Evaluering i natur/teknik

Præsentationer af emnet: "Evaluering i natur/teknik"— Præsentationens transcript:

1 Evaluering i natur/teknik
Natur/tekniklærernes dag 1. Oktober 2008 Aabenraa Jørgen Haagen Petersen

2 Hvad er evaluering? Evaluering er den handling, hvorved man søger at indsamle information om, hvordan det går eller gik med elevernes læringsproces. Det vigtigste er at vide hvad man egentlig evaluerer på og hvorfor man gør det. Altså hvad var målet med undervisningen og hvad er målet med evalueringen?

3 Man kan beskrive 4 former for evaluering
Diagnostisk Formativ Summativ Evaluativ

4 Diagnostisk og Formativ, løbende evalueringsformer
Diagnostisk evaluering foretages i begyndelsen af et emne for at identificere forhåndsviden og færdigheder og evt. hverdagsforståelser (misconceptions). Informationerne bruges til at planlægge den kommende undervisning. Formativ evaluering bruges til at fastsætte elevernes forståelses- og færdighedsniveau inden for et bestemt emne. Informationerne bruges af lærer og elever til at forbedre undervisningen.

5 Summativ og Evaluativ Summativ evaluering eller slutevaluering foretages ved afslutningen af et emne eller et fag og bruges til at fastsætte det niveau eleven har opnået. Informationen bruges til rapportering eller eksamensbevis Evaluativ information bruges til at vurdere en undervisningsplan og overvåge en lærers eller skoles opnåede standard i forhold til de mål der er fastsat. Informationerne herfra bruges til at fastsætte måder hvorved standarden kan hæves.

6 Inside the Black Box Følgende ideer er fra England og stammer fra et udviklingsprojekt Paul Black har stået for sammen med nogle lærere og nogle skoler

7 Mundtligt arbejde Ved klasserums dialog/samtale om spørgsmål, bør eleverne have rigtig god tid til at tænke over spørgsmål og eventuelt have tid til at diskutere dem med deres makker inden de svarer. Herved vil de have bedre mulighed for at deltage i samtalen, som vil blive en mere ægte dialog. Spørgsmål skal ikke være kontrolspørgsmål eller lukkede spørgsmål (kun et svar, baseret på læst eller undervist stof). Det forventes, at alle kan svare, derfor er det ikke nødvendigt at række hånden op. Læreren udvælger hvem der vil starte på at svare og hvem der følger op.

8 Om dette skrev de bl.a. forkerte svar er i orden; de kan også bruges konstruktivt, fx som udgangspunkt for næste undervisningsopgave. Samtidig får læreren en indsigt i elevernes for-forståelse, huller og misforståelser. Men det anbefales, at man i lærergrupper nøje overvejer, hvad et godt spørgsmål er og sammen prøver at udvikle nogle.

9 Gode og dårlige spørgsmål
Ved hvilken temperatur fordamper vand? Hvorfor fryser man ofte, når man kommer op af vandet efter en badetur? Hvorfor sveder vi? Hvilket spørgsmål synes du er godt?

10 Skrevne arbejder Læreren vurderer deres skrevne arbejder eller produkter, fx noter og hjemmearbejde. ”Vurderingen” gives i form af kommentarer (det er forbudt at give karakterer eller andre sammenlignende vurderinger). Eleverne skal svare på kommentarerne.

11 Om dette skrev de bl.a. Også her kan lærerne med fordel arbejde sammen om at bedømme elevarbejder og udvikle gode kommentarer, som er forståelige og håndgribelige for eleverne. Kommentarerne skal påpege, hvad der var godt og hvad der bør forbedres. Det var deres erfaring, at ved at anvende kommentarer frem for karakterer, fik man ofte forældrene med på banen, således at de hjalp deres børn på en konstruktiv måde. At skulle vurdere elevarbejde, giver samtidig læreren en mulighed for at vurdere om dette egentlig var en god opgave. Det var deres erfaring, at lærerne blev bedre til at udvælge og udvikle opgaver. Desuden ændrede det elevernes læringssyn at gå væk fra karakterer. Førhen så eleverne deres arbejde som et led i en intern konkurrence, nu opfattede de skolearbejde som et nyttigt redskab i en læringsproces, som (næsten) alle havde mod på og mulighed for at deltage i.

12 makkerarbejde Eleverne skal vurdere deres makkers arbejde, således at de får mulighed for at klargøre sig mål og hensigt med arbejdet og derved forstå og opstille kvalitetskrav. På RUC anvender man midtvejsevalueringer og opponentgrupper til at forbedre den enkelte gruppes arbejde.

