inden stævnet Overdommeren tager ordet Han/Hun fortæller om stævnet Fortæller hvilke svømmearter der skal svømmes, samt giver fælles retningslinier Til dommerne kan der være gennemgang af nogle specielle svømmeregler der netop ved dette stævne kan være væsentlige En større eller mindre gennemgang af stævnet og hvordan OD forventer at stævnet skal afvikles Gennemgang af svømmeregler (lyt med, også selv om det ikke er forventet at I skal dømme – det giver erfaring for senere dommerkursus – og det gør oplevelsen bedre at kunne observere og måske se overtrædelse af svømmereglerne.

27 Vær opmærksom Mit første stævne som officials : Inden stævnet
Der bliver uddelt opgaver som skal løses under stævnet Desuden kan der komme andre guldkorn fra overdommeren OD eller Ledende tidtager giver dig din bane, og inddeler i teams, normalt 3 om 2 baner – så kan man i teamet holde de nødvendige pauser Når OD skal til dommerne, overtaget ledende tidtager normalt Tidtager gruppen

28 Ledende tidtager Mit første stævne som officials : Inden stævnet
Den ledende tidtager vil sammen med starteren foretage en urprøve. Her vil der blive fortalt om hvilke mellemtider der skal tages og der bliver øvet hvordan man skal forholde sig, hvis det er et stævne hvor der bliver anvendt elektronisk tidtagning Ledende tidtager trækker tidtagergruppen væk fra de øvrige officials, for at checke urerne – præsis som vi har gjort nu flere gange. Her vil også blive oplyst om evt. El-tid, og hvis el-tid fortælle om Back-up knap (den kommer vi tilbage til om lidt)

29 Og så begynder stævnet Det var så alt
Mit første stævne som officials : Inden stævnet Det var så alt Og så begynder stævnet Næste step er så enten samlet official indmarch eller direkte på plads 5-10 minuter før stævne start

30 Mit job som tidtager : At kontrollere svømmernes navne At tage tid
At tælle baner At give signal ved lange løb At notere tid At være svømmerne behjælpelig (små svømmere) Selve jobbet Når svømmeren kommer til start – spørg om svømmerens navn ! Spørg IKKE : ”Er du Dorthe Nielsen” – svømmerne er 100% koncentrerede og svarer derfor JA til alt. Vær klar når der skal startes. Uret er nulstillet, du starter på start signalet – tager mellemtid – sluttid. Følg med i løbet og vær sikker på hvornår svømmeren er i mål I lange løb (800 – 1500) skal der gives signal til svømmeren, at der er vendt for sidste frem og tilbage til Mål Der skal fløjtes før og efter denne sidste vending i målenden, når svømmeren er ca. 2-4 meter fra kanten og har hovedet over vandet. Tiden skal noteres – vi anvender idag mest Programsider, dog findes nogen steder ”Startkort” Små svømmere skal måske hjælpes, hvis de mangler til stævneerfaring.

31 Tider Mit job som tidtager : Hvad er tider ? Hvad bruges de til ?
Hvor nøjagtig ? 1 Ur 2 Ure 3 Ure Ingen ure Som sagt – Tiden er svømmerens måleenhed – det er den han/hun kæmper mod gennem hele sin svømmeudvikling Tiden er bestemmende for placering, hvad der kommer i resultatliste, bruges ved tilmelding til nye stævner. Tiden give vi altid i 100-dele, altså 1 min. 25 sec og dele = skives som , altså altid med 2-”decimaler” Normalt er der et ur pr. Bane – der skal 3 ure pr. bane til rekorder (dog på 50m løb kund ved el-tid). 2 ure skal helt undgåes. Hvis der er 3 ure gælder den mellemste tid, skulle et af de tre ure falde ud, beregnes gennemsnit of de to restende ures tider. Hvis det eller alle ure på en bane falder ud, tilkaldes Ledende tidtager. Også lige – omkring El-tid er det altid denne som er gældende, enten den El-tid svømmeren aktiverer når el-tidspladen berøres eller den el-tid som tages ved backup knappen (og den kommer vi tilbage til)

