Erfaring – læring – viden –videnskab – undervisning Om den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle.

Præsentationer af emnet: "Erfaring – læring – viden –videnskab – undervisning Om den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle."— Præsentationens transcript:

1 Erfaring – læring – viden –videnskab – undervisning Om den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle niveauer i moderne dannelsessystemer Dietrich Benner / Alexander von Oettingen Forelæsninger ved Syddansk Universitet, Odense 2012

2

3 Ledende forestillinger
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Videnskabens mål (sandhed) Vidensformer Forskningsmetoder Kategorier/principper Læring og undervisning Dannelsesproces Samfundsmæssig utopi Rækkevidde og grænser

4 Videnskabens mål (sandhed)
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed)

5 Videnskabens mål (sandhed)
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed) Differentierer mellem materiale, formale, kausale og teleologiske vidensformer, hvor den sidste ordner de andre. Vidensformer

6 Videnskabens mål (sandhed)
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed) Differentierer mellem materiale, formale, kausale og teleologiske vidensformer, hvor den sidste ordner de andre. Vidensformer Definerer metoden som epagoge (henføring) fra sansningen og erfaringen til den teleologiske grund. Forskningsmetoder

7 Ledende forestillinger
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed) Differentierer mellem materiale, formale, kausale og teleologiske vidensformer, hvor den sidste ordner de andre. Vidensformer Definerer metoden som epagoge (henføring) fra sansningen og erfaringen til den teleologiske grund. Forskningsmetoder Opdeler grundkategorierne for tænkningen og væren ud fra kvantitet, kvalitet, relation, sted, tid og formål. Kategorier/principper

8 Ledende forestillinger
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed) Differentierer mellem materiale, formale, kausale og teleologiske vidensformer, hvor den sidste ordner de andre. Vidensformer Definerer metoden som epagoge (henføring) fra sansningen og erfaringen til den teleologiske grund. Forskningsmetoder Opdeler grundkategorierne for tænkningen og væren ud fra kvantitet, kvalitet, relation, sted, tid og formål. Kategorier/principper Definerer læring som tager udgangspunkt fra noget der forud erfaringen og definerer undervisning som en henføring til det som ud fra sagen er det første og grundlæggende. Læring og undervisning

9 Ledende forestillinger
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed) Differentierer mellem materiale, formale, kausale og teleologiske vidensformer, hvor den sidste ordner de andre. Vidensformer Definerer metoden som epagoge (henføring) fra sansningen og erfaringen til den teleologiske grund. Forskningsmetoder Opdeler grundkategorierne for tænkningen og væren ud fra kvantitet, kvalitet, relation, sted, tid og formål. Kategorier/principper Definerer læring som tager udgangspunkt fra noget der forud erfaringen og definerer undervisning som en henføring til det som ud fra sagen er det første og grundlæggende. Læring og undervisning Orienterer de frie borgeres dannelsesproces som en vej fra erfaringen til erkendelsen af den formålsbestemte orden af kosmos og polis og derudfra til den fornuftige tænken og handlen. Dannelsesproces

10 Ledende forestillinger
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed) Differentierer mellem materiale, formale, kausale og teleologiske vidensformer, hvor den sidste ordner de andre. Vidensformer Definerer metoden som epagoge (henføring) fra sansningen og erfaringen til den teleologiske grund. Forskningsmetoder Opdeler grundkategorierne for tænkningen og væren ud fra kvantitet, kvalitet, relation, sted, tid og formål. Kategorier/principper Definerer læring som tager udgangspunkt fra noget der forud erfaringen og definerer undervisning som en henføring til det som ud fra sagen er det første og grundlæggende. Læring og undervisning Orienterer de frie borgeres dannelsesproces som en vej fra erfaringen til erkendelsen af den formålsbestemte orden af kosmos og polis og derudfra til den fornuftige tænken og handlen. Dannelsesproces Prøver at befri den samfundsmæssige orden (den græske bystat – polis) fra ekspanderingsstrategier og skelner mellem den legitime magt, hvor frie hersker over frie og hvor frie hersker over slaver. Samfundsmæssig utopi

