Kvalitet Latin ”Qualitas” betyder beskaffenhed, art eller egenskab. At noget har den egenskab, der passer til de opgaver, det skal bruges til. I mødet.

Præsentationer af emnet: "Kvalitet Latin ”Qualitas” betyder beskaffenhed, art eller egenskab. At noget har den egenskab, der passer til de opgaver, det skal bruges til. I mødet."— Præsentationens transcript:

1 Kvalitet Latin ”Qualitas” betyder beskaffenhed, art eller egenskab. At noget har den egenskab, der passer til de opgaver, det skal bruges til. I mødet med mennesker er kvalitet noget man først kan udtale sig om efter den er oplevet. Kvalitet oplever man først, når man har oplevet ikke-kvalitet og ikke-kvalitet oplever man først når man har oplevet kvalitet. Det afhænger af forventninger og indsigt.

2 Professionalisering og demokratisering
Hvis uddannelsesinstitutioner skal kunne modvirke tendensen til udefra kommende styring skal selvrefleksionen styrkes gennem professionalisering og demokratisering. Den enkelte organisation må sætte kritisk lys på sin egen virksomhed for at nå frem mod at blive en bedre uddannelsesinstitution. Den didaktiske rationalitet er modvægt politiske krav om effektiv målstyring og målelig kvalitetsudvikling.

3 Organisationsdidaktik og kompetenceniveauer
Konsistens betyder i forbindelse med organisationen evnen til at evaluere den indbyrdes sammenhæng mellem mål, indhold og metode i en given læseplan for undervisning eller for organisationens selvlæring Realisering betyder evnen til at se sammenhængen mellem intentionen i en given læseplan og de faktiske muligheder for at realisere den. Det bliver ikke kun vigtigt at kunne se sammenhængen internt i organisationen, men også at kunne vurdere læseplanens mulighed for at blive gennemført Kritisk drøftelse af selve grundlaget for læseplanen, som i organisationssammenhæng betyder evnen til, at kunne udsætte sig for kritik og deltage aktivt i debatten.

4 K1 som drejer sig om, at lærerne skal være kompetente til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Funktionshandlingerne på dette niveau bliver, at undervise i forhold til en given plan for organisationsmedlemmerne hvor lærer/elev bliver centrale. Dygtighed og kvalitet i planlægning, gennemførelsen og evaluering af undervisningen bliver altså organisationens første kompetenceniveau. K2 drejer sig om, at lærerne er kompetente til, at fortolke og selv være med i udarbejdelsen af læseplaner. Funktionshandlingerne på dette niveau bliver ikke at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen, men at overveje, planlægge og evaluere undervisningen i forhold til overordnede mål og principper. Her bliver kommunikationen med de ansatte som kolleger væsentlige. Lykkes dette, mener Dale, at skolen opstår som organisation og derved får et behov for at udvikle organisationsdidaktik K3 drejer sig om, at lærerne skal være kompetente til at kommunikere i og konstruere didaktisk teori. Funktionshandlingerne bliver at fremføre argumenter for at begrunde standpunkter og at drøfte begreber. Systematisering af funktionshandlingerne fører til en forskningspraksis som bl.a. betyder, at fremføre argumenter i ordnet form. Det betyder, at det overordnede i forbindelse med en professionel organisation er, om der udvikles og anvendes teori i forhold til organisationens aktiviteter.

5 Figur 4.1. Styringshistorik.

6 Benchmarking Benchmarking er systematiske sammenligninger med
erfaringsudveksling og forbedring for øje Benchmarking er dermed et værktøj, som ledere og medarbejdere i den offentlige sektor kan anvende til at lære af de gode erfaringer, tænke nyt og gribe opgaverne anderledes an med henblik på at styrke service, kvalitet og effektivitet. Benchmarking betyder populært sagt, at der foretages løbende og systematiske sammenligninger for eksempel mellem flere organisationer eller indenfor den enkelte organisation. Det handler om erfaringsudveksling og om at skabe afsæt for forbedringer.

7 Både generelt og på institutionsniveau står den offentlige sektor over for en række centrale problemstillinger: Hvor og hvordan kan vi forbedre effektivitet og kvalitet, uden at det nødvendigvis koster flere penge? Hvordan finder vi frem til et realistisk ambitionsniveau for resultatkrav i eksempelvis kontraktstyringen? Hvordan skaber vi et vedvarende pres for fornyelse i den offentlige sektor?

8

9 Der er fokus på output og outcome - effekten eller nytten af processen

10

11

12 Effektive skoler Hvad kendetegner de »højt præsterende skoler« sammenlignet med andre skoler på følgende hovedspørgsmål: Hvordan foregår ledelsen og styringen af skolen – og hvordan er samspillet mellem medarbejdere og ledelse? Hvordan er skolen organiseret, er der udviklet bestemte arbejdsgange for aktiviteter på skolen fx omkring årsplaner, og er der en bestemt organisationsstruktur fx for lærersamarbejdet? Hvad karakteriserer lærergruppen og dens indbyrdes relationer? Hvad karakteriserer elevgruppen? Hvilke værdier vægtes på skolen? Hvilke forhold fremmer elevernes læring?

13 En klar og synlig ledelse
1. En klar og tydelig ledelse 2. En ledelse der er synlig 3. En ledelse, der superviserer og vejleder sit personale 4. En ledelse, der følger op på sine beslutninger 5. En ledelse, der går i dialog med sine medarbejdere og lytter til dem Fælles handlinger

14 En velorganiseret skole
1. Aktiviteter er planlagte og velstrukturerede 2. Der er klare aftaler og arbejdsgange 3. Der er taget højde for fremtidige udfordringer 4. Der er i særlig grad intensiv undervisning og evaluering midt i skoleforløbet

15 En velfungerende lærergruppe
1. Unge og ældre lærere mødes i et teamsamarbejde 2. Lærerne bruger hinanden til gensidig faglig sparring 3. Lærerne vægter i høj grad udvikling af elevernes faglige færdigheder 4. Elevernes sociale udvikling er også vigtig

16 Læringsorienterede elever
1. Eleverne vægter en faglig indlæring højt og det at få gode evalueringer

17 Et tydeligt værdigrundlag
1. Værdigrundlaget står klart for alle 2. Værdigrundlaget er velintegreret i skolens hverdagspraksis

18 Seks skoleprofiler Den anarkistiske skole Den lærerstyrede skole
Den demokratiske skole Den målstyrede skole Den disciplinerede skole Den traditionsbundne fagligt orienterede skole

19 Tabel 4.2 Statistisk signifikante forskelle med godt præsterende skoler og mindre godt præsterende skoler Godt præsterende skoler (11 skoler med 227 lærere) Mindre godt præsterende skoler (4 skoler med 80 lærere) Arbejder i selvstyrende team 60% 29% Forældrene føler et stort medansvar for klassens sociale liv 57% 43% Arbejder med træning af færdigheder 41% Deltager i et udviklingsprojekt 31% 44% Arbejder bedst med fælles årsplan i lærerteamet 73% 85% Arbejder (rent faktisk) med fælles (i lærerteamet) årsplan på klasseniveau 58% 78%

20 Effektive skoler. Skoler der ved, hvad de vil