32 Forskellige Stævnetyper :
Klubstævner Nålestævner Klubmesterskaber Invitationsstævner Proportionsvalg frit Turneringer Mesterskaber Hvilken slags stævner kan vi komme ud til Lokale stævner er typisk klubstævner, nålestævner og klubmesterskaber. Kan mange gange afholdes istedet for den normale træning, så klubben ikke behøver at bruge deltelte stævne dage på denne type stævner. De normale regler om stævne afvikling skal overholdes. - Lokale arrangementer med en eller flere klubber inviteret. Her bestemmer arrangøren hvordan løbet skal se ud, altså distancer, svømmearter, aldersgrupper, begrænsninger i tilmeldelse, osv Turneringer er typisk i SRØ/DSU regi, med et givet program og med næsten fastlagt dato for afvikling. Nogle turnering aftales klubberne imellem, og andre er helt klart lagt fast. Endelig de større mesterskaber, som og er fastlagt, aftalt mellem DSU og arrangerende klub, OD, Starter og ofte Speaker udpeget at DSU

33 Startproceduren : Uret nulstilles ! 1. Korte fløjt fra overdommeren
Svømmerne tager træningstøj af – hen bag Startskamlerne. Evt. Præsentation fra Speaker Uret nulstilles ! 2. Langt fløjt fra overdommeren Svømmerne går op på startskamlerne Som vi nu allrede har gjort mange gange – start proceduren. Lad os se den på skærmen - På de korte fløjt nulstilles uret !!!

34 Startproceduren : Uret startes 3. Når alle er i ro
Tegn til Starter fra overdommeren 4. Starterens kommando: ”På Deres Pladser” Svømmerne indtager startstilling 5. Startsignal (elektronisk/pistol/fløjte) Uret startes Svømmerne starter med et hovedspring Og når startsignalet lyder, startes uret - Lad øjene finde et neutralt sted (kig ikke på starteren) og lad lyden være afgørende for start af uret

35 Startproceduren : Rygsvømningsstart
Korte fløjt fra overdommeren Svømmerne tager træningstøj af – hen bag skamlerne. Evt. præsentation fra Speaker Urene nulstilles 2a. Langt fløjt fra overdommeren Svømmerne i vandet 2b. Langt fløjt fra overdommeren Fat i startgrebet Startstilling indtaget øjeblikkeligt Start af rygsvømning er meget lig den start vi lige har kigget på, dog kommer der et ekstra fløjt ind. Det første lange sender svømmer i vandet (ved start fra skamlen, er det op på skamlen) Det næste - også lange - signalerer til svømmerne, at nu skal start position indtages.

36 Startproceduren : Rygsvømningsstart
3. Når alle er i ro Alle på plads Tegn til starter fra overdommeren 4. Starterens kommando ”På Deres Pladser” Svømmerne spænder 5. Startsignal (elektronisk/pistol/fløjte) Urerne startes Svømmerne starter Og som ved start proceduren fra skamel, kommer startsignalet som starter uret.

37 Anmeldelses- og startkort : Dansk Svømmeunion
Klubmesterskab Søren Fredriksen 88 Glostrup Svømme Klub 12 100 Ryg x Vi skal så lige se et startkort Klubben har udfyldt den overste del Senest før kortene uddeles til tidtagerne, skal Løb/Heat/Bane udfyldes Når løbet/heat er svømmet, noterer tidtageren den opnåede til på kortet. Er der tre ure er der plads til alle 3 (og i så tilfælde, skriv de tre tider i samme tidtager rækkefølge gennem hele stævnet). Ledende tidtager underskriver (det er der ikke altid tid til) 16 3 4 Peter Nielsen

38 Anmeldelses- og startkort : Dansk Svømmeunion
EDB Udskrift Her et eksempel på et DO-DATA (svømme program som har været anvendt af stort set alle klubber) udskrevet startkort. Alle arrangørens information tages automatisk, og bliver identisk med løbsprogrammet. Grodan kan også udskrive startkort. Man kan købe A4 papir med perforeringer til 6 startkort pr. side.

39 Brug af Programsider : Bane 4 0.31.76
Idag bruges mest program sider. De er udfyldes med den tid der er opnået på den pågældende tidtagers bane. Det er vigtigt altid at skrive Bane nummer på øverste højre hjørne af HVER program side. Det er ikke vigtigt at skrive tiden direkte ud for bane/svømmerens navn, da den tid der står på det pågældende heat er og kan kun være for bane 4 (det bane nummer som står i øverste hjørne.