13 Om dette skrev de bl.a. Eleverne bør udvikle kendskab til mål med undervisningen og til, hvad de skal gøre for at kunne opfylde disse. Desuden fandt de, at eleverne ofte bedre kunne acceptere kritik fra en makker, at kritikken ofte var mere forståelig sprogligt, at det gav god læring at vurdere andres indsats (man så eget arbejde mere objektivt og kritisk), samt at eleverne ofte forfulgte forståelsesproblemer længere; de ville have et forståeligt svar! Desuden skal eleverne opmuntres til at formulere delmål for deres arbejde og at vurdere udviklingen frem mod at nå disse. Dette vil udvikle selvstændighed og modenhed. Men man skal selvfølgelig bruge tid på at udvikle sociale samarbejdsevner hos eleverne, både færdighedsmæssigt og adfærdsmæssigt.

14 Eksempel på makkerarbejde
Jeg har ofte bedt elever skrive og/eller tegne en faktion, altså en opdigtet historie der bygger på faktuelle data. Det kunne være en rejse til en planet eller en tur i skoven. Historien skal altså til dels være sandsynlig. Og de fakta der anvendes skal være vederhæftige og anvendt rigtigt i historien. I fællesskab fastsætter vi krav til faktionen. Nu kan ens makker godt være med til at læse og vurdere kammeratens historie.

15 Formativ evaluering Det anbefales, at bruge tests eller spørgsmål eller cases eller opgaver, som redskaber for intern løbende evaluering. Eleverne bør være involveret i at udvælge og eventuelt producere disse og i at vurdere deres makkers besvarelse eller resultat.

16 Elev opgaver I har sikkert prøvet, at lade elever lave spørgsmål til hinanden om et emne. Quiz! Men har I prøvet at lade dem lave spørgsmål med flere svarmuligheder? Jeg har på denne måde kunnet fange mange hverdagsforståelser eller misconceptions om et fænomen. Hvad er solformørkelse? Skriv 4 svarmuligheder.

17 En case I er nu sammen med Mac Livingstone nået frem til den mudrede Limpopoflod. Der er, som I kan se, ingen bro og ingen både at øjne. Til gengæld ligger der jo en masse stammer her på bredden og ekspeditionen har masser af tovværk med. Hvordan ville I konstruere en bro, som kunne nå fra bred til bred og skaffe alle sikkert over på den anden side. Der er lige et lille problem. Floden er fyldt af krokodiller, så det er ikke muligt at svømme over på den anden side (evaluering af et natur/teknik forløb om konstruktioner)

18 Casens gennemførelse Man kunne vælge at lade eleverne løse opgaven i klassen, hvor floden kunne udgøre afstanden mellem 2 borde. Som stammer kunne bruges sugerør eller blomsterpinde. Tovværket kunne være bomuldsgarn. Broen udsættes derefter for udvalgte belastninger, fx lodder på modellastbil Eller man kunne købe nogle granrafter, eller låne spejdernes, og så lade dem bygge en bro in natura. Høstbindegarn er billigt tovværk Endelig kunne opgaven også løses ved at anvende LEGO

19 Om dette skrev de: Sent i undervisningsforløb brugtes makkerarbejde også til eksamensforberedelse. Her anvendte man fx en idé med at sortere (”traffic light”) en liste af nøgleord eller emner eller opgaver. De grønne havde man styr på, de gule skulle der arbejdes lidt mere med og de røde havde man problemer med. Ud fra nøgleord kunne eleverne også med stort udbytte udforme egne spørgsmål, som klassen så arbejdede med efter samme princip (grøn, gul, rød). Det gav dem et godt overblik over emnet

20 eksamensforberedelse
Jeg har prøvet dette med traffic light i fysik/kemi. Vi skrev en masse gode spørgsmål ned både nogle som eleverne producerede og nogle jeg supplerede op med. Så fik hvert makkerpar tre kuverter: en rød, en gul og en grøn samt alle spørgsmålene klippet ud. Til sidst hørte makkerpar hinanden, altså fx 2 piger hørte 2 drenge, i først deres grønne og dernæst i de gule. De gule hjalp de forskellige grupper hinanden med og de røde stod på den fælles dagsorden timerne efter.

21 Evaluering af faglige begreber. af Elisabeth Arnbak
Udform en kort liste med fagudtryk eller begreber, som I har arbejdet med i jeres sidste emne. Fx: toprovdyr, rovdyr, planteæder, nedbryder/detritusæder. Sæt dem ind i et skema med følgende kolonner: Fagligt begreb Elevens (eller makkerparrets) forklaring Hvordan beskrives det i bogen/ artiklen eller der hvor vi mødte det Klassens fælles beslutning om hvad begrebet dækker.

