Risikohåndtering af norovirus

Præsentationer af emnet: "Risikohåndtering af norovirus"— Præsentationens transcript:

1 Risikohåndtering af norovirus
Kontorchef Karin Breck, Fødevarestyrelsen Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse

2 Overskrifter Hvad er risikohåndtering ? Risikovurdering af norovirus
Myndighedernes rolle Kommunikation Virksomhedens ansvar Personlig hygiejne Hvad gør vi ? Overskrifter i oplægget

3 Hvad er risikohåndtering?
Mit oplæg i dag handler om risikohåndtering af norovirus i fødevarer – men det er måske godt at starte med at få på plads – hvad er det vi taler om, når vi taler om risikohåndtering ?

4 Risikohåndtering er… … processen, hvor man afvejer alternative fremgangsmåder set i lyset af resultatet af risikovurderingen og – om nødvendigt – udvælger og implementerer relevante kontrolmuligheder inkl. lovgivningsmæssige forholdsregler Den officielle definition af risikohåndtering er:…….. processen hvor man afvejer alternative fremgangsmåder set i lyset af risikovurderingen og evt. vælger de relevante kontrolindtag. Oversat til praksis betyder det: Hvis vi tager udgangspunkt i norovirus – så er det altså noget med ud fra en vurdering af risikoen ved norovirus (hvor farligt er det osv.) skal det overvejes, hvad gør vi ved problemet – hvordan kan vi håndtere det? [Risikovurderingen er en videnskabelig vurdering af toksikologiske, mikrobiologiske og ernæringsmæssige aspekter af et stof eller et produkt. Den karakteriserer en sundhedsfare, en vurdering af eksponering og en karakterisering af risiko. I risikovurderingen ligger et farlighedselement ( hvad er problemet, hvorfor er det et problem?hvor farligt er det?) og et eksponeringselement (hvem og hvor mange vil kunne blive eksponeret?) Hvis en risikovurdering ikke viser en negativ sundhedsmæssig effekt, så vil den kompetente myndighed normalt acceptere indhold af stoffet i fødevarer eller tillade markedsføring af produktet. Processen involverer beslutningstagen og udføres af den regulerende myndighed - nationale myndighed, EU og Codex Alimentarius]

5 Risikohåndtering Risikovurdering Størrelse og natur af risiko
Risikohåndtering Niveau af acceptabel risiko Risikokommunikation Hvordan håndteres information? Risikohåndtering er en del af risikoanalysen. Hvis man skal se på de grafisk kan det illustreres således: Risikohåndtering er den del af risikoanalysen, hvor man på baggrund af risikovurderingen fastsætter et niveau for acceptabel risiko. Risikokommunikation: Risikokommunikation er en del af håndteringsprocessen – åben kommunikation undervejs skal give større gennemskuelighed, samarbejde og inddragelse af stakeholders, forbrugere, interessenter mv. skal være med i processen Det er klart, at informationer om risiko for fødevaresikkerhed altid skal følges op af klar information om, hvordan offentligheden bør reagere med henblik på at minimere eller undgå risikoen i det specifikke tilfælde. Risikohåndtering Risikovurdering Risikokommunikation

6 Risikohåndtering i FVST
Det er vigtigt at holde en klar adskillelse mellem risikovurdering og risikohåndtering. På fødevareområdet er der en klar adskillelse – sektorforskningsinstitutionen Danmarks Fødevareforskning tager sig af vurderingerne, mens FVST sørger for den videre håndtering. Risikovurdering: Instituttet foretager den faglige videnskabelige vurdering af risici – farlighedsvurderingen Risikohåndtering: FVST foretager håndtering gennem kontrol, regler, vejledninger etc.

7 Hindbærsagen Mere end 1000 danskere fik i løbet af sommeren 2005 Roskildesyge af at spise inficerede hindbær fra Polen De inficerede blev blevet serveret fra storkøkkener – ikke solgt i butikker Myndighedernes rolle udfordret Nogle danske virksomheder gennemførte ikke tilbagetrækningen tilfredsstillende Vi slipper vist ikke for at komme ind på hindbærsagen i dag. Den ultra korte version af hindbærsagen lyder:…..