40 Startkort / Program til tidtageren :
Tidtageren får alle startkortene til sin bane ved stævnets / stævne-afsnittets start Kasser med alle startkort er placeret på banen Svømmeren medbringer selv sit startkort Tidtageren anvender Program I dag er det som sagt Program der er mest benyttet – punkt 4. Skulle man komme ud for startkort er punkt 1 Punkt 2 og 3 er mere historiske og ses faktisk ikke mere (eller yderst sjældent)

41 Startkortets / Programmets funktion og tidtagerens anvendelse :
Startkortene kan være på banen, eller svømmerne ankommer til de anviste baner medbringende startkortet Tidtagerne kontrollerer Startkortet / programmet Efter løbet noteres den registrede tid Processen for startkort/programside, fra stævnestart til resultat liste Ledende tidtager / Ledende måldommer Markerer gældende tid Resultatliste skrives Efter de indkommende tider

42 Aflæsning af ur & notering af tid :
Alle tider registreres med 1/100 sek. Tiderne skrives således: = 2 min.- 17 sek.- 57/100 sek. = 2 min.- 25 sek.- 33/100 sek. Hvis 1 ud af 3 ure svigter, vil gældende tid være gennemsnittet af de 2 resterende ure Vi har været inde på hvordan vi aflæser tid. De aller fleste ure viser idag præsis hvad vi skal bruge, nemlig min- sek- 1/100 sek. Er der tre ure, underestreger ledende tidtager den mellemste tid. Ved udregning af gennensnit afrundes uden at forhøje, dvs. hvis udregningen give 257/1000 vil det endelige resultat blive 25/100

43 Et løb fra start til mål : Før løbet
Tidtager har startkort / Program Kontrol af fremmødte svømmer, navn – klub Nulstille Uret ved overdommerens korte fløjt Starte uret ved startsignalet Uregelmæssigheder / ursvigt Så skal vi lige repetere vores totale process ved stævnet Før det første heat starter

44 Et løb fra start til mål : Under løbet
Tælle baner (tælleark) Tage mellemtider Fløjte ved de lange distancer – 800 m og 1500 m Standse ur og backup tid, når distancen er svømmet, uanset på hvilken måde indslaget sker Være behjælpelig med at få svømmerne ud til siden (i tovene) i holdkapper og ved stævner med el-tid Sørge for at svømmerne ikke forlader bassinet over el-pladerne Og så er vi igang Tæl baner Der tages normalt mellemtider ved 50,100,200 og 400 m. Det præciseres af enten OD eller Ledende tidtager, er du i tvivl, så SPØRG. Mellemtiden skrives på startkort og holdkapkort (de sidste kigger på om lidt) på bagsiden, på programsiden sammen med sluttiden, nemlig ud for heatet. Fløjte ved lange løb Husk vi er ikke dommere – vi skal standse uret når en hvilken somhelst del af svømmeren berører bassinvæggen (eller el-tid pladen) Så ser vi endnu engang ”Backup” tid – Vi kommer til det om lidt Når der er el-tid, må svømmerne ikke forlade bassin henover disse. Skal svømme ud til siden og forlade bassin fra langsiderne. Hjælp dem så de ikke svømmer ind på en bane som endnu ikke er afsluttet. Og når de venter (ved flyvende start – hænger i banetovet ) at de er tilpas væk fra bassin væggen til ikke at berøre el-tid pladen

45 Et løb fra start til mål : Efter løbet
Stop uret når svømmeren når i mål Skrive tiden på startkort / program Ved 3 tidtagere på 1 bane, skrives der i samme rækkefølge hver gang Nulstille uret ved overdommerens korte fløjt Noter tid – med 3 tidtagere – anvend samme tidtager rækkefølge Og vær klar til at nulstille på ODs korte fløjt til næste heat Ved nogle stævne med el-tid, anvender tidtageren 2 ure, men kun et af gangen. Der er så lidt tid mellem starterne, at man først efter starten af et heat har tid til at notere tiden for det netop afsluttede heat, så defor kører hvertandet heat med hvert ur.