11 Ledende forestillinger
Antikke paradigme efter Aristoteles Ledende forestillinger Moderne paradigme efter Bacon Definerer sandhed som en videnskabelig iagttagelsesproces fra erfaringen til den teleologiske orden af naturen (kosmos) og samfundet (polis) der går forud erfaringen. Videnskabens mål (sandhed) Differentierer mellem materiale, formale, kausale og teleologiske vidensformer, hvor den sidste ordner de andre. Vidensformer Definerer metoden som epagoge (henføring) fra sansningen og erfaringen til den teleologiske grund. Forskningsmetoder Opdeler grundkategorierne for tænkningen og væren ud fra kvantitet, kvalitet, relation, sted, tid og formål. Kategorier/principper Definerer læring som tager udgangspunkt fra noget der forud erfaringen og definerer undervisning som en henføring til det som ud fra sagen er det første og grundlæggende. Læring og undervisning Orienterer de frie borgeres dannelsesproces som en vej fra erfaringen til erkendelsen af den formålsbestemte orden af kosmos og polis og derudfra til den fornuftige tænken og handlen. Dannelsesproces Prøver at befri den samfundsmæssige orden (den græske bystat – polis) fra ekspanderingsstrategier og skelner mellem den legitime magt, hvor frie hersker over frie og hvor frie hersker over slaver. Samfundsmæssig utopi Fortolker den naturlige og samfundsmæssige orden teleologisk og ser ikke udover polis. Rækkevidde og grænser

12 Man kan hverken søge efter noget man kender eller ikke kender
Man kan hverken søge efter noget man kender eller ikke kender. Det første behøver man ikke at søge fordi man allerede kender det og det andet kan man ikke søge fordi man ikke ved hvad man skal søge efter (jf. Menon). Svar fra Sokrates: Enhver viden kan efterspørges efter dets ikke-viden og i al ikke-viden findes der rigtige forestillinger. Man skal gå ud fra de rigtige forestillinger og aporetisk fremstille dem for at kunne søge efter det nye. Man ser ikke hvad man ikke ser og man kan ikke indsætte det sete eller det at se i blinde øjne. Svar fra Platon: Opdragelse er kunsten at vende blikket (perigagoge). Læringen tager udgangspunkt af erfaringen som det første men som ikke er det første ifølge sagen. Erfaring i sig selv kan derfor ikke føre hen til det første ifølge sagen. Svar fra Aristoteles: Dem der er erfarne kan ikke undervise, de vidende derimod kan. De forstår at, at føre (epagoge) dem, der skal lære, fra deres erfaringer som det første for dem til sagens første.

13 Staten 514 a – 515 a Derefter, sagde jeg, må du så sammenligne vor natur – i henseende til uddannelse og mangel på uddannelse – med en tilstand af den art, som jeg nu skal beskrive. Forestil dig nogle mennesker i en slags underjordisk rum, ligesom en hule, hvis indgang, som er lang og ligeså bred som hulen, åbner sig mod lyset. I dette rum har de opholdt sig lige fra barndommen, fastbundne både på benene og om halsen, så at de må blive på stedet og kun kan se fremad, da båndene hindrer dem i at dreje hovedet. Glaukon til Sokrates: Det er da et underligt billede, du beskriver, og nogle underlige fanger. Sokrates til Glaukon: Ja, men de ligner os.