22 Praktisk opgave I skal nu parvis arbejde med nogle begreber efter Arnbaks metode. I får udleveret: et arbejds-ark en tekst (hvor begrebet står øverst) Udfyld kolonne 1 og 2 inden i læser teksten

23 fremlæggelsesformer som evalueringsform
At vise frem og fortælle ud fra et spørgsmål stillet af lærer eller en udstilling man har lavet At vise frem og fortælle ud fra egne enkle spørgsmål, evt. for en mindre gruppe Lave en fagbog eller pjece, hvor elevernes umiddelbare spørgsmål danner udgangspunkt Udforme en udstilling ud fra forskellige principper eller modelovervejelser At gennemføre et foredrag, evt. med understøttende materiale. Forskellige spørgsmål danner udgangspunkt for fremlæggelsen. Disse er udformet på klassen. At fremlægge et projekt ud fra en gennemarbejdet problemstilling (som er udarbejdet ved lærerhjælp)

24 Mindmap et godt diagnostisk redskab
Kan være et godt udgangspunkt. Skriv et kerneord i midten: fødekæder? Spørg til hvilke associationer dette giver eleverne (lad dem evt. tale om det med deres makker inden i begynder) Gem det til I er færdige med emnet og prøv igen. Nu kan eleverne se hvor dygtige de er blevet (formativ eller summativ evaluering)

25 begrebskort Minder om et mindmap, men nu er der relationsord mellem begreberne eller ordene, som også ordnes hierarkisk Man kan altså foretage denne udvidelse af mindmappen (rovdyr æder planteædere eller detritusædere eller andre rovdyr) Eller give eleverne en række ord (eller billeder) som skal bruges i et begrebskort Eller ordene skal indgå i en historie (fiktion) eller en rapport (faktion) eller billederne skal indgå i en tegneserie

26 At nøgle Lad børnene 2 og 2 indsamle fx 6-10 forskellige sten på stranden. Lad eleverne dele stenene i kun 2 bunker. Eleverne skal notere ned hvad kriteriet var for at adskille de to bunker, fx glatte og ru. Der behøver selvfølgelig ikke være lige mange i hver bunke. Del derefter hver af bunkerne i 2 grupper igen. Først de glatte sten i fx ensfarvede og flerfarvede. Bliv ved med at sortere stenbunkerne ind til der er en eller ens sten i hver bunke. Noter hver gang sorteringskriteriet ned. Afprøvning af din nøgle: Saml nu igen alle sten i en bunke. Få et andet par til at sortere alle jeres sten efter de kriterier I har noteret ned. Hvordan gik det? Var I præcise nok. Lav den evt. om og prøv igen. Eller prøv med tang eller fjer eller affald fundet på stranden.

27 opgave I skal nu nøgle 10 dyr I får udleveret:
Et ark, hvor I skriver et dyr i hvert felt En saks, så i kan klippe ordkortene ud Et ark, hvor i kan skrive jeres nøglekriterier En vejledning om at nøgle med kommentarer om metoden

28 At nøgle, en anden form for begrebskort
Hvis I har arbejdet et stykke tid med sten, kan man have introduceret følgende ord: Magmatiske, sedimentære, metamorfe og menneskeskabte: Disse skal nu bruges i elevernes egne nøgler med strandens eller markens sten Herved bruger man det at nøgle til at træne begreber og har hermed et anderledes begrebskort

29 De 4 stenkategorier Sedimentbjergarter (aflejrede stenarter)
Er dannet af f.eks. sand, ler eller kalkdele, der er blevet aflejret i et bestemt geologisk miljø. I tidens løb er materialet kittet sammen og sammenpresset af overliggende lag til en bjergart. Det kan være stenarter som sandsten, lerskifer, konglomeratbjergarter og kalksten. Flint er også en aflejret stenart. Magmabjergarter (Vulkanske stenarter) Er dannet ved størkning af tidligere smeltede stenmasser/bjergarter i forbindelse med varme fra jordens indre og vulkansk aktivitet. Det kan være stenarter som granitter (dybbjergart med store korn), porfyrer (overgangsform med store korn i finkornet masse) og basalter (dagbjergart med meget små korn).