46 Tidtagerens opgaver er :
At kontrollere navn på svømmer iflg. Startkort / program At starte ur At tælle baner At stoppe ur At notere tid Tidtageren kan evt. markere 5 m + 2 banelængder tilbage i 800 m og 1500 m løb Oplys aldrig andet end ca.-tider til svømmerne Kort sagt hvad er tidtagerens opgave Husk at sige at den tid du giver svømmeren er en CA.-TID, også selvom der kun er et ur pr. Bane. Der kunne være en måldommer afgørelse, som dømmer din bane før eller efter en bane hvor tiden viser omvendt placering. Så kan der beregnes engennemsnit tid på de to baner, og det er den som kommer i resultatlisten med en bemærkning om Måldommer afgørelse.

47 Tællekort : Afkrydsning til 800 m (kortbane)
Løb _______ Heat _______ Bane _______ 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800 Eksempel på en afkrydsnings liste

48 Tællekort : Afkrydsning til 1500 m (kortbane)
Løb _______ Heat _______ Bane _______ 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700 750 800 850 900 950 1000 1050 1100 1150 1200 1250 1300 1350 1400 1450 1500 Eksempel på en afkrydsnings liste

49 Holdkap – Liste : Speed stævne GSK
Hvis der anvendes program, uddeles disse med svømmer navne (resultatliste før resultat) X X MADS LARSEN PETER HANSEN Holdkapkort udfyldes af de enkelte klubber og SKAL afleveres før stævne afsnittes start, normalt time før stævne start (fremgår af stævne invitationen) HANS LARSEN SØREN FREDERIKSEN Carsten Madsen

50 El-tidtagning : Hidtil har vi mest kigget på stævner med manuel tidtagning – nu gælder det stævner med el-tid. Husk at det manuelle ur stadig er med, men nu skal vi have ”BACKUP” knappen i bedste hånd Ved el-tid, er der plader i mål-enden, og ofte også i vende-enden. El-tiden opsættes og køres normalt af en speciel uddannet operatør, som anvender en el-tids computer, som enten afleverer tider til stævne afviklings computeren via diskette, eller med det nyeste stævne program ”GRODAN” via direkte online forbindelse El-tiden startes med starterens signal – starteren anvender normalt en kombineret mikrofon/startsignal. Du som tidtager skal stadig kun starte dit eget ur.

51 Den er tilsluttet el-tidtagningsanlægget
El-tidtagning : Back-up ”knappen” Back-up ”Knappen” ligger ved startskamlen Den er tilsluttet el-tidtagningsanlægget

52 El-tidtagning : Back-up ”knappen” / Proceduren
Tidtageren Tidtageren står på sin plads med uret i ”den bedste hånd” Starten Starten foregår ”normalt” – dvs. skydes i gang af starteren Uret startes (+ el-tiden – startes automatisk ved startsignalet) Svømmeren kommer op mod mål Tidtageren går hen til bassinkanten og tager back-up ”Knappen” i ”den bedste hånd” og uret over i den anden hånd Svømmeren kommer i mål Der trykkes på back-up ”Knappen” og uret samtidigt Her en oversigt af hele proceduren

53 El-tidtagning : Back-up ”knappen” / Proceduren
Mellemtider Disse kan registres ved hjælp af back-up ”Knappen” ved flere typer El-anlæg. El-tidtagningen standses Operatøren ved el-tidtagningsanlægget standser tidtagningen, når sidste svømmer er kommet i mål Anlægget udskriver tiden 1. El-tid på baggrund af berøring 2. El-tid efter back-up registrering

54 El-tidtagning : Back-up ”knappen” / Proceduren
For at el-tidtagningen ved berøring skal fungere, skal pladerne berøres med en kraft på mindst ca. 1 kg. Der skal altid være manuel tid – el-tiden kunne svigte Hvorfor så en Backup knap En el-tids plade kræver en berøring på mellem 700 gr til 1 kg for at blive aktiveret. En lille og træt svømmer kan næsten ikke give dette tryk. Eller pladen kan have et udfald. Her er det så at tidtageren med sin backup knap giver den korrekte tid. Det kunne også være el-tids computeren som totalt svigter, så kommer tidtagerens manuelle ur ind som den officielle tid

55 Udskrift fra el-anlæg m/Back-up
Et par eksempler på el-tids computer udskrift, begge med backup tider. Disse udskrifter er kun for el-tids operatøren, ledende tidtager og stævnesekreteriatet. Visse anlæg anvender normal print med A4 papir