14 Aristoteles: Physik 189 b Det er muligt at et menneske kan blive musikalsk uddannet, men det er også muligt, at egenskaben at være uden musikalsk dannelse kan ændres til egenskab at have en sådan dannelse, eller at det menneske, der er uden musikalsk dannelse kan blive et menneske med musikalsk dannelse ... Når vi gennemfører disse adskillelser, så kan vi drage den slutning ud fra alle tilblivelsesprocesser, når man ser på sagen i overensstemmelse med vor fremstilling, at det der bliver et eller andet altid må have et grundlag (på hvilket forandringerne sker), og selv om dette rent numerisk set kun er eet, så er det dog ikke et i sin form. Med form mener jeg det samme som dets begreb. Begrebet menneske og begrebet musikalsk uddannet er jo ikke det samme. Det ene forbliver, det andet forbliver ikke. Det begreb, der ikke indeholder modsætningen (mellem forrige og nuværende tilstand), det forbliver, mennesket bliver jo ved at være menneske. Men den umusikalske tilstand og negationen af det musikalske dannede, det forbliver ikke, ej heller kombinationen af begge led, altså det musikalsk udannede menneske.

15 Francis Bacon:

16 Dato Person Videnskab/ Opfindelse/ Afhandling 13./14. århundrede Iavio Gioia Opfindelse af kompasset i Amalfi 1509 Copernicus Teorien om planeterne der kredser om solen 1590 Galilei Beskrivelsen af faldloven (det frie fald) 1606 Lipperhey Opfindelse af kikkerten 1609 Kepler Keplers love (Eponyme love om planetarisk bevægelse) 1619 Descartes Start på arbejdet af regulae ad directionem ingenii 1620 Bacon Novum Organon Scientiarum 1627 Nova Atlantis 1686 Newton Gravitationslov i: Philosophia Naturalis Principia Mathematica 1750 Rousseau Diskursen over “opstandelsen af videnskaberne og kunstnerne…” 1781 Kant Kritik af den rene fornuft

17

18 Revolutionen af det kopernikanske system
Tydeliggøre revolutionen på baggrund af Galileis faldlov og Newtons gravitationslov Bacons refleksioner vedr. sammenhæng mellem viden og magt og den dertilhørende samfundsmæssige utopi Rousseaus koncept omkring den “negative opdragelse” på baggrund af eksemplet omkring undervisningsemnet om den knækkede stok Kants begrænsning af den moderne videnskabs gyldighed Tilføjelse af forelæsningens skema/ tableau

19

20 s = ½ g t2

21 Erstes Buch, 3. Aphorismus:
Menschliches Wissen und Können fallen in Eins zusammen, weil Unkunde der Ursache uns um den Erfolg bringt. Denn der Natur bemächtigt man sich nur, indem man ihr nachgibt, und was in der Betrachtung als Ursache erscheint, das dient in der Ausübung zur Regel. Book I, aphorism 3: Knowledge and human power are synonymous, since the ignorance of the cause frustrates the effect; for nature is only subdued by submission, and that which in contemplative philosophy corresponds with the cause in practical science becomes the rule.

22 Erstes Buch, 26. Aphorismus:
(Wir nennen) diejenige Methode, welche (bisher) zur Naturforschung zu dienen pflegt – weil sie etwas Übereiltes und Unreifes ist – die Anticipationen der Natur; jene dagegen, die auf dem richtigen Wege aus den Gegenständen selbst entnommen ist, die Interpretation der Natur. Book I, aphorism 26: We are wont, for the sake of istinction, to call that human reasoning which we apply to nature the anticipation of nature (as being rash and premature), and that which is properly deduced from things the interpretation of nature.

23 Erstes Buch, 39. Aphorismus
Vier Arten von Vorurteilsgötzen sind es, die sich des menschlichen Geistes bemächtigen. ... : 1) Vorurteile der Gattung (idola tribus); 2. Vorurteile der Höhle (idola specus); 3) Vorurteile der Gesellschaft (idola fori); 4) Vorurteile der Bühne (idola theatri). Book I, aphorism 39: Four species of idols beset the human mind, to which (for distinction’s sake) we have assigned names, calling the first Idols of the Tribe, the second Idols of the Den, the third Idols of the Market, the fourth Idols of the Theatre.

