EU’s økonomiske politikker – Det indre Marked den 16. august 2011 To emner: Det indre Marked og Økonomisk og Monetær Union Dagsorden: 1)Begreber og teorier.

Præsentationer af emnet: "EU’s økonomiske politikker – Det indre Marked den 16. august 2011 To emner: Det indre Marked og Økonomisk og Monetær Union Dagsorden: 1)Begreber og teorier."— Præsentationens transcript:

1 EU’s økonomiske politikker – Det indre Marked den 16. august 2011 To emner: Det indre Marked og Økonomisk og Monetær Union Dagsorden: 1)Begreber og teorier om Det indre Marked 2)Det indre Marked-programmet 3)Konkurrencepolitikken 4)Det indre marked og interesserne 5)Tjenesteydelserne i Det indre Marked - servicedirektivet 1

2 Begreber •Regulatory policies – ex. indre marked: Regulatory policies har stor vægt i EU, som kan betragtes som en ”regulatory state” (Majone) •Reguleringer kan korrigere markedsfejl: •a) Asymmetrisk information: ex. tekniske •standarder, forbrugerbeskyttelsesstandarder •og sikkerhedsstandarder kan sikre brugerne •den information, de ikke har •b) Karteldannelse: Konkurrencepolitikken •kan modvirke karteldannelse •c) Naturlige monopoler (kun en producent •realistisk – vand, el): Prisregulering 2

3 •Men langt fra al regulering går ud på at •korrigere markedsfejl, selv om den giver •sig ud herfor. •Andre årsager til regulering er: •i) Sociale overvejelser – børnearbejde. •ii) Lobbyisme – fx protektionisme – toldmure. 3

4 To modsatrettede teorier om de regulerende instanser vedr. effekten af reguleringerne: •Teori I) Overlades reguleringen til demokratisk valgte flertalsorganer lægger regulatorerne vægten på omfordeling. •Overlades reguleringen i stedet til en quango (quasi non- governmental organization) som Kommissionen, sikres effektiviteten, selv om politikerne også her vil presse på. •Teori II) Politikerne har incitamenter til at udbyde reguleringer til producenterne. Producenterne efterspørger dem og presser mest på. Producenterne er konkrete med •hensyn til, hvad de vil. I modsætning hertil har forbrugerne, miljøgrupperne osv. kun diffuse interesser og store kollektive •handlingsproblemer. •Virkeligheden er nok et sted midt imellem. 4

5 Teser om virksomhederne og reguleringerne: •1) Virksomhederne ønsker, at reguleringen •skal foregå på højeste politiske niveau. Det •er sværest for de diffuse interesser at presse •på her. •2) Virksomhederne vil ofte henvise til den •mindst regulerende region og søge at tvinge •regulatorerne til at tage udgangspunkt heri •(”race to the bottom”-diskussionen). 5

6 Negativ og positiv integration •I EU er der to typer regulatory policies •a) negativ integration (deregulering): •Ensbetydende med at fjerne barrierer for •international handel. •b) positiv integration (reregulering): •Ensbetydende med at etablere ny reguleringer på EU-niveau for dem, som blev fjernet på nationalt niveau. 6

7 Det indre marked-programmet fra 1985: en proces sættes i gang: karakteristika og succesfaktorer •1) et omfattende program med 280 stk. lovgivning, hvor alle medlemslande kunne have problemer med enkeltdele, men hvor de havde endnu større interesse i gennemførelsen af helheden •2) en fast dead-line, som blev en selvstændig spore for at gøre nogen ved sagen •3) gennemførelsen af Den europæiske fælles akt (EF- pakken), som gjorde det lettere at gennemføre de fleste af forslagene (nu kvalificeret flertal) 7

8 A) Fjernelsen af de fysiske barrierer på det indre marked: •- grænsekonkrol, grænseformaliteter m.h.t. varer •- m.h.t. personer kunne der ikke nås til enighed, derfor Schengen 8

9 B) Fjernelsen af de tekniske barrierer (catch-all): •- ny metode vedr. teknisk harmonisering: a) nyt princip om gensidig anerkendelse, b) harmonisering holdes på et minimum, resten overlades til standardiseringsorganerne CEN og CENELEC og c) CE-mærke = grundlæggende bestemmelser er opfyldt •- offentlige indkøb – alle nationale favoriseringer fjernes •- tjenesteydelsesområdet: åbning og liberalisering af markedet for banker, vandforsyning, transport etc. 9