56 El-tid contra manuel tid :

57 Nåletider : Nåletider ajourføres normalt hvert andet år
Dansk Svømmeunion og DGI anvender samme tider De 2 organisationer har hvert sit sæt af nåle Talent Vandhund Flipper Sæl Bronze Bronze Bronze Delfin Bronze Sæl Sølv Sølv Sølv Delfin Sølv Sæl Guld Guld Guld Delfin Elite Se tabel med tider i kursus materiale eller på Dansk Svømmeunion har et sæt svømmenåle, som er noget af det første de små nye konkurrance svømmere kan stile efter. Disse svømmenåle udleveres ofte ved et klub arrangement, afslutning af sæson, klubmesterskab, generalforsamlig eller ligende. Tiderne updateres med jævne mellemrum, sidst var September 2005 Pr. 1. september ændrer Dansk Svømmeunion nåletider for svømning. Der er kommet nye basistider pr. 1. januar 2005 for FINA-point. Vores nåletider bygger på disse pointtal, hvorfor nåletider nu justeres. Disse nåletider træder i kraft pr. 1. september. Nåletidsbestemmelserne vil blive ændret således, at vores nåletider ændres på samme tid som FINA-point justeres – altså hvert fjerde år ved årsskiftet. Nåletiderne er offentliggjort på Dansk Svømmeunions hjemmeside under „Svømning > Nåletider“.

58 Svømmearter : Fri svømning – SW 5
Udsvømning Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål SW 10, stå på bunden Så skal vi se på svømmearter Efter start og efter hver vending skal svømmerens hoved bryde vandoverfladen senest efter 15 meter Under vendingen kan svømmeren være helt neddykket, men skal selvfølgelig berøre bassin væggen med hvilken som helst del af kroppen. Det samme gælder ved mål I FRI svømning må man svømme præcis som man vil, normalt svømmer man crawle, men man må gerne svømme en af de øvrige svømmearter, selv hundesvømning eller anvendelse af ørerne alene er tilladt, DOG undtaget i MEDLEY, da de øvrige arter er optaget, skal der svømmes crawle (eller hundesvømning) I fri svømning er det desuden tilladt at stå på bunden, ikke gå, og ikke decideret udfører afsæt.

59 Svømmeregler : SW 5. / Fri svømning
Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en hvilken som helst svømmeart, dog undtagen i individuel medley eller holdmedley, hvor fri svømning betyder enhver anden svømmeart end rygsvømning, brystsvømning eller butterfly. SW 5.2: Svømmeren skal berøre bassinvæggen ved hver vending og i mål. SW 5.3: En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt at være fuldstændig neddykket under vendingen og indtil 15 meter efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen. Sådan ser svømmereglerne ud

60 Svømmearter : Rygsvømning – SW 6
Starten i vandet Udsvømning efter start Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål 900 Starten foregår i vandet, og start positionen skal have tæerne under vand. Ikke noget med at krumme tæerne rund om eventuel skvulperende. Der startes og svømmes på ryggen, kroppen kan dog rulle, men må aldrig passere 900 , dog undtagen i forbindelse med vending, her må vendes helt om på maven, sålænge dette er en del af den påbegyndte vending. Det er i vendingen de fleste diskvalifikationer kommer, da der ofte tages et ekstra arm- eller bentag som ikke er en del af selve vendingen. Ved start of efter vending, skal en del af svømmeren have brudt vandoverfladen senest ved 15 meter og derefter skal overfladen være brudt under resten af vejen til vending eller mål. Under vending er det også tilladt av være under vandet. Svømmeren skal være rygliggende ved indsvømning til mål. Og hvordan ser det ud i det officiel sprog 

61 Svømmeregler : SW 6. / Rygsvømning (1 af 3)
Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på linie i vandet med ansigtet imod startenden og holde med begge hænder på startgrebene. Det er forbudt at stå i eller på skvulperenden, og det er forbudt, at bøje tæerne ind over skvulperendens kant. SW 6.2: Ved startsignalet og efter vendingen skal svømmeren sætte af og svømme hele løbet på ryggen, undtagen når der skal vendes, således som beskrevet i SW 6.4. Den normale rygliggende stilling kan inkludere en rullende bevægelse med kroppen op til, men ikke inklusive 900 fra det vandrette plan. Hovedets stilling spiller i den forbindelse ingen rolle.