30 De 4 stenkategorier Metamorfe bjergarter (Omdannede stenarter)
Er tidligere sediment- eller magmabjergarter, der ved bjergkædefoldninger er blevet så varme og plastiske uden at smelte totalt ( grader), at de har ændret form og udseende. Ofte ligger de ikke-afrundede mineralkorn i striber eller afgrænsede bælter. Det kan være stenarter som kvartsit (oprindeligt sandsten), gnejser, skifer og marmor (oprindeligt kalksten). Menneskeskabte Er fx mursten, betonklodser, eternitplader m.m., som tit findes på stranden

31 Nøgle som fagdidaktisk redskab
Det at lade børn arbejde med at sortere og lave deres egne nøgler, er en metode der kan styrke iagttagelsesevne, og (fag)sprog samt give dem (naturfaglige)færdigheder og indsigt. Det lærer dem at arbejde systematisk og skabe struktur og overblik. At arbejde med kategorier, sortering samt arter, egenskaber og begreber står centralt i naturfag Man skal være præcis, holde sig til definitioner og være objektiv. Det kan ofte være svært at arbejde med sådanne ting på en måde, så det fanger elevernes interesse, men ved at arbejde med at lade eleverne selv nøgle, kan det lykkes at gøre det lidt sjovere. Desuden vil børn nu meget nemmere kunne anvende autoriserede nøgler og værdsætte modeller, som fx det periodiske system Det at nøgle kan både bruges som en indledende diagnostisk aktivitet og som en afsluttende evalueringsform.

32 (en klassisk) Multiple choise
Er et spørgsmål, hvor man skal vælge et rigtigt svar ud af 4 mulige: Hvad er en detritusæder? Et dyr som lever af planter Et specielt rovdyr Et dyr som lever af små partikler af døde dyr og planter Et dyr som lever af ådsler

33 Multiple choice Kan bruges diagnostisk til at afklare elevernes for-forståelse eller hverdagsopfattelse (ved at lade elever udforme dem) eller forhåndsviden. Er dermed et startsted for undervisningen Kan bruges formativt til at vurdere hvad de ind til nu fik ud af undervisningen og hvad vi (elever og lærer) bør gøre mere ved Kan bruges summativt til at vurdere det niveau eleven har opnået. Gøres nu med de nye centralt stillede eller såkaldte skriftlige prøver i naturfag efter 9. klasse.

34 Hvordan opstår nye arter?
Alle arter er oprindeligt skabt af en gud eller en ydre kraft nye arter er fremkommet på grund af påvirkninger, som de forskellige naturforhold har øvet på dem nye arter opstår når afvigere opstår og overlever og isoleres fra deres stamfædre, så de til sidst ikke kan få børn med dem nye arter er opstået fordi vi mennesker har fremavlet forskellige dyr og planter, fx hunde, heste og korn

35 Hvem kan parre sig og få afkom (børn)?
Det kan kun dyr og planter af samme art Det kan dyr og planter, som er nært beslægtede. Herved opstår nye arter Det er forskelligt i de forskellige riger, fx kan meget forskellige bakterier godt udveksle genetisk materiale og planter der er nært beslægtede kan godt krydses, blandes.

36 Læreren kan også lade eleverne udarbejde nogle selv fx ud fra centrale begreber eller problemstillinger. Her er et eksempel fra natur/teknik, hvor vi arbejdede med vejret:

37 Hvorfor bliver det regnvejr?
når varm fugtig luft afkøles bliver dampen i luften til vanddråber hvis der går hul på en sky begynder det at regne når fugtig havluft kommer ind over landjorden begynder det at regne det bliver regnvejr, når der kommer en front

38 Her med den sidste, kan det være svært at sige, at der kun er et rigtigt svar. Men der er noget vi bør undersøge nærmere og vi har 4 hypoteser vi kan prøve at undersøge nærmere. Hermed kan det bruges som et startsted for en undersøgende undervisning

39 Metoden kan som sagt også bruges formativt, forstået som en metode til at vurdere, hvad eleverne har fået ud af undervisningsforløbet ind til nu. Dermed kan det være med til at afklare overfor både elever og lærer, hvad vi bør gøre mere ved. Dem her har jeg udarbejdet:

40 Hvorfor parrer dyr sig? Fordi de ikke kan formere sig ved deling, som fx bakterier Ved parring blandes gener mellem 2 individer. Det giver små forskelle i afkommet, som kan være en fordel Parring skaber sammenhold og sikrer at begge køn passer afkommet/ ungerne Igen er der lidt at diskutere. Hvad må vi som klasse konkludere?