24 Erstes Buch, 105. Aphorismus:
Eine für Kunst und Wissenschaft fruchtbringende Induktion muss zuerst trennen und sondern, alsdann nach hinreichender Anzahl von Negativa auf die übriggebliebenen Positiva schließen. Das ist bis jetzt nicht geschehen, außer etwa von Plato, der es gewissermaßen bei Entwicklung seiner Ideen und Definitionen anwandte. Book I, aphorism 105: …But a really useful induction for the discovery and demonstration of the arts and sciences, should separate nature by proper rejections and exclusions, and then conclude for the affirmative, after collecting a sufficient number of negatives. Now this has not been done, nor even attempted, except perhaps by Plato, who certainly uses this form of induction in some measure, to sift definitions and ideas.

25 Erstes Buch, 128. Aphorismus:
Man beherrscht die Natur nur, indem man sich ihren Gesetzen unterwirft. Man behersker kun naturen, idet man underkaster sig dens love. [Kilde: Ukendt, måske fra “In Praise of Knowledge“] Book I, aphorism 129 [!]: … Now the empire of man over things is founded on the arts and sciences alone, for nature is only to be commanded by obeying her. …

26 Erstes Buch, 127. Aphorismus:
Auch könnte jemand fragen, ob wir bloß die Naturlehre auf diese unsre Weise bearbeitet sehen möchten oder auch andere Wissenschaften als Logik, Moral, Politik. Hierauf zur Antwort, dass wir alles bisher Gesagte ganz allgemein verstanden wissen wollen. Wie sich die gewöhnliche Logik, die Alles durch Syllogismen herausbringt, nicht nur über die Naturwissenschaften, sondern über Alles verbreitet, so umfasst auch unsre Induktionsmethode Alles ohne Ausnahme. Book I, aphorism 127: Again, some may raise this question rather than objection, whether we talk of perfecting natural philosophy alone according to our method, or the other sciences also, such as logic, ethics, politics. We certainly intend to comprehend them all. And as common logic, which regulates matters by syllogisms, is applied not only to natural, but also to every other science, so our inductive method likewise comprehends them all. …

27 Erstes Buch, Aphorismus 122:
Überhaupt rufen wir allen, welche über das Gemeine oder Niedrige oder Spitzfindige oder unnütz Scheinende klagen, mit jenem Weibe zu, welches einem hochmütigen Fürsten, der ihre geringe Bitte als seiner Majestät unwürdig abwies, (entgegnete): so höre denn auf, König zu sein! Book I, aphorism 121 [!]: In short, we may reply decisively to those who despise any part of natural history as being vulgar, mean, or subtile, and useless in its origin, in the words of a poor woman to a haughty prince, who had rejected her petition as unworthy, and beneath the dignity of his majesty: “Then cease to reign“ …

28 Første gang et barn ser en stok som halvt er stukket ned i vandet, ser det en knækket stok. Synsindtrykket er rigtig nok, og det vil det fortsat være, selv om vi ikke kendte årsagen til dette fænomen. Hvis De altså spørger barnet hvad det ser, vil det svare: en knækket stok, og det er rigtigt, for barnet er aldeles sikker på sit synsindtryk. En knækket stok. Men når barnet, vildledt af sin egen dom, går videre og ikke ikke blot forsikrer at det ser en knækket stok, men også at stokken virkelig er knækket, så siger det en usandhed. (Rousseau: Emil – eller om opdragelsen, s. 63, bog 3, Borgens forlag 1962, Oversat af Grue-Sørensen).

29 Denne fremgangsmåde kræver en tålmodighed og en varsomhed som få lærere er i besiddelse af, men som eleven ikke kan undvære, hvis han vil lære at dømme om tingene. Når eleven for eksempel har ladet sig narre af eksperimentet med den knækkede stok, Vil de måske, for at vise ham han tager fejl, hurtig trække stokken op af vandet. Derved bringer de ham måske ud af hans vildfarelse, men hvad lærer de ham egentlig derved? Intet andet end hvad han snart ville have lært af sig selv. Det er ikke den rigtige fremgangsmåde. Det drejer sig mindre om at lære ham en sandhed end om at vise ham, hvordan man skal bære sig ad for altid at finde sandheden. Vil man lære om at tænke sig om, skal man ikke straks bringe ham ud af vildfarelse. (Rousseau: Emil – eller om opdragelsen, s. 64, bog 3, Borgens forlag 1962, Oversat af Grue-Sørensen).