62 Svømmeregler : SW 6. / Rygsvømning (2 af 3)
En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt, at være fuldstændig neddykket under vendingen, i mål og indtil 15 meter efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen.

63 Svømmeregler : SW 6. / Rygsvømning (3 af 3)
Når vending udføres skal svømmeren foretage en berøring af bassinvæggen med en del af kroppen på hans / hendes respektive bane. Under vendingen må skulderne drejes over det lodrette plan til brystliggende stilling, hvorefter det i en fortsat bevægelse er tilladt at benytte et enkelt armtag eller et samtidigt dobbelt armtag for at gennemføre vendingen. Svømmeren skal igen have indtaget rygliggende stilling , når der sættes af fra væggen. SW 6.5: I mål skal svømmeren røre endevæggen i rygliggende stilling.

64 Svømmearter : Brystsvømning – SW 7
Udsvømning efter start Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål 900 Ved start og efter vending må der kun foretages et armtag under vand, og med hænderne ført helt tilage til hoften. Men da brystsvøninger en den mest regel-rige, lad os kigge på de officielle regler. 

65 Svømmeregler : SW 7. / Brystsvømning (1 af 3)
Fra påbegyndelsen af det første armtag efter starten og efter hver vending, skal legemet helt hvile på brystet. Det er ikke tilladt at vende om på ryggen på noget tidspunkt. Under hele løbet skal hvert svømmetag bestå af et armtag og et benspark, i nævnte rækkefølge. SW 7.2: Alle bevægelser med armene skal hele tiden være samtidige og i samme vandrette plan uden skiftevis bevægelser. SW 7.3: Hænderne skal føres samlet frem fra brystet på, under eller over vandoverfladen. Albuerne skal være under vandoverfladen, undtagen i allersidste tag før vending, under vendingen og i allersidste tag i mål. Hænderne skal føres tilbage på eller under vandoverfladen. Hænderne må ikke føres bag hoften, bortset fra første armtag efter starten og hver vending.

66 Svømmeregler : SW 7. / Brystsvømning (2 af 3)
Ved hvert hele svømmetag, skal en del af svømmerens hoved bryde vandoverfladen. Efter starten og efter hver vending, må svømmeren tage et armtag, som føres helt tilbage til benene. Hovedet skal bryde vandoverfladen, inden hænderne vendes indad i armtagets yderste fase under andet armtag. Et enkelt nedadgående delfinspark efterfulgt af et brystsvømningsbenspark er tilladt, mens svømmeren er helt neddykket. Herefter skal alle bevægelser med benene være samtidige og i samme vandrette plan uden nogen skiftende bevægelser. Et delfinspark er ikke en del at et svømmetag og er kun tilladt ved start og vendinger, imens armene trækkes tilbage til benene, eller efter armtrækket, medens helt neddykket, og efterfulgt af et af et brystsvømningsbenspark.

67 Svømmeregler : SW 7. / Brystsvømning (3 af 3)
Fødderne skal drejes udad i den fremdrivende del af bensparket. Sakse-, flagre- eller nedadgående delfinspark er ikke tilladt, undtagen som nævnt i SW 7.4. Det er tilladt at bryde vandoverfladen med fødderne medmindre det efterfølges af et nedadgående delfinspark. SW 7.6: Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder samtidig i, over eller under vandoverfladen. Hovedet må være neddykket efter sidste armtag før der røres, under forudsætning af at det bryder vandoverfladen under sidste fuldstændige eller ufuldstændige svømmetag, forud for berøring af endevæggen.

68 Svømmearter : Butterfly – SW 8 Udsvømning efter start
Indsvømning til vending Udsvømning efter vending Indsvømning til mål 900 Svømmeren må være under vand i op til 15 meter, her skal hovedet så have brudt overfladen, under vandet må der tages et armtag og mange delfinbenspark. Indtil vending eller i mål, skal begge hænder berøre samtidig. Udsvømning kan godt ske på siden med delfinspark og et armtag, men aldrig over brystliggende stilling Men lad os se reglerne

69 Svømmeregler : SW 8. / Butterfly (1 af 2)
Fra begyndelsen af første armtag efter starten og efter hver vending, skal kroppen holdes på brystet. Delfinben på siden under vandet er tilladt. Det er ikke tilladt på noget tidspunkt at vende om på ryggen. SW 8.2: Begge arme skal føres fremad over vandet samtidigt og skal føres tilbage samtidigt gennem hele løbet i.h.t SW 8.5. SW 8.3: Alle op- og nedadgående bevægelser med benene skal være samtidige. Ben og fødder behøver ikke at være i samme niveau, men må ikke indbyrdes skifte niveau. Brystbenspark er ikke tilladt.