8 Myndighedernes rolle Lovgivningen bygger på det basale princip, at fødevarer ikke må udgøre en uacceptabel risiko for forbrugeren, og fødevarerne skal være egnede til menneskeføde Det er myndighedernes opgave at definere de områder, hvor der kan opstå et problem for fødevaresikkerheden og sundheden Fødevarestyrelsen har som myndighed til opgave at pege på risikoområder, og at sørge for at der bliver gjort noget for at løse sundhedsmæssige og fødevaresikkerhedsmæssige problemer. For norovirus ved vi, at der er et problem.

9 Regler – vurdering af norovirus
Art. 14 Fødevareforordningen Krav til fødevaresikkerheden Fødevarer må ikke markedsføres, hvis de er farlige Fødevarer betragtes som farlige, hvis de anses for at være : a) sundhedsskadelige b) uegnede til menneskeføde Overordnede regler for vurdering af fund af norovirus i fødevarer ligger i fødevareforordningen. Det er uacceptabelt at finde norovirus i fødevarer. Der må ikke være norovirus i spiseklare fødevarer. Det er denne vurdering, vi som myndighed skal håndtere ud fra.

10 Kommunikation Risikokommunikation I udbrudssituationer
Samarbejde brancher Når vi som myndighed har fået viden om et problem som norovirus er det ekstremt vigtigt, at den viden bliver kommunikeret ud. Det er risikokommunikation, som jeg var inde på tidligere. Det gælder ikke mindst ved udbrudssituationer. Hvor vi går ud med presse, regionerne starter opklaringsarbejde etc. Nye beredskabsenhed evt. nævnes her. Her er det også rigtigt godt og effektivt, når vi har haft mulighed for at benytte informationsveje, der går via brancherne. Det er vigtigt at nå ud der, hvor der skal ageres. Fx samarbejde med HTSI om at distribuere ud til grossister og importører.

11 Virksomhedens ansvar - regler
Art. 17 Fødevareforordningen Ansvarsfordeling Ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder sikrer, at de krav i fødevarelovgivningen, der er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt for fødevarer og foder i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled i den virksomhed, som er under deres ledelse, og kontrollerer, at de pågældende krav overholdes. Regelgrundlaget for hvem, der har ansvaret for at fødevarerne er i orden ligger i fødevareforordningen art. 17. Det er virksomhedernes ansvar at sikre sig, at fødevarerne er i orden. Det gælder også importørerne.

12 Virksomhedens ansvar – hvordan
Virksomheden skal sikre sig via egenkontrollen Importører – gå tilbage til producenter med krav Tilbagetrækning Hvad ligger der i at virksomhederne skal tage ansvar – hvordan. Virksomhederne skal sikre sig via deres egenkontrol. Det er uanset hvilke type virksomhed, der er tale om. Hvis der er tale om importerede varer - Importørerne skal gå tilbage til producenterne og tjekke om de overholder gældende EU regler og andre hygiejne forhold.

13 Tilbagetrækning Art. 19 i EU´s fødevareforordning Ansvar for fødevarer: ledere af fødevarevirksomheder 1. Hvis en leder af en fødevarevirksomhed antager eller har grund til at antage, at en fødevare, som virksomheden har importeret, produceret, tilvirket, forarbejdet eller distribueret, ikke overholder kravene til fødevaresikkerhed og fødevaren ikke længere umiddelbart kontrolleres direkte af denne fødevarevirksomhed, træffer han straks forholdsregler med henblik på at trække den pågældende fødevare tilbage fra markedet og informerer de kompetente myndigheder herom. Hvis et produkt er nået ud til forbrugerne, skal lederen effektivt og præcist informere dem om baggrunden for, at varen trækkes tilbage, og skal om nødvendigt kalde varen tilbage fra forbrugere, som allerede er i besiddelse af den pågældende vare…. Tilbagetrækning.. Hindbærsagen handlede også om, at nogle danske virksomheder ikke gennemførte tilbagetrækningen af deres varer tilfredsstillende.

