At være kirke i en efter-kristen kultur

Præsentationer af emnet: "At være kirke i en efter-kristen kultur"— Præsentationens transcript:

1 At være kirke i en efter-kristen kultur
Sydjylland baptistmenighed 27. april 2014 Bent Hylleberg

2 Forbered jer på, at vi …i aftenens løb skal samtale om
Hvordan ønsker I at leve og virke som menighed i en efter-kristen kultur? – m.a.o. om jeres lokale perspektiv Hvordan ønsker I som menighed at spille med i fællesskabet i Baptistkirken – i et nationalt og internationalt perspektiv

3 Kristentroens grundsætninger
Vores indsats som kirke er altid bestemt af … Guds mission (sendelse) til den verden han elsker Gud er grundled, og Hans perspektiv er verden Vi (kirken) er redskabet – dem, Gud bruger – ikke målet Centrum i Guds mission er Jesu liv og forkyndelse Hos Jesus handler alt om ‘Guds rige’ , der er kommende! Disciple (kirken) er til for at tjene ‘Guds herredømme’ Som kirke er vi ved evangeliet (tro, dåb) allerede nu blevet forvandlet til det, som verden engang skal blive …

4 Cirkusklovnen og de 3 bolde – om evangelium, kirke og kultur
Evangelium Kultur Kirke Udfordringen: Isolation, afsondring Kirke som mod-billede til kulturen Den før-konstantinske kirke Evangelium Kultur Kirke Udfordringen: Assimilation, tilpasning Kirke som spejl-billede af kulturen Den konstantinske kirke

5 Vores tjeneste som kirke … og det lange perspektiv
Indtil år 300 Kristne er en minoritet, der forfølges (martyrer) Kirken tæller ca. 10% af Romerrigets befolkning år 300 År Kirken bliver kejserens kirke, embeds- og stor-kirke Kirken får privilegier, søger mod magtens centrum År 400 til 1849 Kirken forfølger alle ikke-kristne, kulturkristendom Kirke og statsmagt arbejder sammen, magtkirke

6 Tanker om fremtidens kirkeliv – set i et historisk perspektiv
Fra 320/380 Kirkens magt-periode, kultur-kristendom 1525, første brud med kultur-kristen-dommen, ana-baptisterne Vores efter-kristne kultur, hvor kirken adskilles fra staten 2000ff

7 Tanker om fremtidens kirkeliv – set i et historisk perspektiv
Hvor hører baptister til i dette perspektiv? 1525ff: Ana-baptisterne i Europa, reformationstiden 1610ff: Engelske og 1639ff: Amerikanske baptister 1834ff: Baptister igen på det europæiske fastland – Hamburg (Oncken), Berlin (Lehmann) … 1839ff: Danske baptister – 10 år før Grundloven – P. C. Mønster, O. N. Føltved med flere … 1980ff: ‘Small ‘b’ baptists’ –> ‘baptister’ med lille ‘b’

8 Tanker om fremtidens kirkeliv – her i landet
Efter 1960 Landets lovgivning løsnes fra kristne værdier Ikke-konfessionel undervisning i skolen, 1975ff Et nyt århund-rede Fra ‘kirke i centrum’ til ‘kirke fra periferien’ Fra pastoral betjening til ‘kirke i mission’ Kirke på nye vilkår At være kirke i en efter-kristen multi-kultur Kirkerne i samarbejde, lokalt, på nye vilkår …

9 Tanker om fremtidens kirkeliv – her i landet
I Danmark blev der over tid dannet en særegen syntese af dansk folkelighed og kristen tro. Kristendommen slog virkelig rod i det danske folk, så dét for altid blev præget og omformet af den. I dag viser det sig i, at den religiøse kultur eller civilreligion, der præger Danmark, har taget farve af kristendommen. – Det kunne få én til at tro, at landet og befolkningen stadig er kristent. Det er dog ikke tilfældet, for denne civilreligion befinder sig ofte i en spænding til kernen i kristendommen, som er evangeliet. Viggo Mortensen, Berlingske Tidende, 29. maj 2005

10 Tanker om fremtidens kirkeliv – her i landet
I de første hundrede år af folkekirkens eksistens (indtil 1950) byggede man på denne kultursyntese – religion, stat og samfund i ét. I de næste halvtreds år (indtil 2000) søgte man af al magt og imod alle odds at fast-holde den. – Men her ved indgangen til et nyt årtusind ser det ud til, at den er i opløsning. På grund af 1) det kristne traditionstab og 2) den religiøse pluralismes vækst står den enestående danske syntese for fald. Viggo Mortensen, Berlingske Tidende, 29. maj 2005

11 Tanker om fremtidens kirkeliv – her i landet
‘Kultur-kristendommens periode’ er ved at være forbi – også hos os: Det klareste tegn herpå kom i 2006, da Folkekirken før første gang i en officiel betænkning fik beskrevet sin opgave som en missions-opgave: ’Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser’ (Den blå betænkning) Biskop Kjeld Holm og pastor Massoud diskussionen!