70 Svømmeregler : SW 8. / Butterfly (2 af 2)
Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder samtidig, enten i, over eller under vandoverfladen. SW 8.5: Efter start og ved vendinger har svømmeren lov til at foretage et eller flere benspark og et armtræk under vandet, som skal bringe svømmeren op til vandoverfladen. Det er tilladt svømmeren at være fuldstændig neddykket op til 15 m efter starten og efter hver vending. På dette tidspunkt skal hovedet have brudt vandoverfladen. Svømmeren skal forblive på vandoverfladen indtil næste vending eller mål.

71 Svømmearter : Medley svømning – SW 9
Individuel Medley holdkap Rækkefølger Vendinger Afslutninger Helt generelt, skal reglerne i de enkelte svømmearter overholdes, og dermed skal og afslutningen af en svømmeart afsluttes korrekt, før der vendes og overgåes til ny svømmeart. Der er forskellig rækkefølge i Individuel Medley og i Hold Medley. Individuel: FLY,RYG,BRYST,FRI Hold : RYG,BRYST,FLY,FRI

72 Svømmeregler : SW 9. / Medleysvømning (1 af 2)
I individuel medley skal svømmeren benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: Butterfly Rygsvømning Brystsvømning Fri svømning SW 9.2: I medley holdkap skal svømmerne benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: Og her er reglerne

73 Svømmeregler : SW 9. / Medleysvømning (2 af 2)
Hvert afsnit skal afsluttes i henhold til de regler, der gælder for den respektive svømmeart. Og her er reglerne

74 Tidtagerprøve : Urprøve + 8 prøveløb Skema uddeles
Så skal vi have den officiel tidtagerprøve

75 Officials optræden & påklædning :
Bedømme andres præstationer Være fortrolig med opgaven Være uvildig og neutral Være retfærdig Møde i god tid Blive på plads Holde sig ajour med reglerne Have praktisk påklædning Ikke heppe Mens urprøven kører og inden Slutopgaven Og afslutningsvis hvad skal vi som officials i stikord

76 10 gode råd til officials :
Vær omhyggelig og opmærksom under hele stævnet Optræd venligt - men bestemt Lad enhver rimelig tvivl komme svømmeren til gode Tænk dig om før du træffer en afgørelse – og fasthold den derefter. HUSK, at du blot indberetter en forseelse til overdommeren, som er den eneste, der kan diskvalificere Afstå fra enhver diskussion med trænere, svømmere, tilskuere eller andre, som ikke har ansvaret for stævnets afvikling

77 10 gode råd til officials :
Har du begået en fejl eller forsømmelse, skal den hurtigst muligt rettes, så denne under ingen omstændigheder skader en svømmers indsats Lad dig ikke provokere eller ophidse af en svømmer, men overhør hellere en mindre pæn bemærkning. Husk, der kan ofte være nerver på før et krævende løb Husk, at en venlig bemærkning og et smil kan være med til at skabe en god stemning ved et stævne Oplys aldrig andet end cirka-tider til svømmerne. Der kan være forskel på dit ur og den officielle tid Husk, at stævnet – og dermed din funktion – er for svømmernes skyld og ikke klubbernes, dommernes eller tilskuernes fornøjelse. De resultater svømmerne opnår, er belønning for lang og hård træning

78 Slutopgave : X Rækker en arm i vejret X 2 Banelængder + 5 m
Ledende tidtager – Rækker en arm i vejret Ikke fuldført 2 Banelængder + 5 meter Bedste hånd Bedste hånd

79 Tillykke du er nu tidtager Tak for idag
Og så er der ikke meget andet at sige, end tak for idag, kom godt hjem, og få en masse gode stævner. Forhåbentlig ses vi snart til dommer kursus.


Download ppt "Tidtager & Stævnefunktion"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google