14 FVST har lagt vejledning ud til virksomhederne om tilbagetrækning af fødevarer…..

15 Samt en oversigt over tilbagetrukne fødevarer
Samt en oversigt over tilbagetrukne fødevarer..opdateres hele tiden / løbende

16 Personlig hygiejne - regler
Art. 4 Hygiejneforordningen, bilag II, kap. VIII Personlig hygiejne Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres fødevarer, skal iagttage en høj grad af personlig renlighed og bære en passende, ren og om nødvendigt, beskyttende beklædning. Ingen, som lider af eller er bærer af en sygdom, der kan overføres gennem fødevarer, eller som f.eks. har inficerede sår, hudinfektioner, almindelige sår eller diarré, må håndtere fødevarer eller have adgang til et sted, hvor der håndteres fødevarer, hvis der er nogen risiko for direkte eller indirekte kontaminering. En person med ovennævnte lidelser, der er ansat i en fødevarevirksomhed, og som vil kunne komme i kontakt med fødevarer, skal straks give virksomhedslederen meddelelse om sygdom eller symptomer og om muligt om deres årsager. Hindbærsagen som vi har stået igennem handlede om indførte produkter, hvor produktionsforholdene ikke har været i orden. Men en anden og langt mere betydelig kilde til sygdom med norovirus går på smitte fra personer til fødevarer, der håndteres i køkkener. Vi har hørt tidligere på dagen, hvor smitsomt norovirus er. Det betyder, at den personlige hygiejne har meget stor betydning for sygdom pga. norovirus. Regelgrundlaget for personlig hygiejne står i …

17 Personlig hygiejne Norovirus meget smitsomt
Fokus på personlig hygiejne Vigtigt led i egenkontrol og branchekoder Vigtigt i hygiejneuddannelsen Folder om sygdom og personlig hygiejne Stor betydning at have en god personlig hygiejne. Må nok erkende, at det ikke er særlig udbredt viden, hvor stor betydning det har at have en god personlig hygiejne – både i forhold til direkte smitte fra person til fødevarer og smitte fra person til person. Vigtigt at indarbejde i egenkontrolprogrammet og i branchekoder for god hygiejnepraksis.

18 Hvad gør vi – ved udbrud ? Mangler analyseresultat at agere på
Case control undersøgelser Vi har hørt i formiddag, at der ikke er gode metoder til påvisning af norovirus. Det er svært at få bekræftet, at der lige præcis er tale om norovirus, og at få et analyse resultat vi kan agere ud fra. Hvad gør vi så ? Derfor er vi nødt til at benytte os af case control undersøgelser. Forklar hvad case control undersøgelse er. Ved at uddele spørgeskemaer til en række mennesker kan vi indkredse problemet og lave statistik på, hvad årsagen til udbrud kan være. Internationalt anerkendt at bruge case control undersøgelser.

19 Hvad gør vi - kontrol? Kontrolprojekter
Fokus på produkter, der spises rå Fokus på importerede produkter CKL-projekter- generelt sætter vi mere fokus på importerede produkter, og vi sætter nu også fokus på produkter, der spises rå – uden varmebehandling. Det er problematiske produkter som frugt og grønt.

20 Hvad gør vi – hygiejneråd?
Råd om varmebehandling På baggrund af den sag vi havde om hindbær, valgte vi at udsende råd om varmebehandling ..Det gik simpelthen på, at… Overvejer om rådet skal udbredes til også at omfatte andre produkter Hvis man vil være på den sikre side, kan man altid vælge at varmebehandle.

21 Fokus områder Mere fokus på personlig hygiejne
Branchekoder og egenkontrol – importører stille krav til leverandører

22 Som i kan se af overskrifterne på vores hjemmeside, så er der dagligt fuld gang i risikohåndteringen i FVST….. A F S L U T N I N G