10 C) Fjernelse af fiskale barrierer: •- minimummomssats på 15 % - gælder for alle stater, inkl. nye EU-medlemmer •- minimumssatser for alkoholholdige drikke og tobak •______________________________ •Score Boards over den gennemførte •lovgivning år for år for hvert medlemsland. 10

11 Konkurrencepolitik •a) primær ret (traktatgrundlaget): undgå konkurrenceforvridninger •b) sekundær ret: reguleringer på især tre områder: •i) antitrust – hindre karteldannelser •ii) statsstøtte – forbudt som hovedregel, godkendes kun, hvis det er i hele EU’s interesse, og hvis den sigter mod opfyldelsen af bestemte sektor- eller regionalpolitiske mål •iii) fusionskontrol – forhåndsgodkendelser heraf siden 1989 og løbende overvågning 11

12 Konkurrencepolitik •EU’s konkurrencelovgivning ser ved første øjekast ud til at være stærkere end USA’s. •Inkluderer også regeringsejede og – subsidierede virksomheder. •Alligevel er det ikke nødvendigvis tilfældet. •Afhænger også af •1) Kommissionen politiske slagkraft og •2) om der er en herskende ideologi om det ønskelige i skabelsen af europæiske champinions. 12

13 Konkurrencepolitikken – en politik, der skifter •Myten om EU’s konkurrencepolitik: den samme hele vejen igennem. Men realiteten er, at den har svinget meget. •- Oprindeligt var medlemslandene meget delt med hensyn til, hvilke beføjelser Kommissionen skulle have på det konkurrencepolitiske område. •Aftalen after to års forhandlinger gav et centraliseret anti-trustregime med Kommissionen i centrum.

14 Konkurrencepolitikken – en politik, der skifter •Forordning nr. 17: Virksomheder fik pligt til at notificere alle nye kommercielle aftaler til Kommissionen, som vil påvirke handelen mellem medlemsstater. •Principielt set meget stor magt. Men begrænset mandskab. •Samtidig er det skiftet med hensyn til, hvordan Kommissionen har fået lov at forvalte denne magt.

15 Konkurrencepolitikken – en politik, der skifter •1) Anti-trustregler har været konstante siden de tidligere 1960’ere. Men de blev først taget i anvendelse fra 1970’erne. •2) Bekæmpelse af statsstøtte og national støtte til virksomhedernes konkurrencebegrænsende adfærd var også begrænset til at begynde med. Den tog først fart med Det indre Marked-programmet. Der blev taget ekstraordinært afslappet på reglerne med oliekrisen i 1973 og finanskrisen i 2008.

16 Konkurrencepolitikken – en politik, der skifter •3) Fusionskontrol: Kommissionen blev først rigtigt opmærksom herpå fra midten af 1960’erne. •4) Indre marked: Konkurrencepolitikken brugtes nu også til at liberalisere lufttransporten, telekommunikation og energi. Sektorer, som historisk bar været beskyttede af staterne og undtaget nationale konkurrenceregler.

17 Konkurrencepolitikken – en politik, der skifter •5) EU’s konkurrencepolitik er dels jura, dels politisk realisme. Kommissionen får som regel opbakning far Domstolen i de store spørgsmål, men underkendes af og til i de konkrete sager. •6) Domstolen har dømt teleologisk og gradvis udvidet konkurrencepolitikkens felt. •EU’s konkurrencepolitik er styrket af to idémæssige udviklinger: a) Den neoliberalistiske konsensus fra 1980’erne. B) Kraftigt stigende antal EU- konkurrencepolitiske eksperter.

18 Deregulering og reregulering i det indre marked •DEREGULERING: store sektorer er blevet dereguleret: •1) Luftfarten: fra statsstøttede flyselskaber med rejser til overpriser til almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder. •2) Telekommunikation: fra statsmonopoler med få ydelser til •almindeligt konkurrenceudsatte virksomheder med mange ydelser. •3) Elforsyning: liberalisering, men stort set ingen effekt •4) Finansielle tjenesteydelser: mange fusioner, men mere konkurrence? 18

