Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader.

Præsentationer af emnet: "Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader."— Præsentationens transcript:

1 Islam er ikke kun moskeer: Identitetspolitik i Nørrebros gader

2 Udgangstese  Debat af stormoske(er) er elementer i den større samfundsmæssige diskussion af islams placering i DK  Spørgsmål om synlighed vs. usynlighed  -> fokus på identitetspolitik  -> fokus på de rum, hvori identitetspolitik manifesteres  ->hvorfor lige de rum?  -> hvordan?  Bestemte lokaliteters rolle i nationale diskurser

3 Data  Projekter om islam på Nørrebro (2007-)  Historisk data

4 Nørrebro  Historisk lavindkomstområde  Høj koncentration af etniske minoriteter (i visse dele særlig høj, fx Mjøknerparken)  Oprindelseslande: Libanon, Somalia, Irak  Flere muslimske institutioner, både Sunni og Shia

5 Brug af rummet

6

7 Kilde: B.T.

8 Teoretiske perspektiver  Brug af rummet: relationelt. Byrummet som centralt, fordi det stiller spørgsmålet om sameksistens mere direkte end andre rum (Doreen Massey 2006)  Synlighed/usynlighed (hvad gælder for hvad, og hvad bruges som hvad?) (Hinze 2010)  Identitetspolitik: : ” Identities are used strategically as a form of collective action to change institutions … cultures.. participants….[and react] against reified formulations of identity (Bergstein 2005)

9 Ift. nationale diskurser For os, der er vokset op i København i 50erne og 60erne står Nørrebro i et særligt skær. Det var jo nok ikke ligefrem den fineste del af hovedstaden. Man var af natur vant til lidt af hvert, hvis man var nørrebroer. For der var jo alt derude på den nordre side af Dronning Louises Bro: Solide og ordentlige arbejderfamilier med respekt for sig selv var så langt det almindeligste - men dertil kom de skæve eksistenser, smårapsere og ballademagere, kunstnere og unge troende indremissionske, der lige var kommet ind med firetoget, folk der - med og uden anstand - tog en tår over tørsten. Lette piger og nette piger. Og det hele i en herlig københavnsk blanding. På Nørrebro lod man sig ikke let chokere - for man havde allerede set det hele før. Der var ikke plads til snobberne. Til gengæld var der højt til loftet - og masser af tolerance. I dag er Nørrebro totalt forandret. Der er blevet lavt til loftet og lummert. Tolerancen er væk. Og en af de væsentlige årsager hertil er at Nørrebro er blevet en muslimsk enklave. Og hvor islam går ind, går tolerancen ud (Kjærsgaard 2003)

10 Teoretisk perspektiv  Mythscape (Bell 2006): Hvordan nationen skabes igennem reference til historien  Pia K’s beskrivelse kan betegnes som mythscape  Mangler: Dele af Nørrebros historie (aktivistisk, socialt)  Forklaringselementer ift. muslimsk aktivisme

11 Konklusion  At se diskussionen om moskeer i et større, samlet perspektiv som handler om synlighed og relationer  Mulighed for konkurrerende synligheder (e.g. Shia/Sunni)?  Det visuelle i den nationale myte/forståelse af nationale/lokale rum: ”spaces as representations.. Are also shaped by representations of space, and both are shaped – and in turn shape – spatial practices” (Modan 2007, Hinze 2010)