12 Tanker om fremtidens kirkeliv – her i landet
Kirkens ændrede placering Kirken flytter fra cen-trum i kulturen – ud imod periferien. Det betyder, at kirken mister ‘magt’: Den må spille på lige vil-kår med andre religioner Relationen mellem stat og kirke løsnes, fjernes Evangeliet vinder indflydelse via Guds folks tjeneste og engagement Kirken i kulturens centrum Kirke fra perife-rien

13 Arven fra ana-baptisterne i dag (1)
At øve indflydelse som kirke fra periferien Danmark, der kommer (i 2000-tallet), ligner ikke det Danmark, der var (i kultur-kristendommens periode) Ana-baptisterne var de første kristne, der byggede menighed fra periferien (i 1500-tallet) -> martyrkirke Hvad kan vi lære af ana-baptisterne i dag – i en anden tid end deres – når vi bliver kirke i og fra periferien? ‘Anabaptism Today’ –> ‘baptister’ med lille ‘b’

14 Arven fra ana-baptisterne i dag (2)
Ana-baptisternes 7 kirkekendetegn – tegn på, at et fællesskab består af Jesu efterfølgere … Kirke dannes af troende Jesu-disciple, efterfølgere Jesus lukker Skriften op Kirke er mission Altid på ‘de mindstes’ side Forsonet fællesskab Økonomisk forvaltning Fredstiftere – overalt

15 Arven fra ana-baptisterne i dag (3)
Om troens plads i det offentlige rum: Samfundet (kulturen) skal præges af de livssyn, som dets borgere – ikke staten – brænder for at sætte i spil til fælles bedste … -> samtale Kirken/kirkerne (‘Guds folk’) må træde i karakter i kulturen – og leve på frie og lige vilkår med alle andre livstydninger … -> Ordet og Ånden Adskil stat og kirke – og deltag frimodigt i dialo-gen mellem livssyn (tro) og ideologier (politik) ...

16 Vores tjeneste som kirke … i et nutidigt perspektiv
For kristne består opgaven i dag i at gøre Guds nye virkelighed gældende i vores nuværende verden … Et LOKALT perspektiv – Sydjylland, Tølløse osv. Hvem er de kristne hos jer? – Hvad er opgaven her i byen? Et NATIONALT perspektiv – Baptistkirken i Danmark Hvad er udfordringen for kristne i Danmark i dag? Et GLOBALT perspektiv – vi lever i dag i én stor verden Hvordan engagerer vi os i Guds mission til verden i dag? AT agte disse perspektiver –> at være ‘kirke i tiden’ ...

17 Hvordan spiller I lokalt med de 3 bolde? – evangelium, kirke og kultur
Evangelium Kultur Kirke Udfordringen: Isolation, afsondring Kirke som mod-billede til kulturen Hvordan ser det ud hos jer? Evangelium Kultur Kirke Udfordringen: Assimilation, tilpasning Kirke som spejl-billede af kulturen Hvordan ser det ud hos jer?

18 Hvad betyder dette for jer som lokal baptistmenighed i Sydjylland?
Brug jeres egne ressourcer: Har I overskud til at være kirke i mission, hvis I alene skal nå jeres by og opland med evangeliet? – Når I ud over jeres egne grænser? Vil og kan I samarbejde med andre kristne om at løse jeres fælles opgave som Guds folk i lokalsamfundet? Hvordan vil I samarbejde med andre kristne i mission om at præge jeres lokalsamfund med evangeliet?

19 Hvordan spiller I lokalt med de 3 bolde? – evangelium, kirke og kultur
Summemøde – samtal om de to forrige dias

20 At blive lokal kristen menighed i en efter-kristen kultur
Vil vi være kirke på vej ind i en ny tid – ‘i en efter-kristendoms-kultur’ … - er det helt afgørende, at evangelium og kirke spiller sammen – mere end kultur og kirke - er det ikke afgørende, om menigheden bliver et mod-billede til kulturen eller et spejl-billede af kulturen, men at kirken bliver et for-billede i kulturen ... – ‘se, hvor de elsker hinanden’ 

21 Baptistkirkens værdier og vision
‘Baptistkirkens Fælleserklæring’ (2009) fremhæver tre grundlæggende værdier for os alle: 1) Samtale, 2) udrustning og 3) efterfølgelse. Ved at sætte disse værdier i omløb vil vi frem mod år 2017 ifølge ‘Baptistkirkens vision’ (2012) virke for, at Baptistkirken bliver et a) synligt fællesskab af b) levende menigheder, der har en c) autentisk, Kristus-centreret ledelse, som udruster og opmuntrer til d) missional tjeneste

22 Hvad betyder det for os som Baptistkirke? – nationalt (1)
Vi behøver ‘samtale’ om og nye ‘modeller’ for - at blive kirke i en ny efter-kristen kultur … - at få mennesker i tale om, hvad evangeliet betyder for vores konkrete liv (som disciple) her og nu i en efter-kristen kultur … - at samarbejde med andre kristne om opgaven Hvilke ‘modeller’ kan vi forestille os at anvende?