41 Hvorfor har nogle dyr og planter vegetativ formering?
Det er en nemmere og sikrere måde at blive flere på, at sprede sig på. Men de kan også somme tider det andet (kønnet formering via ”parring”) Nogle arter kan ikke parre sig, de deler sig bare eller føder æg, som ikke behøver at blive befrugtet Hvis de parrede sig, ville der opstå afkom som ikke kunne overleve Igen er der noget at diskutere og overveje

42 Hvilken betydning har levevilkårene for arterne?
Naturfoldene kan ændre sig, det påvirker dyr og planter så de langsomt udvikler sig til nye arter, der bedre kan leve under de nye betingelser Naturforholdene er altid en udfordring for en hver art og de barske betingelser sørger for at de svagelige dør Dyr og planter påvirker deres omgivelser og disse påvirkninger kan med tiden ændre forholdene så de arter der er bedre kan klare sig der Kan I komme i tanke om flere muligheder?

43 Hvis nu læreren kunne dy sig for at komme med svaret, men lod eleverne i fællesskab være med til at argumentere for eller afklare de ”rigtige”, var en givtig læringsproces i gang. Men også i den løbende evalueringsproces, kunne man jo med fordel lade eleverne udarbejde nogen selv. Det kunne måske være en god erstatning for quizzen eller ”Jeopardyen”:

44 Hvad er tåge? vanddamp som stiger op fra jorden lavt hængende skyer
fugtig luft som afkøles af kold jord skyer med en særlig form for dråber

45 Endelig kan multiple choise opgaver bruges summativt til at vurdere den indsigt eleven har opnået til slut. Nogle af disse her opgaver kunne måske bruges summativt som en afslutning på et emne?

46 Hvad er en mutation og hvorfor kan det forekomme?
mutationer er misdannelser som skyldes påvirkning fra omgivelserne, fx radioaktiv stråling mutationer er ændringer i generne som kan opstå spontant eller via påvirkning fra omgivelserne, afkommet dør som regel tidligt eller inden fødsel mutanter er noget fra science fiktion film, fx væsner fra Mars

47 Hvorfor er der nogen dyr og planter som ligner hinanden meget, selv om de slet ikke er i familie med hinanden, fx delfiner og fisk? Da det er omgivelserne, klimaet og de forskellige naturforhold, der udvikler arterne, må de selvfølgelig ligne hinanden lidt de samme steder De har samme stamfædre. Går man tilbage i Jordens historie kan man se, at de har udviklet sig fra samme art Det skyldes, at de organismer, som med tiden tilfældigt udviklede disse fælles træk, overlevede der hvor de var, fx strømlinet kropsform eller hvid pels

48 Hvorfor er der så mange forskellige arter?
Mennesket har brug for mange forskellige ting, fx medicin mod farlige sygdomme. Naturens mange planter har stoffer i sig, som vi kan bruge til medicin. Derfor laver vi hele tiden nye arter vha. af gensplejsning. Da naturen hele tiden har forandret sig, fx nu med drivhuseffekt og varmere klima, så påvirkes de forskellige dyr, planter, svampe og bakterier, så de udvikler nyt afkom, som med tiden bliver til nye arter. Naturen har ændret sig voldsomt somme tider, fx slog den alle dinosaurerne ihjel, men der har altid overlevet nogle og sommetider har de været adskilt fra deres stamfædre. Gennem tilfældige mutationer opstod afvigere som viste sig at kunne klare sig bedre på det nye sted, herved udviklede der sig gennem tiden nye arter. Det har taget langt tid for evolutionen at nå sit mål, og skabe de mest avancerede arter som aber og mennesker. Det har taget tid at udvikle arterne gradvis ud fra hinanden.

49 ”Multiple tegneserie choise”
Præsenter eleverne for en tegneserie stribe med små korte udsagn om et fænomen. Eleverne skal så pege på det billede, de mener har det rigtige udsagn. Eksempel: månen er halv fordi jorden kaster sin skygge på den. Eller Månen er halv fordi solen kun oplyser halvdelen af den. (Naylor og Keogh har arbejdet med dette).

50 Ikke sproglige evalueringsformer
Lad eleverne tegne i begyndelsen af et undervisningsforløb: ”hvad tror I der er i skovbunden?” og lad dem tegne skovbunden igen efter at have arbejdet med emnet. Lad dem sammen med deres makker finde ud af, hvad der har ændret sig på deres tegninger. Hvad har de fundet ud af eller opdaget?

51 Hvad er evaluering? Evaluering er den handling, hvorved man søger at indsamle information om, hvordan det går med elevernes læringsproces Det vigtigste er at vide hvad man egentlig evaluerer på og hvorfor man gør det. Den gode evaluering baseres på mål som er kendte for alle, både lærer og elever (og gerne forældre) Og målet med evalueringen kan ødelægges ved at anvende en forkert evalueringsform? Til gengæld kan den gode evaluering fundere og udbygge elevernes læring og dannelse. Der er god undervisning i at anvende evalueringsmetoder! Og børnene bliver så glade, når de kan se, at de bliver dygtigere!