30 Stokken, hvis halvdel er under vand, står i lodret stilling
Stokken, hvis halvdel er under vand, står i lodret stilling. For at konstatere, om den er brækket, som det ser ud til, hvor mange ting er der da ikke som vi kan gøre, før vi trækker den op af vandet eller rører den med hånden: Først går vi helt rundt om stokken og ser, at knækket drejer sig med os. Det er altså vort øje alene som forandrer den, og blikke kann ikke sætte legemer i bevægelse. Vi ser lodret ned ad den del af stokken, som er over vandet. Nu er stokken ikke længere krum; den ende, som er nærmest vort øje, skjuler nøjagtig den anden ende. Har vort øje rettet stokken ud? Vi sætter vandets overflade i bevægelse. Nu ser vi stokken brække i flere stykker, bevæge sig i siksak og følge vandets bølgebevægelser. Er vor bevægelse af vandet nok til at brække og blødgøre stokken, ja, gøre den flydende? Vi lader vandet løbe ud af karret, og nu ser vi stokken rette sig ud lidt efter lidt, efterhånden som vandet synker. (Rousseau: Emil – eller om opdragelsen, s , bog 3, Borgens forlag 1962, Oversat af Grue-Sørensen).

31 Kritik der reinen Vernunft, Vorrede zur zweiten Auflage, B XII-XIV:
Med naturvidenskaben gik det meget langsommere til [end med matematikken D.B.] før den slog ind på videnskabens faste vej … Da Galilei lod sine kugler med en af ham selv valgt tyngde rulle ned af skråplanet, eller da Torricelli lod luften bære en vægt, som han på forhånd havde tænkt sig lig med vægten af en ham bekendt vandsøjle, eller da Stahl på et endnu senere tidspunkt forvandlede metaller til kalk og denne igen til metal, idet han fjernede noget og gav det tilbage igen, ja da gik der et lys op for alle naturforskerne. De begreb, at fornuften kun indser det, som den selv frembringer ifølge sine udkast, at den ifølge faste love går forud for sine domme med principper, og at den må nøde naturen til at svare på sine spørgsmål

32 uden imidlertid bare at lade sig tøjle af den som af ledebånd
uden imidlertid bare at lade sig tøjle af den som af ledebånd. …Fornuften må gå til naturen med sine principper … i den ene hånd, og med eksperimentet, som den udtænkte, idet den fulgte principperne, i den anden hånd, netop for at blive belært af den, ikke som af en elev, der lader sig foresige alt det som læreren vil have, men som en udpeget dommer, der nøder vidnerne til at svare på de spørgsmål, han forlægger dem. Og således har sågar fysikken det indfald at takke for den fordelagtige revolution af sin tænkemåde, at det er i overensstemmelse med det, som fornuften selv lægger ind i naturen, at den må søge (ikke inddigte) det, som den må lære af naturen, og som den intet ville kunne vide om af sig selv. Først her igennem er naturvidenskaben blevet bragt ind i en videnskabs faste gænge, mens den gennem så mange århundreder ikke var andet end en famlen sig frem.

33 Dietrich Benner / Alexander von Oettingen Erfaring – Viden – Videnskab – Lære – Undervise – Undervisning Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense Oversigt: Relationer og positioner Forfatter Erfaring/ Viden/ Videnskab Lære Undervise Undervisning Dannelse/ Kompetence Platon Aristoteles Bacon Kant Rousseau Max Weber Popper Husserl Gadamer/ Ritter/Litt Adorno