23 Hvad betyder det for os som Baptistkirke? – nationalt (2)
Vi behøver at ‘samtale’ om vores holdninger, fordi vi bør deltage i den offentlige debat … - samspillet mellem en verdslig stat og mange kirker samt endnu flere ikke-kristne trossamfund - adskillelse af borgerlige og kirkelige handlinger - om landets love (civilsamfundet) og/eller Guds folk skal afspejle nutidig evangelisk etik og livsstil Hvor finder en sådan kvalificeret samtale sted?

24 Hvad betyder det for os som Baptistkirke? – internationalt
Vi behøver at ‘samtale’ om vores holdninger, når vi samarbejder i international mission - skal den udøves ud fra de lokale menigheder eller/og i fællesskabet af menigheder i BiD? - skal den udøves i samarbejde med vores nye migrant menigheder (i Bu & Rw, Burma etc.)? - er vi i BiD for små på den globale scene? Skal vi samarbejde med andre – og i så fald med hvem? Danmission, Folkekirkens Nødhjælp, European Baptist Mission – eller andre frikirker, fx Missionsforbundet?

25 Jeres menigheds forhold til Baptistkirken – hvordan hang vi førhen sammen? –
Hvori bestod sammenhængskraften i Baptistkirken? – hvilke opgaver bandt os sammen i hele landet …? Landskonferencer/årsmøder, sommerstævne, temadage Teologisk litteratur, fx baptist.dk, FAQ om baptister Hjemmemission (i DK) – og ydre mission (IM) Ungdomsarbejde, Spejderkorps, KvindeNetværket Teologisk uddannelse af lægfolk og præster (BTS, SALT) Efterskole-virksomhed – Tølløse (højskole) & Rebild

26 Jeres menigheds forhold til Baptistkirken – hvordan bør vi hænge sammen herefter? –
Hvori bør sammenhængskraften i Baptistkirken bestå? – hvilke opgaver bør binde os sammen i hele landet …? Hvilke opgaver behøver I hjælp til fra fællesskabet i Baptistkirken, for at I kan udøve jeres lokale mission? Hvilke opgaver vil I bidrage til, at vi løser i fællesskab som danske baptister – her i landet, dvs. nationalt? Hvilke missionsopgaver vil I bidrage til, at vi arbejder med i fællesskab – i et internationalt perspektiv?

27 Jeres menigheds forhold til Baptistkirken – hvordan bør vi hænge sammen herefter? –
Vi står netop nu i et vadested i dansk kirkeliv Efter 1850: Mange kirkesamfund, konfessionelle familier – ‘de lodrette søjler’ Efter 1950: Fælleskirkelige strømninger (EA, øku-meni, karismatiske bev.) – ‘tværgående initiativer’ Falder de gamle kirkesamfund fra hinanden? Hvordan vil vi bygge kirke i en ny virkelighed? Hvad tjener bedst ‘Guds Rige’ i en efter-kristen dansk kultur?

28 Fra kristendoms-kulturens kirke til kirke i en efter-kristen kultur
Den kirke, der var … Kirken, der kommer KIRKENS SELVFORSTÅELSE: Præget af lærespørgsmål, dogmatik (tænkning) Konfessions-kirker (luthersk, baptistisk, metodistisk osv.) Efter 1970: For eller imod ‘karismatiske træk ‘... Kirke uden ny ‘spiritualitet’ KIRKENS SELVFORSTÅELSE: Præget af efterfølgelse, etik (handlings-orienteret) Økumenisk ‘kristen-kirke’ -mere end ‘konfessions-kirker’ Efter 2000: ‘Karismatiske træk’ er en selvfølge … Kirke præget af ‘spiritualitet’

29 Summemøde og samtale – derpå afrunding
Jeres menigheds forhold til Baptistkirken – hvordan bør vi hænge sammen? – Summemøde og samtale – derpå afrunding

30 At blive kristen menighed i en efter-kristen kultur
Vil vi være kirke på vej ind i en ny ‘efter-kristen’ tid – gælder det … - At blive til som kirke – Guds folk – er altid at tjene og afspejle Guds rige i enhver kultur … - At blive til som kirke – Guds folk – er allerede nu at foregribe Guds nye virkelighed for at vise, hvad verden – kulturen – skal blive til sidst … 

31 Rom, Wittenberg, Geneve – eller Døberhulen. http://de. wikipedia

32 Personlig afrunding At blive døbt – ‘indviet til at tjene’
”Jeg er overbevist om, at Han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag!” Paulus til menigheden i Filippi (1:6) Mit dåbsord 6. nov. 1960