19 Men også en del REREGULERING: miljøpolitik, socialpolitik •Miljøpolitikken blev en del af EU’s traktatgrundlag med Den Europæiske Fælles Akt og Maastricht-traktaten (kvalificeret flertal). •• der er mere lovgivning på dette område end på noget som helst andet område •• hvorfor? •• A) undgå negative eksternaliteter i det indre marked og undgå •informationsassymmetri via mærkning? •• B) hensyntagen til diffuse miljøinteresser (kraftige i 80’erne og 90’erne)? •• C) avanceret protektionisme fra Nordeuropa mod Sydeuropa 19

20 Det indre marked og interesser •På den ene side: •Erhvervsinteresserne er bedre organiseret end forbrugerne og miljøinteresserne på grund af: •1) erhvervslivet kan sikre sig flere ressourcer fra medlemmerne på grund af •færre problemer med kollektiv handling = handlinger, hvor alle får fordel af •enkeltaktørers handlinger •2) i politiske multilevel systemer har erhvervslivet interesse i at sikre, at •reguleringspolitikker foregår på det højest mulige politiske niveau •3) erhvervslivet har en særlig interesse i at bevæge reguleringspolitikken væk fra den korporatistiske beslutningsproces på nationalt plan 20

21 Det indre marked og interesser På den anden side: Kommissionen er en quango, 1.som af strategiske og legitimitetsmæssige årsager ikke altid lægger sig tæt op ad erhvervslivet 2. vil have frihed til at agere policy entreprenør 3. har samtidig sine egne interesser og netværk 4. endelig har kommissærerne deres eget politiske bagland 21

22 Tjenesteydelsernes stigende betydning •Tjenesteydelser •Udgør i dag 56 % af EU’s BNP + 70% af EU’s arbejdsstyrke. •Serviceerhverv = erhverv, hvis ”produkter” ikke kan sendes med et godstog. 22

23 Tjenesteydelser dækker •- kommercielle aktiviteter som bankvirksomhed, postvæsen, el- og vandforsyning, butikshandel, •hoteldrift, biludlejning, byggeri, telekommunikation og •reklamevirksomhed. •- en del tjenesteydelser af såkaldt generel eller almen økonomisk interesse – f.eks. aktiviteter i sundhedssektoren, uddannelsessektoren, vand og •energiforsyning, miljøbeskyttelse og politivirksomhed 23

24 Markedet for tjenesteydelser er integreret, hvis •1) tjenesteydelser kan sælges på tværs af landegrænser •2) de kan forbruges uden for egne medlemslande •3) producenter i ét medlemsland etablerer sig i et andet medlemslande for at udbyde tjenesteydelser dér 24

25 Tjenesteydelser •Handelen med tjenesteydelser har altid været sværere at liberalisere end handelen med varer på grund af •1) mange regler, som er tiltænkt at skulle beskytte forbrugerne beskytter samtidig nationale virksomheder •(sundhed, luftfart) •2) der er også decideret national beskyttelse af •tjenesteydelsesvirksomheder (transport, banker, telekommunikation, TV) 25

26 EU og tjenesteydelserne •Rom-traktaten fra 1957; to friheder: •1) Virksomhederne kan sælge tjenesteydelser i andre EU-lande. Meget få fremskridt frem til midt-1980’erne. •2) Virksomhederne kan etablere sig og sælge tjenesteydelser i andre EU- lande. •Undtagelser (delvis fjernet med det indre marked): •1) Aktiviteter forbundet med udøvelsen af offentlig myndighed. •2) Medicinske og farmaceutiske område. •3) Transport er reguleret under artiklerne om den fælles transportpolitik. •4) Bank- og forsikringsområdet er forbundet med spørgsmålet om den fri bevægelighed af kapital, som ikke var fri i Rom-traktaten. 26

27 Lissabon-strategien •Lissabon-strategien tog tjenesteydelserne op med målet om, at EU skal være verdens mest konkurrencedygtige region i 2010. Især via liberaliseringen af handelen med tjenesteydelser. •Ud af Lissabon-strategien kom servicedirektivet. •Handelen med tjenesteydelser på tværs af EU’s landegrænser er stadig begrænset sammenlignet med de vareproducerende erhverv. Skyldes også, at producenter af tjenesteydelser etablerer sig. 27

28 Servicedirektivet •Forslag: 2004: næsten frihandel med serviceydelser. •Vedtaget: 2006: Mange modifikationer og udvandinger. •Væk med hjemlandsprincippet, som gælder for varer. •Lande bag udvandingen: Oftest dem, som ville få de største velfærdsgevinster? •Hvorfor? 28